Restaurant Upstairs

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeEt af mine mål for denne sommer er at få afprøvet en række af de nye spisesteder, der er kommet i Roskilde i løbet af de seneste år. Når gemalen og jeg gerne vil spise ude, ender vi nemlig altid i København, hvor der hele tiden åbner nye, spændende restauranter. Jeg synes dog, at det er lidt pinligt, for burde Roskilde ikke også kunne byde på gode restaurantoplevelser – altså udover Restaurant Mumm og Store Børs?

I sidste uge smuttede vi forbi Restaurant Upstairs en hverdagsaften, lige efter at jeg havde været til træning. Vi vidste ikke fra start, om appetitten var stor nok til til tre retter, så vi nøjedes med at bestille to i første omgang, og det viste sig at være klogt.

Jeg fik et glas vin til maden – en Sachetto Pinot Grigo, som viste sig at være en rimelig anonym og lidt kedelig hvidvin. Her var gemalen lidt mere heldig med den rødvin, han valgte.

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSom forret valgte jeg glaserede svinekæber med jordskokkecreme, syltede rødløg og pastinakchips. En lidt tung sag til en meget varm sommeraften, men ikke desto mindre velsmagende og med meget møre svinekæber. Der måtte godt have været lidt mere jordskokkecreme – eller evt. blot én svinekæbe – for jeg savnede lidt balance mellem mængden af kød og creme.

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeKort tid efter fulgte hovedretterne – og de var noget større, end vi forventede! Jeg havde bestilt smørstegt kulmule med sommergrønt og skaldyrsbisque. Fisken var stegt tilpas – den ‘flagede’ fint, når man skar i den, og den var mør og tilpas saftig. Saucen var jeg dog ikke så begejstret for – den havde en brændt bismag, jeg ikke brød mig om. Heldigvis var grøntsagerne tilberedt perfekt – de var friske, sprøde og saftige på samme tid og bestod af gulerødder, bønner, asparges, ærter og spinat.

Portionen var som sagt ret stor – den var faktisk så stor, at jeg ikke kunne spise op! Nu har jeg måske ikke verdens største appetit, men gemalen – der havde bestilt en dejlig lammeret – måtte dog også levne. Selvfølgelig betød varmen noget for appetitten, men hvis jeg bestyrede restauranten, ville jeg overveje at skære lidt ned i hovedretternes størrelse – så er det også lettere at friste gæsterne til at tage en dessert med i købet.

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDesserten sprang vi over, men skal jeg være ærlig, så fristede de tre desserter heller ikke så meget (der var en jordbærdessert, pandekager med is samt en osteservering).

Jeg mener, at spisestedet er ca. et år gammelt. Førhen lå der en kinesisk restaurant på dette sted, og her kom jeg en del gange både i gymnasiet og mens jeg læste på universitetet. Det var ret sjovt at se, hvor meget indretningen af stedet har forandret sig, og jeg syntes, at de havde valgt en ret gennemført stil.

Maden var – med enkelte skønhedsfejl – vellavet og med masser af smag. Den var måske ikke specielt innovativ, men det synes jeg heller ikke, at restauranten prøver at signalere – det virker mere, som om de ønsker, at du besøger stedet for at få god, solid mad lavet på friske råvarer.

To retter koster 305 kr, og det fandt jeg meget passende, og det er et sted, jeg gerne besøger igen en anden gang. Vi ender på fire stjerner med pil op.

Kagebord på Nimb Terrasse

Nimb, Nimb kagebord, restaurant, kagebuffetTilbage i maj måned inviterede jeg gemalen på restaurant Nimb Terasse, så vi kunne prøve deres berømte kagebord. Jeg fik ikke blogget om det på det tidspunkt, da der var lidt vrøvl med bloggens gallerifunktion, men den ser ud til at fungere igen, så nu må jeg hellere vise jer alle de lækkerier, som stedet kan byde på.

Gennem de seneste par år har restauranten afholdt en række kagebuffet-arrangementer, som altid har været så eftertragtede, at de er blevet udsolgt lang tid inden. Tilbage i februar måned besluttede restauranten derfor, at de fremover serverer kagebuffet hver lørdag og søndag. Det koster 295 kr. per person, men så får man også mulighed for at smage ca. 20 forskellige slags kager og konfekt, ligesom man får et glas mousserende vand samt varm chokolade, kaffe og te ad libitum. Til gengæld skal man betale for vand (!).

Du skal også være opmærksom på, at du skal betale for entré til Tivoli, når du skal hen til restauranten – noget jeg desværre ikke syntes, at restauranten havde skiltet så meget med, da jeg bestilte bord tilbage i marts måned (jojo, jeg var i god tid for at være sikker på at få den dato, der passede os bedst).

Så ja – det er en dyr fornøjelse, men er det så pengene værd?

Nimb Terrasse, Nimb Terrasse kagebord, restaurant, kagebuffetJa, hvis du sætter pris på gode kager, så er dette en oplevelse, du skal unde dig. Der er et stort udvalg af alskens kager – både chokoladekager, tærter, moussekager osv. – og restauranten har været så betænksomme skære de fleste ud i små stykker, så det er muligt at smage et bredt udvalg af kagerne.

Jeg prøvede at smage så mange som muligt, men jeg må være ærlig og indrømme, at jeg måtte give fortabt – også selvom gemalen og jeg delte flere af de små kagestykker, så vi kun fik en lille mundfuld. For ja, der er gods i disse kager, der er lavet på gode råvarer og derfor mætter ret godt.

Jeg savnede dog lidt mere intensitet i flere af kagerne. Der måtte gerne være mere power på smagen – nogle af kagerne var lige lovlig milde og anonyme i smagen, men der var ingen, der var decideret dårlige.

Min yndlingskage var ovenstående orange sag – en moussekage lavet på skyr og med en havtorngelé på toppen. En dejlig syrligsød kage. Jeg bliver også nødt til at fremhæve deres scones, som var både bløde, saftige og tilpas luftige. Jeg er ellers ikke særlig vild med scones, der tit er nogle tunge små boller, men denne udgave var virkelig god.

Jeg har taget et par fotos af buffetens menukort, som du kan se herunder. Jeg ved desværre ikke, hvor tit der ændres på menuen, men mon ikke en række af dem er faste indslag?

Nimb, Nimb kagebord, restaurant, kagebuffet Nimb, Nimb kagebord, restaurant, kagebuffetAlt i alt var det en rigtig god – men dyr – oplevelse. Det er et sted, man tager hen i forbindelse med en særlig lejlighed (i dette tilfælde var det en fødselsdagsgave fra mig til gemalen) og ikke lige et arrangement, man besøger hver weekend (med mindre man elsker kage og har en meget høj forbrænding!).

Herunder kan du se alle de kager, der var på buffetbordet den dag:

Royal Indian Restaurant

Royal Indian Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeNår vi beslutter os for at spise ude, ender vi som regel med at vælge en restaurant i København. Her er der et konstant flow af nye, spændende restauranter, så der er altid noget, der frister. Jeg har dog besluttet mig for, at denne sommer skal vi lege turister i eget lokalområde, for gennem de senere år er der dukket flere nye restauranter op i Roskilde, som vi endnu ikke har besøgt.

Tidligere på ugen besøgte vi derfor Royal Indian Restaurant. Restauranten åbnede i november 2013 og har et bredt udvalg af de mest almindelige indiske retter (set med vestlige øjne).

Vi snuppede begge en mangolassi til at starte med – jeg tog en stor udgave, mens gemalen tog en lille, da han også ville have en pale ale til maden. Mangolassi kan svinge meget i kvalitet, og dette var desværre ikke en af de bedre – den var meget tyndtflydende og virkede som et købeprodukt fra karton.

Royal Indian Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeMens vi ventede på maden, var der et par sprøde papadums med tre slags dip til. Flere af dem smagte som noget fra glas – lidt for syrlige og eddikeagtige til min smag.

Royal Indian Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeVi havde besluttet os for at dele to forretter og to hovedretter. Forretterne var begge vegetariske, for der hørte ikke grøntsager til hovedretterne, og jeg foretrækker altså at få noget grønt til både frokost og aften.

Den første forret var aftenens højdepunkt – en virkelig dejlig udgave af veg chaat, der er en salat bestående af kartofler, tomater, løg, peberfrugter og kikærter vendt i en marinade med koriander – og vist nok også chili. Jeg syntes i hvert fald, at den varmede i munden, jo mere man spiste af salaten, men det gjorde bestemt ikke noget. En lækker krydret salat, der også mættede godt.

Royal Indian Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDen anden forret skuffede til gengæld. Her havde vi valgt paneer pakora, som jeg ellers holder meget af. Retten består af krydrede hytteoststykker indbagt i kikærtedej, men det var en ret mærkelig ost, de havde valgt at bruge, for den var meget gummiagtig at bide i! Her kan jeg meget bedre lide Tandoori Masalas udgave.

Royal Indian Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDen ene hovedret var denne pang-orange ret – chicken madras – som kort sagt består af kylling tilberedt i en madraskarrysauce. Retten var lidt sødere, end jeg havde forventet – og sådan set også lidt mildere. Det gjorde mig nu ikke noget – det var en dejlig ret, som havde en fin balance.

Royal Indian Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDen anden ret var spinach lamb, som bestod af lammekød tilberedt i en spinat-karrysauce. Jeg havde håbet, at retten var lidt mere frisk – at spinaten fik lov til at dominere mere – men desværre var retten lige lovlig mild og fed i smagen. Her måtte der godt være lidt mere power på karryen og lidt mere spinat i retten i det hele taget.

Jeg elsker de indiske naanbrød og bestiller det altid, når vi en sjælden gang er på indisk restaurant, så det havde vi naturligvis også bestilt her. Det dukkede dog aldrig op, og jeg overvejede at tilkalde tjeneren for at bede om at få det serveret, men jeg endte med at lade være – der fulgte så store skåle ris med til hovedretterne, at vi ville levne alt for meget af det, hvis vi også skulle spise naanbrød.

Vi var temmelig mætte på dette tidspunkt, så vi sprang desserten over. Stedet har ellers flere indiske desserter – primært kulfi i forskellige udgaver – men vi havde desværre ikke mere appetit.

Betjeningen var høflig, men tjeneren begik som sagt en fejl ved at overse vores bestilling på naanbrød. Det fremgik heller ikke af regningen, så jeg går ud fra, at hun helt glemte at skrive det på notesblokken.

Maden var noget svingende i kvalitet – forretterne var således i hver sin ende af skalaen, mens hovedretterne lå mere i midten. Jeg havde ikke forventet det vilde – det er trods alt en indisk restaurant i provinsen, og selv i København kan det være en udfordring at finde et godt indisk spisested – men jeg havde håbet på lidt mere. Priserne var dog rimelig lave, så det er måske også begrænset, hvor meget mere de kunne have gjort for de penge.

Vi ender på tre stjerner med pil op.

Cock’s & Cows

Cock's & Cows, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnBedstevennen og jeg var på burgerbar tidligere på ugen – nærmere betegnet Cock’s & Cows ved Gammel Strand. Det er et af de steder, der ofte nævnes, når folk opremser deres yndlings-burgerbarer, så jeg mente, det var på tide, at vi kiggede forbi.

Vi startede begge med en drink – Bedstevennen med en ‘Old School’, der viste sig at være en knaldrød drink med en intens smag af hindbær, og den mindede lidt om en voksenudgave af de skub-up-is, man kunne købe, da jeg var barn. Selv fik jeg en passionsfrugt-drink, hvor jeg havde bedt tjeneren om at skrue lidt ned for mynte-indholdet i drinken. Den havde stadigvæk en tydelig smag af mynte – kombineret med en dejlig sød passionsfrugt – men der var en fin balance i smagen.

twisted friesEn af mine kolleger havde anbefalet mig at vælge twister fries, og det kom jeg ikke til at fortryde. De havde en fin tykkelse og var ret saftige med en fin overflade. Portionen var ret stor, og det viste sig at være et gennemgående træk for deres side orders.

Cock's & Cows, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMin ven var ret sulten, så vi havde valgt at bestille tre side orders, så vi kunne prøve noget forskelligt. Det endte jeg dog med at fortryde – dels var portionerne som sagt ret store, og dels var de to andre side orders – chili fries og salt & vinegar fries – ret dårlige. I begge portioner var fritterne meget små og slanke og dermed fuldstændig kogt sønder og sammen, så de var tørre og kedelige. Tjeneren tilbød os en ny portion af salt & vinegar fritterne, da hun så, at vi sad og stak lidt til dem, og min ven kommenterede, at de var lige lovlig salte, men det sprang vi over – de var ikke blevet meget bedre af at komme i en mindre salt version, for det var ganske enkelt pommes frites-størrelsen, den var helt galt med.

Cock's & Cows, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil fritterne havde vi valgt tre forskellige dip – en med chili, en med aioli og en med blåskimmelost. Min personlige favorit var aiolien, der var fed, cremet og med et strejf af hvidløg. Den måtte gerne have været lidt stærkere, men som udgangspunkt en fin aioli. Chili dippen skuffede mig lidt, mens blåskimmel-dippen var ret interessant men også en dip, jeg ikke skulle have for meget af, da den smagsmæssigt fyldte ret meget.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOg sidst men ikke mindst det vigtigste – nemlig burgeren! Der var flere spændende burgere, men jeg valgte for en gangs skyld en mere traditionel burger – en Cheese ‘n’ Smoke, hvor der var bacon og cheddar i. Man kunne vælge imellem tre forskellige slags boller, og jeg tog en klassisk sesambolle. Jeg var ikke blevet spurgt til, hvordan bøffen skulle steges, men heldigvis viste det sig, at den var stegt lige tilpas. Den var saftig og havde en fin rosa midte. Der var en tilpas mængde dressing i burgeren, og grøntsagerne var friske og sprøde – alt i alt en glimrende og vellavet burger.

Tjenerne var søde og serviceminded, men vi fortrød lidt, at vi sagde ja til at sidde i restaurantens gårdhave. Der sad varmelamper over det hele, der udsendte så megen varme, at vi nærmest gispede af varme, og samtidig gav hele området et småsuspekt rødt skær (som det også ses på flere af billederne).

Alt i alt et udmærket burgersted. Det overgik ikke mine oplevelser hos Haché Gourmet Burgers, men burgeren hos Cock’s & Cows var god, og holder du dig til twister fries, får du et ganske godt burgermåltid. Men drop de andre fritter, for de er virkelig elendige. 4 stjerner herfra.

Flaveur

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceI starten af juni var vi i Nice, og inden vi tog af sted, sørgede jeg for at booke en enkelt restaurant – Flaveur. Jeg havde ikke hørt om den inden, men jeg kiggede på udvalget af Michelin-restauranter i byen og faldt over dette spisested, som lød ret spændende og eksperimenterende.

Vi besøgte restauranten ved frokosttid, hvor det også var muligt at få en lille frokostmenu, men vi valgte en tre-retters menu fra aftenkortet. Den kostede 52 euro. Hertil valgte vi den tilhørende vinmenu, der kostede 30 euro.

Restauranten lagde ud med at servere en lang række appetizers. Jeg kan desværre ikke beskrive dem alle, da de blev præsenteret på engelsk med meget kraftig fransk accent, og franske gloser er altså ikke min stærke side, men nu prøver jeg.

Den første servering bestod af fire bittesmå appetizers. Yderst til venstre var en lille chip, der var farvet sort med blæksprutteblæk og toppet med en letsyrlig creme samt rogn. Ved siden af den var verdens mindste appetizer bestående af råmarineret citron serveret med en dråbe creme og en lille kvist dild. Til højre for denne var endnu en chip – denne gang vist nok lavet på polentamel – og toppet med blandt andet frisk grape og yderst til højre var en ekstrem lækker appetizer, hvis indhold jeg desværre ikke hørte. Det var cremet, og jeg mener, det indeholdt skaldyr. Læg i øvrigt mærke til den søde lille søstjerneskål, den blev serveret i.

Flaveur appetizerDerefter fulgte denne lille servering, som man delte – ét styk bagt hvidløgsfed til hver, lagt på en creme og drysset med sesamfrø samt pyntet med noget, der lignede kornaks, men viste sig at være vilde asparges. Frisk og ret mild servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og det blev ved! Sandelig om der ikke kom denne smukke servering på bordet (behøver jeg at sige, at jeg var meget pjattet med den smukke glasskål, den blev serveret i?). Her var der råsyltet vandmelon, granatæblekerner og letsyrlig fed creme. Meget delikat – og som sagt en meget smuk servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSideløbende med disse serveringer kom brød og smør også på bordet. Brødet blev serveret løbende af tjeneren, som kunne byde på olivenbrød, figenbrød og hvidt brød. Jeg valgte konsekvent olivenbrødet (der var ganske godt) – lige bortset fra til osteserveringen, som vi også fik.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNu kom vi så til de retter, vi havde udvalgt ud fra menuforslaget. Min første ret var: Carnaroli Risotto, Calamaries and Caviar Osciétre, Shellfish juice with savage fenouil. En meget cremet og lækker risotto (måske en anelse for blød, hvis man er italiener, men ikke desto mindre yderst dejlig), der blev toppet med blæksprutter og en sauce med masser af smag fra skaldyr og fennikel. Saftig, sødmefuld og forholdsvis fyldig – og en interessant fusion mellem en risotto og en suppe. Det fungerede ret godt.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceGemalen valgte svinekødsretten til hovedret, mens jeg gik efter fisken, og det kom jeg absolut ikke til at fortryde. Fiskeretten bød på: Mediterranean Drumfish, Champonzu and Gyoza Ravioli, Christophine and Colombo Bouillon. En meget indbydende ret med den tørrede squashblomst til at lyse op på tallerkenen. Retten ser egentlig ret simpel ud, men bød på en fantastisk smagsoplevelse med kompleksitet og masser af nuancer.

Jeg tror aldrig, jeg har fået en så lækker fiskeret før, og da tjeneren spurgte, hvad vi syntes om maden, blev jeg nødt til at indrømme, at min eneste anke var, at portionen var alt for lille i forhold til hvor velsmagende den var!

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi havde ikke planlagt at tilvælge osteserveringen, men da vi hørte, at den bestod af otte forskellige franske oste, kunne vi ikke nære os. Det var en bred vifte af oste lavet på komælk, gedemælk eller fåremælk, og overraskende nok var der ingen blåskimmelost imellem. Det var lidt synd, men omvendt var alle ostene lette at gå til.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og så nåede vi frem til desserten: Le Chocolat Grand Cru, textures assortiments, Poivre noir Tellicherry de Kerala. De små hvide mælkechips smagte ikke rigtig af noget, men pyntede på tallerkenen, mens de knasende ‘tråde’ både gav desserten et lidt råt udtryk og samtidig sørgede for, at rettens konsistens ikke blev for blød. Her var – igen – masser af smag og kraft, og for en chokoladeelsker som jeg var det skønt at spise en dessert, hvor der i den grad var kælet for chokoladen. Som man siger.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceHer troede vi egentlig, vi var færdige. Vi drikker ikke kaffe, men ind imellem vælger jeg at drikke en kop te, når vi er på restaurant, så vi kan se, hvad køkkenet byder på af petit fours. Det undlod jeg dog at gøre denne gang, da vi allerede havde tilvalgt ost, men tjeneren syntes alligevel, at vi skulle slutte måltidet af med petit fours, og det siger man jo ikke nej til. Fra venstre mod højre var der en panna cotta med syrligt skum, en minikage med grøn te, en form for æbleflæsk med kokos, en karamel med sesamfrø samt sukker- og karryristede mandler. Sjove, spændende og fantasifulde petit fours – en skøn afslutning på en absolut fantastisk middag.

Under hele måltidet blev vi serviceret af henholdsvis en fransk tjener og en norsk tjener, ligesom flere af kokkene var henne ved bordet for at præsentere maden. De var meget høflige og serviceminded, og vi følte os rigtig godt behandlet og nød at sludre lidt med dem undervejs. Da vi skulle gå, stoppede de os, inden vi forlod restauranten, og overrakte os en flaske hvidvin som gave! Vi blev simpelthen så forbløffede, at vi ikke fik helt fat i, hvorfor vi fik den – måske fordi vi virkede så interesserede i maden, og fordi det var første gang, vi spiste der? Jeg ved det ikke – men det var en rigtig sød gestus.

Maden var uovertruffen – spændende, legesyg, kreativ og umanerlig smukt præsenteret på tallerkenen. Vinmenuen passede hele vejen igennem til de forskellige retter, og det var tydeligt, at her var der fuldstændig styr på, hvordan mad og vin kan gå op i en højere enhed. Vi ender på 6 stjerner og en klar anbefaling af denne skønne restaurant.

L’Escalinada og Chez Acchiardo

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDa vi besøgte Nice for et par år siden, spiste vi på den fantastiske bistro, Lou Pistou. Et skønt lille sted, der serverer lokale retter smagt til med kærlighed (og godt med olie ;-)). Vi håbede derfor på at finde flere gode bistroer og prøvede to, som madmagasinet Gastro anbefalede.

Den første bistro på vores vej var L’Escalinada – en hyggelig fortovsrestaurant, hvor man sidder tæt og hele tiden kan følge med i gadens liv. Læg mærke til den rød- og hvidternede dug samt de små hapsere. Den små appetizers var pissaladière – en lokal specialitet, som mest af alt minder om en pizza med glaserede løg, hvidløg, ansjoser og oliven.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseInden vores retter kom, fik vi en lille kurv med brød samt en stor skål med kikærtesalat! Det er så meningen, at man tager noget af salaten og sender den videre til næste bord. Sjovt (og faktisk også lidt hyggeligt) koncept.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalen og jeg valgte to hovedretter, som vi delte. Jeg udså mig en fiskeret med en torskeart, jeg ikke kendte, der var kombineret med blåmuslinger, æg og grøntsager. Jeg blev noget skuffet, da tallerkenen blev sat foran mig – det så ærlig talt ikke særlig præsentabelt ud. Heldigvis smagte det glimrende – især fisken viste sig at være tilberedt perfekt og smeltede nærmest på tungen. Kartoflerne var ret kedelige, men blev reddet af en virkelig lækker og afbalanceret aioli, som jeg overvejede at spise med ske direkte fra skålen… ahem…

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalens valg var noget mere indbydende – en god pasta, der blev kombineret med pesto og stegte rejer, der var rigtig saftige og tilpas krydrede. En dejlig ret, som dog savnede lidt sauce. Det kunne man afhjælpe ved at spise lidt aioli til. Har jeg hørt.

Appetitten var ikke så stor den dag, så vi prøvede desværre hverken forretter eller desserter, men det var en udmærket oplevelse, og jeg ville ikke have noget imod at spise der igen for at finde ud af, hvad køkkenet ellers kan byde på. Fire stjerner for oplevelsen.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseEt par dage senere spiste vi på en anden bistro – Chez Acchiardo. Vi ankom ved åbningstidspunktet, og her stod allerede en del mennesker, som havde reserveret bord. Selvom stedet har mange borde, så viste sig, at de fleste allerede var reserveret på forhånd, og det var derfor med nød og næppe, at vi fik plads – men det lykkedes. Derefter var vi noget spændte på, hvad vi kunne forvente, når nu stedet var så populært.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseVi startede med at dele en forret – farserede grøntsager. De var desværre ikke særlig spændende, hvilket først og fremmest skyldtes farsen, der manglede krydderier. Den smagte ikke rigtig af noget og trak nærmest smagen væk fra de bagte grøntsager. Kedelig ret.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDerefter fik jeg grillede lammekoteletter med kryddersmør samt en grøn salat til. Koteletterne var saftige og møre, mens smørret var lidt trist – her måtte de gerne have brugt flere kraftige krydderier, for det smagte ikke af så meget.

Salaten var en ret simpel grøn salat – meget standard – der var vendt i en senneps- og oliebaseret dressing. Udmærket men ikke speciel skelsættende.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod hypen omkring dette sted. Især forretten skuffede, mens hovedretten var ok uden at imponere. Jeg ved ikke, om stedet kan være nævnt i en (amerikansk?) turistguide, siden der var så mange reservationer, men det er i hvert fald ikke et sted, jeg behøver at besøge igen. Tre stjerner herfra.

Madoplevelser i Nice

NiceGemalen og jeg vendte i går hjem fra en lille uges ferie i Nice. I modsætning til de andre gange, vi har været i Sydfrankrig, så boede vi faktisk i selve Nice denne gang – nærmere betegnet i en lejlighed i den gamle bydel, som summer af liv i de smalle stræder. Det er en dejlig by, som jeg er glad for, at jeg nu kender bedre efter at have vandret i gaderne hver dag, og det er en by, jeg gerne vender tilbage til.

Nice, rejse, restaurant, pizza, SydfrankrigVi spiste på en række små og store spisesteder og nåede både et par bistroer, et par Michelin-stjernede restauranter og et par fortovsrestauranter! Den bedste i sidstnævnte kategori var Le Romarin, hvor gemalen og jeg delte en pizza og en gedeostesalat til frokost. Pizzaen hed Cannibale og bestod af tomat, mozzarella, pesto, oliven, artiskokker, merquez (pølse), oksekød og æg. En sprød og velsmagende pizza, hvor der var tænkt over smagssammensætningen. Her kan man godt mærke, at Nice ligger tæt på Italien, for det er skam muligt at få en ganske glimrende pizza her i byen.

Anmeldelserne af bistroerne kommer en af de nærmeste dage.

Sydfrankrig, Nice, socca, rejse, restaurantJeg havde besluttet, at vi skulle nå at prøve en af de lokale specialiteter denne gang – soccaen. Det er en tyk pandekage lavet på kikærtemel, og der findes mange små spisesteder i Nice, hvor du kan få disse lune, fedtede pandekager. Vi delte en dobbelt socca hos La Socca d’Or en aften, hvor vi ikke var så sultne. Soccaen egner sig fint som forret eller snack (eller morgenmad har jeg hørt – men det bliver nu lige lovlig tungt til mig), og det er en skøn fedtet og sprød sag.

Nice, Vence, Sydfrankrig, restaurant, Les BacchanalesVi nåede to Michelin-restauranter. Den ene har vi besøgt før – Les Bacchanales, der ligger tæt på Vence – og du kan læse min anmeldelse af mit første besøg. Der kommer derfor ikke en anmeldelse denne gang, men jeg kan røbe at det var næsten lige så godt som sidst. Den anden stjerne-restaurant, vi besøgte denne gang, ligger i selve Nice, og den kommer der en anmeldelse af i løbet af næste uge.

blæksprutterMen vi måtte også arbejde lidt for føden, så der blev også tid til lidt madlavning på egen hånd – andet ville da også være tosset, når nu der findes så fantastiske madmarkeder i Sydeuropa! Blæksprutterne, som du ser på billedet, indgik i noget tapas, jeg lavede en af dagene – jeg kunne jo lige så godt udnytte muligheden for at lave en række benspændsretter der passer til tapas-temaet denne måned.

Nice, rejse, isDer blev selvfølgelig også plads til lidt is på turen – det er vel sommer og næsten sommerferie! – og vi fandt et par ret gode ispushere – og en, der var knapt så god. Jeg kommer med en lille guide snarest muligt.

Nice, croissantUdover is var det forholdsvis begrænset med de søde sager – det er ikke ligefrem fordi 25 grader indbyder til store flødeskumskager eller lignende. Men vi skulle selvfølgelig nå at spise en croissant – eller to – mens vi var i Frankrig. Desværre var det for en gang skyld en skuffelse – en tung sag, der manglede den flagende sprødhed, som de franske croissanter ellers er berømte for.