Flaveur

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceI starten af juni var vi i Nice, og inden vi tog af sted, sørgede jeg for at booke en enkelt restaurant – Flaveur. Jeg havde ikke hørt om den inden, men jeg kiggede på udvalget af Michelin-restauranter i byen og faldt over dette spisested, som lød ret spændende og eksperimenterende.

Vi besøgte restauranten ved frokosttid, hvor det også var muligt at få en lille frokostmenu, men vi valgte en tre-retters menu fra aftenkortet. Den kostede 52 euro. Hertil valgte vi den tilhørende vinmenu, der kostede 30 euro.

Restauranten lagde ud med at servere en lang række appetizers. Jeg kan desværre ikke beskrive dem alle, da de blev præsenteret på engelsk med meget kraftig fransk accent, og franske gloser er altså ikke min stærke side, men nu prøver jeg.

Den første servering bestod af fire bittesmå appetizers. Yderst til venstre var en lille chip, der var farvet sort med blæksprutteblæk og toppet med en letsyrlig creme samt rogn. Ved siden af den var verdens mindste appetizer bestående af råmarineret citron serveret med en dråbe creme og en lille kvist dild. Til højre for denne var endnu en chip – denne gang vist nok lavet på polentamel – og toppet med blandt andet frisk grape og yderst til højre var en ekstrem lækker appetizer, hvis indhold jeg desværre ikke hørte. Det var cremet, og jeg mener, det indeholdt skaldyr. Læg i øvrigt mærke til den søde lille søstjerneskål, den blev serveret i.

Flaveur appetizerDerefter fulgte denne lille servering, som man delte – ét styk bagt hvidløgsfed til hver, lagt på en creme og drysset med sesamfrø samt pyntet med noget, der lignede kornaks, men viste sig at være vilde asparges. Frisk og ret mild servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og det blev ved! Sandelig om der ikke kom denne smukke servering på bordet (behøver jeg at sige, at jeg var meget pjattet med den smukke glasskål, den blev serveret i?). Her var der råsyltet vandmelon, granatæblekerner og letsyrlig fed creme. Meget delikat – og som sagt en meget smuk servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSideløbende med disse serveringer kom brød og smør også på bordet. Brødet blev serveret løbende af tjeneren, som kunne byde på olivenbrød, figenbrød og hvidt brød. Jeg valgte konsekvent olivenbrødet (der var ganske godt) – lige bortset fra til osteserveringen, som vi også fik.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNu kom vi så til de retter, vi havde udvalgt ud fra menuforslaget. Min første ret var: Carnaroli Risotto, Calamaries and Caviar Osciétre, Shellfish juice with savage fenouil. En meget cremet og lækker risotto (måske en anelse for blød, hvis man er italiener, men ikke desto mindre yderst dejlig), der blev toppet med blæksprutter og en sauce med masser af smag fra skaldyr og fennikel. Saftig, sødmefuld og forholdsvis fyldig – og en interessant fusion mellem en risotto og en suppe. Det fungerede ret godt.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceGemalen valgte svinekødsretten til hovedret, mens jeg gik efter fisken, og det kom jeg absolut ikke til at fortryde. Fiskeretten bød på: Mediterranean Drumfish, Champonzu and Gyoza Ravioli, Christophine and Colombo Bouillon. En meget indbydende ret med den tørrede squashblomst til at lyse op på tallerkenen. Retten ser egentlig ret simpel ud, men bød på en fantastisk smagsoplevelse med kompleksitet og masser af nuancer.

Jeg tror aldrig, jeg har fået en så lækker fiskeret før, og da tjeneren spurgte, hvad vi syntes om maden, blev jeg nødt til at indrømme, at min eneste anke var, at portionen var alt for lille i forhold til hvor velsmagende den var!

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi havde ikke planlagt at tilvælge osteserveringen, men da vi hørte, at den bestod af otte forskellige franske oste, kunne vi ikke nære os. Det var en bred vifte af oste lavet på komælk, gedemælk eller fåremælk, og overraskende nok var der ingen blåskimmelost imellem. Det var lidt synd, men omvendt var alle ostene lette at gå til.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og så nåede vi frem til desserten: Le Chocolat Grand Cru, textures assortiments, Poivre noir Tellicherry de Kerala. De små hvide mælkechips smagte ikke rigtig af noget, men pyntede på tallerkenen, mens de knasende ‘tråde’ både gav desserten et lidt råt udtryk og samtidig sørgede for, at rettens konsistens ikke blev for blød. Her var – igen – masser af smag og kraft, og for en chokoladeelsker som jeg var det skønt at spise en dessert, hvor der i den grad var kælet for chokoladen. Som man siger.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceHer troede vi egentlig, vi var færdige. Vi drikker ikke kaffe, men ind imellem vælger jeg at drikke en kop te, når vi er på restaurant, så vi kan se, hvad køkkenet byder på af petit fours. Det undlod jeg dog at gøre denne gang, da vi allerede havde tilvalgt ost, men tjeneren syntes alligevel, at vi skulle slutte måltidet af med petit fours, og det siger man jo ikke nej til. Fra venstre mod højre var der en panna cotta med syrligt skum, en minikage med grøn te, en form for æbleflæsk med kokos, en karamel med sesamfrø samt sukker- og karryristede mandler. Sjove, spændende og fantasifulde petit fours – en skøn afslutning på en absolut fantastisk middag.

Under hele måltidet blev vi serviceret af henholdsvis en fransk tjener og en norsk tjener, ligesom flere af kokkene var henne ved bordet for at præsentere maden. De var meget høflige og serviceminded, og vi følte os rigtig godt behandlet og nød at sludre lidt med dem undervejs. Da vi skulle gå, stoppede de os, inden vi forlod restauranten, og overrakte os en flaske hvidvin som gave! Vi blev simpelthen så forbløffede, at vi ikke fik helt fat i, hvorfor vi fik den – måske fordi vi virkede så interesserede i maden, og fordi det var første gang, vi spiste der? Jeg ved det ikke – men det var en rigtig sød gestus.

Maden var uovertruffen – spændende, legesyg, kreativ og umanerlig smukt præsenteret på tallerkenen. Vinmenuen passede hele vejen igennem til de forskellige retter, og det var tydeligt, at her var der fuldstændig styr på, hvordan mad og vin kan gå op i en højere enhed. Vi ender på 6 stjerner og en klar anbefaling af denne skønne restaurant.

L’Escalinada og Chez Acchiardo

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDa vi besøgte Nice for et par år siden, spiste vi på den fantastiske bistro, Lou Pistou. Et skønt lille sted, der serverer lokale retter smagt til med kærlighed (og godt med olie ;-)). Vi håbede derfor på at finde flere gode bistroer og prøvede to, som madmagasinet Gastro anbefalede.

Den første bistro på vores vej var L’Escalinada – en hyggelig fortovsrestaurant, hvor man sidder tæt og hele tiden kan følge med i gadens liv. Læg mærke til den rød- og hvidternede dug samt de små hapsere. Den små appetizers var pissaladière – en lokal specialitet, som mest af alt minder om en pizza med glaserede løg, hvidløg, ansjoser og oliven.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseInden vores retter kom, fik vi en lille kurv med brød samt en stor skål med kikærtesalat! Det er så meningen, at man tager noget af salaten og sender den videre til næste bord. Sjovt (og faktisk også lidt hyggeligt) koncept.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalen og jeg valgte to hovedretter, som vi delte. Jeg udså mig en fiskeret med en torskeart, jeg ikke kendte, der var kombineret med blåmuslinger, æg og grøntsager. Jeg blev noget skuffet, da tallerkenen blev sat foran mig – det så ærlig talt ikke særlig præsentabelt ud. Heldigvis smagte det glimrende – især fisken viste sig at være tilberedt perfekt og smeltede nærmest på tungen. Kartoflerne var ret kedelige, men blev reddet af en virkelig lækker og afbalanceret aioli, som jeg overvejede at spise med ske direkte fra skålen… ahem…

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalens valg var noget mere indbydende – en god pasta, der blev kombineret med pesto og stegte rejer, der var rigtig saftige og tilpas krydrede. En dejlig ret, som dog savnede lidt sauce. Det kunne man afhjælpe ved at spise lidt aioli til. Har jeg hørt.

Appetitten var ikke så stor den dag, så vi prøvede desværre hverken forretter eller desserter, men det var en udmærket oplevelse, og jeg ville ikke have noget imod at spise der igen for at finde ud af, hvad køkkenet ellers kan byde på. Fire stjerner for oplevelsen.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseEt par dage senere spiste vi på en anden bistro – Chez Acchiardo. Vi ankom ved åbningstidspunktet, og her stod allerede en del mennesker, som havde reserveret bord. Selvom stedet har mange borde, så viste sig, at de fleste allerede var reserveret på forhånd, og det var derfor med nød og næppe, at vi fik plads – men det lykkedes. Derefter var vi noget spændte på, hvad vi kunne forvente, når nu stedet var så populært.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseVi startede med at dele en forret – farserede grøntsager. De var desværre ikke særlig spændende, hvilket først og fremmest skyldtes farsen, der manglede krydderier. Den smagte ikke rigtig af noget og trak nærmest smagen væk fra de bagte grøntsager. Kedelig ret.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDerefter fik jeg grillede lammekoteletter med kryddersmør samt en grøn salat til. Koteletterne var saftige og møre, mens smørret var lidt trist – her måtte de gerne have brugt flere kraftige krydderier, for det smagte ikke af så meget.

Salaten var en ret simpel grøn salat – meget standard – der var vendt i en senneps- og oliebaseret dressing. Udmærket men ikke speciel skelsættende.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod hypen omkring dette sted. Især forretten skuffede, mens hovedretten var ok uden at imponere. Jeg ved ikke, om stedet kan være nævnt i en (amerikansk?) turistguide, siden der var så mange reservationer, men det er i hvert fald ikke et sted, jeg behøver at besøge igen. Tre stjerner herfra.

Chopitos – friterede blæksprutter og mini-blæksprutter

blæksprutter, chopitos, skaldyr, tapas, olie, melVores ferie i Nice bød også på madlavning, for jeg kan ikke stå for de sydlandske madmarkeder – her er alt, hvad en glad kok kan begære af sprøde og lækre grøntsager, saftige frugter og friske fisk og skaldyr. Og lige præcis med hensyn til sidstnævnte er udvalget stort, godt og billigt! Derfor gik jeg målrettet efter fiskeboderne, da vi var på marked… ikke i Nice men i Ventimiglia, da vi tog en smuttur til Italien en af dagene.

Jeg havde planlagt at købe blæksprutter, da det er svært (og dyrt) at få fat på i Danmark, for jeg ville bruge dem i en række tapasretter. Der var mange forskellige at vælge imellem – tror den fiskehandler, jeg handlede hos, havde 7-8 forskellige arter, men jeg valgte to. Den ene var en tiarmet blæksprutte-art, som jeg også har set i handlen herhjemme – blandt andet hos Aarstiderne.

blæksprutterJeg købte et halvt kilo – dvs. seks stk. – og tilbage i køkkenet skar jeg hovederne af dem – lige under øjnene. Kroppene blev lagt til side – dem skulle jeg bruge i en anden ret – men til tapasretten med de friterede blæksprutter skulle jeg kun bruge selve fangarmene.

blæksprutter, skaldyr, tapas, olie, melBlækspruttehovederne skylles i vand, inden de vendes i mel. Hæld 2-3 cm rapsolie i en lille dyb stegepande (eller gryde) og varm det op. Test om olien er varm nok ved at stikke enden af en tændstik (den uden svovl :)) i olien. Hvis det syder omkring tændstikken, er olien klar. Put blækspruttehovederne i olien og lad dem stege. De skal kun have ganske kort tid, så tag dem op, så snart fangarmene har krøllet sig sammen og de har fået en gylden farve.

Drys de friterede blæksprutter med lidt salt og paprika og servér straks sammen med aioli (eller allioli som det hedder på spansk).

blæksprutter, skaldyr, tapasMen men… det var faktisk disse små blæksprutter, jeg først forelskede mig i. Længden på dem svarede ca. til min tommelfinger, og jeg har længe drømt om at lave en ret eller to med disse små størrelser.

Jeg var lidt bekymret for, hvordan jeg skulle rense dem – de er som sagt ret små – indtil jeg fandt ud af, at disse mini-blæksprutter såmænd blot skal skylles og derefter steges i olie! Lettere bliver det jo ikke…

blæksprutter, chopitos, skaldyr, tapas… og sådan ser de ud, når de er stegt i olie. Husk at drysse dem med lidt salt. Blæksprutterne udskiller blækket under stegningen (kan ses i højre side af billedet, hvor der ligger en mørk klump), så det skal du ikke være så bekymret for. Blæksprutterne kan spises, som de er – gerne kombineret med lidt brød, aioli og evt. lidt citron.

Madoplevelser i Nice

NiceGemalen og jeg vendte i går hjem fra en lille uges ferie i Nice. I modsætning til de andre gange, vi har været i Sydfrankrig, så boede vi faktisk i selve Nice denne gang – nærmere betegnet i en lejlighed i den gamle bydel, som summer af liv i de smalle stræder. Det er en dejlig by, som jeg er glad for, at jeg nu kender bedre efter at have vandret i gaderne hver dag, og det er en by, jeg gerne vender tilbage til.

Nice, rejse, restaurant, pizza, SydfrankrigVi spiste på en række små og store spisesteder og nåede både et par bistroer, et par Michelin-stjernede restauranter og et par fortovsrestauranter! Den bedste i sidstnævnte kategori var Le Romarin, hvor gemalen og jeg delte en pizza og en gedeostesalat til frokost. Pizzaen hed Cannibale og bestod af tomat, mozzarella, pesto, oliven, artiskokker, merquez (pølse), oksekød og æg. En sprød og velsmagende pizza, hvor der var tænkt over smagssammensætningen. Her kan man godt mærke, at Nice ligger tæt på Italien, for det er skam muligt at få en ganske glimrende pizza her i byen.

Anmeldelserne af bistroerne kommer en af de nærmeste dage.

Sydfrankrig, Nice, socca, rejse, restaurantJeg havde besluttet, at vi skulle nå at prøve en af de lokale specialiteter denne gang – soccaen. Det er en tyk pandekage lavet på kikærtemel, og der findes mange små spisesteder i Nice, hvor du kan få disse lune, fedtede pandekager. Vi delte en dobbelt socca hos La Socca d’Or en aften, hvor vi ikke var så sultne. Soccaen egner sig fint som forret eller snack (eller morgenmad har jeg hørt – men det bliver nu lige lovlig tungt til mig), og det er en skøn fedtet og sprød sag.

Nice, Vence, Sydfrankrig, restaurant, Les BacchanalesVi nåede to Michelin-restauranter. Den ene har vi besøgt før – Les Bacchanales, der ligger tæt på Vence – og du kan læse min anmeldelse af mit første besøg. Der kommer derfor ikke en anmeldelse denne gang, men jeg kan røbe at det var næsten lige så godt som sidst. Den anden stjerne-restaurant, vi besøgte denne gang, ligger i selve Nice, og den kommer der en anmeldelse af i løbet af næste uge.

blæksprutterMen vi måtte også arbejde lidt for føden, så der blev også tid til lidt madlavning på egen hånd – andet ville da også være tosset, når nu der findes så fantastiske madmarkeder i Sydeuropa! Blæksprutterne, som du ser på billedet, indgik i noget tapas, jeg lavede en af dagene – jeg kunne jo lige så godt udnytte muligheden for at lave en række benspændsretter der passer til tapas-temaet denne måned.

Nice, rejse, isDer blev selvfølgelig også plads til lidt is på turen – det er vel sommer og næsten sommerferie! – og vi fandt et par ret gode ispushere – og en, der var knapt så god. Jeg kommer med en lille guide snarest muligt.

Nice, croissantUdover is var det forholdsvis begrænset med de søde sager – det er ikke ligefrem fordi 25 grader indbyder til store flødeskumskager eller lignende. Men vi skulle selvfølgelig nå at spise en croissant – eller to – mens vi var i Frankrig. Desværre var det for en gang skyld en skuffelse – en tung sag, der manglede den flagende sprødhed, som de franske croissanter ellers er berømte for.

Cacio Vino Trallalla’ i Firenze

spisestedVi havde som sagt neddroslet ambitionsniveauet på restaurantsiden, da vi var i Firenze, og satsede i stedet på gode isoplevelser – hvilket vi også fik hos de almindelige isbarer samt på isfestivalen. I stedet svøbte vi os i spontanitetens kåbe… med lidt hjælp fra Tripadvisors app, som vi havde med på mobilen. Da vi på et tidspunkt ville finde frem til et frokoststed, søgte vi på restauranter i nærheden og fandt frem til Cacio Vino Trallalla’, der lå lige i nærheden. Den lå så også på 5. pladsen over spisesteder i Firenze ifølge Tripadvisor.

Du skal dog være heldig at få bord der, for der er syv siddepladser – i alt! Men vi var heldige den dag og fik tiltusket os et bord, inden der blev fyldt. Ind imellem er det en fordel at være dansker og derfor være vant til at spise tidlig frokost og aftensmad…

pestolasagneMenuen blev leveret mundtligt, for da det er et lillebitte spisested, så er det en fordel for køkkenet at kunne tilpasse menuen til det, de har på lager. Da jeg hørte, at stedet kunne byde på pestolasagne, slog jeg straks til. Dels har Vegetarvennen omtalt netop denne type lasagne som den bedste, hun nogensinde har smagt, og dels har jeg altid drømt om at få en vellavet lasagne på en restaurant.

Og var den så det? Ja for søren da! Fuldfed og supersyndig men ikke desto mindre hver en bid værd. Ok, serveringen er ikke særlig køn, men skidt med det, når den er lavet med kærlighed og smager deraf. Skal du til Toscana på et tidspunkt, så find et godt spisested, hvor de serverer pestolasagne (gå efter Bologna-området). Det er skønt :)

mozzarellaEfter denne tunge ret trængte vi til at ‘rense ganen’, så vi delte denne friske servering, som bestod af salatblade, friske tomater med masser af smag og ikke mindst en stor frisklavet mozzarella. Tjeneren fortalte stolt, at den havde de fået leveret direkte fra Napoli, for det er jo der, at den ægte mozzarella bliver lavet. Ahja, italienere er meget traditionsbundne og stolte af deres egnsretter og -produkter. Men hun havde nu noget at have det i, for det var helt sikkert den bedste mozzarella, jeg havde smagt. Frisk, mild og saftig. Mmm.

gedeostSom afslutning delte vi denne lille servering, som ganske simpelt bestod af en varm, delvist smeltet gedeost serveret med lidt honning samt brød til. Lige med hensyn til det sidste skuffede italienerne generelt. Brødet var ikke særlig interessant de steder, vi spiste – det var tørt og kedeligt. Det gjorde måske ikke så meget til lige netop denne ret, men som tilbehør til mange andre retter var det en skuffelse.

Det var en utrolig hyggelig og intim oplevelse at spise på så lille et spisested, og det viste med al tydelig det, som italienerne er rigtig gode til – enkle men velsmagende retter baseret på fantastiske råvarer. Det er ikke nødvendigvis stor kogekunst, men det virker, og nu behøver mad som sagt ikke altid være ultra avanceret for at være fantastisk.

Jeg kvitterer med fem stjerner – trods brødet – og en generel anbefaling af, at du også prøver små hyggelige steder, hvis du en dag kommer til Firenze. Der er små perler iblandt.

Isfestival i Firenze

isfestivalTiming is everything!

Blev vi glade, da vi opdagede, at der var isfestival, mens vi var i Firenze? Oh yeah! Gelato Festival afholdes ikke kun i Firenze men er faktisk et roadshow, som også kan opleves i andre italienske byer og slutter af med tre dage i Rom. Her konkurrerer landets bedste ismagere om at lave den bedste is, og køber du et turpas til festivalen, har du også mulighed for at stemme på din favorit.

Som jeg tidligere har nævnt, så er isen som dessert opfundet i Firenze, og derfor er det jo helt naturligt, at festivalen startede her. Du kan købe et ‘turpas’ til 10 euro, hvor du får fem kuponer til smagsprøver på is samt en enkelt kupon til en is-cocktail.

Ricottais med honning og pinjekernerNu tænker du måske, at 10 euro er dyrt for fem smagsprøver, men det er ikke den slags små skaldede smagsprøver, du kan få i supermarkedet lørdag formiddag. Næ, her blev isbægret helt fyldt, og ofte var en smagsprøve på størrelse med 1-1½ normal iskugle!

Gemalen og jeg købte et turpas hver, og jeg valgte den første is, som bestod af ricotta og smagt til med honning og pinjekerner. En frisk og dejlig is, der fungerede overraskende godt. Det er ret nyt for mig, at ricotta fungerer i is, men det gør det altså. Jeg ville gerne have haft lidt flere pinjekerner i denne portion, men ellers var den ganske fin.

is2Gemalen valgte den næste is, som bestod af mascarpone, der var smagt til med syltede pærer og chokolade. Det kom der en ret fyldig is ud af, men den var jeg ikke så imponeret af.

Chokoladeis… og han valgte såmænd også den tredje is, hvor uddeleren var i sit meget gavmilde hjørne og toppede bægret så meget, han kunne! Det var en heftig chokoladeis med sukkersyltede appelsinstykker, og den var lige så tung og fyldig, som den ser ud. Smagen var der ikke noget i vejen med, men den blev lidt for tung til min smag – især når temperaturen lå på 17-20 grader. Som vinteris ville den til gengæld være glimrende.

Is med timian, ingefær og citronSå var jeg lidt mere til den spændende is, som jeg valgte – en frisk og lækker is med citron, timian og ingefær! Det var helt klart den mest interessante is, vi smagte på festivalen, men det var også den bedste. Den var cremet og lækker men også frisk og nuanceret – helt perfekt!

mascarponeisJeg tog chancen, da jeg valgte den næste is, og fik en mascarponeis med karamelliserede hasselnødder og chokoladecreme. Den var udmærket, men ikke så fængende og syndig som jeg havde forventet. Eller – syndig var den bestemt, men ikke på den der måde, der får dig til at blive ved med at spise, selvom du bør lade være. Måske det egentlig er meget godt…

pinjekerneisGemalen stod for dagens sidste isvalg – en meget enkel pinjekerneis. Den havde en rigtig fin smag, men det er en is, jeg skal have i små mængder, for jeg kunne godt mærke, at jeg hurtigt ville blive træt smagen, selvom den var ret spændende.

cocktail_isfestivalVi snuppede en is-cocktail hver. Venneparret tog en Bailey-cocktail, som viste sig at være ret sprittet, mens gemalen tog en mint-cocktail, der smagte alt, alt for meget af mint (men det ville jeg nok mene uanset hvad, for jeg bryder mig ikke om mint).

strawberry-cocktailJeg valgte en jordbær-cocktail, som viste sig at være utrolig sød og sukret. Det føltes nærmest som at blive glaseret indvendig – bvedrgh!

Som I måske har regnet jer frem til, så havde vi fire iskuponer tilbage på dette tidspunkt, men vi var ret mætte, så vi valgte at gemme dem til dagen efter, så vi kunne bruge dem, inden vi skulle af sted til lufthavnen. Det viste sig dog at være et dårligt valg, for da vi dukkede op næste dag, var alle boder lukkede! Festivalen havde ellers annonceret med at have åbent denne dag, men af ukendte årsager havde de ikke, så vi brændte inde med fire kuponer. Øv. Heldigvis havde vi smagt de is, vi allerhelst ville, men det var selvfølgelig ret ærgerligt, at vi blev snydt for resten.

Jeg havde nok forventet, at der var endnu flere revolutionære/eksperimenterende is i stil med den citron-timian-ingefær-is, vi nåede at smage, men generelt var det jo bare en fornøjelse at trisse rundt mellem boderne og smovse i italiensk is. What’s not to like? ;-)

Kanin i hvidvin med auberginer, svampe og parmesan

aspargesNu kan jeg selvfølgelig ikke gå på italiensk marked uden at købe noget, så jeg fik shoppet en masse gode sager, inden vi gik hjem til vores venner, hvor jeg stod for frokosten. Vi fandt nogle tynde, fine italienske asparges, som fik lidt tid i kogende vand, inden de blev serveret sammen med olivenolie og sort salt. Perfekt forårsforret!

KaningrydePå markedet så jeg, at man kunne få en hel kanin (vel at mærke flået), og den fik vi slagteren til at partere, inden den kom med hjem i køkkenet. Her blev kødstykkerne brunet i olivenolie i en gryde af flere omgange, inden alle stykkerne blev puttet i gryden og en halv flaske hvidvin blev hældt over. Derefter lagde jeg låg på gryden og lod det simre i 15-20 minutter og sluttede af med at smage retten til med sort salt.

stegte auberginerKaningryden blev serveret sammen med aubergineskiver, der var drysset med salt en halv time inden, så noget af væden kunne trækkes ud af dem, inden de blev stegt på en pande.

svampeFlere af markedsboderne solgte friske svampe, der lignede Karl Johan-svampe, og dem kunne jeg ikke stå for, så de indgik også i madlavningen. Her blev de skyllet og skåret mindre stykker, som blev stegt…

parmesan… inden de blev vendt med friskrevet parmesan…

basilikum… og store smukke basilikumblade.

Svamperetten blev smagt til med salt og peber, inden den blev serveret med det samme.