Langtidsstegt svineskank i krydderurtesvøbe, limabønnecreme med citronmelisse, bellaverde med citrondressing samt blandet kålsalat

I slipper ikke for at høre om den kulinariske del af vores Sverigetur. Vi var som sagt af sted med et vennepar, som er ca. lige så interesserede i gastronomiske eventyr som gemalen og jeg. Fredag aften stod værtsparret for maden, og her nød vi en dejlig lasagne med et par glas Langhe Rosso til. Senere fandt gemalen og jeg en Molly Dooker-vin frem, som vi købte til en vinsmagning sidste år, og så sad vi ellers alle fire og slubrede den søde vin i os. En rigtig lækker vin, som dog er så tæt på at være flydende marmelade, at den egner sig bedst sammen med en ret sød og fyldig ret eller simpelthen blot til at drikke som ren fornøjelse uden mad til. Men pas på – Molly Dooker-vine plejer at ligge på 16-17%.

Jeg havde sat næsen op efter at lave en lammeret om lørdagen, men det blev desværre forpurret, da det lokale supermarked ganske enkelt ikke havde lammekød i kølemontrene! Samtidig blev jeg også overrasket over, hvor dyre mange af grøntsagerne og frugterne var, så jeg tog en runde i supermarkedet, inden jeg fandt frem til en række råvarer, jeg kunne improvisere ud fra. En svineskank kom med i kurven og lige så gjorde en række friske krydderurter, for jeg ville godt lave en ret med strejf af forår.

Svineskanken blev ridset lidt med en kniv og derefter gnedet med lidt hvidvinseddike, ølsirup og ramsløgssalt. Derefter blev den dækket pænt til og sat udenfor (i den bidende kulde) i et par timer, mens vi gik en tur. Du kan selvfølgelig også bare sætte den i køleskabet.

Vel hjemme efter gåtur tog jeg svineskanken med ind og dækkede den med friskhakket timian. En god, tør pærecider blev hældt i fadet (undgå det søde stads, som du kan købe i de fleste supermarkeder og gå i stedet efter en tør cider med 2-5% i). Fadet blev dækket med stanniol og sat i ovnen ved 150 grader i fire timer.

Da de fire timer var gået, tog jeg stanniolen af og skruede ovntemperaturen op på 200 grader. Jeg lod skanken stå i ovnen i yderligere tre kvarter, hvor jeg med jævne mellemrum hældte lidt af væden i fadet ud over kødet, så det ikke blev tørt.

Svineskanken blev serveret sammen med en række grøntsagsretter. Jeg lavede en limabønnecreme ved at lægge limabønner i blød natten over i koldt vand. Næste eftermiddag pillede jeg skallen af bønnerne og kogte dem i ca. en time (indtil bønnerne begyndte at smatte ud). Vandet blev hældt fra og bønnerne blev most med en gaffel, inden de blev blandet med finthakket citronmelisse, lidt revet skal fra en øko-citron, saften fra en citron samt lidt salt. Sørg for, at cremen er lun (eller i det mindste håndvarm), når den serveres.

Jeg skulle bruge en dressing, så jeg hakkede et halvt bundt citronmelisse og blandede det med olivenolie, lidt rørsukker og lidt citronsaft, inden jeg smagte til med salt.

Jeg fandt et par pakker bellaverde i supermarkedet – slanke minibroccoli, som jeg ikke kunne stå for. De blev kogt i få minutter og overhældt med citrondressingen. Serveres lune.

Den sidste grøntsagsret på tallerkenen blev denne farverige kålsalat bestående af kålrabi, gulerødder og rucola. Kålrabien blev skåret i tynde stave og kogt i få minutter – de skal have lidt bid, så hold endelig øje med dem – inden de blev overhældt med koldt vand. Stavene blev blandet med rucola og gulerodsstrimler.

Da jeg oprindeligt havde planlagt maden, havde jeg medbragt en vin, der skulle passe til milde lammeretter med krydderurter til – i dette tilfælde en Châtelain Madame 2009 Cortières de Nimes – og det viste sig heldigvis, at den også var udmærket til denne svineskank.

Piskeriset på glatis

Jeg har lige brugt det meste af weekenden sammen med gemalen, onkel rejsende Mac samt hendes kæreste i et sommerhus langt oppe i Sverige. Vi har brugt tiden på en række af de bedste vintersysler – spise god mad, drikke skøn vin, sludre i mange timer, hygge indenfor i varmen, sove, spille spil og bare slappe af i det hele taget. Det blev dog også til en flere timers lang gåtur i det smukke solskinsvejr, så vi rigtig kunne udforske den indtagende svenske natur, og i bedste Bambi-stil vovede vi os også ud på den dybfrosne sø. Der kommer mere om Sverige de næste dage – nyd først det lille galleri, jeg har sat sammen fra gåturen.