Økologisk bager og området ved den botaniske have

Om lørdagen ville vi på et par museer, der ligger i samme område som den botaniske have, og vi fandt derfor en økologisk bager 50-100 meter fra indgangen til haven, så vi kunne supplere morgenmadsfrugten. Der var mange lokale, hvilket jo plejer at være et godt tegn, og bagværket var også helt i orden.

Normalt er jeg ikke så meget til croissanter, men franskmændene forstår at lave dem, så fuglene synger, og disse var fnuglette, sprøde og superdelikate.

Jeg kunne ikke stå for disse mini beignets, som var ca. på størrelse med en æbleskive. Smagen minder lidt om en berliner.

Og så fik vi hver et lille brød på størrelse med en buttet gulerod. Mit var med rosiner og hasselnødder, mens gemalens brød var med figner.

Området ved den botaniske have er ret stort og oplagt til at gå eller løbe lange ture, og vi mødte da også flere friske morgenjoggere. Der ligger blandt andet en zoologisk have, men det var nu et par museer, der trak i os.

Jeg holder meget af naturhistoriske museer, og da vi sin tid var i London, kunne gemalen dårligt hive mig væk fra dinosaur- og mineraludstillingerne. Derfor tror jeg også, at han i sit stille sind var lettet over, at mineraludstillingen i Paris pt. er under ombygning, så den del var lukket.

Vi gik i stedet over til evolutionsudstillingen, men her må jeg desværre sige, at jeg blev skuffet. Museet i sig selv var smukt opbygget, men fornøjelsen var ret begrænset, eftersom 95% af skiltene kun var på fransk! Franskmændene har godt i mange år været beskyldt for ikke at være særlig åbne og servicemindede over for turister, men jeg havde nu indtryk af, at det havde forbedret sig en del. Åbenbart gjaldt det ikke museumsverdenen. Så jeg var ikke særlig tilfreds, da vi kort tid efter gik derfra. Museet skal dog have ros for, at deres særudstilling om edderkopper lå afsides og ikke i direkte forlængelse af den faste udstilling – så kunne jeg pænt gå uden om den.

Næ, så var der meget mere at komme efter i den palætologiske udstilling, som en dinosaur-elsker som jeg slet ikke kunne stå for! Her lå informationsniveauet også på et lille sted, men her betød det ikke særlig meget, for vi kunne sagtens bruge masser af tid på at gå og kigge på de mange montre.

… ok, I slipper for flere skeletbilleder. Jeg har ellers en ret stor bunke og var fristet til at lave et helt galleri, men jeg tror, en del af jer gerne vil slippe for at se resten – der er nogle horrible ting imellem. Men det er et spændende museum, hvis du interesserer dig for dyrenes udvikling.

Egeskov slot, Fjord & Bælt og lidt fynske specialiteter

Denne uges efterårssommervejr har ikke just inspireret til udflugter, men så kan jeg i stedet fortælle lidt om vores tur til Fyn i sidste uge. Jeg har i mange år ønsket at besøge Egeskov slot, og da der kom en dag med strålende solskin, smurte jeg et par gode sandwiches, og så susede vi af sted. Vi havde det nye kamera med, så vi fik taget en del billeder, men jeg har prøvet at begrænse mig i den følgende billedkavalkade.

Vandhul i slottets park

Vi gik først tur i parken, som både omfatter labyrinter, græs- og blomsterarealer, smukke buske og træer samt oaser som ovenstående vandhul.

Ja, der blev eksperimenteret med makrobilleder…

Egeskov har flere små museer, der blandt andet indeholder gamle veteranbiler og -motorcykler, og det var ret fascinerende, selvom biler og motorcykler sandt at sige ikke normalt hører til mine interesseområder.

En af bygningerne indeholdt gamle dragter, hatte og hårpynt. Desværre lå de alle i montre tæt på vinduer, så de var svære at fotografere, og jeg knipsede kun et par gange, inden jeg opgav.

Vi skulle selvfølgelig også i Draculas krypt, som Egeskov havde lavet en lille udgave af. Det var dog en blodfattig (!) oplevelse, for det var mest af alt bare et mørkt rum med et par fakler og en dyb kiste, hvorfra en båndet udgave af en dyb latter lød af og til.

Selve slottet var mindre, end jeg havde forventet, og der var lige lovlig mange mennesker til, at det var en hyggelig oplevelse at se det, men et par fine detaljer var der – blandt andet denne flotte seng, som nærmest er en prinsesse værdig!

Egeskov-besøget blev afrundet med et besøg i den lille købmandsbutik, der var ved indgangen. Her købte vi et par bægre is – et med lakrids og et med solbærsorbet – og så nød vi det, mens vi talte om, hvor vi ellers skulle tage hen, nu vi var på Fyn. Vi kom i tanke om Fjord & Bælt-museet, og så snart vi havde spist op, skyndte vi os af sted, så vi kunne nå oplevelsescentret, inden det lukkede.

Vi kom, netop som sæl- og marsvinefodringen gik i gang, så vi fik også set flere af de øvelser, som trænerne laver med dyrene.

Jeg har en stor svaghed for havmiljø, så dette var lige et sted for mig, og vi var imponerede over, hvor indbydende og spændende stedet var. Oplevelsescentret fokuserer på det lokale havliv, og var en god prioritering, for det gav stedet mere sjæl, ligesom oplysningerne blev mere relevante, når det drejede sig om dyreliv, som er tæt på os. Der var flere bassiner med søstjerner, fisk og krabber, som du kunne røre (hvis du turde!), og det kunne jeg heller ikke stå for.

Fjord & Bælt var en rigtig positiv oplevelse og et sted, hvor jeg gerne vender tilbage en dag. Til gengæld skuffede Egeskov mig lidt – der var lidt for meget amerikansk forlystelsespark over det med masser af mad- og snackboder og et rend af mennesker og knapt så meget ro og nærvær.

Miró, Montjuïc slottet med mere

Efter torsdagens dejlige middag var det på tide at få brændt lidt kalorier af, og fredag morgen begav vi os derefter ud på en vandretur, hvor vi kom igennem et flot grønt parkområde med en del trapper. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen rundede hurtigt tyve grader, så vi var glade for, at vi havde taget t-shirts på!

Formålet med udflugten var blandt andet at besøge Miró-museet. Ingen af os dyrker kunst på et højere plan, men vi kan nu godt lide at se en udstilling ind imellem, og Miró udmærker sig i den forbindelse ved at have en række dejlige glade og naive malerier.

Udstillingen fokuserede dog mest på hans tidlige år, og selvom det var interessant at se, da vi ikke kendte så meget til disse værker, så var vi ikke så begejstrede for den stil, han havde på det tidspunkt. Det blev derfor en blandet fornøjelse, og jeg håber, at jeg får en anden lejlighed til at se nogle af hans senere værker på en udstilling.

Her følger en kort gennemgang af, hvad vi ellers så denne dag – godt krydret med masser af billeder.

Efter udstillingen valgte vi at tage svævebanen op til Montjuic-slottet. Det var en flot tur i det vejr, og det gav samtidig et godt view ud over byen.

Montjuïc-slottet blev bygget i 1640 og har derfor oplevet lidt af hvert. Det var blandt andet her, at Franco holdt sine politiske fanger indespærrede.

Slottet ligger højt i terrænet og ud til vandet, så det har været ideelt at bruge som forsvarsværk.

Men naturen går sin gang, og nu er der også plads til blomster blandt de golde bygningsværker.

Der var en imponerende udsigt fra slottet – blandt andet ud over Barcelonas havn, hvor vi kunne se kranerne i gang med at laste fragtskibe med containere.

Herefter gik turen til det store marked, men mere om det i næste blogindlæg – her fortsætter jeg med resten af de ting, vi så om eftermiddagen.

Vi skulle selvfølgelig også se byens største turistattraktion – La Sagrada Família. Det er et bygningsværk, som blev påbegyndt i 1880′erne og som stadig ikke er færdigt. Man regner med, at arbejdet på bygningen slutter om 10-20 år, men der er allerede nu adgang til meget af kirken, hvor det blandt andet er muligt at komme højt op i tårnene.Det er ikke helt billigt at komme ind – det koster omkring 100 kr – men det skulle være alle pengene værd. Desværre var der en lang kø, da det var ud på eftermiddagen, så vi valgte at udskyde det til en anden gang, vi forhåbentlig kommer til byen, og i stedet gik vi hele vejen omkring og studerede den imponerende bygning.

Herefter sad vi bare og nød det gode vejr i det lille parkområde, som ligger lige ved bygningsvejret.
Glæder I jer også til, at træerne kommer til at se sådan ud herhjemme?

Syv timer i Oslo

Mandag morgen lagde Oslobåden til kaj, og vi havde da ca. syv timer i den norske hovedstad. Vi havde udset os et par museer, og på vej dertil kom vi forbi mindesmærket for de døde ved Scandinavian Star-ulykken tilbage i 1990. Et meget smukt mindesmærke – især med efterårsbladene som kulisse:

Vi sejlede med en lille båd ud til museerne, som lå på den anden side af vandet. Første stop var Kon-Tiki museet, som belyser de ekspeditioner, Thor Heyerdahl begav sig ud på, og det vigtige videnskabelige arbejde, som han udførte i mange år – ikke blot via selve ekspeditionerne men også det politiske arbejde på miljøsiden. Er du bare en smule interesseret i ekspeditioner, eventyr, forskning og miljø så er dette museum et must see. Museet har en fin størrelse – der er en del at kigge på og læse om, men de har ramt en fin balance, så det hverken bliver for teksttungt eller for simpelt.

Ra II
Kon-Tiki

Lige ved siden af dette museum ligger Frammuseet, som handler om polarskibet Fram og de store polarekspeditioner, som nordmændene har stået for gennem tiden. Her var opstillingen langt mere enkel og klassisk – altså lige bortset fra skibet i midten af bygningen – et imponerende skue!

Det er mange år siden, at jeg sidst har læst om polarekspeditionerne, så det var ret interessant at få det genopfrisket og få et indblik i tiden dengang, hvor verden var lidt mere ukendt, end den er i dag. Der var rigtig meget at læse, og til sidst gik jeg lidt død i det, for klokken havde passeret middag for længst, og sulten bed!

Vi tog derfor tilbage til ‘fastlandet’ for at spise på Kaffistova, som jeg har fået anbefalet. Nu er Norge dyrt – også dyrere end Danmark – så det der med at finde et billigt spisested er nærmest umuligt, og jeg kan godt forstå, at mange klarer sig med en madpakke midt på dagen. Jeg ville dog gerne opleve noget lokalt, så jeg fik en omgang kjøttkaker (oksekøds-kødboller) med sovs, kartofler og moste ærter og kikærter. Jeg overvejede at prøve enten fårikål eller noget rensdyrkød, men det var (endnu) dyrere, og jeg må indrømme, at det ikke så særlig imponerende ud i montren. Serveringen lignede da heller ikke noget kulinarisk eventyr (meget lig gammeldags dansk mad), men det smagte ok, og det var heldigvis ikke lige så bastant, som det så ud.

Og dernæst havde vi en times tid til at kigge lidt mere på byen og gå i butikker – hvilket jo var en smule selvpineri med de priser, for jeg fandt selvfølgelig to butikker, hvor jeg gerne havde shoppet, hvis ikke priserne var så høje, og jeg var så nærig!

De sidste kig på byen:

Stortinget – en af de smukkeste bygninger, jeg så