I søndags havde vi besøg af min onkel rejsende Mac og hendes kæreste, og da de er blandt de mest madglade i vores vennekreds – det er blandt andet dem, vi ind imellem tager på restaurant med – så var det nærliggende at udsætte dem for nogle sjove kulinariske påfund. Jeg havde sammensat en femretters-menu, og de tre første kommer her, mens de to sidste følger i morgen. Inspirationen til den første ret kommer fra en rejse til Amsterdam for en række år siden, hvor vi fik en bærsorbet sammen med salaten, som vi fik som forret. Det var jeg ret fascineret af og har siden tænkt på at afprøve, og nu fik jeg så endelig gjort det. Isen blev en knapt så sød variant af en bæryoghurtis, jeg har lavet tidligere.
Jeg vidste, jeg ville lave en hovedret med vildtkød, men jeg var i tvivl om tilbehøret, så jeg spurgte efter inspiration på Facebookprofilen og fik nogle rigtig gode forslag. Her valgte jeg at kaste mig ud i portvinsrisotto, som Kim havde foreslået, og jeg fandt en opskrift hos Klosterhedens Vildt, som jeg legede videre med.
Salat med andebryst, rucola og solbæris
4 personer
1 andebryst
salt, rørsukker og peber
rucolasalat
lidt hakkede hasselnødder
Solbæris:
170 g solbær
50 g rørsukker
½ dl piskefløde
1½ dl skovbæryoghurt
Isen laves mindst et halvt døgn inden servering. Tag solbær og sukker og kog det op i en gryde. Lad det simre i 10 minutter og lad det så køle af. Rør det med fløde og yoghurt og stil det i fryseren. Rør i det een til to gange i timen, indtil det er frosset.
Gnid andebryst med en blanding af salt og sukker ca. otte timer inden stegning og lad det hvile i køleskabet. Steg det i lidt smør på en pande – husk at krydre med salt og peber undervejs. Skær det i tynde skiver og læg det på en bund af rucolasalat og drys hakkede hasselnødder over. Læg en kugle af solbærisen ved siden af og servér med det samme.
Note: En fræk kombination af kød, grøntsager og is. Sidstnævnte er ret cremet og kan også gå som dessertis, selvom jeg brugte et ret syrligt bær uden at tilføje særlig meget sukker. Skal du bruge en is til en anden forret, vil jeg anbefale at gøre den mere syrlig, men lige til denne ret syntes jeg, at den mørke bærsmag i den semisøde is gjorde sig godt.
Pastinak- og quinoasalat med æbler
4 personer
pastinak skåret i tynde stængler
sort quinoa
honning-timian-sennep
æble
Pastinakken vaskes grundigt og skæres i tynde stængler. Quinoa skylles og koges som anvist på pakken. Bland quinoa og pastinakstængler i en skål sammen med senneppen. Skær æblet i små firkanter – vi brugte den Alligator chopper, som jeg fik på madbloggertræffet – og drys æbleternene over.
Note: En fin salat, som mætter en hel del. Jeg syntes dog ikke, at smagen var markant nok til, at salaten kan bruges som særskilt ret en anden gang, men den vil være ganske fin som tilbehør.
Vildtgryde med portvinsrisotto og frisk estragon
4 personer
450 g vildt i tern
smør
100 g bacon
løg
2 dl piskefløde
10 enebær, knust
smages til med ribsgelé, salt og peber
Portvinsrisotto:
lidt olivenolie
1 lille løg
2 fed hvidløg, pressede
½ dl hvidvin
½ dl portvin
ca. 8 dl hønsebouillon
70 g smør
80 g Castello Reserve Hersgård*
180 g risottoris
pynt med frisk estragon
Brun bacon og løg i smør i en gryde og tilsæt vildtkødet. Lad det få farve, inden du tilsætter fløde og enebær og lader det simre en halv times tid. Imens kan du sætte risottoen over. Når vildtretten er færdig, smager du den til med ribsgelé, salt og peber.
Hak løget fint og hæld det på en pande med olie og svits det i et par minutter. Tilsætderefter hvidløg og ris og skru ned for varmen. Rør i det konstant. Efter et par minutter bliver risene lidt gennemsigtige.Tilsæt hvidvin og portvin under stadig omrøring. Når vinen er kogt ind i risene, tilsætter du en sjat bouillon og rører grundigt. Når det er kogt ind, hælder du endnu en sjat på og lader det koge ind, og sådan fortsætter du, indtil der ikke er mere bouillon. Tjek om risene er blevet tilpas bløde – hvis ikke kan du fortsætte med at tilsætte lidt bouillon. Tag panden af komfuret og tilsæt fintrevet ost samt smør og rør godt rundt. Servér med det samme.
Note: Lad være med at tælle kalorier i denne ret – der var en grund til, at jeg serverede en ret sund ret lige inden, for jeg kunne godt se, hvor det bar hen, da jeg begyndte at sammensætte hovedretten. Med smør, fløde, bacon og ost i en ret kan det jo nærmest ikke gå galt, og retten bliver virkelig, virkelig god. Osten, jeg brugte i retten, var en jeg fik i en goodiebag til madbloggertræffet. Den sælges endnu ikke på det danske marked, men jeg håber snart, den kommer, for den overraskede meget positivt. Den er ikke lige så hård som en parmesan men har en fyldig og nøddeagtig smag, som var besnærende og vanedannende. Den må jeg have fat på igen!
news and informations automotive,business,crime,health,life,politics,science,technology,travelautomotive,business,crime,health,life,politics,science,technology,travel
Det er ret oplagt at lave grøntsagssupper, når nu jeg har veganer-benspænd, men da gemalen er ret skeptisk over for supper, tænkte jeg, at jeg ville gøre suppen ekstra cremet, så den smagte knapt så sundt – det kunne måske formilde hans smagsløg. Jeg havde en rest blomkål, og i bedste Stop Spild af Mad-stil fik jeg fremtryllet denne suppe ved at tømme køleskabet. Jeg sluttede af med at riste lidt fennikelfrø og drysse på, og det gjorde jeg af to grunde. For det første kan jeg godt lide fennikelfrø (og det er jo den bedste grund til at bruge en ingrediens), og for det andet har jeg læst, at de skulle indeholde en hel del calcium – noget jeg ellers har frygtet, at jeg ikke ville få nok af som deltids-veganer. Selvom jeg ikke er fuldstidsveganer, så synes jeg også, at jeg bør tænke over, om jeg så vidt muligt kan dække kroppens behov alene ud fra det veganermad, jeg laver i denne måned.
