Svampetur til Bidstrup skovene

svampe, svampetur, svampeudflugt, Bidstrup, Bidstrup skoveneEfterår er lig med svampetur! De senere år har gemalen og jeg været på en række svampeudflugter – første og anden svampetur var med svampeeksperter, mens sidste års svampeudflugt til Gribskov var på egen hånd.

Gribskov er et glimrende udflugtsmål for svampejægere, men i år ville vi prøve en ny skov. Vi fik blandt andet anbefalet Bidstrup skovene, hvor der også arrangeres svampeture, men vi valgte at tage af sted på egen hånd – bevæbnet med flere års erfaringer samt en god svampebog.

Det er meget få svampetyper, vi tør tage med hjem. Man skal have stor respekt for de vilde svampe, og flere typer ligner hinanden meget. Hvis du aldrig har samlet svampe før, så tag på et par ture med (professionelle) svampeeksperter og anskaf dig en god svampebog. Start evt. med at læse Naturstyrelsens svampeguide for begyndere, hvor der er mange gode begynderråd.

tragt-kantareller, kantareller, svampe, svampetur, svampeudflugt, Bidstrup, Bidstrup skoveneVi var heldige og fandt en masse tragt-kantareller. Det er en glimrende spisesvamp, der er i familie med de eftertragtede gule kantareller. Tragt-kantarellerne kan være svære at finde – de leger ofte gemmeleg i nåleskov, hvor de trykker sig mod bunden, men når du først opdager dem, finder du dem som regel i større klynger. De smager glimrende – men er dog ikke lige så delikate som de gule kantareller.

Indigo Rørhat, rørhat, indigo-rørhat, svampe, svampetur, svampeudflugt, Bidstrup, Bidstrup skoveneDer var også mange smukke rørhatte, og vi var heldige at finde 1½ kg Indigo Rørhatte. De har brune/mørkebrune hat og røde rør (undersiden af hatten). Samtidig bliver svampekødet lynhurtigt blåt, når man skærer svampen over.

Sidst men ikke mindst lykkedes det os også at finde et par Karl Johan svampe! Sammen med de gule kantareller er det en af de bedste spisesvampe, du kan finde i den danske natur.

I løbet af den kommende uges tid skriver jeg en række blogindlæg om de retter, vi har lavet af svampene. Imens kan du nyde dette billedgalleri, hvor jeg har samlet en række fotos af de svampe, vi så på vores svampeudflugt. Mange af dem er enten giftige eller blot kedelige at spise – men smukke er de.

Braunstein mikro destilleri & bryggeri

Braunstein, ølsmagning, bryggeri, destilleri, Køge, Køge havnI sommerferien tog gemalen og jeg til Køge for at besøge Braunstein bryghuset. Stedet har åbent for besøgende første lørdag i måneden, og her kan du bestille en rundvisning, der inkluderer smagsprøver på øllene.

Braunstein, ølsmagning, bryggeri, destilleri, Køge, Køge havnVi besøgte stedet sammen med et vennepar, der bor i området, og det var interessant at opleve et lille bryggeri.

Braunstein, ølsmagning, bryggeri, destilleri, Køge, Køge havnBraunstein var blandt de første mikrobryggerier, der dukkede op her i Danmark for snart 15 år siden. Brødrene Braunstein, der ejer bryggeriet, havde oprindeligt tænkt sig at lave et destilleri, så de kunne lave whisky, men det ville myndighederne ikke give tilladelse til. I første omgang ventede de et par år, inden de atter forsøgte at få en tilladelse til at bygge et destilleri, og denne gang fik de besked om, at kunne de drive et mikrobryggeri i 18 måneder, så ville de få tilladelsen til at oprette et destilleri.

Braunstein, ølsmagning, bryggeri, destilleri, Køge, Køge havn Det er nok også meget godt at have et bryggeri ved siden af. Som bekendt kræver det flere års lagring at lave en god whisky, så ølbrygningen er med til at holde hjulene i gang og sørge for en løbende indtjening.

Braunstein, ølsmagning, bryggeri, destilleri, Køge, Køge havn, whisky Der er dog ingen tvivl om, at det er whiskyen, man tjener mest på – også selvom den tager længere tid at fremstille… Braunstein vandt i øvrigt en guldmedalje ved den internationale whiskykonkurrence IWCV i sommers – ganske godt klaret af et så ungt destilleri.

Braunstein, ølsmagning, bryggeri, destilleri, Køge, Køge havnBraunstein sælger både øl og whisky samt flere forskellige slags spiritus såsom snaps og bitter. Det var dog mest øllene, vi smagte, for whiskyen skulle du betale ekstra for at smage.

Det var ganske hyggeligt at besøge det lille bryggeri og høre om produktionsmetoder og historien bag stedet. Prisen er en anelse pebret – det koster 100 kr for en minirundvisning med efterfølgende smagsprøver – men jeg har nu ikke noget imod at støtte ildsjæle, der i den grad er nået langt med deres drøm.

Besøger du stedet og trænger til lidt frokost bagefter, så kan jeg anbefale Lucky Sushi, der ligger lige rundt om hjørnet.

Harry Potter og museerne

Harry Potter, udstilling, museum, Warner Bros, film, Studio Tour, magi, magiskVi lavede også andet end at spise i London – ja jeg vil ligefrem hævde, at vi var ret kulturelle! Vi nåede kun en enkelt teaterforestilling denne gang, men til gengæld var vi på en del museer og udstillinger.

Den mest nørdede udflugt var til Harry Potter Studio Tour, som du skal booke hjemmefra. Det er bestemt ikke billigt, og det kræver også noget tid at finde ud til stedet, eftersom det ikke ligefrem ligger centralt i London. Skal du dertil i nærmeste fremtid, så vær opmærksom på, at der pt. bygges om på den station, hvor du skal med bussen, så beskrivelsen af bussens holdeplads passer ikke med hjemmesiden.

Lad mig bare sige, at er du fan af Harry Potter, så er dette helt sikkert noget, du skal opleve! Der var masser – med vægt på masser – af dimser og dingenoter fra filmene, og det hele var krydret med plancher og små film med skuespillerne, som afslørede nogle af tricksene bag optagelserne.

Harry Potter, udstilling, museum, Warner Bros, film, Studio Tour, magi, magisk, butterbeerSouvenirs og madvarer var ret dyre, men vi måtte da lige smage et par butterbeers, som var ret milde, cremede og med vaniljetouch. Ok smag som dog blev noget vammel efter et par mundfulde.

Billeder siger mere end ord, så jeg vil overlade resten af rundturen til dette store billedgalleri, som jeg har sat sammen – og så er det endda kun et lille udpluk af alle de billeder, jeg tog på rundvisningen.

 

… vil du ikke kigge alle billederne igennem, så fortsæt blot til resten af museerne herunder.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejseVi skulle selvfølgelig også på Natural History Museum – mit absolut yndlingsmuseum i London, og så er der endda gratis entré! De burde altså tage penge for det, for det er et fantastisk sted. Vi var der også for fire år siden, da vi sidst besøgte London, og på det tidspunkt var de i gang med at lave en udbygning, der skulle rumme en udstilling med Darwin. Den ville vi gerne se, men vi blev dog noget skuffede. Arkitektonisk var den smuk, men den handlede primært om, hvor sejt naturvidenskab er (og det vidste vi jo godt), og hvor svært og omfattende forskning er. Jeg savnede mere kød på udstillingen – der var for lidt materiale, og det handlede for meget om de nuværende forskere og for lidt om det, de forskede i.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejseVi brugte derfor mere tid på andre dele af museet. Der var blandt andet en afdeling dedikeret til vulkaner og undergrundsaktivitet, som jeg mener er rimelig ny, og det var ret spændende at læse om de forskellige lavatyper og udbrud. Der var også indrettet en minimodel af et japansk supermarked, så man kunne opleve, hvordan det er at befinde sig sådan et sted under et jordskælv.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejse, sten, ædelsten, mineralerJeg var lidt imponeret over, at gemalen selv foreslog, at vi skulle på Natural History Museum, for sidste gang blev han noget traumatiseret over, hvor længe jeg kunne stå og stirre på museets sten- og mineralsamling! Men de har altså en imponerende samling, som de nu har valgt at udstille på en smuk og mere indbydende måde end i de triste montre, som de lå i tidligere.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejse, dinosaur, dinoEnhver, der kender mig rigtig godt, ved dog, at mit yndlingssted på sådan et museum naturligvis er hos dinosaurerne! Ruaaargh! Der var dog ret proppet af mennesker på det tidspunkt, så det blev et kort visit denne gang.

British Museum, London, historisk, Egypten, egyptisk, udstilling, rejseGemalen havde foreslået, at vi tog på British Museum denne gang, og det er også et ret stort museum, hvor du kan bruge mange timer. Vi brugte lang tid på den egyptiske samling, og selvom vi nåede at være der et par timer, så kom vi slet ikke igennem hele museet. Stedet har den helt rigtige balance mellem information og mængden af udstillede genstande, og jeg nød at gå omkring og studere de forskellige ting. En ret lærerig oplevelse som jeg kan anbefale.

Kunst, museum, London, rejsePå en eller anden måde fik gemalen også lokket mig med på Tate Modern. Jeg er ellers ikke så vild med moderne kunst, men vi fik da set et par af udstillingerne. Vi kunne også konstatere, at minimalisme kan irritere mig temmelig meget, så det kom der et par gode kunstdiskussioner ud af.

Tate Modern, kunst, kunstudstilling, kunstmuseum, London, rejseEn ret brugbar vægillustration over de forskellige kunstretninger og hvilke kunstnere, der knytter sig til de forskellige skoler…

HMS Belfast, krigsskib, krigsmuseum, skib, London,historisk, udstilling, rejseDen sidste dag, hvor regnen stod ned, tog vi ned til HMS Belfast for at gå på opdagelse på det store krigsskib. Jeg vil ikke anbefale skibet, hvis du er gangbesværet eller har det svært med stejle trapper, for man skulle være rimelig smidig og let til bens for at komme omkring. Vi var der heldigvis en dag, hvor der var meget få besøgende, så vi havde god tid til at nærstudere de enkelte områder.

Jeg skulle selvfølgelig lige have et billede af et af køkkenområderne på skibet…

Hyde Park, London, rejse, efterår… og så må jeg hellere lige slutte af med et par billeder fra Hyde Park, som er meget smuk i solskinsvejr – noget, vi nød meget af under ferien. Jeg forbinder ellers mest London med gråvejr og regnvejr, så det var dejligt at opleve byen i solskin, og mange mennesker søgte da også straks mod parkerne.

Hyde Park, London, rejse, efterårDe grå egern i Hyde Park er kendt for at komme ret tæt på mennesker, og vi oplevede flere gange, at egern kom helt hen til os for at tjekke, om ikke vi havde noget spiseligt. Vi så også en pige, hvor egernet bogstaveligt talt klatrede op af hendes ben og satte sig på skødet af hende for at blive fodret!

Hyde Park, London, rejse, efterårVi forbarmede os til sidst og fandt en enkelt nød frem, men den var åbenbart ikke interessant nok, for egernet smuttede væk igen – uden nød.

Hyde Park, London, rejse, efterår

Svampetur og cornish pasty

svampe, svampeturI går var vi på svampetur med gemalens kolleger, og i modsætning til sidste år var der ganske pænt vejr – til gengæld var der ikke særlig mange (spiselige) svampe! Men efter ca. fire timers ihærdig søgen endte vi da alligevel med at kunne lave tre forskellige stuvninger – en med trækantareller (og et par mikro-kantareller samt sorte trompethatte), en med forskellige rørhatte og en med diverse svampe (blandt andet en del rødmende fluesvampe – jojo, de kan spises!).

Turen startede om formiddagen, så da vi nåede frokosttid, hev vi madpakkerne frem. Jeg havde selvfølgelig benyttet chancen til at lave lidt engelsk mad, så gemalen og jeg spiste cornish pasty. Cornish pasty er dejpakker fyldt med kød og grøntsager, og det er en ret, der er perfekt til madpakker. Retten har da også en fortid som minearbejdernes frokostret.

Dejen til den klassiske cornish pasty indeholder vegetabilsk fedt, og fyldet skal bestå af oksekød, kålrabi og kartofler. Jeg kunne dog ikke dy mig og valgte at lave en nyfortolkning af retten – dels havde jeg hverken vegetabilsk fedt eller kålrabi, dels var der lige lovlig meget fyld i forhold til dej, så jeg undlod også kartoflerne, selvom jeg egentlig havde planlagt at tage dem med i første omgang. Jeg tog udgangspunkt i Foodfanatics opskrift og kombinerede den med ovenstående ændringer.

cornish pasty, engelsk, hvedemel, smør, hakket oksekød, oksekød, løg, spidskålCornish pasty
2 personer

Dej:
250 g hvedemel med et højt proteinindhold
75 g smør
en smule salt
0,75 dl vand
æg til pensling

Fyld:
200 g hakket oksekød
1 løg, finthakket
110 g finthakket spidskål
salt og peber
en smule smør

Gnid smørret ud i melet. Ælt resten af ingredienserne i, indtil du har en fast og ensartet dej. Sæt den i køleskabet i tre timer. Kort tid inden, at dejen skal ud af køleskabet igen, fintsnitter du både løg og spidskål og blander det godt med oksekødet samt salt og peber.

Del dejen i to lige store klumper. Rul dejen ud – gør det omhyggeligt og sørg for, at den udrullede dej er er rund som en tallerken. Alternativt kan du også rulle hele dejen ud og bruge en frokosttallerken som skabelon, når du skærer den overskydende dej væk. Læg fyldet på den ene side af dejcirklerne og vær obs på, at der er et par cm fri ud til kanten. Læg en lille smule smør oven på fyldet og vip så den anden halvdel af dejciklen oven på fyldet. Pres forsigtigt kanterne mod hinanden og fold dejen hele kanten rundt. Pensl dejpakken med æg og skær et lille hul i toppen, så dampen kan slippe ud under bagningen.

Bag dejpakkerne ved 180 grader i ca. 40 minutter.

Note: Ret god måde at få frokost på, og de er helt perfekte til en skovtur! En anden gang vil jeg nok spice fyldet lidt op med lidt hp sauce eller flere krydderier.

Jeg tog selvfølgelig også en række billeder på skovturen – dog mest af de ikke-spiselige svampe, for de spiselige, som vi fandt, røg med det samme ned i kurven – haps!

Høstmarked hos Krogerup Avlsgaard

Høstmarked, Krogerup, marked, madmarked, fødevaremarkedDen første weekend i september er der høstmarked på en lang række økologiske gårde landet over, og det er en glimrende mulighed for at komme ud på landet for at ae kålhoveder og klappe køer. Sidste år tog svigerforældrene og jeg forbi Camilla Plums gård, Fuglebjerggaard, og i år var gemalen og jeg af sted. Vi havde kigget på et par af de nærmeste gårde, men der var ikke så meget at se, så vi besluttede os for at tage til Grantoftegaard. Desværre viste det sig, at de kun afholdt høstmarked om søndagen, men deres gårdbutik var åben, så vi fik købt lidt pibeløg, rødbeder og grøn peber.

Vi gav dog ikke op så let – vi ville på høstmarked – men hvor skulle vi så tage hen? Jeg prøvede først Øko-app’en, som høstmarked-hjemmesiden henviser til, men den crashede desværre lige så snart, jeg åbnede den, så den måtte jeg opgive at bruge. Derefter forsøgte jeg at finde en ny gård via høstmarked-hjemmesiden, men dens kortfunktion fungerede ikke særlig godt på mobilen (ikke når man er ude på landet og har svingende netforbindelse), så til sidst besluttede jeg, at så kunne vi da suse til Krogerup Avlsgaard, som er en af Aarstidernes gårde.

… og det kom vi ikke til at fortryde, for det var ganske hyggeligt. Der var en hel del besøgende, men ikke så mange at det var et problem, og vi nød at trisse rundt og kigge på smukke frugter og grøntsager og snuse rundt ved de forskellige stande. Markedet var ikke lige så stort som det på Fuglebjerggaard, men der var stadig noget at se, og så var der også en del aktiviteter for børnene. Dem prøvede vi dog ikke ;-)

Vi fik købt lidt ind i gårdbutikken, så vi nu har lidt forskellige juicer og boblevand samt lidt økologisk slik, og så fandt vi også en række grøntsager, der skulle med hjem – heriblandt de smukke auberginer, som du kan se i nedenstående frugt- og grøntgalleri.

Husk at der også er høstmarkeder i hele landet i morgen – tjek hvor og hvornår på www.hostmarked.dk

Vingårde i Provence

Provence, vinmarker, FrankrigMin interesse for vin er steget gennem de senere år, og derfor var vingårde et oplagt udflugtsmål, da gemalen og jeg talte om, hvad vi ville nå at opleve på ferien i Provence.

Nu er Provence-regionen ikke just det område, der har det bedste ry på vinfronten – i mange år er det blevet forbundet med billige supermarkeds-rosévine, men det siges, at kvaliteten er blevet langt bedre i løbet af de sidste 10-15 år, og at der i dag produceres en lang række gode rosévine i området.

Det er i øvrigt primært rosévin, der produceres i Provence-området – ca. 80% af al vinproduktionen er rosé, og området står for over halvdelen af Frankrigs samlede produktion.

Provence, vinmarker, FrankrigVi kørte en tur i området tæt på byerne Draguignan og Saint Raphael – en tur, der bød på mange smukke og frodige vinmarker. Mange steder planter man en rose i den ene ende af hver vinstok-række. Hvis planterne angribes af sygdom, ses dette først på rosen, og vinbonden kan nå at begrænse skaderne.

Provence, Roseline, FrankrigFørste stop var hos Château Sante Roseline.

Provence, Roseline, FrankrigHer var der et smukt velkomstrum, hvor besøgende har mulighed for at se de forskellige vine, der produceres – alt sammen opstillet på en pæn og indbydende måde.

Provence, Roseline, FrankrigProducenten har blandt andet valgt et lidt anderledes flaskedesign til en række af vinene.

Stedet producerer – som det fremgår af billedet – både rød-, hvid- og rosévine. Vi smagte en række af dem, og ikke så overraskende var det en af de dyreste rødvine, som jeg fandt mest interessant.

De besøgende havde mulighed for at se en lille film om vinproduktionen, men ellers var det begrænset, hvad der var at se. Jeg tror dog, at man kunne komme på rundvisninger på stedet, men ikke på det tidspunkt hvor vi var der.

Provence, Roseline, FrankrigDer ligger et lille smukt kapel ved siden af vingården. Desværre var den lukket under vores besøg, men vi gik lidt rundt i området og nød de smukke omgivelser.

Provence, Roubine, FrankrigVi smuttede videre til Château Roubine, som havde et smukt men noget anderledes velkomstrum til de besøgende. Hvor den første vingård havde et professionelt og stilfuldt design, så var dette sted lidt mindre men langt mere farverigt.

Provence, Roubine, Frankrig Vi blev betjent af en ung kvinde, som fortalte om stedet og de tilstødende vinmarker. Det er en af de ældste vinproducenter i Provence og går helt tilbage til det 14. århundrede. Stedet fordeler deres produktion, så 60% går til rosévin, 30% til rødvin og 10% til hvidvin. Vi smagte tre forskellige rosévine og endte med at købe en med hjem – en lille og sart rosévin, som kræver sol og mindst 28 grader, når man drikker den. Jeg spår, at vi ikke når at drikke den i år…

View over vinmarkerne ved Roubine

Det er første gang, vi har besøgt sådanne steder, og vi fik ikke set så meget, som jeg havde håbet, men vi havde heller ikke planlagt turen på forhånd, og vi kom der også lige inden middagspausen. Jeg har dog fået vin blod på tanden og håber, at vi tager på en decideret vinrejse et af de kommende år.

Fotosafari og En Kongelig Affære

I onsdags havde jeg fornøjelsen af HomeMadeHeavens selskab, da vi brugte eftermiddagen på et lille fotosafari i Roskilde midtby.

Vi nåede både forbi parken, havnen, et par kirker samt hele vejen op gennem gågaden – selvfølgelig krydret af en masse snak og solskin på næsen.

Vejret var heldigvis bedre end frygtet, for meteorologerne havde truet med gråvejr, men solen skinnede fra en klar himmel, så vejret var perfekt til forårsbilleder.

Det er skønt at se, hvordan alting pibler frem lige nu. Jeg sad i går og så billeder fra april måned sidste år og glæder mig utrolig meget til, at alt bliver grønt igen.

Byen har mange smukke og fredelige stræder – her er en passage tæt ved havnen.

Og domkirken skulle selvfølgelig – i bedste turiststil – også fotograferes. Denne gang dog fra en lidt anden vinkel.

Vi endte den lange tur på Vivaldi, hvor jeg tankede op med en smoothie – tiltrængt efter den lange gåtur og ikke mindst som ‘forberedelse’ til boksetræningen, som jeg skulle til umiddelbart efter den hyggelige fototur.

Efter træningen spiste min træningsmakker og jeg på Nachos - et typisk storcenter-buffetbords-spisested, som jeg normalt undgår. Træningsmakkeren er dog ikke til sushi, og eneste anstændige alternativ på Ro’s Torv er Vivaldi, men jeg syntes, det var på tide at prøve noget nyt. Det kunne jo være, at buffetstedet overraskede positivt. Vi undgik dog buffeten og valgte i stedet en af deres hovedretter, og den var ok uden at imponere. Ikke et sted jeg behøver at besøge igen.

Som rosinen i pølseenden sluttede jeg dagen af med min tredje (!) aftale, da jeg tog i biografen sammen med Bogormen og så En Kongelig Affære. Absolut anbefalelsesværdig film, som har en interessant og lidt anderledes vinkel på Struense-dronninge-affæren. Skuespilpræstationerne er helt i top, og især Mikkel Boe Følsgaard som Christian d. 7. er formidabel. Hvis du trænger til en biograftur og er bare en smule historie-interesseret, så bør du overveje denne film.