God bordskik i middelalderen

lertøjUnder min research til månedens benspænd er jeg faldet over flere interessante ting om mad og madskikke i middelalderen. Her er et sammendrag om bordskikke, som jeg fandt på middelalderinfo.dk samt læste i ‘Middelaldermad og øl’. Jeg støtter især reglerne om ikke at smaske højlydt og dyppe fingrene i vinen… ;)

  • Du bør ikke le, tale eller synge med mad i munden, ej heller smaske for højlydt.
  • Husk at vaske dine hænder! De fleste retter blev spist med fingrene, og derfor vaskede man hænder både før og efter vær ret.
  • Vaskevand bestod af vand kogt med 15 salvieblade og appelsinskræller.
  • Du bør ikke støtte albuerne på bordet og ikke dyppe fingrene i vinen.
  • Du bør ikke rode for meget rundt i et fad, du deler med andre, og du bør heller ikke drysse brødkrummer i det.
  • Du bør gøre din ske pænt ren og ikke efterlade den i fadet.
  • Det er ikke god bordskik at stange tænder med kniven, puste på maden, tørre sig om munden med dugen eller gnave ben. Du bør heller ikke partere kødet med fingrene – det brugte man kniven til.
  • Gaflen var ikke opfundet i middelalderen, så folk brugte fingrene og en kniv, som de selv medbragte. De brugte selvfølgelig også en ske (til for eksempel suppe og grød).
  • Maden blev ofte serveret på en skive tørt brød i stedet for en tallerken. Brødskiven kunne man så give til de fattige bagefter, som spiste den.
  • Man åd ikke mad i store mængder, da grådighed var ilde set – det blev straffet i Helvede! Dog var der en række måltider op til og efter fasten, hvor der virkelig blev spist igennem!
  • Sørg for, at din nabo ved bordet får noget at spise, før du selv tager mad fra fadet.
  • Afbryd ikke andre, der taler, og tal ikke højt eller med store armbevægelser.
  • Drik alkohol med måde – det var ilde set at være fuld.
  • Lad være med at klø dig ved bordet. Puds heller ikke næse, ellers folk vil sige, at du nedstammer fra bønder.
  • Middelalderens samfund var opdelt i et strengt hierarki, og dette viste sig over ved bordplanen, hvor folk sad efter rang.
  • For enden af gildesalen stod højbordet på en platform. Her sad værten og de vigtigste gæster. Jo finere gæsten var, des tættere sad han på værten.
    Æresgæsterne havde deres eget saltkar – de andre gæster delte et fælles.
  • Gæsterne sad alle sammen på den samme side af bordet, så tjenerne havde plads til at bringe nye retter til bordene. Ved kongens hof var tjenerne unge adelssønner, der lærte høflighed og respekt ved at servere for de ældre.

Årets nytårsforsætter

bederJeg er typen, der plejer at lave nytårsforsætter, og som regel lykkes det også at holde dem! Ja, jeg ved, at det er lidt usædvanligt, men gennem årene er der gået sport i at opstille sjove og interessante udfordringer for mig selv. En del af dem har ikke noget med madlavning at gøre – for eksempel har jeg et par bogrelaterede udfordringer på min bogblog – men de madrelaterede er disse:

Benspænd skal jeg selvfølgelig også have i år, og uden at røbe for meget så kan I godt glæde jer, for der er en del interessante imellem.

Sidste år besluttede jeg mig for at gøre en ekstra indsats mht. at købe økologisk, og i løbet af de seneste seks måneder har jeg især fokuseret på kødindkøbene. Jeg er ikke imponeret over udbuddet af økologisk kød i supermarkederne, så sidste år fandt vi frem til flere landmænd, som sælger kød fra dyr, der har haft det godt. I den forbindelse kan jeg anbefale lammekød fra Torupgaard, oksekød fra Bondegården og svinekød fra Per’s Griseri. Det er ikke kun kød med god samvittighed – det dufter og smager også bedre, og køber du store portioner (og evt. deler købet med venner og familie), så er kødet ikke nødvendigvis dyrere end i supermarkederne. I år håber jeg, at mindst 80% af kødet, som vi køber, er økologisk – og tallet må selvfølgelig gerne være endnu højere.

For et par år siden besluttede jeg mig for at lære mere om vin, og det er sådan set gået meget fint, for nu ved jeg da lidt mere om emnet, men jeg vil gerne strukturere ‘oplæringen’ og måske gøre den lidt mere målrettet. Jeg har overvejet, om jeg skal gå i dybden med vine fra et bestemt land, men jeg er ikke helt afklaret på dette punkt. Under alle omstændigheder skal vin have lidt mere plads i år.

Jeg nyder at gå på restaurant, og det nåede jeg overraskende mange gange sidste år. Flere af restauranterne var steder, som jeg havde lovet mig selv at besøge i løbet af 2012 (for eksempel Relæ og Gusto Giusto), men i år har jeg ikke udset mig bestemte spisesteder. I stedet har jeg besluttet, at jeg skal nå forbi en smørrebrødsrestaurant, en vinbar og en cocktailbar. Det burde da lige være til at klare…

Bloggen skal også shines lidt op. Jeg vil gerne gøre en ekstra indsats mht. billederne i løbet af året. Der må godt komme lidt flere detaljer og lidt mere lir – og måske også flere procesbilleder? Nu laver jeg typisk eksperimenterende mad, når vi skal have gæster, og der er ikke altid tid til at tage masser af billeder undervejs, men lad os se, om jeg kan huske at gøre det lidt oftere.

Denne liste er ikke endelig. I min verden må man godt arbejde videre over listen med mål/gøremål for årets gang, så lur mig, om ikke jeg finder på flere den kommende tid.

2012 i madoplevelser

piskerisI aften springer champagnepropperne landet over, og 2012 rundes af med et brag. For mit vedkommende har det været et relativt roligt år fyldt med masser af gode madoplevelser.

Jeg fortsatte med benspændskonceptet, og igen i år førte det til mange sjove, velsmagende og spøjse retter. Jeg bruger benspændene til at udfordre mig selv, til at lære mere om forskellige madkulturer, råvarer eller fremstillingsmetoder og til at stille skarpt på mine egne fordomme om, hvad der smager godt. Her var flere øjenåbnere, hvor især veganer-benspændet, indmads-benspændet og det nys overståede vildtkøds-benspænd har påvirket mig og mit syn på mad.

forretSommerferien blev brugt i Frankrig. Der går nok et par år, før vi skal derned igen, så ferien stod i gastronomiens tegn, og vi fik da også besøgt en række gode restauranter i Nice og omegn, blandt andet det hyggelige sted Lou Pistou. Har du planer om at tage til Vence-området, så gør dig selv en tjeneste og spis hos Les Bacchanales – fantastisk mad til yderst rimelige priser. Vi har været i Frankrig flere gange gennem de seneste ti år, men har aldrig benyttet muligheden for at besøge en vingård, så det skulle vi selvfølgelig også nå. Her var vi forbi to vingårde, og jeg har allerede besluttet mig for, at det er ikke sidste gang, jeg tager på vingårdsbesøg i løbet af en ferie.

safran-krydretVi holdt vores femårs-bryllupsdag i London, og turen bestod af lige dele kulturelle og gastronomiske oplevelser. Jeg ville virkelig gerne besøge The Fat Duck, men det er stort set umuligt at få bord der, så vi valgte i stedet den næstbedste løsning og tog på Dinner for at få lidt Heston-magi. Det var også fremragende, men jeg må indrømme, at den franske Pied à Terre lige var en tand bedre. Det er så også en tostjernet Michelin-restaurant, men de har en lille teatermenu, som du kan bestille, hvis du vil slippe med ca. 400 kr.

London er en smeltedigel af madkulturer fra hele verden, og der er derfor noget for enhver smag. Vi havde besluttet os for at finde en god indisk restaurant, og vi var ret tilfredse med måltidet på Punjab, som flere bekendte havde anbefalet. Jeg kunne dog ikke nære mig og fik også lokket gemalen med på en kinesisk restaurant, for i Chinatown kan du få lidt af hvert, så vi smagte blandt andet andetunger og miniblæksprutter. God mad kan fås i mange prisklasser, og det var Borough Market et godt eksempel på. Her spiste vi frokost – vegetarisk tilmed – og der var et hav af små producenter af alskens lækkerier. Bestemt et besøg værd hvis du kommer til London.

svinebrystOg ellers har 2012 budt på gode måltider i gode venners lag – ind imellem på restaurant, da vi ynder at spise sammen med andre madører. Vi var for eksempel på Pluto tidligere på måneden sammen med Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og selvsamme par var også med, da vi besøgte Nimb Brasserie i starten af året. I marts nåede vi også forbi Aarhus – en by fuld af gode restauranter og hyggelige jyder – for jeg havde givet gemalen et gavekort til en middag på Frederikshøj. Det kan godt være, at der er mange gode restauranter i København, men Aarhus har nu også mange gastronomiske perler, så vi sørgede straks for at lokke Klidmoster + kæreste med på Restaurant ET, og stedet viste sig at være lige så godt, som rygterne sagde.

dessertVi spiste dog også ‘alene’, og der var mange gode oplevelser i forskellige prisklasser – lige fra mad med lokale/nordiske råvarer hos Restaurant Relæ og Manfreds og Vin, gourmetburger hos Haché, en god deal hos Restaurant Grønnegade, brunch på Nationalmuseet og grød sammen med LaCucinaNada Grødbar.

grillede østers2012 bød også på vinsmagninger og såmænd også en enkelt whiskysmagning, ligesom jeg også var til lakridsfestival i København, til skaldyrsfestival på Mors og til Kulinarisk Sydfyn i Svendborg. Jo, jeg kom faktisk en del omkring i årets løb, og det håber jeg vil fortsætte i 2013.

Og apropos 2013… hvad vil det byde på? Tja, det er svært at spå om fremtiden, men personligt håber jeg på, at der også til næste år vil være mange gode og spændende oplevelser på programmet sammen med venner, familie og andre madbloggere.

Hav et rigtig godt nytår og pas godt på hinanden derude.

Safterne stiger

I disse dage brygges der på livet løs i mit køkken. Hyldeblomsterne er nemlig sprunget ud, og det betyder, at det er tid til at brygge hyldeblomstsaft! Det er min absolutte yndlings-sommerdrik og går derfor tit under betegnelsen ‘flydende kærlighed’ her i huset. Hyldeblomster kan dog også bruges til meget andet – for eksempel til hyldeblomstkys eller friterede hyldeblomster. I går brugte jeg dem også en skøn og sommerlig kage, som jeg vil blogge om i morgen.

Men brygningen stopper ikke ved hyldeblomsterne, for jeg er også godt i gang med at brygge gemalens yndlings-sommerdrik – nemlig rabarbersaft. Rabarberne vælter op af jorden i øjeblikket, og det er bare om at bruge løs af dem inden Sct. Hans.

Meget af saften skal selvfølgelig nydes i løbet af sommeren – helst i blændende solskin på terrassen – men det er nu også rart at kunne trække sådan en flaske op af fryseren i løbet af vinteren og ‘drikke lidt solskin’ på en kold vinterdag.

Har du en yndlingssaft?

Muslingesuppe med gulerødder og karry

Det siges, at morgenstund har guld i mund, men det passede i hvert fald ikke i går. Først opdagede jeg, at den lokale fiskehandler er lukket, så friske fiskeindkøb nu kun kan foretages på torvet onsdag eller lørdag formiddag eller hos Superbests afdeling i den anden ende af byen (hvilket vil sige ca. seks kilometer væk og ikke lige et sted, jeg normalt kommer forbi). Teoretisk set kan jeg også benytte fiskeafdelingen i den nærmeste Kvickly, men jeg synes ikke, at kvaliteten er god nok. Det er ret trist, at fiskehandlere har så svært ved at overleve i byen, men nu er danskere – inkl. mig selv – ikke særlig gode til at huske at sætte fisk på spisebordet, så det burde vel ikke overraske.

Efter det tog jeg til træning og opdagede, at yndlingstræneren gennem otte år havde sidste dag på jobbet. Argh!

Da jeg kom hjem igen, var solen begyndt at skinne, og vi havde fået besøg af svigerforældrene, der gav en hånd med haven. Mens gemalen samt forældre jagtede ukrudt, skyndte jeg mig ud i køkkenet for at finde en pakke frosne blåmuslinger frem og lave denne godt krydrede muslingesuppe. Inspirationen har jeg fra Mumsfilibaba, men jeg endte med at lave en lang række ændringer og fyre ekstra op for krydderierne.

Muslingesuppe med gulerødder og karry
5-6 personer

1 løg i små tern
2-3 fed hvidløg, pressede
4 tsk karry
Olivenolie
300 g blåmuslinger eller andre muslinger (uden skal)
2½ dl sød hvidvin
4 skrællede gulerødder skåret i tynde stave (for eksempel på mandolinjern)
2 dl piskefløde
1 dl kraftig hønsebouillon
Salt og peber
Cayennepeber
Timian
Ekstra karry

Svits løg, karry og hvidløg i en god sjat olivenolie. Tilsæt muslingerne og lad dem stege i ca. 1 min. Hæld hvidvin i og lad muslingerne dampe under låg i ca. 3-4 minutter. Tag gryden fra varmen og hæld det hele over i en skål. Sæt den tomme gryde tilbage på komfuret og hæld lidt olivenolie i. Svits gulerødderne i et par minutter, inden du hælder bouillon samt væden fra muslingerne ned i gryden. Lad suppen koge i 10-15 minutter under låg. Smag til med krydderierne. Jeg valgte at skrue godt op for krydringen og brugte ca. 2-3 tsk cayennepeber, 2 tsk karry og 1 tsk timian samt lidt salt og peber. Hæld derefter fløden i og lad det koge op og tilsæt så muslingerne. Lad det simre et par minutter, inden du serverer suppen sammen med lidt brød.

Note: Jeg brugte en ret sød hvidvin, hvilket var en af grundene til, at jeg skruede godt op for krydringen, så sødmen kunne få noget modspil. Men derudover er jeg også ret glad for mad med masser af smag, så det passede mig fint, at suppen fik noget bid.

Dagen endte dog lykkeligt. Vores have blev friseret og nusset om, og jeg har endelig fået udplantet en række krydderurter. Mynten blev også omplantet og er nu klar til at overtage verden fra en ny potte. Jeg forudser endnu en sommer, hvor den vil konkurrere med citronmelissen, som står i potte ved siden af og vigter sig.

Om aftenen var vi til min svigerindes fødselsdag, hvor jeg fik dikket Yngstenevøen og kastet lidt rundt med Ældstenevøen. Sidstnævnte var snedig nok til at spørge mig, om ikke jeg vil lave hans fødselsdagskager senere på sommeren, og selvfølgelig vil jeg det. Nu skal jeg bare lige gennemskue, hvordan jeg skal udforme kagerne, så de ligner det, han ønsker sig…

Hvis du gerne vil give dit besyv med mht. hvilket benspænd jeg skal have i juni måned, så kører der fortsat en afstemning på min Facebook-profil – se indlægget fra den 14. maj. Afstemningen kører frem til i aften, og pt. er det et tæt løb mellem ‘mad på 30 minutter’ og ‘mexicansk mad’.

Vil du vælge næste måneds benspænd?

Vil du være med til at bestemme mit benspænd for juni måned? På Piskerisets Facebookside har jeg angivet tre mulige benspænd for juni, og du er meget velkommen til at klikke på den af mulighederne, som jeg bør vælge som benspænd i næste måned. Den mulighed, der får flest stemmer, er mit benspænd for juni.

Jeg lader afstemningen køre frem til søndag aften i denne uge.

Linsesalat med grøntsager og bredbladet persille

Jeg har en meget elskelig og tolerant gemal, som heldigvis har et fint forhold til grøntsager og derfor tog annonceringen af månedens benspænd med ophøjet ro. Jeg udsatte ham for denne linsesalat lidt tidligere på ugen, da madlavningen skulle gå lidt hurtigt.

Linsesalat med grøntsager og bredbladet persille

- kogte delikatesselinser
- gode økotomater (de findes faktisk på denne årstid – utroligt nok)
- bredbladet persille, hakket
- agurk
- en sjat hvidvinseddike
- en lidt større sjat olivenolie
- lidt salt

Skær tomater og agurk i mindre tern og bland dem sammen med resten af ingredienserne.

Note: Salaten er dejlig frisk og mættede fint. Den kan sagtens bruges som tilbehør, hvis du ikke kan undvære et stykke kød til aftensmaden.

Selv samme gemal kom for øvrigt med en buket for halvanden uge siden – se ovenstående. Nu ser den måske ikke ud af meget, men jeg satte den straks i vand, og i dag ser den således ud:

Fine små æbleblomster. Vi er blevet ret gode til at ‘genbruge’ de kviste og grene, som vi klipper af buske og træer om foråret. En del af dem bliver sat i vand og placeret i stuen, og så har vi pludselig forår flere uger tidligere! I disse dage er de to andre ‘kvistbuketter’ pyntet med små papæg i anledning af påsken.

God påske til jer alle sammen!