I går aftes var vi i biografen med et vennepar for at se Harry Potter og Halvblodsprinsen. Vanen tro var jeg spændt på at se, hvordan en bog denne gang var blevet oversat til film. Det er jo ingen hemmelighed, at filmene ikke har særlig meget med bøgerne at gøre, hvilket heller ikke er så mærkeligt, da bøgerne er temmelig lange og fyldt med små historier og detaljer, som gør det umuligt at overføre minutiøst til film.

Jeg mindes for eksempel hvor irriterende det var at se den anden film i serien, da jeg havde læst den bog kort tid inden, for så var jeg ekstra opmærksom på alle de ting, som filmen udelod. Filmen i går havde den fordel, at det er lang tid siden, jeg har læst bogen, og derfor var det en ganske underholdende oplevelse. Hogwarts-verdenen er blevet mørk, dyster og gotisk, og overalt lurer farerne. Dødsgardisterne er begyndt at kigge frem fra skyggerne, og rænker smedes. Det er en ond verden, og det er meget malende vist i filmen, som emmer af stemning. Skuespillerne gør det godt i filmen – også børnene, som nu begynder at vise, at de faktisk kan spille skuespil! Det har ellers været en af filmenes største svagheder. Instruktøren har fokuseret på at lave en velfungerende film – i langt højere grad end de tidligere instruktører – og har derfor fravalgt en del af bogens materiale. Filmen fungerer derfor som udgangspunkt fint, da den ikke er nær så presset scenemæssigt som mange af de tidligere film (som alligevel ikke formåede at få alt med, selvom de ofte prøvede). Det er dog en forudsætning at have læst bogen for at se filmen, for ellers virker den noget flad – især slutningen.

Hvis man er hardcorefan af bogen og/eller tilmed har læst den for nylig, så vil man sikkert gøre som mange andre HP-fans – være temmelig utilfredse med, at instruktøren har valgt at nedprioritere vigtige dele (halvblodsprins-historien, Romeo Gådes historie, og især den anderledes slutning), når han samtidig også har haft tid til at putte scener ind i filmen, som ikke er i bogen.

Hvis man derimod husker, at der er en væsentlig forskel på bøgerne og filmene, og at sidstnævnte kun har et par timer til at beskrive historien og i øvrigt ‘lider’ under præmisset med, at det skal fungere visuelt, så er det en god film. Den er også mere rettet mod et voksent publikum, der værdsætter scenografien og klipningen højere end børn, som gerne vil have magi og action.

Alt i alt – jeg holder film og bog rimelig skarpt adskilt og synes derfor, det var en god film.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=70ABKwflFZ0&hl=en&fs=1&]

Et fantastisk underholdende klip med en overekstatisk japansk HP-fan, som har vundet en konkurrence, hvor hun møder flere af HP-skuespillerne. Se flere af møderne ved at trykke ind på Youtube og følg linksene i højre side.

Da vi kom hjem, var der også tid til at se nogle afsnit af Smack the Pony, mens jeg strøg tøj og bagte brød. Mere om brødene i aften, for nu vil jeg smøre madpakke, så jeg kan komme på arbejde – ferien er slut!

Hav en forrygende uge

Print opskrift