Vil du være med til at bestemme mit benspænd for juni måned? På Piskerisets Facebookside har jeg angivet tre mulige benspænd for juni, og du er meget velkommen til at klikke på den af mulighederne, som jeg bør vælge som benspænd i næste måned. Den mulighed, der får flest stemmer, er mit benspænd for juni.
Jeg lader afstemningen køre frem til søndag aften i denne uge.
Den 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, som først dukkede op i Sverige i 1920′erne. I 1600-1700-tallet var tiden stadig præget af folketroen, og her blev den 13. december betragtet som den mørkeste nat, hvor selveste Djævlen kom sammen med sin sorte kat. Lussekattenes snoede form skal minde om en kattehale, og ‘lusse’ er sandsynligvis en afledning af Lucifer (dvs. Djævlen).
Jeg har snydt lidt og bagte lussekattene allerede her i weekenden, så jeg kunne blogge om dem her til aften. Jeg tog udgangspunkt i en udgave, som Camilla Plum har vist i en af sine tv-programmer, men brugte lidt mere æg og lidt mere gær. Jeg har dog skruet lidt ned for gæren i den viste opskrift herunder, da jeg syntes, at bollerne hævede ret meget, selv da de var kommet i ovnen (ingen morsomme kommentarer fra evt. svenske læsere, som synes, at lussekattene ser lige lovlig buttede ud!).
Lussekatte/Luciaboller
9 stk.
15 g gær
2 dl lunken letmælk
50 g smeltet smør
1 æg
ca. 350-400 g hvedemel
½ dl rørsukker
½ tsk salt
½ tsk hel safran
æg til pensling
rosiner/korender
Rør gæren ud i den håndvarme mælk og tilsæt resten af ingredienserne – dog melet til sidst og lidt ad gangen, så du kan føle dig frem til, om dejen har fået nok. Dejen skal være lidt klistret og fugtig, så pas på, du ikke bruger for meget mel.
Sæt dejen til hævning med et fugtigt klæde over og vent, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Form snoede boller af dem og lav gerne bollerne lidt små, da dejen hæver meget. Pensl bollerne med sammenpisket æg og tryk en rosin i hver ‘ende’ af bollen. Lad dem hæve i 15-30 minutter og bag dem i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.
Flækkes og spises med lidt smør.
Note: Dejlige luftige boller, som havde en flot gylden farve. Hvis du ikke har safran og ikke kan skaffe det, så kan du snyde og bruge gurkemeje i stedet (men sig det ikke til svensken, tystys!).
Og hos os har vi jo sorte katte hver dag, men djævelske er de nu ikke… selvom Luna da ser en anelse bims ud på det her billede…
Som jeg har fortalt om tidligere, så har kattene fået sig en legekammerat i nabolaget, som de har fistret en del rundt sammen med her på det sidste. Jeg føler mig altid som den onde forælder, der kalder børnene ind ved sengetid, når jeg afbryder dem, men i går nåede de da at være ude i tre timer, inden jeg blev nødt til at lukke dem ind. Jeg skulle nemlig til København for at spise på restaurant med gemalen og derefter se Black Swan i biografen.
Jeg bestilte faktisk biografbilletterne for flere uger siden, inden jeg for alvor havde hørt så meget om filmen. Jeg syntes, at oplægget lød interessant, og så er Natalie Portman en af mine yndlingsskuespillere, men det var først senere, jeg fandt ud af, hvor godt den var blevet modtaget af anmelderne. Kort fortalt handler filmen om den unge, skrøbelige og perfektionistiske balletdanserinde (Portman), der frygtelig gerne vil have hovedrollen i Svanesøen. Problemet er dog, at hvor hun kan danse den hvide, uskyldige svanerolle perfekt, så har hun langt sværere ved den del af rollen, hvor hun skal være den sorte svane – vild, sexet og uforudsigelig. Og det bliver ikke bedre, da presset øges på hende – af den dominerende mor, af instruktøren og af den dygtige og forførende danserinde, der dukker op og truer Portmans chancer for at danse ønskerollen.
Det er en meget smuk og dragende film, og selvom jeg aldrig har interesseret mig for ballet, nød jeg alligevel dansescenerne. Nydelsen var dog iblandet en vis form for ubehag, for lige fra start var der nærbilleder af balletdansernes hærgede og slidte fødder, og det gjorde næsten ondt på mig, når de susede hen over scenen på tåspidserne. Lydbilledet gjorde det ikke bedre, for der var virkelig tænkt over, hvordan lyden skulle være med til at forvrænge og forvirre, så man som tilskuer kunne føle den desperation og paranoia, som hovedpersonen bliver mere og mere fanget i. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet en så ubehagelig lydside til en film, og jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på de knæklyde, der var, når hovedpersonen strakte tæer eller klippede negle.
På billedsiden leges der også med tilskuerens opfattelse af virkelighed og vrangforestillinger, og der bliver klippet hurtigt og konsekvent, så tempoet er med til at give en åndenød flere gange – det og så et par banale men velvalgte chokeffekter.
Det er absolut ikke en feel-good film, men det var interessant at se Portman i en rolle, hvor hun egentlig ikke er specielt sympatisk. Mest af alt havde jeg ondt af hende og følte med hendes kamp, for den rørte helt sikkert noget i mig. Det er en film, jeg kommer til at tænke mere over de næste dage, og jeg vil klart anbefale at se den. Fem stjerner herfra.
Restauranten må I høre mere om i morgen – nu har gemalen og jeg nemlig en legeaftale 
Lige om lidt har jeg en meget alvorlig aftale med badeænderne! Min aften er nemlig afsat til ren afslapning – først i et dejligt varmt og afslappende karbad og dernæst på sofaen med en god bog! De to sorte har lige afpatruljeret badeværelset, og jeg er spændt på, hvad de finder på af narrestreger, mens jeg ligger og bobler i sæbevandet. Luna er godt nok ret glad for vand, men jeg tror alligevel, at hun holder sig til håndvasken, som hun plejer…
Søndagen lakker så småt mod enden, og en ny uge truer. Vi har nået en masse praktiske ting i dag – flere af dem i kategorien ‘så fik vi det endelig gjort!’ – og det er jo dejligt at kunne starte en ny uge med god samvittighed over alle de ting, man har nået i weekenden.
Jeg fandt i øvrigt ud af, hvad kattene talte om i morges. Det viste sig, at de åbenbart havde lavet en legeaftale med naboens hvide kat, for pludselig ville Leopold meget gerne ud her til aften, og da jeg kiggede ud, kunne jeg se, at nabokatten sad og ventede på terrassen. Derefter kunne gemalen og jeg fascineret kigge på, mens alle tre katte først hilste på hinanden og miavede lidt, inden de begyndte at lege tagfat. Uden at tillægge kattene alt for mange menneskelige evner og følelser, så blev jeg altså lidt rørt – det er da hyggeligt, at de har fået en legekammerat!
Et af de mange gøremål var at afprøve et par opskrifter i køkkenet. Denne her fandt jeg sidste gang, jeg handlede i Irma, men da jeg ikke havde rosépeber, brugte jeg almindelige peberkorn i stedet og kun halv mængde. Nu står glasset i køleskabet, og jeg må pænt vente, før jeg kan smage på det.
Syltet fennikel i hvidløgsolie
1 middelstort glas
1 fennikel
salt
2 dl hvidvin
6 fed hvidløg
2-3 dl god olivenolie
1 tsk sorte peberkorn
Snit fenniklen i fine strimler og kom dem i en gryde sammen med lidt salt, hvidvin og 2 dl vand. Lad det simre i 3-5 minutter. Sluk for komfuret og lad fenniklen afkøle i lagen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i mindre skiver. Steg dem gyldne i olie ved svag varme. Put den afdryppede fennikel i et skoldet sylteglas og hæld hvidløgsskiver og peberkorn i. Hæld olien over, indtil den dækker fenniklen helt. Lad glasset stå i 4-5 dage, før du bruger af den.
Det kan godt være, at tøvejret har været længe ventet, men i morges ønskede jeg det langt pokker i vold, for hold da magle hvor var der glat alle vegne! Det var rent held (kombineret med bevidst vaklen af sted), der sørgede for, at jeg ikke stod på næsen, for der var islag overalt. Pyh! Det var noget bedre her om eftermiddagen, da jeg skulle hjem igen, men jeg trippede stadig forsigtigt af sted.
Kattene nyder til gengæld, at det ikke er så koldt udenfor længere, så de er meget lettere at lokke udenfor. Vi har lige leget vildt, og jeg gik derfra med alle lemmer i behold. Nu kan jeg til gengæld høre, at de pusler rundt og pønser på ballade, så jeg må hellere smutte derind om lidt…
Jeg nåede forbi fiskehandleren på vej hjem, så vi skal have en lækker fiskeret til aftensmad, og så skal vi ellers have set de sidste afsnit i tredje sæson af LOST. Da vi endelig kom i gang med serien igen, fik vi hurtigt slugt det meste af en sæson, så nu håber jeg, at vi snart kan låne fjerde og femte sæson.
God weekend!
