London China Town Restaurant

London China Town Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi var i London i sidste måned, var de fleste af restaurantbesøgene booket hjemmefra, men der var også plads til et par spontane oplevelser – blandt andet da vi var i Soho og fandt en kinesisk restaurant, der havde et lidt mere… autentisk udvalg af retter i forhold til de kinesiske spisesteder, som du kan finde i Danmark.

London China Town Restaurants spisekort bød på mange forskellige slags dumplings, så vi valgte at dele fire små anretninger samt to hovedretter. Forretterne var dog noget større, end vi havde ventet, så skulle vi besøge stedet i morgen, ville vi dele to forretter og to hovedretter i stedet.

De fire forretter var meget forskellige, så lad os starte med den kedelige af dem, nemlig dumplings med svinekød og grøntsager (se øverste billede). Dem tog vi primært, fordi de var et ‘sikkert’ valg i forhold til et par af de andre og mere særprægede retter, men disse dumplings endte faktisk med at være dem, jeg mindst kunne lide. Svinekødet var meget sødt på grænsen til vammelt, og jeg spiste kun en enkelt. De var slet ikke mig.

London China Town Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDe smukke dumplings med krabbeklør var noget bedre, men igen var de lidt for søde til mig. Jeg savnede lidt mere kant i smagen.

London China Town Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen tredje forret var disse pangfarvede mini-blæksprutter, der var tilberedt i en stærk sauce. De blev serveret kolde, hvilket var lidt ærgerligt, for jeg tror, de ville have været endnu mere spændende i lun eller varm udgave. Men ellers ganske fine og med masser af smag.

London China Town Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og sidst men ikke mindst disse, som jeg har glædet mig til at vise jer. Det var nemlig en tallerken med andetunger! Jepjep, det er ikke noget, man støder på hver dag, men det er jo meget typisk kinesisk at udnytte hver en del af dyret, så hvorfor ikke? De blev også serveret kolde, og igen – det ville nu ikke have gjort noget, hvis de var lune – men ellers smagte de overraskende godt. Portionen var dog lige lovlig stor – tror der var omkring 30 stk på en tallerken, som vi delte, men den kunne de sagtens have halveret, uden at vi havde følt os snydt.

London China Town Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonHovedretterne var lidt mere traditionelle – først en ret med and, løg og peberfrugt, som både havde en god balance i smagen OG sprøde grøntsager! Elsker når grøntsagerne får lov til at beholde saft og sprødhed under tilberedningen og ikke bliver kogt til døde. Mmm.

London China Town Restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonAnden hovedret var denne lækre sag – igen med masser af grøntsager, der havde fået en nænsom behandling – samt indbagt kylling og sursød sauce. Jeg vil godt indrømme, at jeg har svært ved ikke at bestille en ret med sursød sauce, når jeg er på kinesisk restaurant, for det har jeg en vis svaghed over for, og dette var bestemt en af de bedre.

Restauranten blev hurtigt fyldt, og jeg bemærkede, at der var mange kinesere iblandt gæsterne, hvilket jeg tager som et kvalitetsstempel. Vi sad i en lille niche, så vi kunne spise uforstyrret og alligevel se ud på resten af gæsterne, og det var rart, for støjniveauet blev relativt højt til sidst. Servicen var ok – som den skulle være men så heller ikke mere.

Alt i alt en glimrende oplevelse med flere positive overraskelser og et par mindre skuffelser. Vi ender på fire stjerner.

Punjab

Punjab, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg nåede aldrig at blive færdig med anmeldelserne af de restauranter, som vi spiste på i forbindelse med turen til London i sidste måned, så i løbet af den næste uges tid vil jeg forsøge at nå de sidste.

London er en guldgrube af gode indiske restauranter, så vi havde besluttet os for at spise indisk mindst én gang, mens vi var derovre. Jeg spurgte mig lidt frem og fik blandt andet anbefalet Punjab, der er Englands ældste nordindiske restaurant. Gemalen bestilte en mango lassi, og jeg kastede mig over en Woodpecker cider, mens vi fandt en række gode sager på menukortet.

Punjab, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi startede med at dele en channa chaat – en kikærtesalat med tomat, rødløg og citron. Frisk og lækker og tilpas krydret.

Punjab, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonEt par paneer pakora til deling – altså hvem holder ikke af små friterede serveringer? En god størrelse, så det ikke blev for tungt og fedtet, men de måtte godt have været en smule stærkere krydret.

Punjab, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen gode delestil fortsatte under hovedretterne, hvor vi valgte to hovedretter. Den første var en lammeret, nemlig karahi gosht, der består af lammekød kogt med tomater og grønne pebre i en traditionel punjabi-sauce. Retten havde lidt mere bid, end jeg først troede, men jeg er ret pjattet med indiske lammekødsretter, og den fyldige sauce var så god, at den nærmest kunne drikkes med sugerør! Det gode naanbrød, som vi spiste til, blev da også flittigt brugt i forsøget på at få opsuget de sidste rester på tallerkenen.

Punjab, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen anden var hariyali chicken tikka, som er en chicken tikka-variant jeg ikke har prøvet før. Retten består af små stykker kyllingebrystkød, der er marineret i mynte og koriander og derefter stegt. Her blev de serveret på et rygende varmt fad sammen med løg skåret i både, og kødet var både saftigt og meget frisk i smagen på grund af krydderurterne.

Vi spiste selvfølgelig ris til, og så skulle vi da også have lidt raita – sådan bare for en sikkerheds skyld, hvis nu en af retterne viste sig at være langt stærkere, end vi havde forventet. Heldigvis var der ikke den slags overraskelser – maden var lige tilpas krydret og både frisk, indbydende og med en nuanceret smagspalette.

Punjab, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNu havde jeg egentlig ikke sat næsen op efter dessert, for det er trods alt ikke noget, som inderne er særlig kendt for, men da jeg så, at restauranten havde en del indiske desserter (og ikke bare de traditionelle tre kugler is, pandekage med is eller chokoladekage med is, som de fleste restauranter kan tilbyde), så slog vi straks til!

Der var flere spændende desserter at vælge imellem – flere af dem havde jeg ikke en gang hørt om før – men da mit blik faldt på kulfi, vidste jeg, at det skulle jeg have, for det har jeg længe ønsket at prøve. Man kunne vælge imellem tre forskellige smagsvarianter – mandel, mango eller pistacie, og jeg valgte det sidste. Serveringen var ret sjov – som en kegle – og det gjorde det ind imellem lidt svært at spise, for lige så snart isen begyndte at smelte, gled keglen rundt i skålen og var ikke let at styre. Men men – ned kom den da, og det var en udmærket og meget mild is med et lille strejf af pistacie. Fin dessert, omend noget anderledes end de tungere europæiske desserter jeg er vant til.

Restauranten er ret stor – jeg ved desværre ikke hvor mange, der er plads til, men jeg mener, at det er over 90 gæster på én gang. Stedet virker dog ikke så stort, da det er delt ind i flere mindre rum, og derfor virker det også tilpas hyggeligt. Vi sad forholdsvis tæt på de andre gæster, men det gjorde mig ikke så meget på sådan en restaurant, for det indiske køkken forbinder jeg med en mere afslappet og folkelig spisestil – og ikke som en 2-lys-på-et-bord-sted.

Vi var meget tilfredse med maden, der var veltilberedt, varieret og med mange smagsindtryk, og prisniveauet var også yderst rimeligt. Det eneste, der trækker en smule ned, er den overfladiske og lidt forhastede service. Vi savnede lidt mere personlig betjening og havde gerne set, at tjeneren smilede lidt mere og viste interesse for os som gæster. Han gjorde ikke noget galt, men i forhold til den imødekommende adfærd, som vi er vant til fra mange andre restauranter, så havde det klædt stedet, hvis tjenerne også viste gæsterne mere interesse.

Vi lander på fem solide stjerner. Hvis stedet lå i nærheden af, hvor jeg bor, så ville jeg helt bestemt komme der med jævne mellemrum.

Harry Potter og museerne

Harry Potter, udstilling, museum, Warner Bros, film, Studio Tour, magi, magiskVi lavede også andet end at spise i London – ja jeg vil ligefrem hævde, at vi var ret kulturelle! Vi nåede kun en enkelt teaterforestilling denne gang, men til gengæld var vi på en del museer og udstillinger.

Den mest nørdede udflugt var til Harry Potter Studio Tour, som du skal booke hjemmefra. Det er bestemt ikke billigt, og det kræver også noget tid at finde ud til stedet, eftersom det ikke ligefrem ligger centralt i London. Skal du dertil i nærmeste fremtid, så vær opmærksom på, at der pt. bygges om på den station, hvor du skal med bussen, så beskrivelsen af bussens holdeplads passer ikke med hjemmesiden.

Lad mig bare sige, at er du fan af Harry Potter, så er dette helt sikkert noget, du skal opleve! Der var masser – med vægt på masser – af dimser og dingenoter fra filmene, og det hele var krydret med plancher og små film med skuespillerne, som afslørede nogle af tricksene bag optagelserne.

Harry Potter, udstilling, museum, Warner Bros, film, Studio Tour, magi, magisk, butterbeerSouvenirs og madvarer var ret dyre, men vi måtte da lige smage et par butterbeers, som var ret milde, cremede og med vaniljetouch. Ok smag som dog blev noget vammel efter et par mundfulde.

Billeder siger mere end ord, så jeg vil overlade resten af rundturen til dette store billedgalleri, som jeg har sat sammen – og så er det endda kun et lille udpluk af alle de billeder, jeg tog på rundvisningen.

 

… vil du ikke kigge alle billederne igennem, så fortsæt blot til resten af museerne herunder.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejseVi skulle selvfølgelig også på Natural History Museum – mit absolut yndlingsmuseum i London, og så er der endda gratis entré! De burde altså tage penge for det, for det er et fantastisk sted. Vi var der også for fire år siden, da vi sidst besøgte London, og på det tidspunkt var de i gang med at lave en udbygning, der skulle rumme en udstilling med Darwin. Den ville vi gerne se, men vi blev dog noget skuffede. Arkitektonisk var den smuk, men den handlede primært om, hvor sejt naturvidenskab er (og det vidste vi jo godt), og hvor svært og omfattende forskning er. Jeg savnede mere kød på udstillingen – der var for lidt materiale, og det handlede for meget om de nuværende forskere og for lidt om det, de forskede i.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejseVi brugte derfor mere tid på andre dele af museet. Der var blandt andet en afdeling dedikeret til vulkaner og undergrundsaktivitet, som jeg mener er rimelig ny, og det var ret spændende at læse om de forskellige lavatyper og udbrud. Der var også indrettet en minimodel af et japansk supermarked, så man kunne opleve, hvordan det er at befinde sig sådan et sted under et jordskælv.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejse, sten, ædelsten, mineralerJeg var lidt imponeret over, at gemalen selv foreslog, at vi skulle på Natural History Museum, for sidste gang blev han noget traumatiseret over, hvor længe jeg kunne stå og stirre på museets sten- og mineralsamling! Men de har altså en imponerende samling, som de nu har valgt at udstille på en smuk og mere indbydende måde end i de triste montre, som de lå i tidligere.

Natural History Museum, London. naturhistorisk, udstilling, rejse, dinosaur, dinoEnhver, der kender mig rigtig godt, ved dog, at mit yndlingssted på sådan et museum naturligvis er hos dinosaurerne! Ruaaargh! Der var dog ret proppet af mennesker på det tidspunkt, så det blev et kort visit denne gang.

British Museum, London, historisk, Egypten, egyptisk, udstilling, rejseGemalen havde foreslået, at vi tog på British Museum denne gang, og det er også et ret stort museum, hvor du kan bruge mange timer. Vi brugte lang tid på den egyptiske samling, og selvom vi nåede at være der et par timer, så kom vi slet ikke igennem hele museet. Stedet har den helt rigtige balance mellem information og mængden af udstillede genstande, og jeg nød at gå omkring og studere de forskellige ting. En ret lærerig oplevelse som jeg kan anbefale.

Kunst, museum, London, rejsePå en eller anden måde fik gemalen også lokket mig med på Tate Modern. Jeg er ellers ikke så vild med moderne kunst, men vi fik da set et par af udstillingerne. Vi kunne også konstatere, at minimalisme kan irritere mig temmelig meget, så det kom der et par gode kunstdiskussioner ud af.

Tate Modern, kunst, kunstudstilling, kunstmuseum, London, rejseEn ret brugbar vægillustration over de forskellige kunstretninger og hvilke kunstnere, der knytter sig til de forskellige skoler…

HMS Belfast, krigsskib, krigsmuseum, skib, London,historisk, udstilling, rejseDen sidste dag, hvor regnen stod ned, tog vi ned til HMS Belfast for at gå på opdagelse på det store krigsskib. Jeg vil ikke anbefale skibet, hvis du er gangbesværet eller har det svært med stejle trapper, for man skulle være rimelig smidig og let til bens for at komme omkring. Vi var der heldigvis en dag, hvor der var meget få besøgende, så vi havde god tid til at nærstudere de enkelte områder.

Jeg skulle selvfølgelig lige have et billede af et af køkkenområderne på skibet…

Hyde Park, London, rejse, efterår… og så må jeg hellere lige slutte af med et par billeder fra Hyde Park, som er meget smuk i solskinsvejr – noget, vi nød meget af under ferien. Jeg forbinder ellers mest London med gråvejr og regnvejr, så det var dejligt at opleve byen i solskin, og mange mennesker søgte da også straks mod parkerne.

Hyde Park, London, rejse, efterårDe grå egern i Hyde Park er kendt for at komme ret tæt på mennesker, og vi oplevede flere gange, at egern kom helt hen til os for at tjekke, om ikke vi havde noget spiseligt. Vi så også en pige, hvor egernet bogstaveligt talt klatrede op af hendes ben og satte sig på skødet af hende for at blive fodret!

Hyde Park, London, rejse, efterårVi forbarmede os til sidst og fandt en enkelt nød frem, men den var åbenbart ikke interessant nok, for egernet smuttede væk igen – uden nød.

Hyde Park, London, rejse, efterår

St. John

St. John, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonVi havde rigtig mange positive restaurantoplevelser i London, men der var en enkelt, der skuffede. Jeg har ellers set flere anbefalinger af St. John, som ikke blot har en enkelt Michelin-stjerne (det fandt vi dog først ud af, da vi var kommet hjem igen), men også ligget på Restaurant Magazines liste over verdens 50 bedste spisesteder. Restauranten kører nose to tail-konceptet, hvor alt på dyret spises, og det er en tankegang, jeg godt kan lide. Jeg elsker, når ressourcer bliver udnyttet ordentligt og har også selv haft et benspænd om indmad tidligere på året.

Vi startede med at bestille forretter og hovedretter og spurgte derefter tjeneren om, hvad de havde af øl, de kunne anbefale til hovedretterne. Her virkede tjeneren noget usikker, men endte med at anbefale et par stykker ud fra retterne og ud fra, om vi var til pilsnere eller til mørkere øl. Jeg blev dog noget skuffet over den øl, jeg fik, for den smagte ikke af særlig meget – nærmest fortyndet – og var jævnt kedelig. Jeg slog det dog hen med, at sådan var den øltype åbenbart i England.

St. John, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonDet var svært at vælge blandt retterne, for flere af dem lød ret spændende, men vi endte med at bestille en suppe lavet på fårekød og squash samt marvben med persillesalat til. Her var tjeneren – ligesom på Dinner - hurtig til at spørge, om vi ville dele retterne, så det er åbenbart ret udbredt i England. Jeg indså med det samme, at vi havde lavet en oversættelses-/forståelsesfejl, for vi troede, at suppe-typen var en mere kompakt – nærmest grødagtig i konsistensen, men i virkeligheden var den tættere på bouillon. Der var dog fyld i – en lille smule kød (som de desværre havde været ret nærige med) og et par rimelig store gulerodsstykker, som var lige lovlig gennemkogte til min smag. Selve suppen var dog dejlig kraftig, men det ærgrede mig som sagt, at vi havde misforstået suppetypen, for jeg er ikke særlig god til tyndtflydende supper.

Jeg forsøgte så at kombinere suppen med det kuvertbrød, som tjeneren havde sat på bordet, lige efter vi havde bestilt, men til min overraskelse var det ret solidt (meget tæt og tung krumme) – og koldt! Det virkede nærmest som om, at det havde ligget i køleskab. Det undrede mig, eftersom restauranten har et bageri tilknyttet. Vi burde egentlig have sendt kuvertbrødet retur, men eftersom vi oprindeligt slet ikke havde planer om at spise af det, da vi ville gemme appetitten til selve maden, så var der ikke så meget pointe i at sende det tilbage, når vi kun skulle bruge et par mundfulde til forretten.

St. John, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonMarvbenene var til gengæld fine. Jeg synes stadig, at Klassisk 65 laver de bedste, men disse fungerede også og gik godt i spænd med det ristede brød og den rustikke persillesalat.

St. John, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonTil hovedret havde jeg valgt kanin med gulerødder og aioli. Det var en lidt pudsig kombination, og aiolien var jeg ikke så gode venner med. For det første indså jeg hurtigt, at den smagsmæssigt ikke passede særlig godt til de andre dele af retten, og for det andet havde den en ret grov konsistens. Jeg kunne ikke finde ud af, om det var sjusk, eller om de blot valgte at lave en særdeles rustik aioli – jeg var dog ikke særlig imponeret af den. Jeg overvejede at sende den tilbage, men da aioli-smagen ikke passede så godt til de andre meget milde smage på tallerkenen, så lod jeg være.

Kaninen var mør men kunne godt have tålt flere krydderier – den var lidt tør og savnede smag. Gulerødderne og løgene var ok.

St. John, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonTil hovedretten vælger du selv tilbehør, og gemalen og jeg valgte at dele en salat og en lille skål kartofler. Salaten var enkel men meget frisk og vendt i en god dressing, der både var syrlig og sød på samme tid. Den var jeg ret tilfreds med.

St. John, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, London… og et billede af kartoflerne…

Vi var ikke særlig imponerede over niveauet på stedet. Restauranten har valgt at holde en ret minimalistisk for ikke at tale om rå og nærmest golde lokaler med ret simple møbler og dekoration. Hvis maden på tallerkenen havde imponeret, så ville indretningen have virket som en frisk og drengerøvsagtig attitude – i dette tilfælde kom det bare til at virke sjusket. Maden skal virkelig være spot on, hvis man skal holde den indretningsstil og samtidig tage så mange penge for maden (hovedretterne lå mellem 180 og 250 kr per styk, og så skulle der købes tilbehør ved siden af). Det var den så ikke denne aften, og det virkede i højere grad som om fejldisponeringer med hensyn til smag og konsistens i flere af retterne, end at det var deciderede uheld (for eksempel kød der var brændt på eller et hår i maden).

Vi droppede at spise dessert på stedet. Dels var vi rimelig mætte, dels var vi efterhånden noget skuffede, og da tjeneren på det tidspunkt også mere eller mindre havde glemt os og var svær at komme i kontakt med, ja så valgte vi at betale og gå.

Det ærgrer mig meget, at restauranten ikke levede op til vores forventninger, for jeg kan rigtig godt lide nose to tail-princippet og ville ønske, at flere restauranter dyrkede dette koncept. Vi var enige om at give stedet tre stjerner med pil ned. Køkkenet virkede ikke særlig skarpt i sine valg, servicen svingede en del, og der manglede tilsmagning og kærlighed i maden.

Morgenmad i London

Vi overnattede på Tune Hotel – et nyt og ganske pænt hotel og tilmed til en ganske rimelig pris – da vi var i London, og her var morgenmad ikke med i prisen. Det passede os nu fint, for det er sjældent, at hotelmorgenmad er noget at råbe hurra for, og da vi var i London for fire år siden, undgik vi også hotellets morgenmad.

De senere år har skeer været en del af den faste pakkeliste, når vi skulle på storbyferie, for så kan vi let købe små yoghurter i supermarkedet og spise dem, mens vi er på farten. Det er sjældent, at jeg har lyst til at fyre mange penge af på morgenmad, så det skal helst bare være noget frugt kombineret med enten lidt yoghurt eller en bolle. Desværre havde jeg glemt skeerne denne gang, så indkøb var reduceret til de få mini-yoghurter, der også indeholdt plastikske. Frugt kunne vi dog sagtens købe, så jeg købte en klase bananer, så jeg kunne starte hver morgen med noget frugt, inden vi gik på morgenmadsjagt.

Vi prøvede forskellige løsninger de enkelte morgener. Den første morgen besøgte vi Pret A Manger – en kæde, der først og fremmest sælger sandwiches og kaffe, og morgenmadsudvalget var der heller ikke prangende. Det bestod primært af forskellige former for kager, men der var også enkelte boller med forskelligt fyld samt et par yoghurter. Bollen var ok, men så heller ikke mere – jeg savnede noget smørelse og flere fibre. Yoghurten var forholdsvis fed og næsten som en dessert, men den smagte glimrende og mættede godt. Smoothien var ret intens og gav et godt frugtboost.

Nu er jeg ikke så meget til den traditionelle English Breakfast, for det kan hurtigt blive en tung og fedtet affære, men en af dagene smuttede vi på Patisserie Valerie for at spise varm morgenmad. Jeg snuppede en omgang traditionel morgenmad, mens gemalen kastede sig over en portion Egg’s Benedict. Jeg var heldigvis positivt overrasket over min portion. Pølsen var ganske vist lige lovlig industriel, men maden var krydret, sejlede ikke i fedt, og toastbrødet var tilmed i fuldkornsversionen! Det er muligt, at det i så fald ikke var så autentisk, men det smagte ganske glimrende. Jeg mener, vi gav ca. 150 kr for to portioner god morgenmad samt et glas friskpresset juice, og det er jo ganske rimeligt i en storby.

Jeg var til gengæld ikke så heldig med Starbucks-besøget. Nu kommer man selvfølgelig primært der for at få kaffe, og det drikker jeg ikke, men de havde da lidt bagværk og yoghurter, så da vi skulle på British Museum, tog vi et smut forbi Starbucks lige inden. Da vi satte os på en bænk for at spise, opdagede jeg desværre, at ekspedienten havde glemt at give mig den bolle med pølse, som jeg havde bestilt, med i posen. Øv! Yoghurten var heldigvis fin og fuld af frugt, mens chokoladecroissanten nok er den tørreste, jeg nogensinde har smagt. Virkelig kedelig og intetsigende.

Den sidste morgen gik vi i Marks & Spencer, hvor jeg fandt et par morgenmads-sandwiches. Ok, det var vores definition, for det var mest kage, vi faldt over i morgenmadssektionen, men disse sandwiches fungerede fint som morgenmad. Jeg nuppede den mest klassiske, nemlig den med ost og tomat.

Vi delte også et par pistacie-chokoladebrød samt en dejlig jordbær-smoothie. Lækker og småsyndig start på dagen…

Hvad er din morgenmadsløsning, når du er på storbyferie? Spiser du altid i hotellets restaurant, på hotelværelset med din egen proviant, går på den nærmeste café eller tager du noget med på vejen, når du suser af sted til næste udflugtsmål?

Borough Market

Borough Market, London, marked, madmarked, fødevaremarkedVi nåede en del sightseeing, da vi var i London – blandt andet en af de gastronomiske seværdigheder, nemlig Borough Market. Det er Londons mest kendte fødevaremarked, og her kan du både finde skønne lokale råvarer og specialprodukter samt gode sager fra udlandet. Der er masser af stande, der bugner af friske råvarer eller syltede, saltede eller sukrede ting, og der er også en lang række boder, som sælger frokostretter, som du kan spise på stedet.

Borough Market, London, marked, madmarked, fødevaremarkedVi var der lidt over middag, og der var en del mennesker, men heldigvis ikke så mange, at det føltes overfyldt. Stedet er i gang med at blive ombygget men det lykkedes os da at finde rundt alligevel.

Borough Market, London, marked, madmarked, fødevaremarkedDet hjalp, at der var disse fine kort over markedet – hyggelig måde at finde rundt på.

Borough Market, London, marked, madmarked, fødevaremarkedVi havde besluttet os for at finde dagens frokost på markedet, og da jeg så en vegetarbod med dette fine udvalg, slog jeg til. Det viste sig, at de havde udsolgt af boller, men da jeg alligevel havde tænkt mig at snuppe en vegetarbøf med salat til, så gjorde det ikke så meget.

Borough Market, London, marked, madmarked, fødevaremarkedJeg nuppede en halloumiburgerbøf med blandet salat og løgkompot, og det smagte skønt! Masser af smag og god fylde – jeg blev ret mæt. Da jeg havde engelsk benspænd i sidste måned, havde jeg egentlig planlagt at blogge en vegetarret, for vegetarisme er ret udbredt i England, men nu fik jeg i stedet stillet lysten med lidt lokal engelsk vegetarmad.

Borough Market, London, marked, madmarked, fødevaremarkedSelvom vi var godt mætte, sørgede vi dog for at gemme et lille hjørne til et eventuelt sødt indslag, og da vi lidt senere faldt over en bod med gedemælks-is fra Greedy Goat, måtte vi selvfølgelig prøve det. Vi delte et lille bæger med to kugler is – en med apple pie og en med lemon, lime & basil. Den med apple pie var sød – uden at være for sød og med et fint krydret touch. Gedemælken var ikke tydelig i den. I lemon-isen var der et lillebitte snert af gedemælk, men så elegant, at de mere tøvende næppe bliver skræmt væk. Det var skægt at prøve.

Vi købte ikke så meget, som vi kunne tage med hjem. Vi havde ikke køleskab på hotelværelset, så jeg måtte nøjes med at kaste længselsfulde blikke efter de smukke og indbydende oste, og da vi ikke havde adgang til et køkken, var der ingen grund til at købe kød eller grøntsager. Men vi købte noget ret lækkert müsli! Tilmed noget, der smagte ret godt, selvom det var fremstillet på en noget alternativ måde… det kan være, jeg skal blogge lidt om det på et tidspunkt.

Jeg har samlet en lang række billeder fra markedet i nedenstående galleri – kom med på en lille gåtur rundt blandt boderne:

Dinner – by Heston Blumenthal

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonHeston Blumenthal er min absolutte yndlingskok, og jeg ville rigtig gerne have været på The Fat Duck, da vi var i London, men vi kunne desværre ikke få bord. Heldigvis står Heston også bag en anden spændende restaurant, nemlig Dinner, hvor maden er inspireret af retter hentet fra den engelske gastronomis historie. Sådan noget kan jeg jo slet ikke stå for, og gemalen var heldigvis let at lokke med til en omgang frokost på restauranten.

Dinner holder til på Mandarin Oriental, der ligger ved Hyde Park. Et meget smukt og overdådigt sted, og jeg er rimelig sikker på, at jeg aldrig før har betrådt lokaler, der har så høj kvadratmeterpris. Selve restauranten var ret stor – og velbesøgt, så tjenerne havde travlt, men der var en fin stemning alligevel.

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonDer blev selvfølgelig serveret kuvertbrød, og det var et af de få kritikpunkter, jeg havde til oplevelsen, for det var ganske enkelt bagt lidt for meget. Den tykke, meget sprøde og lidt for tørre skorpe kom til at dominere alt for meget, og brødet var i det hele taget ikke så interessant.

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonGemalen og jeg valgte hver en forret, men tjeneren spurgte på eget initiativ, om vi ville dele retterne, og det ville vi da egentlig gerne. Normalt smager vi en bid af hinandens retter, men i London oplevede vi flere gange, at restauranterne forventede, at vi gerne ville dele retterne, og det udnyttede vi selvfølgelig. Jeg troede ellers, at der ville blive set skævt til ‘tallerkenbytning’ midt under måltidet, når man spiste på finere restauranter, men der tog jeg så fejl.

Tilbage til retterne. Den første forret var ‘Meat Fruit’ – en ret fra omkring 1500, som bestod af mandarin, kyllingelever-parfait og grillet brød. En smuk og ret kæk servering, som både var oplagt og alligevel original. Parfaiten var utrolig cremet og lækker og havde en balanceret sødme, som gik godt i spænd med mandarin-laget. Leversmagen var ikke særlig tydelig og retten lå smagsmæssigt tættere på foie gras uden dog at være så fed (og politisk ukorrekt). Det grillede brød gav fedme og sprødhed, og det var i dele taget en ganske vellykket sammensætning.

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonDen anden forret, som vi delte, var denne ret, ‘Rice & Flesh’, fra 1390. Det var så vidt jeg kunne se den ældste ret, der var hentet inspiration til. Retten bestod af en risotto smagt til med safran og serveret med små stykker kalvehale kogt i rødvin. En ret fræk ret – det var i hvert fald ikke lige det, vi havde forventet, og måske håbede jeg et eller andet sted også på, at retten ville have været tættere på udgangspunktet. Men igen en smuk servering og godt udtænkt. Jeg syntes dog, at risene havde lidt for meget bid – de var ret hårde, og selvom risotto helst skal have noget bid og ikke bare være en udkogt grød, så burde de have fået et par minutter mere.

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonHovedretterne havde vi for os selv – underforstået at her smagte vi kun en bid fra den andens tallerken og koncentrerede os ellers om egen ret. Jeg havde valgt ‘Spiced Pigeon’, som stammer fra 1780. Her var duen kogt i ale sammen med artiskokker. Mørt og med god, tydelig smag. Vi kunne vælge forskellig slags tilbehør til vores hovedret, og vi valgte at dele en skål ultracremet kartoffelmos.

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonDet var også muligt at få salat og et par andre ting, men da vi ikke var glubende sultne og også ville gemme noget appetit til desserten, så holdt vi os til den lille portion kartoffelmos.

Vi drak hver et glas rødvin til hovedretten, men jeg fik desværre ikke noteret hvilke. Jeg var meget i tvivl om, hvad der ville passe til min ret, da duen var tilberedt sammen med ale, men her var stedet sommelier heldigvis god til at rådgive, så jeg fik en vin, der passede godt til maden.

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonDessertkortet var selvfølgelig lige så svært at vælge fra som resten af menukortet var, men da jeg så ‘Quaking Pudding’ fra 1660 var jeg ikke i tvivl – den måtte jeg prøve! Den bestod af pærer, pærecider, lime og karamel og var ret charmerende anrettet. Denne minibudding minder mig om min tidligste barndom, hvor budding ind imellem blev brugt som dessert, men Dinner-udgaven var dog langt, langt bedre. En blød og fnuglet budding med mild og let smag kombineret med den søde sauce og de lidt kraftigere frugter. En perfekt dessert på sådan en solbeskinnet og lun efterårsdag.

Jeg drak et glas Jurancon Uroulat, Charles Hours fra Frankrig 2010, og den havde en dejlig sødme, som straks fik smilet til at blive endnu bredere. Der er nu ikke noget som en sødmefuld og frisk dessertvin…

Dinner - by Heston Blumenthal, Dinner, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, LondonMens vi ventede på regningen, fik vi denne lille ‘efter-dessert’, som bestod af en enkel chokolademousse smagt til med te og serveret med en kommenkiks. Nu er kommen en af de få ting, jeg virkelig ikke kan lide, men jeg smagte da på kiksen, inden resten af den blev doneret til gemalen. Et sødt lille chokoladepunktum på en skøn frokost.

Dinner er en ret ny restaurant, men fik allerede efter ni måneder sin første Michelin-stjerne, og det vil ikke undre mig, hvis den får en mere med tiden. Prisniveauet er i den dyrere ende, men du kan slippe billigere ved at vælge deres frokostmenu, som de serverer på hverdage. Vi besøgte stedet en lørdag, så vi holdt os til den almindelige menu. Det er dog generelt et godt trick at spise frokost på finere restauranter, for her kan du tit prøve mange af de samme retter, der også serveres om aftenen, men til en lavere pris.

Servicen var fin, men der var rigtig mange forskellige tjenere forbi vores bord i løbet af vores besøg, og det var en anelse overvældende. Jeg ville foretrække lidt færre, så betjeningen blev lidt mere personlig. Tjenerne var dog generelt velinformerede hvad angik vores bestillinger, og det tyder på, at de er gode til at holde øje med, hvad de enkelte gæster har bestilt.

Der var et par skønhedspletter, som jeg allerede har nævnt (og her gælder kommenkiksen ikke, for de kan trods alt ikke gøre for, at kommen og jeg ikke er gode venner), og derfor ender vi på fem solide stjerner. Restauranten er bestemt et besøg værd