Plantetid og krydderurtebede

blommetræForåret har for alvor ramt Danmark, så i Kristi Himmelfartsferien susede vi i et af de lokale havecentre for at købe lidt forskelligt til haven.

brombærMange frugttræer og frugtbuske skal helst plantes om efteråret, men vi kunne nære os og købte et par brombærplanter. Da jeg var barn, var jeg hvert år med til at høste adskillelige kilo brombær fra de gavmilde brombærplanter, som mine forældre stadig har, så brombær hører sig efter min mening til i en ordentlig have. Vi valgte også at købe tre jordbærplanter, for vi vil se, om de kan agerer bunddække i et lille hjørne af haven, hvor vi ikke gider at luge synes, at jordbærplanterne passer godt ind.
haveindkøbSidste år prøvede vi for første gang at have et par udendørs-tomatplanter. Selvom sommeren var kold, regnfuld og virkelig træls, så gav planterne ganske godt. Godt nok først i løbet af august og september, men de var værd at vente på. Tomatplanterne er ikke plantet ud endnu, for vi har valgt at give dem et par uger i en lun vindueskarm, så de er lidt større og mere modstandsdygtige, inden de skal udsættes for det lunefulde danske sommervejr.

Vores krydderurtebede er allerede frodige, for både salvie, timian, merian, estragon, purløg, malurt og almindelig mynte har overlevet vinteren. Der er dog altid plads til lidt nyt, så jeg har også plantet bananmynte (i særskilt potte!), skovsyre, karry og rosmarin. Jeg fandt også en koriander, som nu hygger sig i vindueskarmen. Den skal ikke udenfor.
roseGemalen kommenterer ind imellem på, at man kan jo også plante noget i haven, som ikke nødvendigvis skal bruges i madlavningen. Noget som bare skal pynte. Det er jo noget værre vås, men jeg fandt alligevel en rød rose i havecentret, som jeg foreslog, at vi skulle plante. Jeg har så endnu ikke fortalt ham, at jeg har tænkt mig at bruge rosenbladene til rosensirup og rosengelé*muarhahah*

kirsebærtræResten af haven har efterhånden klædt sig forårets spæde grønne nuancer og sarte blomsterfarver. Herover er kirsebærtræet, som sprang ud på én dag. Det er kun bøgehækken, som stadig står og ser lidt trist ud, men den er så småt på vej til at blive grøn.

LunaNår vi nusser rundt i haven, har vi selvfølgelig superkvalificeret assistance. Kattene synes nemlig, at det er meget spændende, at vi trisser rundt udenfor, så de følger med i alt, hvad vi laver og snuser til alt, vi planter eller flytter på. Jo, det er ikke let at lave om på noget, uden at de straks skal kvalitetstjekke det!

Hummersalat med linguine og ærteskud

Denne smukke servering fik gemalen og jeg til aftensmad i lørdags. Da jeg i sin tid fortalte gemalen, at månedens benspænd blev skaldyr, var hans første kommentar “det bliver dyrt!”. Indtil denne weekend har jeg dog primært lavet mad i den billige ende af skaldyrs-repertoiret, men udover knivmuslinger købte jeg også en hel hummer, da jeg var i Torvehallerne.

Hummer er dyr spise, og det var da også første gang, at jeg har leget med sådan en størrelse i et køkken. Af samme grund inviterede jeg gemalen med i madlavningsprojektet, for ligesom jeg synes han også, at det er spændende at eksperimentere i køkkenet og lære ‘nye’ råvarer at kende.

Hummeren var levende, da jeg købte den, og jeg talte med fiskehandleren om, hvordan jeg bedst skulle transportere den, når den skulle med hjem. Han anbefalede, at den blev pakket ind i avispapir og lagt i en pose med noget is, så den ville ligge køligt og mørkt under transporten. Det ville få hummeren til at døse hen. Hvis han slog den ihjel med det samme, ville det frigøre en væske i hummerens hoved, som kunne skade kødet, så det er bedst at fragte den levende hummer med hjem og så selv slå den ihjel.

Luna fik lov til at hilse på hummeren, inden vi skulle i gang med madlavningen...

Vel hjemme blev hummeren pakket ud, og den blev nærstuderet, inden vi skulle i gang med madlavningen. Da Luna kom forbi i samme nu, fik hun også lov til at hilse på køkkenets nye gæst, men hun virkede ikke synderlig imponeret og foretrækker (heldigvis) stadig kattemad. Det er også meget billigere…

Hvordan slår du så en hummer ihjel på den mest humane måde? Vi googlede os frem til et par løsninger, og ovenstående er den, vi fulgte, hvor du lægger hummeren på ryggen og stikker en kniv i den mellem de forreste ben. Der er også andre, der foreslår, at man stikker en kniv ned i hovedet på hummeren, lige inden den koges. Hovedsagen er, at mange anbefaler, at hummeren dræbes, lige inden den smides i det kogende vand, for selvom det er tvivlsomt, hvor meget en hummer kan nå at føle, inden den dør i det kogende vand, så virker det en kende brutalt i disse politisk korrekte tider.

Men altså – vi lagde hummeren i fryseren et kvarters tid, så kulden fik den til at gå i dvale, og derefter blev den lagt på ryggen af et spækbræt og slået ihjel, inden den røg i det letsaltede og kogende vand.

Hummeren fik ca. et kvarter i det kogende vand. Afhængig af størrelse skal en hummer koges i 12-20 minutter. Derefter fiskes hummeren op af vandet og lægges på et spækbræt. Flæk hummeren på langs og pil forsigtigt kødet ud af hummeren. Husk også at tage kødet ud af kløerne – det er lidt mere besværligt, men med lidt tålmodighed kommer du langt.

Vi skulle først bruge hummerkødet om lørdagen, så det blev lagt en en mild saltlage og stillet i køleskab. Hummerkød kan holde sig i op til to dage, hvis det ligger i saltlage.

Dagen efter blev hummerstykkerne fisket op af saltlagen og skyllet kort i koldt vand. Jeg fandt noget meget politisk korrekt frisk linguine frem (både økologisk og med fuldkorn i), som jeg havde købt få dage inden, men du kan selvfølgelig også lave en gang frisk pasta selv.

Hummersalat med linguine og ærteskud
2 personer

kødet fra en kogt hummer
½ pakke frisk fuldkornslinguine
fintrevet skal fra ½ øko-citron
olivenolie
ærteskud
½ bundt meget tynde, fine danske asparges
salt

Skær hummerkødet i mundrette stykker. Knæk det nederste af hver asparges og læg dem i et ildfast fad. Hæld kogende vand over og lad dem trække i det varme vand. Kog imens pastaen som anvist på pakken og skyl det derefter i semi-koldt vand. Bland pastaen med citronskal, olivenolie og lidt salt. Vend hummerkødet og ærteskud i. Tag forsigtigt de varme asparges op af vandet og skær dem i mindre stykker. Vend aspargesstykkerne i salaten og servér med det samme.

Note: Det er muligvis en utraditionel måde at få hummer på, men smagsmæssigt var den et hit. Det er ikke en ret, der må krydres alt for meget, så hummeren bliver overdøvet, og derfor passer den godt med de spæde grønne grøntsager. Retten blev nydt sammen med et glas Tavel 2009, som min vinhandler anbefalede mig, da jeg bad om en vin, der passer til hummer. Tavel er en rosé, som er lidt kraftigere end de typiske rosévine, man som dansker støder på, men vinens pondus og sødme går godt sammen med hummeren, ligesom den også er dejlig at nippe til, når maden er spist op.

Vil du vælge næste måneds benspænd?

Vil du være med til at bestemme mit benspænd for juni måned? På Piskerisets Facebookside har jeg angivet tre mulige benspænd for juni, og du er meget velkommen til at klikke på den af mulighederne, som jeg bør vælge som benspænd i næste måned. Den mulighed, der får flest stemmer, er mit benspænd for juni.

Jeg lader afstemningen køre frem til søndag aften i denne uge.

Luciaboller – lussekatte

luciaboller, lussekatte, luciabrød, svensk, jul, boller, gær, mælk, smør, hvedemel, rørsukker, safran, æg, rosiner, korenderDen 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, som først dukkede op i Sverige i 1920′erne. I 1600-1700-tallet var tiden stadig præget af folketroen, og her blev den 13. december betragtet som den mørkeste nat, hvor selveste Djævlen kom sammen med sin sorte kat. Lussekattenes snoede form skal minde om en kattehale, og ‘lusse’ er sandsynligvis en afledning af Lucifer (dvs. Djævlen).

Jeg har snydt lidt og bagte lussekattene allerede her i weekenden, så jeg kunne blogge om dem her til aften. Jeg tog udgangspunkt i en udgave, som Camilla Plum har vist i en af sine tv-programmer, men brugte lidt mere æg og lidt mere gær. Jeg har dog skruet lidt ned for gæren i den viste opskrift herunder, da jeg syntes, at bollerne hævede ret meget, selv da de var kommet i ovnen (ingen morsomme kommentarer fra evt. svenske læsere, som synes, at lussekattene ser lige lovlig buttede ud!).

Lussekatte/Luciaboller
9 stk.

15 g gær
2 dl lunken letmælk
50 g smeltet smør
1 æg
ca. 350-400 g hvedemel
½ dl rørsukker
½ tsk salt
½ tsk hel safran

æg til pensling
rosiner/korender

Rør gæren ud i den håndvarme mælk og tilsæt resten af ingredienserne – dog melet til sidst og lidt ad gangen, så du kan føle dig frem til, om dejen har fået nok. Dejen skal være lidt klistret og fugtig, så pas på, du ikke bruger for meget mel.

Sæt dejen til hævning med et fugtigt klæde over og vent, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Form snoede boller af dem og lav gerne bollerne lidt små, da dejen hæver meget. Pensl bollerne med sammenpisket æg og tryk en rosin i hver ‘ende’ af bollen. Lad dem hæve i 15-30 minutter og bag dem i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.

Flækkes og spises med lidt smør.

Note: Dejlige luftige boller, som havde en flot gylden farve. Hvis du ikke har safran og ikke kan skaffe det, så kan du snyde og bruge gurkemeje i stedet (men sig det ikke til svensken, tystys!).

Og hos os har vi jo sorte katte hver dag, men djævelske er de nu ikke… selvom Luna da ser en anelse bims ud på det her billede…

Lykken er…

Lykken er en storspindende pelsklump i den ene hånd og en god bog i den anden!
Eva har skrevet et indlæg om lykke, og jeg syntes, det kunne være hyggeligt at være med i legen, så ovenstående er mit bud på lykke. Jeg elsker, når Leopold insisterer på at ligge på sengen og blive nusset, for ikke alene er han virkelig god til at spinde dybt og inderligt – hvis jeg er heldig, kan jeg også nå at grabbe en bog på vejen, og så kan jeg ligge og læse, imens han bliver aet. Karma i det lille hjem.

Syltet fennikel i hvidløgsolie

Søndagen lakker så småt mod enden, og en ny uge truer. Vi har nået en masse praktiske ting i dag – flere af dem i kategorien ‘så fik vi det endelig gjort!’ – og det er jo dejligt at kunne starte en ny uge med god samvittighed over alle de ting, man har nået i weekenden.

Jeg fandt i øvrigt ud af, hvad kattene talte om i morges. Det viste sig, at de åbenbart havde lavet en legeaftale med naboens hvide kat, for pludselig ville Leopold meget gerne ud her til aften, og da jeg kiggede ud, kunne jeg se, at nabokatten sad og ventede på terrassen. Derefter kunne gemalen og jeg fascineret kigge på, mens alle tre katte først hilste på hinanden og miavede lidt, inden de begyndte at lege tagfat. Uden at tillægge kattene alt for mange menneskelige evner og følelser, så blev jeg altså lidt rørt – det er da hyggeligt, at de har fået en legekammerat!

Et af de mange gøremål var at afprøve et par opskrifter i køkkenet. Denne her fandt jeg sidste gang, jeg handlede i Irma, men da jeg ikke havde rosépeber, brugte jeg almindelige peberkorn i stedet og kun halv mængde. Nu står glasset i køleskabet, og jeg må pænt vente, før jeg kan smage på det.

Syltet fennikel i hvidløgsolie
1 middelstort glas

1 fennikel
salt
2 dl hvidvin
6 fed hvidløg
2-3 dl god olivenolie
1 tsk sorte peberkorn

Snit fenniklen i fine strimler og kom dem i en gryde sammen med lidt salt, hvidvin og 2 dl vand. Lad det simre i 3-5 minutter. Sluk for komfuret og lad fenniklen afkøle i lagen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i mindre skiver. Steg dem gyldne i olie ved svag varme. Put den afdryppede fennikel i et skoldet sylteglas og hæld hvidløgsskiver og peberkorn i. Hæld olien over, indtil den dækker fenniklen helt. Lad glasset stå i 4-5 dage, før du bruger af den.

På glatis

Det kan godt være, at tøvejret har været længe ventet, men i morges ønskede jeg det langt pokker i vold, for hold da magle hvor var der glat alle vegne! Det var rent held (kombineret med bevidst vaklen af sted), der sørgede for, at jeg ikke stod på næsen, for der var islag overalt. Pyh! Det var noget bedre her om eftermiddagen, da jeg skulle hjem igen, men jeg trippede stadig forsigtigt af sted.

Kattene nyder til gengæld, at det ikke er så koldt udenfor længere, så de er meget lettere at lokke udenfor. Vi har lige leget vildt, og jeg gik derfra med alle lemmer i behold. Nu kan jeg til gengæld høre, at de pusler rundt og pønser på ballade, så jeg må hellere smutte derind om lidt…

Jeg nåede forbi fiskehandleren på vej hjem, så vi skal have en lækker fiskeret til aftensmad, og så skal vi ellers have set de sidste afsnit i tredje sæson af LOST. Da vi endelig kom i gang med serien igen, fik vi hurtigt slugt det meste af en sæson, så nu håber jeg, at vi snart kan låne fjerde og femte sæson.

God weekend!