Arabica

I sidste uge tog jeg gemalen under armen og gik på café på Nørrebro! Det med at gå på café er ikke noget, jeg får dyrket så meget, men nu havde jeg hørt, at Arabica i Blågårdsgade kan byde på ganske udmærkede cheesecakes, og da gemalen elsker denne kagetype (nåja – og det gør jeg jo også selv), så var han let at lokke med.

Vi bestilte et stykke hver, og da ingen af os er kaffedrikkere, snuppede vi i stedet et par flasker Søbogaard – jeg tog hyldeblomst, og han valgte solbær. Der var seks forskellige cheesecakes, og jeg faldt straks for den pangfarvede solbærcheesecake, mens gemalen valgte karamelcheesecaken.

Mit kagestykke var måske ikke så smukt skåret, men det kunne smagen heldigvis rette op på. Der var en fin balance mellem det søde og det syrlige, mellem frugt og flødeost. Der måtte godt have været en anelse mere frugt i, men ellers var det et glimrende stykke. Det ville have været ret lækkert – og overskudsagtigt – hvis der lige var kommet en kvist af en frisk krydderurt oven på.

Gemalens karamelcheesecake var mere anonym. Vi diskuterede, om det var godt eller skidt. På den ene side var det et klogt valg, at den søde karamel ikke var gennemtrængende, for det kunne hurtigt være blevet en kvalm affære, men på den anden side var smagen så vag, at jeg syntes, den nærmest var ligegyldig.

Det ville i øvrigt have klædt begge kager, hvis de var blevet serveret en tand varmere. Kagerne stod selvfølgelig på køl, da vi købte dem, og her burde vi nok have ventet 10-15 minutter, inden vi satte tænderne i dem, men det kunne (øh – ville) vi ikke vente på.

Men generelt en hyggelig oplevelse, og nu hvor sommeren snart kommer, kan jeg forestille mig, at bordene uden for cafeen også vil blive brugt en del.

Bagefter smuttede vi i Torvehallerne, nu vi alligevel var på de kanter. Vi skulle selvfølgelig have skaldyr, da det er månedens benspænd, og hvad jeg købte og derefter kokkerede, ja det kan du læse mere om i morgen. Men derudover fandt vi også enkelte specialting såsom fudge. Jeg er ikke den store fudge-spiser – som regel er det for sødt og vammelt til mig – men der er en stand i Torvehallerne, som sælger alskens smagsvarianter af fudge, og her har jeg fundet flere gode imellem. Vi købte lidt forskellige udgaver.

På det øverste billede er der lakridsfudge (ganske god), Bailey-fudge (rigtig god balance med en mild Bailey-smag og lidt cremet konsistens) og chokofudge (skuffende). På det nederste billede er der igen lakridsfudge (vi er begge glade lakridsspisere), mintfudge (udelukkende til gemalen, da jeg ikke kan fordrage mint – og denne var ret tandpasta-agtig) samt bananfudge (der var megafunky at se på og i øvrigt smagte ligesom skumbananer!).

Grillede kammuslinger med avokado-salsa og andre gode sager

Torsdag eftermiddag lavede jeg shop and run i Torvehallerne, da jeg nåede et par hurtige runder i hallerne, inden jeg susede hjem for at lave mad til svigerforældrene, som kom på besøg hos os. Vi sørgede for maden, og de sørgede for vinen, og da månedens benspænd er skaldyr, havde jeg bedt dem om at tage hvidvin med, som passede til det.

Gemalen havde tændt op i grillen, da jeg kom hjem, så den var klar til kammuslingerne, der blev smidt på, da gæsterne var ankommet. De – altså kammuslingerne – skal nemlig kun have ganske kort tid på grillen, inden de er klar.

Grillede kammuslinger med avokado-salsa
4 personer

8 store kammuslinger – gerne fra fiskehandleren
lidt koncentreret hyldeblomstsaft
lidt rapsolie
salt
1½-2 avokadoer skåret i små tern
lidt frisk citronmelisse, hakket
citronsaft

Kammuslingerne vendes hurtigt i lidt hyldeblomstsaft og pensles derefter med rapsolie. De steges kort tid på grillen – 1-2 minutter på hver side – og drysses med lidt salt. Avokado, citronmelisse, lidt citronsaft og lidt hyldeblomstsaft vendes grundigt og smages til med salt.

Servér kammuslingerne med det samme i selskab med avokado-salsa og i dette tilfælde nogle friskfangede asparges fra svigerforældrenes have.

Note: Det er ikke sidste gang, vi tilbereder kammuslinger over grill, for nøj hvor var det godt! Så saftige, velsmagende og møre. Jeg legede lidt og tilføjede lidt Hellmann’s mayonnaise ved siden af de fine asparges, men der er rigelig fedme fra avokado og kammuslinger, så det synes jeg bare, du skal undlade.

Vi fik en glas Lacheteau Muscadet Sevre-et-Maine Sur Lie 2010 , og vinen var tilpas frisk og let til, at den gik glimrende til kammuslingerne, og det lille pift af citrus fra vinen klædte retten.

Til hovedret fik vi disse koteletter, som jeg havde købt hos Slagter Lund. De smagte ganske fint, men jeg havde nok bedt om stykker med en bedre fedtmarmorering, hvis jeg havde tænkt mig lidt om.

Jeg havde planlagt, at vi skulle have øl til – Bøgebryg fra Skovlyst – men da disse øl hælder til den mørke side (i smagen…!), sørgede jeg for at krydre koteletterne mere ved først at smøre dem med mjødsennep og derefter drysse dem med røget paprika og salt.

Koteletterne blev grillet, mens jeg lavede salaten, der bestod af fintsnittet romainesalat og friske ramsløg, små italienske tomater (kan desværre ikke huske sorten) og peberfrugt.

Salaten blev vendt i en sødmefuld dijonsennep-dressing. Derudover grillede vi aubergine-skiver.

Når nu jeg var forbi et sted med flere ostepushere, så skulle jeg selvfølgelig også have lidt lækre oste med hjem, og jeg faldt for disse tre – den forreste hed noget a la ‘Vestervangen’ og var med vinknas (vinblade tror jeg). En forholdsvis kraftig og fyldig ost, der dog hverken var skarp eller bitter i smagen. Den passede rigtig godt sammen med et par dråber blomsterhonning.

Osten, der ligner et lagkagestykke, var med fine lag ramsløg, og de gav et lille elegant snert af hvidløg til smagen. Den bagerste ost var en mild Svenbo, som alle kunne være med på.

Sammen med ostene nød vi et glas Arthur Metz Steinklotz Alsace Grand Cru Riesling 2009, der lige havde en tand mere fylde en vinen, vi fik til forret, og derfor passede bedre til ostene. Hvidvin til ost er efterhånden blevet mere almindeligt, og de fyldige hvidvine går da også tit bedre til ost end rødvin gør.

Mens vi spiste ost, fik vi besøg af nabokatten, som allerede har opdaget, at vi er begyndt at have åbne vinduer, når vi er hjemme. Vi har allerede hilst på ham flere gange i stuen (hvor han så fik meget travlt med at forlade etablissementet igen), og jeg forudser en sommer, hvor vi skal holde rigtig meget øje med, at det kun er vores to egne katte, vi fodrer på… :-)

Da det jo var aftenen før Store Bededag, sluttede vi selvfølgelig af med en portion hjemmebagte hveder. Jeg havde egentlig tænkt mig at ‘snyde’ i år og købe en pose hos bageren, men det glemte jeg, så jeg tyede til den sædvanlige gode opskrift fra Anarkisten.

Grødbar

I sidste uge havde jeg en middagsaftale med LaCucinaNada, da jeg havde lokket hende med på Grød. Jeg havde oprindeligt planer om at besøge stedet allerede i december måned, men der faldt besøget med en dag, de ikke havde åbent, så der måtte jeg og min ven smutte på Tandoori Masala i stedet.

Grød er en hyggelig lille grødbar, som åbnede sidste år. Den er et nyt og forfriskende pust i en take away-verden fyldt med kebab-barer, pizzeriaer og andre lette løsninger. Der er noget dejligt provokerende og jordnært ved at have grød som tema for et spisested. Det er på én gang meget simpelt og meget oplagt – hvorfor ikke spise grød, når der også findes suppebarer? Grød er sundt og mætter godt, og så er det heller ikke særlig dyrt at lave. Jeg har dog læst, at flere kritiserer stedet for at være dyrt, men jeg syntes nu, at jeg fik noget for pengene.

Vi valgte begge en asiatisk inspireret grød – Congee – med langtidskogte basmatiris, små stykker kyllingekød, frisk koriander, mynte, peanuts, sesamolie og soyasauce. Jeg havde ellers planlagt at tage en mere traditionel grød, men denne kombination kunne jeg ikke stå for. Grøden var meget spændende og velsmagende, hvor både soya og koriander var med til at bringe nuancer frem, som klædte grøden rigtig godt og sørgede for, at den ikke blev blød og anonym.

Jeg valgte desuden en asiatisk-inspireret salat med bladselleri, gulerod, grønkål, valnødder og soyasauce-dressing. Den passede rigtig godt sammen med grøden. Desværre fik jeg ikke taget et ordentligt billede af den, for vi sad og sludrede så meget, at jeg først kom i tanke om det i sidste øjeblik!

Portionerne var ikke voldsomt store, men de mættede godt, og jeg kunne godt være stoppet der. Vi var dog begge enige om, at vi burde da også smage en dessertgrød, nu vi var der, og heldigvis viste det sig, at ugens dessertgrød – abrikos-sveskegrød med vaniljeflødeskumsskyr, brunsvigercrumble og ristede mandler – blev serveret i små portioner i almindelige vandglas.

Det var en lille men lækker mundfuld. Jeg er normalt ikke så vild med svesker i desserter, men her var desserten perfekt afstemt, så sveskerne ikke var for dominerende men gav retten en god, dyb smag. Vaniljeflødeskumsskyr bandt hele retten sammen, og den sprøde crumble gav retten lidt bid og fasthed. Meget lækkert.

Alt i alt – Grød var en rigtig god oplevelse. Det er ikke et sted, hvor du hænger ud i timevis, for det opfordrer indretningen ganske enkelt ikke til, men det er helt perfekt til en hurtig og let aftensmad.

Mætte og tilfredse gik vi få skridt hen til cafeen Lyst. Her tog jeg ikke billeder, men det var ellers en hyggelig café med gylden, lidt dunkel belysning, som gav cafeen et hjemligt skær. Vi fandt en ledig sofa og hyggede os så en times tid med lidt varmt at drikke. Jeg kan godt forstå de københavnere, der dyrker cafélivet, for hvor kan det dog være hyggeligt og uforpligtende at mødes til en tår kaffe/te/kakao sådan et sted. Det må jeg blive bedre til i fremtiden!

Nørrebro Bryghus og Is á Bella

I lørdags havde jeg lokket gemalen med til København for at bruge en Sweetdeal til Nørrebro Bryghus, hvor vi havde et par gavekort på tre stk. smørrebrød til den rørende pris af 49 kr. Det er et spisested, jeg har hørt godt om, så det var helt perfekt, da jeg for nylig fik mulighed for at købe smørrebrød til halv pris.

Som jeg tidligere har nævnt, så er gemalen mest til lysere øl i stil med ale, hvor jeg hælder til de mørkere, tunge stouts. Det var derfor ret oplagt, at han kastede sig over New York Lager, mens jeg tog en Ravnsborg Rød. Begge blev anbefalet til smørrebrødet af tjeneren, og jeg må sige, at han havde ret. Ravnsborg Rød passede godt til det mørke rugbrød og blev ikke for voldsom, selvom den bestemt var kraftigere end den mere sommerlige og lette New York Lager. Jeg vil dog samtidig indrømme, at skulle jeg nyde en øl uden mad til, så ville jeg have valgt New York Lager, da den havde en meget behagelig og lettilgængelig smag, som ville passe fint til en hverdagsaften eller mere simple måltider.

De tre stykker smørrebrød var simple men udmærkede. De kan ikke sammenlignes med de kendte smørrebrødsrestauranter, hvor smørrebrødet er så højbelagt, at du dårligt kan gabe over det, men omvendt måtte der godt have været lidt mere spræl og pondus over dem. Hvis du har en nogenlunde normal appetit, så er tre stk smørrebrød lige i underkanten, hvis du vil være mæt, men det fandt vi dog en løsning på.

Der var en hyggelig stemning og det lod til, at der var flere stamgæster, som nød frokosten der sammen med venner eller familie. Vi fik en god og venlig betjening, og med den reducerede pris i mente runder vi op til fire stjerner. Havde jeg betalt fuld pris, havde jeg nok forventet et måltid, der mættede lidt mere, for normalt kan jeg godt klare mig med tre stykker smørrebrød.

Vi gik en kort tur bagefter og endte ved Torvehallerne, hvor jeg var for nylig. Her var jeg forbi Cleaver’s Meat Market og fandt grisehaler, svinekæber og bacon til yderst rimelige priser, og så sluttede vi af med at købe to små kugler is hver hos Is á Bella. De er rimelig gavmilde med portionerne, så vi kunne sagtens klare os med to små kugler til den nette sum af 20 kroner, men du kan også få to normale kugler til 25 kroner.  Jeg valgte blåbær og kokos og må med det samme anbefale kokosisen, som var dejlig frisk og med tydelig kokossmag. Blåbærisen var udmærket men kunne slet ikke måle sig med kokosisen. Gemalen fik ananasis, som var lidt for anonym til ham, og en mynteis som til gengæld straks blev lovprist.

Torvehallerne i november

Ramsløgspasta, grønne tomater, røget cheddar, rødvinsmarineret manchego samt øl-ost

Bedre sent end aldrig. I går fik jeg endelig besøgt Torvehallerne. Jeg ville ikke tage derind i forbindelse med åbningen, da jeg forventede, at det ville blive overrendt de første uger, og ud fra andre madbloggeres tilbagemeldinger viste det sig at være helt rigtigt. Der gik dog lidt længere tid end først planlagt, da vi pludselig skulle til Paris, og jeg i det hele taget havde mange ting, jeg skulle nå, men da NYBH kontaktede mig i sidste uge og spurgte, om jeg havde lyst til at gå en tur i Torvehallerne, slog jeg straks til. Er der noget så hyggeligt som at besøge et madmarked sammen med en anden foodie?

Torvehallerne har fået kritik for at være for dyrt, at fokusere for meget på specialvarer, have for mange søde sager og for få grøntsager. Jeg er enig i, at der hjertens gerne må være mere grønt i udvalget, og det er heller ikke byens billigste varer, du finder her. Til gengæld fandt jeg flere skønne sager, som jeg ikke har set andre steder, og det er bestemt et sted, hvor jeg gerne kommer igen, for her er specialvarer – både dyre og knapt så dyre – som almindelige supermarkeder ikke fører. Det er inspirerende at gå på opdagelse hos de enkelte boder, og de skulle være ganske gode til at komme med inspiration til, hvordan du bruger råvarerne, hvis du er i tvivl om, hvordan du tilbereder dem.

Jeg vil foreslå dig at tage forbi hallerne en dag. Ifør dig din bedste ja-hat og snus rundt blandt boderne for at finde inspiration. Hvis du synes, at det er for dyrt, så glæd dig over alle de spændende inputs, som du får bare af at gå rundt. I første omgang får du her et lille galleri med billeder fra en række af boderne.

Skønt fødevaremarked og sidste pip om Paris

Ovenstående er vores indkøb i Frankrig – godt vi havde masser af plads i kufferten! Der blev også købt en række oste, som ikke er med på billedet, samt et par småting, der ikke har noget med mad at gøre. Indkøbene omfattede blandt andet verdens største dåse confit de canard (!), Valrhona (til halv pris – genialt), sennep med estragon, sennep med valnødder, sennep med safran (jeg har et eller andet med sennep…), lidt kage- og drinksingredienser, sjove pastaer og den obligatoriske pose smølfevingummier :-)

Vores sidste dag i Paris druknede desværre i regn. Vi startede dagen med at tage på marked – nærmere bestemt Marché Richard Lenoir, som siges at skulle være et af de bedste i Paris. Det var bestemt også et dejligt skue, for der var mange, mange boder med alskens smukke, lækre, indbydende og helt friske råvarer. Hovedvægten lå på grøntsager, frugt, fisk, kød og ost, og så var der enkelte boder, hvor de tilberedte mad, man kunne nyde på stedet. Der var en håndfuld boder med ikke-madrelaterede varer, og ellers var fokus på råvarer. Helt perfekt!

Den kæmpekrabbe, som indgår i galleriet, var faktisk levende, da jeg fotograferede den, så sig ikke, at råvarerne ikke var friske! I det hele taget var det fiskehandlerne, der imponerede mig mest med mængder og udvalg, der slår selv de bedste fiskehandlere herhjemme. Her købte jeg gerne ind på daglig basis! Men men – netop friskheden gjorde, at det var ret begrænset, hvad vi kunne købe med, da vi jo skulle have det med i kufferten, og der er fisk ikke særlig egnede…

Regnen fortsatte med at falde tungt, så vi tog atter til Lafayettes, hvor vi brugte flere timer både i den ‘almindelige’ del af magasinet og i fødevareafdelingen.

Vi spiste ved en af boderne i fødevareafdelingen, og vi fik hver især en rigtig frisk og velsmagende asiatisk salat.

Vi købte også fire små macarons hos Sadaharu Aoki – en asiatisk chokoladeforhandler – da de havde ret spøjse udgaver. Vi fik således en med wasabi (den bedste af de fire), en med sesam, en med yuzu og en med haizacki (ok, jeg indrømmer, at jeg ikke kan huske, hvordan den sidste smagsudgave staves, men det var noget i den stil). Det var et sjovt eksperiment, men de var alle ret milde i smagen og gjorde ikke det store indtryk.

Vi tog ud til lufthavnen i god tid og begik den fejl at tjekke ind, så snart vi kunne komme til det – og det kan ikke anbefales i Paris, hvor der var ret kedeligt i venteområdet! Det skyldes måske, at lufthavnen er under ombygning, men jeg var i hvert fald glad for, at jeg havde medbragt to bøger til ventetiden + flyveturen – begge blev læst.

Og det var så afslutningen på vores Paris-tur. Det næste indlæg, jeg skriver, vil handle om mad, jeg selv har lavet… ;-)

 

Mini-burgere og Pierre Hermé

Efter vores museumsbesøg var det tid til frokost. Vi gik omkring i området ved rue Dauphine og kunne ikke rigtig bestemme os, da vi faldt over en butik, Francart Maison Gourmande, med de kæreste små serveringer. Her købte vi disse to mini-burgere (kostede 2 euro stykket), som lige kunne tage toppen af sulten, mens vi prøvede at beslutte os for, hvad vi egentlig ville have at spise.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi mest af alt trængte til en helt traditionel frokostpizza, og det fandt vi hos et hyggeligt spisested næsten lige over for Francart. Det er godt nok længe siden, jeg har fået sådan en pizza, men den var lige, som den skulle være.

Vi købte et par småting i området omkring rue Dauphine, og lidt senere gik turen til en af Pierre Hermés filialer. Pierre Hermé er en af Frankrigs ypperste konditorer, og vi var spændt på, hvad han kunne byde på.

Butikken var ikke så stor, men til gengæld var der en tålelig mængde kunder på det tidspunkt, hvor vi kiggede forbi. Udbuddet af smukke kager gav beslutningsproblemer allerede ved første blik. Hvad skulle vi dog vælge?

Det blev ikke bedre af, at montrene var udstyret med skilte, hvor kagernes indhold var skrevet med verdens mindste skrift! Jeg var lige ved at trykke næsen mod glasset for at læse, hvad der stod!

Men det lykkedes da at finde frem til lidt forskelligt, så vi forlod butikken med to kager og to macarons under armen. De to små macarons fik dog et ret kort liv, da vi valgte at spise dem med det samme. Vi havde valgt en med creme brulée og en med mokka, og de smagte udmærket – meeen vi var dog enige om, at vi bedre kunne lide Ladurées macarons, da de var langt mere elegante. Pierre Hermés macarons indeholder langt mere fyld, og det blev lidt for bombastisk og tungt til os. Pierre Hermés macarons koster 2 euro stykket.

Ovenstående var vores udsigt, mens vi spiste macarons. Der lå en kirke lige ved siden af springvandet, som vi besøgte, men I må undvære billederne derfra, for jeg vil hellere fortælle om kagerne!

Den ene hed Ibiza og bestod af pistaciekiksekrymmel, mandel génoise, appelsin-mascarponecreme, turrónmousse (?) og sprøde mandel-nougatine.

Det var en spændende, anderledes og delikat kombination, som vi nød. Det er en også en ret stor kage, som mætter fint. Det var… øhm… derfor lidt overkill, at vi havde købt en kage mere:

Plénitude hedder denne mørke og stilfulde kage (ja, jeg indrømmer, at jeg ikke kunne for udseendet, selvom den er så mørk, at billedet ikke helt viser, hvor smuk den er i virkeligheden). Den bestod af en chokoladebund med mørke chokoladeflager med saltet smør – og en enkelt hvid chokoladeflage – bittersød chokolademousse, bittersød chokolade ganache samt sprød karamel.

Der var gods i den kage, men jeg syntes, den manglede den elegance i smagen, som den havde i udseendet – den blev lidt for ordinær og kompakt. Og herefter var vi også så mætte, at vi dårligt kunne rokke med ørerne!

Resten af eftermiddagen blev brugt på en lang gåtur, så vi kunne brænde nogle kalorier af, og et passende sted at gøre det var i parken omkring Luxembourg-paladset, hvor en del træer allerede havde smidt bladene. Jeg fandt dog også dette smukke bed i alle efterårets farver.

Vi sluttede dagen af med at købe salat, brød, ost samt drikkevarer i et supermarked, og så trissede vi ellers tilbage på hotellet, hvor vi så fransk MTV og læste højt fra den medbragte fantasy-bog.