Mandag morgen lagde Oslobåden til kaj, og vi havde da ca. syv timer i den norske hovedstad. Vi havde udset os et par museer, og på vej dertil kom vi forbi mindesmærket for de døde ved Scandinavian Star-ulykken tilbage i 1990. Et meget smukt mindesmærke – især med efterårsbladene som kulisse:

Vi sejlede med en lille båd ud til museerne, som lå på den anden side af vandet. Første stop var Kon-Tiki museet, som belyser de ekspeditioner, Thor Heyerdahl begav sig ud på, og det vigtige videnskabelige arbejde, som han udførte i mange år – ikke blot via selve ekspeditionerne men også det politiske arbejde på miljøsiden. Er du bare en smule interesseret i ekspeditioner, eventyr, forskning og miljø så er dette museum et must see. Museet har en fin størrelse – der er en del at kigge på og læse om, men de har ramt en fin balance, så det hverken bliver for teksttungt eller for simpelt.

Lige ved siden af dette museum ligger Frammuseet, som handler om polarskibet Fram og de store polarekspeditioner, som nordmændene har stået for gennem tiden. Her var opstillingen langt mere enkel og klassisk – altså lige bortset fra skibet i midten af bygningen – et imponerende skue!

Det er mange år siden, at jeg sidst har læst om polarekspeditionerne, så det var ret interessant at få det genopfrisket og få et indblik i tiden dengang, hvor verden var lidt mere ukendt, end den er i dag. Der var rigtig meget at læse, og til sidst gik jeg lidt død i det, for klokken havde passeret middag for længst, og sulten bed!

Vi tog derfor tilbage til ‘fastlandet’ for at spise på Kaffistova, som jeg har fået anbefalet. Nu er Norge dyrt – også dyrere end Danmark – så det der med at finde et billigt spisested er nærmest umuligt, og jeg kan godt forstå, at mange klarer sig med en madpakke midt på dagen. Jeg ville dog gerne opleve noget lokalt, så jeg fik en omgang kjøttkaker (oksekøds-kødboller) med sovs, kartofler og moste ærter og kikærter. Jeg overvejede at prøve enten fårikål eller noget rensdyrkød, men det var (endnu) dyrere, og jeg må indrømme, at det ikke så særlig imponerende ud i montren. Serveringen lignede da heller ikke noget kulinarisk eventyr (meget lig gammeldags dansk mad), men det smagte ok, og det var heldigvis ikke lige så bastant, som det så ud.

Og dernæst havde vi en times tid til at kigge lidt mere på byen og gå i butikker – hvilket jo var en smule selvpineri med de priser, for jeg fandt selvfølgelig to butikker, hvor jeg gerne havde shoppet, hvis ikke priserne var så høje, og jeg var så nærig!

De sidste kig på byen:

Print opskrift