På ferien var der selvfølgelig tid til at læse en del. Jeg fik færdiggjort “Det bedste en mand kan få” af John O’Farrell, og den var nogenlunde. Jeg klukkede flere gange, mens jeg læste den, men samlet set var den ikke noget særligt. Den er blevet omtalt som chick-lit for mænd, men jeg synes nu ikke, den havde synderlig meget med den genre at gøre. Gemalen læste den også og var heller ikke så imponeret.

Derpå kastede jeg mig over “Hvirvelstrøm” af Douglas Preston. God klassisk historie om en skattejagt på en gammel piratskat – spækket med intriger, twists og ulykker. Fin underholdning men ikke med de store overraskelser. Heldigvis er der en del forklaringer undervejs på de ting, der sker, så det ikke bliver alt for overnaturligt og utroværdigt.

Tredje bog på ferien blev “Dragedræberen” af Patrick Rothfuss, som jeg fik i fødselsdagsgave af gemalen. Det er anden bog i serien, og den er lige udkommet – hvilket er et problem, for nu skal jeg vente i laaaang tid på næste bog! Suk. Det er en rigtig, rigtig god serie. Første bog løb jeg dog lidt sur i – synes den er noget tung i starten, og så er der et træls mellemstykke, hvor hovedpersonen ynker og er helt utroligt uheldig. Men derefter bliver det bedre. I bog to går det ham påfaldende bedre end i etteren, hvilket er fornøjeligt at læse. Kan varmt anbefales hvis man er til fantasy.

Sidste bog, som jeg læste færdig i flyet på vej hjem, blev “Fuldmånens magt” af Kit Whitfield. En bog, der tager udgangspunkt i, at 98% af verdens befolkning er varulve, som skal holde sig indendøre, når det bliver fuldmåne – ellers er de til fare for de sidste 2% af befolkningen. Konceptet er ret interessant og forfriskende, men bogen ender med at blive en middel-oplevelse, for der bliver lige lovlig meget selvmedlidenhed fra hovedpersonen (der ikke er varulv), og så ender historien også med at fokusere på en mere traditionel krimihandling.

På ferien kom vi også i gang med en ny højtlæsningsbog – “Magik” af Angie Sage. Vi plejer at have en fælles bog, som vi skiftes til at læse højt af om aftenen (oftest på ferier og når vi ellers har tid i hverdagen). Denne her virker ret lovende indtil videre, og så er der allerede kommet to bøger mere i serien, så hvis den ender med at blive en succes, ved vi da, hvad de næste bøger bliver

Nu hvor jeg er kommet hjem igen, er jeg begyndt at læse “Nattergalens sang”, som er første bog i serien Otoriklanens fortællinger af Lian Hearn. Jeg har en svaghed for fortællinger fra Kina og Japan – især sidstnævnte, hvor serien foregår.

Print opskrift