Skønt fødevaremarked og sidste pip om Paris

Ovenstående er vores indkøb i Frankrig – godt vi havde masser af plads i kufferten! Der blev også købt en række oste, som ikke er med på billedet, samt et par småting, der ikke har noget med mad at gøre. Indkøbene omfattede blandt andet verdens største dåse confit de canard (!), Valrhona (til halv pris – genialt), sennep med estragon, sennep med valnødder, sennep med safran (jeg har et eller andet med sennep…), lidt kage- og drinksingredienser, sjove pastaer og den obligatoriske pose smølfevingummier :-)

Vores sidste dag i Paris druknede desværre i regn. Vi startede dagen med at tage på marked – nærmere bestemt Marché Richard Lenoir, som siges at skulle være et af de bedste i Paris. Det var bestemt også et dejligt skue, for der var mange, mange boder med alskens smukke, lækre, indbydende og helt friske råvarer. Hovedvægten lå på grøntsager, frugt, fisk, kød og ost, og så var der enkelte boder, hvor de tilberedte mad, man kunne nyde på stedet. Der var en håndfuld boder med ikke-madrelaterede varer, og ellers var fokus på råvarer. Helt perfekt!

Den kæmpekrabbe, som indgår i galleriet, var faktisk levende, da jeg fotograferede den, så sig ikke, at råvarerne ikke var friske! I det hele taget var det fiskehandlerne, der imponerede mig mest med mængder og udvalg, der slår selv de bedste fiskehandlere herhjemme. Her købte jeg gerne ind på daglig basis! Men men – netop friskheden gjorde, at det var ret begrænset, hvad vi kunne købe med, da vi jo skulle have det med i kufferten, og der er fisk ikke særlig egnede…

Regnen fortsatte med at falde tungt, så vi tog atter til Lafayettes, hvor vi brugte flere timer både i den ‘almindelige’ del af magasinet og i fødevareafdelingen.

Vi spiste ved en af boderne i fødevareafdelingen, og vi fik hver især en rigtig frisk og velsmagende asiatisk salat.

Vi købte også fire små macarons hos Sadaharu Aoki – en asiatisk chokoladeforhandler – da de havde ret spøjse udgaver. Vi fik således en med wasabi (den bedste af de fire), en med sesam, en med yuzu og en med haizacki (ok, jeg indrømmer, at jeg ikke kan huske, hvordan den sidste smagsudgave staves, men det var noget i den stil). Det var et sjovt eksperiment, men de var alle ret milde i smagen og gjorde ikke det store indtryk.

Vi tog ud til lufthavnen i god tid og begik den fejl at tjekke ind, så snart vi kunne komme til det – og det kan ikke anbefales i Paris, hvor der var ret kedeligt i venteområdet! Det skyldes måske, at lufthavnen er under ombygning, men jeg var i hvert fald glad for, at jeg havde medbragt to bøger til ventetiden + flyveturen – begge blev læst.

Og det var så afslutningen på vores Paris-tur. Det næste indlæg, jeg skriver, vil handle om mad, jeg selv har lavet… ;-)

 

Mini-burgere og Pierre Hermé

Francart Maison Gourmande, mini-burgere, slidersEfter vores museumsbesøg var det tid til frokost. Vi gik omkring i området ved rue Dauphine og kunne ikke rigtig bestemme os, da vi faldt over en butik, Francart Maison Gourmande, med de kæreste små serveringer. Her købte vi disse to mini-burgere (kostede 2 euro stykket), som lige kunne tage toppen af sulten, mens vi prøvede at beslutte os for, hvad vi egentlig ville have at spise.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi mest af alt trængte til en helt traditionel frokostpizza, og det fandt vi hos et hyggeligt spisested næsten lige over for Francart. Det er godt nok længe siden, jeg har fået sådan en pizza, men den var lige, som den skulle være.

Pierre Hermé, Paris, FrankrigVi købte et par småting i området omkring rue Dauphine, og lidt senere gik turen til en af Pierre Hermés filialer. Pierre Hermé er en af Frankrigs ypperste konditorer, og vi var spændt på, hvad han kunne byde på.

Pierre Hermé, Paris, FrankrigButikken var ikke så stor, men til gengæld var der en tålelig mængde kunder på det tidspunkt, hvor vi kiggede forbi. Udbuddet af smukke kager gav beslutningsproblemer allerede ved første blik. Hvad skulle vi dog vælge?

Pierre Hermé, Paris, FrankrigDet blev ikke bedre af, at montrene var udstyret med skilte, hvor kagernes indhold var skrevet med verdens mindste skrift! Jeg var lige ved at trykke næsen mod glasset for at læse, hvad der stod!

Pierre Hermé, Paris, FrankrigMen det lykkedes da at finde frem til lidt forskelligt, så vi forlod butikken med to kager og to macarons under armen. De to små macarons fik dog et ret kort liv, da vi valgte at spise dem med det samme. Vi havde valgt en med creme brulée og en med mokka, og de smagte udmærket – meeen vi var dog enige om, at vi bedre kunne lide Ladurées macarons, da de var langt mere elegante. Pierre Hermés macarons indeholder langt mere fyld, og det blev lidt for bombastisk og tungt til os. Pierre Hermés macarons koster 2 euro stykket.

Ovenstående var vores udsigt, mens vi spiste macarons. Der lå en kirke lige ved siden af springvandet, som vi besøgte, men I må undvære billederne derfra, for jeg vil hellere fortælle om kagerne!

Pierre Hermé, Paris, FrankrigDen ene hed Ibiza og bestod af pistaciekiksekrymmel, mandel génoise, appelsin-mascarponecreme, turrónmousse (?) og sprøde mandel-nougatine.

Det var en spændende, anderledes og delikat kombination, som vi nød. Det er en også en ret stor kage, som mætter fint. Det var… øhm… derfor lidt overkill, at vi havde købt en kage mere:

Pierre Hermé, Paris, FrankrigPlénitude hedder denne mørke og stilfulde kage (ja, jeg indrømmer, at jeg ikke kunne for udseendet, selvom den er så mørk, at billedet ikke helt viser, hvor smuk den er i virkeligheden). Den bestod af en chokoladebund med mørke chokoladeflager med saltet smør – og en enkelt hvid chokoladeflage – bittersød chokolademousse, bittersød chokolade ganache samt sprød karamel.

Der var gods i den kage, men jeg syntes, den manglede den elegance i smagen, som den havde i udseendet – den blev lidt for ordinær og kompakt. Og herefter var vi også så mætte, at vi dårligt kunne rokke med ørerne!

Resten af eftermiddagen blev brugt på en lang gåtur, så vi kunne brænde nogle kalorier af, og et passende sted at gøre det var i parken omkring Luxembourg-paladset, hvor en del træer allerede havde smidt bladene. Jeg fandt dog også dette smukke bed i alle efterårets farver.

Vi sluttede dagen af med at købe salat, brød, ost samt drikkevarer i et supermarked, og så trissede vi ellers tilbage på hotellet, hvor vi så fransk MTV og læste højt fra den medbragte fantasy-bog.

Økologisk bager og området ved den botaniske have

Om lørdagen ville vi på et par museer, der ligger i samme område som den botaniske have, og vi fandt derfor en økologisk bager 50-100 meter fra indgangen til haven, så vi kunne supplere morgenmadsfrugten. Der var mange lokale, hvilket jo plejer at være et godt tegn, og bagværket var også helt i orden.

Normalt er jeg ikke så meget til croissanter, men franskmændene forstår at lave dem, så fuglene synger, og disse var fnuglette, sprøde og superdelikate.

Jeg kunne ikke stå for disse mini beignets, som var ca. på størrelse med en æbleskive. Smagen minder lidt om en berliner.

Og så fik vi hver et lille brød på størrelse med en buttet gulerod. Mit var med rosiner og hasselnødder, mens gemalens brød var med figner.

Området ved den botaniske have er ret stort og oplagt til at gå eller løbe lange ture, og vi mødte da også flere friske morgenjoggere. Der ligger blandt andet en zoologisk have, men det var nu et par museer, der trak i os.

Jeg holder meget af naturhistoriske museer, og da vi sin tid var i London, kunne gemalen dårligt hive mig væk fra dinosaur- og mineraludstillingerne. Derfor tror jeg også, at han i sit stille sind var lettet over, at mineraludstillingen i Paris pt. er under ombygning, så den del var lukket.

Vi gik i stedet over til evolutionsudstillingen, men her må jeg desværre sige, at jeg blev skuffet. Museet i sig selv var smukt opbygget, men fornøjelsen var ret begrænset, eftersom 95% af skiltene kun var på fransk! Franskmændene har godt i mange år været beskyldt for ikke at være særlig åbne og servicemindede over for turister, men jeg havde nu indtryk af, at det havde forbedret sig en del. Åbenbart gjaldt det ikke museumsverdenen. Så jeg var ikke særlig tilfreds, da vi kort tid efter gik derfra. Museet skal dog have ros for, at deres særudstilling om edderkopper lå afsides og ikke i direkte forlængelse af den faste udstilling – så kunne jeg pænt gå uden om den.

Næ, så var der meget mere at komme efter i den palætologiske udstilling, som en dinosaur-elsker som jeg slet ikke kunne stå for! Her lå informationsniveauet også på et lille sted, men her betød det ikke særlig meget, for vi kunne sagtens bruge masser af tid på at gå og kigge på de mange montre.

… ok, I slipper for flere skeletbilleder. Jeg har ellers en ret stor bunke og var fristet til at lave et helt galleri, men jeg tror, en del af jer gerne vil slippe for at se resten – der er nogle horrible ting imellem. Men det er et spændende museum, hvis du interesserer dig for dyrenes udvikling.

Le Vernet

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigJeg havde som sagt lidt besvær med at finde parisiske restauranter med onlinebestilling, men aftenen før afrejsen faldt jeg over Le Vernet, som er en gourmetrestaurant, der er tilknyttet Hotel Vernet. Menuen lød både spændende og indbydende, og da restauranten havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor, sørgede jeg for at bestille bord til fredag aften.

Vi blev mødt af et par formelle og stilrene tjenere, som viste os hen til et af de smukkeste rum, jeg nogensinde har indtaget et måltid i! Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder af det – lige præcis der ville jeg virkelig føle mig som den dumme turist ved at sidde og fotografere hele rummet – men som I kan se, fik jeg alligevel sneget mig til et par knips.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigVi havde flere tjenere i løbet af aftenen, men vores primære var lidt af en oplevelse. Han virkede først meget stiv i betrækket med et kraftigt snert af arrogance, og vi nåede begge at tænke “åhnej, vi har fået den klassiske snobbede franske tjener, som bare opfatter os som ignorante og dumme turister”. Det viste sig dog hurtigt, at manden ikke var uden humor, og da vi først havde følt hinanden lidt på tænderne, endte vi med at finde ham ret underholdende. Faktisk var der intet at udsætte på servicen – den var helt, som den skulle være.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigMens vi studerede menukortet, fik vi et par snacks. Restauranten havde en tastingmenu til 102 euro – uden vin – men da jeg allerede havde forelsket mig et par retter fra det almindelige menukort, da jeg tjekkede deres hjemmeside, valgte vi a la carte. Samtidig tog vi hver et glas vin til de to første retter.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigFørst blev vi dog budt på en fin lille appetizer. En rødbedecreme med små stykker af grønne æbler nederst i glasset, så det lignende en fin lille cocktail. Cremen var toppet med røde lucernespirer, der var blandet med noget grønt, som jeg ikke kunne identificere. En frisk og delikat lille mundfuld.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigLæg mærke til den meget smukke tallerken, som glasset stod på.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigMin forret bestod af frølår – ja, nu jeg var i Frankrig, så var det oplagt at vælge – der var tempurastegt og lå på et leje af brøndkarsesaft. De små lårbasser var saftige og meget møre, og kombinationen med den sprøde skal var genial. En ret moderne og fræk måde at servere frølår – dejligt at se og ikke mindst dejligt at smage. Gemalen fik en speltrisotto med fjerkræ og krebs, og derfor havde jeg valgt en Chablis til os begge, da det plejer at gå godt sammen med risotto. Vinvalget viste sig heldigvis at matche godt til begge retter, da vinen havde en tilpas sødme – uden at det blev for voldsomt – som spillede fint sammen med de to forretter.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigAnretningen af min hovedret fik mig til at smile af glæde, for et af mine typiske kritikpunkter ved restauranter er en generel mangel på grøntsager i retterne. Jeg havde bestilt braiserede kalvekæber, og de blev serveret med et lækkert udvalg af sprøde grøntsager. Saucen var – selvfølgelig – også ganske skøn – og selvom gemalens hovedret med lam og ravioli også så indbydende ud, så ville jeg absolut ikke bytte. Kødet var mørt som smør og blev nydt i fulde drag. Jeg havde bestilt en rødvin til – nu kan jeg desværre ikke huske hvilken, og jeg kan ikke finde vinkortet på deres hjemmeside – og jeg tror, at tjeneren et eller andet sted syntes, at det var interessant, at det var mig, der suverænt bestemte den del. Det plejer jo at være fyrene, der står for vinvalget.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigJeg vil godt indrømme, at en af de vigtigste parametre for valget af restaurant var ovenstående dessert, som – da jeg så den på papiret – slet ikke kunne stå for, og den levede fint op til forventningerne. Den bestod af ultratynde ravioli lavet på rødbede og solbær, som jeg tror var fyldt med en mild hytteostecreme og serveret med hytteostesorbet. En smuk og meget utraditionel servering, som var mild og silkeblød. Gemalen valgte chokoladedesserten, som straks fik tjeneren (ikke ham, som jeg omtalte i starten) til overrasket at udbryde, at det ellers altid var kvinden, der valgte chokoladedesserten. Heldigvis hviler gemalen så meget i sig selv, at han ikke følte sin maskulinitet truet, men de har sikkert syntes, at vi var et lidt pudsigt og utraditionelt par… nåja, og det er jo rigtigt nok.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigMange af de bedre restauranter har ofte et par lækre petit fours til kaffen, men da ingen af os er til den sorte drik, er det sjældent noget, vi oplever. Jeg valgte dog at ofre mig og bestilte en kop te, så vi kunne teste stedets søde sager, og ganske rigtig fik vi også en tallerken med fine små lækkerier. Den hvide var en mini lemon meringue pie, mens den mørke var lavet på chokolade. Ganske fine men ikke overvældende eller nyskabende og dermed ikke helt på højde med resten af måltidet.

Vi endte med at give lidt under 100 euro per person for tre retter samt to glas vin. Teen kostede 6 euro og fik dermed den samlede regning op på lidt over 200 euro.

Det var ikke billigt – men det var pengene værd, og vi var meget glade for at få en så god restaurantoplevelse i Paris, hvor maden både var delikat, velsmagende, elegant, nyskabende og smuk, mens både service og omgivelser var helt i top. Af samme grund ligger oplevelsen også på lidt over fem stjerner, og jeg vil varmt anbefale stedet, hvis du har planer om at spise i Paris og gerne vil bestille bord i forvejen.

Galeries Lafayettes og den skønne fødevareafdeling

Efter shopping i La Madeleine-området spiste vi en omgang frokost og fortsatte videre til Galeries Lafayette, som er et af de største og flotteste stormagasiner i Paris. De har en fødevareafdeling, som er KaDeWe værdig, og som vi selvfølgelig måtte se.

Det er et eksklusivt magasin, hvor der føres mange dyre mærker, men det er også muligt at gøre et par kup. Vi endte i øvrigt med at komme tilbage til stedet om søndagen, da regnen silede ned, så vi blev nødt til at opholde os indendørs det meste af dagen. Det gjorde dog ikke så meget, for Galeries Lafayette er ret stor, så vi kunne snildt bruge flere timer det sted. Har du planer om at besøge stormagasinet, skal du huske at sætte flere timer af – især hvis du er madinteresseret og gerne vil se hele fødevareafdelingen, som er stor, prangende, indbydende og meget fristende. Der er en række mindre serveringsboder og stande, hvor du kan spise den mad, du køber i boden. Det vidste vi ikke på forhånd, for så havde vi droppet den lidt ordinære frokost, vi havde fået lige inden og blot spist i Galeries Lafayette. Vi tog dog revanche og fik frokost der om søndagen.

Igen et sted, hvor jeg ikke fik taget så mange billeder, som jeg gerne ville, men her er i hvert fald et lille galleri over de mange, mange fristelser, som stedet byder på.

Pladsen ved La Madeleine – Ladurée og Heidard

Efter Sacré Coeur og vinhøstfest tog vi til området omkring La Madeleine, hvor der er en lang række af Paris’ ypperste delikatessebutikker. Første besøg var det overdådige, fænomenale og meget eksklusive konditori Ladurée. Her taler vi om virkelig god kvalitet, som koster spidsen af en jetjager, men stadig er pengene værd. Én ting er, at guidebøgerne roser stedet, men to af mine bloggerkolleger – Anarkisten og Anne au Chocolat – har begge nævnt den konditor, og det alene er et kvalitetsstempel i mine øjne.

Der var mange kunder, så det var svært at få overblik over det de lækre sager, men jeg fik da sneget mig til at tage et par billeder, mens jeg forsøgte at finde den rigtige ende af køen.

Den småkaotiske stemning var med til at forvirre mig så meget, at da jeg skulle vælge de forskellige slags macarons, som jeg ville købe, glemte jeg at bede om citron! Jeg var meget rystet, da jeg fandt ud af det – jeg som elsker citron!

Vi endte med at købe seks stk – hvilket i øvrigt koster lige under 10 euro i alt, og det er faktisk en fin pris for den kvalitet, som Ladurée præsterer. Vi købte en med pistacie, en med salt karamel, en med røde frugter, en med chokolade og to med lakrids (de to sidste var helt sorte og meget fascinerende, men desværre var lakridssmagen lige lovlig anonym). Vi var begge meget overraskede og imponerede over kvaliteten. De købte macarons havde den helt rigtige balance mellem sprødhed, en lidt sej og alligevel blød midte med en helt perfekt mængde fyld, og det var som små lækre smagseksplosioner i munden. Det var absolut de bedste macarons, vi fik på turen, og vi prøvede ellers også macarons fra et par andre kvalitetsbutikker de følgende dage. Ingen kunne dog slå Ladurée.

En anden butik, jeg også faldt for, var Heidard, som min Rejsende onkel Mac inden havde fremhævet som en superb tebutik. Der er dog også mange andre spændende delikatesser, og det er et sted, hvor du let kan købe dig fattig. Jeg endte med at købe et glas små krydrede og saltede pølser, en dåse pistaciecreme, en sennep med safran samt en lille bitte flaske champagne – ja, det blev vi jo nødt til, når nu vi fejrede bryllupsdagen i Paris!

De havde mange flere varer – også frugt og forskellige slags ost og pålæg – men jeg syntes, det var for pinligt at fotografere det hele. Trods alt.

Der er som sagt mange lækre delikatesseforretninger i området, hvor blandt andet sennepsproducenten Maille og en trøffelforhandleren Maison de la Truffe også holder til, så tag den store pengepung med og shop løs, hvis du kommer til denne bydel!

Vinhøstfest, Sacré Coeur og St Pierre de Montmartre

Torsdag morgen vågnede vi til blændende solskin, og det var det helt perfekte vejr til en udflugt til Montmartre, hvor vi både skulle opleve vinhøstfest samt Sacré Coeur. Mmmm… Sacré Coeur… lyder det ikke godt? Jeg sagde det navn højt så mange gange under vores ferie, at gemalen til sidst så truende ud, men det lyder bare fantastisk!
Vi havde fravalgt hotellets morgenmad til 12 euro per person, da vi ikke forventede det store og i øvrigt kunne spise til en fjerdedel af prisen ved at gå i supermarkedet og købe noget yoghurt og frugt.

Turen op til Montmartre gav gode ben – eller rettere krævede gode ben – for området ligger højt, så der er en stejl stigning, hvis du er gående dertil.

Sacré Coeur var fantastisk! Intet mindre. Desværre var der også forbud mod at fotografere, så I slipper for en voldsom bunke billeder. Men den er helt bestemt et besøg værd, og da vi var der lige fra morgenstunden, var der heller ikke så mange turister, så det var muligt at nyde den rolige og andægtige stemning.

Der lå dog en lille kirke ved siden af, som hedder St Pierre de Montmartre, og her fik jeg taget lidt billeder, som I kan se her.

Frankrig er kendt for sine vine, og selvfølgelig har Paris en vinhøstfest, som fejrer høsten i området. Den ligger hvert år den første weekend i oktober på Montmartre, og området omkring Sacré Coeur var derfor plastret til med alskens madboder – ikke kun vin men alt hvad hjertet kunne begære af franske delikatesser.

Vi smagte både foie gras, vin (kun lidt – det var trods alt formiddag!), ost og kage. Jeg fik kun taget billeder af et lille udvalg af boderne, men de billeder skal I ikke snydes for.

Da vi havde spist en let morgenmad, købte vi en oste- og skinkesandwich på markedet, og selvom den så lidt voldsom ud med det smeltede ost, så smagte den fremragende!

Som sagt ligger Montmartre meget højt, og det gav derfor en flot udsigt over byen.

Ok, jeg indrømmer – jeg tog selvfølgelig en del billeder af Sacré Coeur udefra, så I får lige et mere af den smukke kirke.