I går eftermiddags havde jeg inviteret min mor med til København for at se udstillingen af Otto Frello i Helligåndshuset. Jeg stødte på et af hans malerier for en del år siden, hvor jeg måbende kiggede på et fantastisk fantasy-agtigt motiv, og jeg havde lidt svært ved at tro, at det var en dansk kunstner. Siden har jeg ønsket at se mere, og nu hvor lejligheden bød så, måtte jeg jo slå til.

Vi smuttede først forbi Tigerbutikken tæt på Rådhuspladsen, hvor vi begge fik købt lidt forskelligt. Jeg fandt blandt andet noget pynt til et fødselsdagsarrangement, jeg skal holde i næste uge, samt nogle dvd’er. Dernæst gik vi over til Chilimili, som lå ca. 30 meter derfra. Jeg har kun været forbi der én gang før, hvor jeg skulle bruge noget at drikke, så mit kendskab til maden strakte sig til en i vennekredsen, som ikke havde været så imponeret af maden. Den var for dyr og for ensformig lød kritikken. Jeg syntes nu, at salatudvalget så fint ud, og da jeg skulle gemme noget appetit til grillarrangementet om aftenen, så skulle frokosten heller ikke være for tung. Vi endte begge med at vælge en wrap med krebsehalesalet og pestodressing – og den var slet ikke så ringe endda! Frisk og sprød var salaten, og den smagte rigtig, rigtig godt! Den kostede 55 kr., og sammenlignet med sandwichpriserne på cafeerne, så er det jo en rørende pris. Der tør jeg godt komme igen.

Vi gik ned til Helligåndshuset, og udstillingen skuffede bestemt ikke. Jeg er meget begejstret for alle de detaljer, han kan få med i billederne, og man kan bruge lang tid på at studere hvert motiv. Flere af billederne kunne jeg godt have stirret på i flere timer eller vende tilbage til adskillelige gange, og især naturmotiverne med de fine og detaljerede gengivelser af mariehøns eller myrer på vandring var betagende. Desværre lader farverne og detaljerne sig ikke indfange af kameraer, så da vi kom til shoppingafsnittet, var det næsten et antiklimaks at se plakaterne. De kunne på ingen måde gengive de smukke malerier.

Efter udstillingen gik vi lidt rundt i København. Min mor lokkede mig med i De ukendtes boghandel, hvor hun ville købe noget meditationsmusik. Jeg benyttede lejligheden til at hvile fusserne lidt i den sofa, der stod i musikafsnittet, men da hendes jagt tog lidt længere tid, end jeg først havde antaget, endte jeg med at trisse ned til stenafsnittet. Jeg har en vis svaghed for mineraler og ædelsten – ikke fordi jeg tror på åndelige kræfter og en slags, men fordi de ofte er ganske pæne, og jeg kan bruge lang tid på bare at kigge på dem. Det er også mange år siden, jeg har købt sten, men i går gjorde jeg en undtagelse – for jeg fik en idé. Den vender jeg tilbage til en anden dag.

Næsen blev vendt mod Nørreport station, for tæt derved ligger et par kinesiske butikker, som vi ofte er kommet i. Jeg fortabte mig lidt ved hylderne med sushi-stel og begyndte planlægningen i, hvad jeg skal købe den dag, hvor vi også har plads til et større stel. Man kan jo godt tage glæderne lidt på forskud. Dernæst var jeg henne ved hylden med madvarer og forsyne mig lidt med lidt forskellige spændende produkter. Da vi var på vej hen til stationen, kom vi forbi en lille ny kinesisk kælderbutik, og vi kiggede ned. Ejeren havde en del flotte jakker og bluser på tilbud, men desværre var de jakker, jeg bedst kunne lide, for store til mig. Jeg endte dog med at købe nogle øreringe, han havde på tilbud, som vil passe perfekt til sommertøjet, jeg købte i Frankrig i sidste måned.

Print opskrift