Hjemmelavet pappardelle med timian og Indigo-Rørhatte

pappardelle, timianpasta, pasta, hjemmelavet pasta, hvedemel, durummel, æg, olivenolie, timian, Indigo-Rørhatte, svampe, svampestuvning, fløde, smør, timianVi har spist masser af svampe de sidste dage, eftersom vi fandt over 2 kg spisesvampe, da vi var på svampetur i weekenden. Det blev blandt andet til denne pastaret med hjemmelavet timianpasta, der blev kombineret med en dejlig svampestuvning.

pappardelle, timianpasta, pasta, hjemmelavet pasta, hvedemel, durummel, æg, olivenolie, timianPappardelle er let at lave. Følg min opskrift på hjemmelavet pasta og tilsæt blot en spsk frisk timian, når du går i gang med at blande dejen (du kan selvfølgelig også lave pappardelle uden timian, men timianen går rigtig godt sammen med svampene). Læg mærke til, at den pastaopskrift er til tre personer – jeg gemte det sidste pasta til dagen efter, hvor det blev brugt til en resteret.

Du kan enten bruge en pastamaskine eller en kagerulle til at rulle pastadejen ud. Selvom vi har førstnævnte, så brugte jeg faktisk en kagerulle denne gang, og det var ikke så besværligt, som jeg troede – men det kræver selvfølgelig lidt armkræfter :)

pappardelle, timianpasta, pasta, hjemmelavet pasta, hvedemel, durummel, æg, olivenolie, timianPastaen skal – når den er udrullet – skæres i strimler, der har en bredde på 2-3 cm, og derefter koges i letsaltet vand i ca. 3 minutter. Skyl pastaen i håndvarmt vand, så kogningen stopper med det samme, og pastaen ikke bliver for blød.

Svampestuvningen laver du af følgende ingredienser:

  • 300 g Indigo-Rørhatte (Karl Johan svampe eller evt. portobellosvampe kan også bruges)
  • en god klat smør
  • 1½ dl fløde
  • salt og peber
  • timian

Rens svampene og skær dem i mundrette stykker. Smelt smørret på en pande og steg svampene ved mediumvarme, indtil de er møre. Tilsæt fløde og lidt timian og lad det koge ind til halv mængde. Smag til med salt og peber og fordel svampestuvningen ud over den friske pasta. Drys med lidt frisk timian og servér med det samme.

Note: Hjemmelavet pasta smager skønt – prøv det prøv det! Gerne sammen med en svampestuvning. Vær dog opmærksom på, at det er en temmelig mættende ret – især hvis du som jeg ikke er så vant til at spise pasta. Men godt smager det :)

Græskar-gnocchi med kejserhatte og salvie

græskar-gnocchi, gnocchi, græskar, hokkaidogræskar, hokkaido græskar, hvedemel, æg, kejserhatte, svampe, salvie, hvidvin, smørEfteråret byder på mange dejlige grøntsager, frugter og bær, og to af mine yndlingsafgrøder på denne årstid er græskar og svampe. Det er bare om at spise løs af dem, mens det er muligt at købe de danske udgaver.

Jeg faldt for nylig over en opskrift i mine gemmer på en italiensk klassiker – gnocchi - lavet på hokkaido græskar! Jeg tænkte straks, at det måtte jeg prøve, og det skulle naturligvis kombineres med svampe. Da jeg fandt friske danske kejserhatte i Torvehallerne i sidste uge, var det tid til at lege i køkkenet.

græskar-gnocchi, gnocchi, græskar, hokkaidogræskar, hokkaido græskar, hvedemel, ægGræskar-gnocchi
3 personer

500 g hokkaido græskar uden kerner
4½ dl hvedemel
1 æg
salt
krydderier – f.eks. salvie eller timian

ekstra mel til udrulningen af gnocchierne

Skyl græskarret og skær det ud i tern. Vej 500 g græskartern af (og gem resten af græskarret – frys det evt. ned). Græskarret skal IKKE skrælles. Kog græskarternene, indtil de er møre, og hæld vandet fra. Blend græskarternene og tilsæt ægget. Rør ægget ud i mosen sammen med lidt salt samt krydderier (vælg selv et). Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Stil skålen med dej i køleskabet en times tid.

græskar-gnocchi, gnocchi, græskar, hokkaidogræskar, hokkaido græskar, hvedemel, ægRul dejen ud til lange tynde pølser og skær den i 2 cm lange stykker. Kog dejkuglerne i en stor gryde med vand i 2-3 minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi.

salvieMens gnocchien koger, hælder du rapsolie på en lille pande – det skal være ca. ½ cm dyb. Varm olien godt op. Tag 15-20 friske salvieblade (de skal være helt tørre) og giv dem ca. 10 sekunder i den brandvarme olie, inden du fisker dem op og lægger dem på et stykke køkkenrulle.

kejserhatte, svampeSå er det svampenes tid. Følgende er til to personer. Tag 2-3 store kejserhatte, rens dem og skær dem i skiver.

kejserhatte, smør, hvidvin, svampeSmelt en god klat smør på en pande og steg svampene ved mediumvarme. Når de begynder at tage farve, hælder du ½ dl hvidvin i og lader det koge ind til ca. halv mængde. Tilsæt derefter 25 g smør og lad det smelte, inden du smager til med salt og peber.

Servér dine græskar-gnocchi med kejserhattene oven på og top retten med sprøde salvieblade.

Note: En smuk og lidt anderledes ret. Gnocchierne drillede mig lidt undervejs, men jeg tror, du kan afhjælpe det ved at putte dejen i køleskabet undervejs, så det har jeg tilføjet i selve opskriften. Gnocchierne har en meget mild smag, så det er vigtigt, at du enten sørger for at tilføje krydderier til dejen eller laver en godt krydret sauce til retten.

Risotto med hokkaido græskar

risotto, ris, grødris, løg, hokkaido, græskar, ost, smør, timian, hvidvin, grøntsagsbouillonRisotto er en meget enkel ret, men eftersom både hvidvin, parmesan og risotto-ris er vigtige ingredienser i retten, så er den ikke så prisvenlig – med mindre du da laver denne udgave.

Parmesan er en dyr men dejlig ost. Mange erstatter den med pecorino, men den har slet ikke samme lækre, fede smag. Det har Hirten-osten, som jeg brugte til pestosneglene, til gengæld, og den koster ca. det samme som en pecorino ost. Risotto-risene kan godt erstattes med grødris, der har næsten samme ‘runde’ form og er gode til at optage væsken, der skal bruges i retten. Og hvidvinen? Jamen den behøver ikke at være dyr. Vælg en billig, sødmefuld chilensk eller italiensk vin i supermarkedet.

Jeg skønner, at denne ret kan laves for 8-12 kr per portion.

Risotto med hokkaido græskar
2 personer

200 g grødris
1 lille løg, finthakket
lidt rapsolie
1½ dl hvidvin
½ l grøntsagsbouillon (eller ½ l vand + 1 bouillonterning)
½ hokkaido græskar
1½ dl fintrevet og friskrevet fast ost – f.eks. Hirten som jeg brugte til pestosneglene
2 spsk smør
timian – gerne frisk
salt og peber

Fjern kernerne fra græskarret og skær det i tern. Steg dem i smør samtidig med, at du laver selve risottoen – ternene skal være helt møre. Smag dem til med salt.

Svits løget i lidt olie i en gryde – løgene må ikke få farve – og tilsæt så risene. Giv dem et minut eller to på panden, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det simre, indtil risene har optaget vinen og tilsæt så lidt af grøntsagsbouillonen. Lad det simre – husk at røre i det ind imellem – og tilsæt så lidt mere af grøntsagsbouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Løber du tør for bouillon inden da, tilsæt blot lidt vand og lad risene simre, indtil de er færdige.

Tag gryden af varmen og vend smørret og osten grundigt i risene og smag til med salt, peber og timian. Lad det hvile et par minutter og vend så forsigtigt græskarternene i risottoen – gem en håndfuld af dem til at pynte med. Fordel de sidste græskartern og gerne lidt frisk timian ud over risottoen og servér med det samme.

Note: Skøn, cremet risotto, som bestemt kan konkurrere med risotto lavet på risotto-ris og parmesan.

Isbarer i Firenze

isHvis du vil have en rigtig god is-oplevelse, så bør du overveje at tage til Firenze på et tidspunkt. Firenze er byernes by hvad angår is, for det skulle efter sigende være her, at isdesserten blev opfundet.

Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet en by, hvor koncentrationen af isbarer er så høj, og hvor kvaliteten samtidig er i top. Selvfølgelig findes der isbarer, der ikke er værd at bruge tid på, men du kan godt regne med, at italienerne tager deres is seriøst.

Italiensk is - citronis og pistacieisVi har netop brugt nogle dage i Firenze, og her valgte vi at prioritere is som en af de ting, vi skulle undersøge nærmere.

Vores første isbar-besøg blev hos Il Procopio, der har vundet flere priser for deres lækre is. Jeg valgte at snuppe en kugle med citronis (selvfølgelig) og en pistacieis (med tilnavnet Il Bronte, hvilket nok betyder, at isen er lavet, som man laver den i byen Bronte). Der blev stukket en sød kage i isen som afslutning. Pistacieisen var desværre lidt kedelig – den smagte ganske enkelt ikke nok af pistacie – men citronisen var fantastisk! Dejlig syrligsød og intens – lige noget for enhver citronelsker! Absolut en af de bedste citronis, jeg nogensinde har smagt.

Isene var dejlig friske og cremede, og så var de lige til at betale – mener vi gav omkring 2.20 euro hver for to kugler is.

Italiensk is med blandt andet chokoladeVores andet isbar-besøg var Badiani, som et par af vores venner anbefalede. Stedet er blandt andet kendt for deres Buontalenti-is, som er opkaldt efter Bernardo Buontalenti, der efter sigende skulle være opfinderen af isdesserten.

Her vovede vi os ud i tre kugler (behøver jeg at nævne, at der ikke var plads til aftensmad den aften?), hvor jeg valgte Buontalenti-isen, kokosis samt en chokoladelækker is. Buontalenti-isen havde en meget fin og dejlig konsistens, men den var også lige lovlig mild efter min smag. Er du til meget enkle og fine is, er den muligvis noget for dig. Til gengæld var kokosisen meget frisk og gav et godt modspil til den cremede og syndige chokoladeis. En rigtig dejlig kombination – og rigtig dejlige is i det hele taget.

Pris for tre iskugler – omkring 3 euro.

isbod3Sidste isbar-anbefaling går til Gelateria La Carraia, som ligger tæt på floden. Her kastede jeg mig over en crunchy yoghurtis samt ricottais med pære. Jo, den isbar havde helt sikkert nogle temmelig funky smagskombinationer, og de smagte skønt! Jeg tror ikke, jeg før har prøvet en yoghurtbaseret is, der smagte så meget af fuldfed yoghurt! Den var frisk, lækker – og lidt morgenmadsagtigt, men på den gode måde! Ricottaisen var ret spændende, og kombinationen med de små pærestykker virkede overraskende godt.

Prisniveauet lå på omkring 2.20-2.50 for to kugler.

Gelateria La Carraia var min personlige favorit blandt de tre nævnte isbarer, men de kan alle anbefales. Som sagt er der temmelig mange gode isbarer i Firenze, så jeg vil i det hele taget anbefale dig, at du bruger TripAdvisor, hvis du en dag går på isbar-jagt i byen. Der er rigtig mange isbarer, der har fået høje ratings, så der er god mulighed for at finde en ordentlig isbar, hvis du er på de kanter.

Lasagne galore

lasagnenMånedens benspænd skal selvfølgelig starte med en klassisk lasagne – en med oksekødssauce, ostesauce og pastaplader. Den kan varieres i det uendelige, og der er rigtig mange holdninger til, hvordan en rigtig lasagne skal være. Personligt ynder jeg at skære lidt ned på kødet og i stedet øge mængden af grøntsager – for eksempel små tern af gulerødder. Jeg valgte dog at lave en mere traditionel udgave, men så blev der også kælet for detaljerne, og alt skulle naturligvis være hjemmelavet.

Denne lasagne er til ca. fire personer.

kødsauceStart med at lave kødsaucen. Den må nemlig godt stå og simre i et par timer.

Kødsauce

1 stort løg, finthakket
2-3 fed hvidløg, finthakket
olivenolie
1½ dåse flåede tomater
400 g hakket oksekød
1½-2 dl italiensk rødvin
basilikum, oregano og timian
salt og peber

Svits løg og hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt oksekødet, og når det er brunet, tilsætter du hakkede tomater, rødvin og en tsk af både basilikum, oregano og timian. Skru ned for varmen og lad kødsaucen simre et par timer. Rør i den af og til og tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis den er ved at koge tør. Smag til med krydderier.

lasagnepladedejNår kødsaucen er sat over, kan du meget passende kaste dig over lasagnepladerne. De er superenkle at lave, for du skal blot lave en almindelig pastadej, som skal hvile i mindst en time, inden du ruller den ud. Følg anvisningen i linket.

ostesauceOstesaucen skal laves lige inden, at lasagnen skal lægges sammen. Jeg lavede en bechamelsauce og tilsatte revet ost til sidst, så den fik en god, fyldig ostesmag. Bechamelsauce laves på mælk, men det havde jeg ikke. Jeg havde til gengæld en rest fløde, så jeg lavede en kombination. Samtidig har jeg på et tidspunkt fået anbefalet, at mælken er varm, når man pisker saucen sammen, så det tip brugte jeg undervejs.

Ostesauce

2 spsk smør
2 spsk hvedemel
2 dl piskefløde
2 dl meget varmt vand
muskatnød
4-5 spsk fintrevet mellemstærk ost – jeg brugte Vendsysselost
salt og peber

Smelt smørret i en lille gryde og pisk melet i. Brug et lille handy piskeris og sørg for, at temperaturen er på middelvarme. Bland fløde og vand sammen i en skål og tilsæt en smule til melblandingen. Pisk grundigt, tilsæt mere væde og fortsæt således, indtil al væden er pisket ind i saucen. Varm saucen langsomt op, indtil det bobler. Tilsæt osten og pisk den ind i saucen og smag så til med muskatnød, salt og peber.

klar til ovnDerefter skal lasagnen lægges sammen. Jeg plejer at starte med et tyndt lag ostesauce, derefter en smule kødsauce og så et lag lasagneplader. Så kommer ostesauce, kødsauce og sådan fortsætter jeg, indtil jeg slutter af med et lag lasagneplader og den sidste rest ostesauce. Lidt revet ost bliver drysset på overfladen, inden lasagnen kommer i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time.

lasagne… og så er der serveret! Jeg spiser altid lasagne sammen med en salat, men nu hvor det er vinter, er det oplagt at bruge kål. Jeg brugte fintsnittet spidskål, der blev krammet med lidt god, frisk olivenolie og en lille smule salt.

Italiensk veganermad

Jeg lavede denne skønne italiensk-inspirerede veganerret for nylig, da jeg var alene hjemme. Jeg forbinder ellers ikke det italienske køkken med veganermad. Godt nok er der mange kødfri retter i Italien, men til gengæld er italienerne ret glade for at proppe ost i maden, og det går jo ikke med et veganer-benspænd. Vil du lave en mere syndig og ikke-vegansk udgave af retten, kan du med fordel tilsætte revet parmesan under tilberedningen af den bløde polenta.

Tomatsaucen lavede jeg dagen før og satte på køl, så den var klar, da jeg stegte champignonerne. Saucen blev lavet ved at svitse et finthakket løg i olie, inden jeg tilsatte 100 g små italienske tomater, som jeg fandt i Føtex, og 2 dl hvidvin. Det simrede under låg en times tid, inden jeg tilsatte 2½ dl kraftig grøntsagsbouillon og lod det simre videre i en time mere, indtil saucen var kogt næsten helt ind. Derefter smagte jeg til med lidt salt og satte saucen i køleskabet til næste dag.

Du kan både købe minut-polenta (som tager meget kort tid at tilberede) og almindelig polenta, som kræver 40 minutters kogning. Jeg havde sidstnævnte udgave stående, og her kogte jeg ca. 0,75 dl polenta – først 20 minutter i rigeligt vand – husk at røre undervejs – og derefter tilsatte jeg noget kraftig grøntsagsbouillon, som det kogte færdig i. Jeg smagte til med salt og peber.

150 g brune markchampignoner blev skåret i skiver og stegt på en pande med en gavmild sjat olivenolie og 1-2 tsk røget paprika. Efter nogle minutter tilsatte jeg tomatsaucen og lod det varme godt igennem, inden jeg smagte til med salt og peber samt et lille skvæt hvidvinseddike. Jeg vendte en lille håndfuld frisk basilikum i retten, lige inden jeg tog dem af varmen.

Den bløde polenta blev serveret i en skål og toppet med champignon-tomatsaucen. En rigtig hyggeret!

Stenbiderrogn med rygeost, cannelloni med ricotta og fennikel

I fredags inviterede et par af vores venner os i biografen for at se The Hunger Games. Selve filmoplevelsen har jeg skrevet lidt om på Den Lille Bogblog. Vi havde lige fået en sending stenbiderrogn samme dag, så det var jo oplagt at servere dette til forret. Da det jo er ostemåned, så måtte jeg også inddrage lidt ost, og i dette tilfælde blev det rygeost. Det er ikke blot en råvare, som jeg er blevet ret glad for de senere år, men også lidt af en forårsbudbringer i mit køkken, for jeg bruger det mest om foråret og sommeren.

Jeg tog et par skiver rugbrød med havtorn og kandiseret ingefær og ristede dem på en pande. De blev serveret sammen med rensede stenbiderrogn, hakkede rødløg, rygeost rørt med citronsaft samt creme fraiche. Mmm – kan anbefales!

Til hovedret fik vi fennikel-ricotta fyldte cannelloni med stegt kyllingefilet og salat til. Jeg har før lavet cannelloni på en mere traditionel måde, men denne gang havde jeg lyst til at eksperimentere lidt, så jeg udskiftede spinaten med fennikel og brugte lidt revet emmenthaler til at drysse oven på retten.

Cannelloni med fennikel og ricotta
4 personer

8 pastarør
½ stor fennikel
olie
salt, friskkværnet peber
revet muskatnød
250 g ricottaost
revet emmenthaler
Tomatsauce*

*Jeg lavede en hurtig tomatsauce på 1 dåse hakkede tomater, et finthakket løg, tørret basilikum og oregano, lidt hvidvinseddike, lidt sirup samt salt og peber. Blandingen simrede en halv time, inden den skulle bruges.

Fenniklen skæres i mindre tern og steges i olie ved middelvarme. De skal blive bløde og begynde at tage lidt farve, før de er klar. Hæld dem over i en skål og vend dem sammen med ricottaost, muskatnød og salt. Tilsæt lidt vand så massen bliver mere lind.

Hæld ca. 1/3 af tomatsaucen i bunden af et ovnfast fad. Kom ricottamassen i pastarørene – det er lettest, hvis du hælder fyldet over i en frostpose, klipper et lille hul i det ene hjørne af posen og sprøjter fyldet ind i pastarørene. Det sparer megen tid! Læg pastarørene tæt og pænt i fadet. Hæld resten af tomatsaucen over. Drys friskrevet emmenthaler over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter.

Note: Fin udgave, og konceptet med at skifte lidt ud i fyldet vil jeg helt sikkert lege videre med en anden gang. Måske lidt squash også kunne være sjovt at prøve? Du må godt bruge en lille smule mere tomatsauce end det, jeg har vist i denne opskrift, hvis du godt vil have cannellonis, der er lidt mere ‘svøbbede’. Vær i øvrigt opmærksom på, at sådan et par fyldte pastarør mætter rigtig godt, så lad være med at lave en meget fyldig salat til.

Herunder får I lige et close up af den salat, jeg lavede. Den bestod af romainesalat, syltede løg, lidt citronolivenolie samt fennikeltoppen, der blev finthakket og vendt i salaten.