Sprængt kalvetunge med peberrodscreme og hønsesalat med sprødt kyllingeskind og bacon

kalvetungeTil frokosten i søndags fik vi ikke blot fiskefileter med remoulade og rådyrmørbrad med ribsgelé og nødder – nej, vi skulle også nå to klassikere mere.

Den ene var sprængt kalvetunge med peberrodscreme – ikke et stykke smørrebrød, jeg støder på særlig tit i dag, hvor mange helst undgår indmad. Kalvetunge er dog et meget mørt, lækkert og velsmagende stykke kød – og så er det i øvrigt ret billigt.

Jeg tilberedte selve tungen som sidste gang, hvor jeg lavede sprængt kalvetunge, og så var der blot tilbage at lave en god peberrodscreme. Jeg kan anbefale at lave den et par timer før og allerhelst dagen inden, så smagen bliver ekstra god og kraftig.

Peberrodscreme
til syv stykker smørrebrød

3 spsk friskrevet peberrod
3 spsk creme fraiche 38%
1 spsk mayonnaise – gerne hjemmelavet
salt og citronsaft

Rør de tre første ingredienser sammen og smag til med salt og citronsaft.

Pynt kalvetunge-smørrebrødet med peberrodscreme og purløg.

Note: En skøn men desværre lidt overset klassiker. Kalvetungen er som sagt rigtig godt kød, som smager langt bedre, end det ser ud, og den stærke peberrodscreme er prikken over i’et.

hønsesalatEn anden – og mere udbredt – klassiker er hønsesalat med bacon  og purløg. Jeg kunne ikke nære mig og piftede den op med lidt sprødt kyllingeskind – mere om det om lidt.

Jeg har tidligere forsøgt mig med hønsesalat, og den blev såmænd udmærket, men jeg ville gerne lave en, der var mere traditionel. Jeg købte derfor en Løgismose kylling, pillede forsigtigt skindet af den og udbenede kyllingen. Kødet blev kogt, og kyllingeskelettet røg i en gryde sammen med vand, laurbær og lidt grønsager, så jeg efter nogle timer også havde en herlig hønsefond, der straks røg i fryseren.

Hønsesalat
til ca. 8-10 stykker smørrebrød

150 g hakket kogt kyllingekød
150 g champignon i skiver
smør
1-2 tsk sød bornholmsk sennep
et lille glas hvide asparges
2 spsk mayonnaise – gerne hjemmelavet
2-3 spsk creme fraiche 38%
salt og peber

Svampene steges i smør på en pande. De skal blot have nok til, at de bliver bløde og saftige. Derefter hældes de i en skål sammen med kyllingekødet, sennep, mayonnaise og creme fraiche. Rør godt rundt. Hak de hvide asparges, så stykkerne er ca. 1 cm lange, og rør aspargesstykkerne i hønsesalaten. Smag til med salt og peber.

Hønsesalaten pyntes med stegt bacon, purløg samt sprødt kyllingeskind.

… og så siger du måske “hør hov, hvordan laver jeg det der sprøde kyllingeskind?”. Det er meget let.

kyllingeskindetTag noget kyllingeskind – for eksempel det, du får tilovers, når du skærer kødet af en kylling for at bruge det til hønsesalaten. Rens kyllingeskindet for fedtdepoter og evt. fjerrester og bred skindet ud på bagepapir på en bageplade. Drys salt på skindet og læg et stykke bagepapir oven på. Læg en bageplade oven på dette bagepapir og sæt et tungt fad på, så kyllingeskindet presses helt fladt. Sæt det hele i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, og tag så kyllingeskindet ud.

kyllingeskindNu er det helt fladt og sprødt. Sørg for at bruge det med det samme – for eksempel som drys oven på et stykke smørrebrød med hønsesalat eller som snack kombineret med en kæk rygeostecreme.

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Da jeg havde indmads-benspænd, havde jeg oprindeligt planlagt, at jeg skulle lave en ret med kyllingehjerter, men det nåede jeg desværre aldrig. Men så er det jo heldigt, at jeg har Halloween-benspænd nu, for det må da være en rigtig Halloweenret – hjerter i rød sauce…!

Jeg overvejede, om jeg skulle anrette maden, så det så endnu mere Halloween-agtigt ud, men da der findes indmadsskeptikere blandt bloglæserne, så tænkte jeg, at hjerterne i sig selv ville være skræmmende nok. Jeg kan dog berolige med, at retten smager ganske godt – og slet ikke indmadsagtigt. Det er en af fordelene ved kyllinge-indmad – det har ikke helt den samme skarpe smag, som svine-indmad godt kan have. En anden fordel er naturligvis, at kyllinge-indmad er ret billigt. Og sundt. Ligesom svine- og kalve-indmad.

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce
2-3 personer

300 g kyllingehjerter
eddike
salt
1 stor porre
smør
1 dåse flåede og hakkede tomater
3 dl rødvin
2-3 dl kraftig hønsebouillon
½ dl frisk basilikum
3 spsk engelsk sauce
en lille chili, finthakket
salt og peber

Skyl kylingehjerterne og lad dem ligge i koldt vand tilsat lidt eddike og salt i en times tid. Snit imens porren i tynde strimler og steg dem ved middelvarme i en god klat smør. Porren skal ikke tage farve. Tilsæt hakkede tomater, rødvin, hønsebouillon og basilikum. Lad det simre en times tid under låg og sørg for at røre i gryden et par gange undervejs.

Skyl hjerterne grundigt, dup dem tørre og brun dem derefter på en pande i en klat smør. Hæld hjerterne op i gryden med sauce og lad det simre videre i 40 minutter sammen med den finthakkede chili. Tilsæt evt. lidt rødvin eller bouillon, hvis saucen bliver for tyktflydende. Smag til med salt og peber.

Servér retten sammen med en rustik kartoffelmos, som du laver ved at skrubbe kartofler og derefter koge dem med skræl på. Mos dem grundigt, tilsæt smør og mælk og pisk det luftigt. Vend frisk timian og salt i mosen til sidst.

Note: Ret lækker ret, hvor tomaternes sødme og timianen i kartoffelmosen passer godt med de små hjerter. Kyllingehjerterne blev meget møre og havde ikke den gummiagtige konsistens, som svinehjerter godt kan have, og så er smagen af indmad næsten ikke til at finde. Hvis du er bange for indmad, men gerne vil overvinde det, så er dette en ret, du bør prøve.

Tungemousse og langtidstilberedt oksebov med røde bønner

Kig nøje på ovenstående. Det er IKKE tunmousse. Næ, det er tværtimod mousse lavet på kogt kalvetunge! Nu tænker du måske “kan man det?!”, og i så fald havde du samme reaktion som mig, da jeg faldt over opskriften i en kogebog ved navn ‘Indmad’, som jeg havde lånt. Og jeg er jo vældig nysgerrig, når det kommer til råvarer og nye måder at tilberede mad på, så det måtte jeg selvfølgelig afprøve. Det var også en god anledning til at teste en kalvetunge fra Bondegården, og det viste sig atter at give et godt resultat.

Jeg tog udgangspunkt i opskriften men erstattede gelatinepulver med husblas, undlod løg, brugte mere bouillon og fløde og erstattede worchester sauce med hp sauce.

Tungemousse
5-6 personer

2 dl blendet kogt kalvetunge
2 blade husblas
2 dl oksebouillon
3 spsk dijonsennep
1 tsk hp sauce
1 spsk hakket persille
1 spsk citronsaft
1 spsk friskhakket dild
1 dl piskefløde
lidt salt og peber

Læg husblas i koldt vand i ti minutter. Bring bouillonen i kog og opløs husblassen i det. Lad det køle af, indtil det begynder at stivne. Blend bouillonen med kød, dijonsennep, hp sauce, persille, citronsaft og dild. Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt i kødmassen. Smag til med salt og peber. Hæld moussen i en oliesmurt form – eller i to små forme. Sæt formen(e) i køleskabet, indtil de er stivnet – gerne natten over. Anret moussen på et fad sammen med fintstrimlede salatblade, citronskiver og frisk timian.

Note: Denne forret overraskede positivt. Jeg havde ærlig talt ikke særlig høje forventninger til denne lidt – i vore dage – utraditionelle ret, men den var luftig, mild og havde alligevel et godt bid fra senneppen. Mmm!

De selvsamme gæster blev også udsat for denne – delvise – efterårsret i sidste uge, men da det også var 16 grader og regnvejr den dag, så passede det jo fint sammen. Okseboven var også fra Bondegården, og den havde jeg sat over aftenen inden, så den fik ca. 16 timer i ovnen. Lidt mindre kan dog også gøre det, men så skal du sandsynligvis skrue lidt mere op for ovnens varme.

Oksebov i römertopf med røde bønner og tomatsauce
ca. 6 personer

1 middelstor oksebov
salt og peber
1 dåse røde bønner
1 dåse hakkede tomater
1 stort løg skåret i både
1 dl frisk timian
½ l oksebouillon

Læg en stor römertopf i blød i koldt vand i 10 minutter. Fjern evt. fedtrester fra okseboven og gnub den godt med salt og peber. Hæld tomater, bønner og løg i römertopfen sammen med frisk timian. Læg okseboven oven på og hæld oksebouillon i. Læg låget på og sæt den i en kold ovn. Sæt temperaturen til 100 grader og lad så römertopfen være i 16 timer.

Tag römertopfen ud og tag forsigtigt kødet op. Det er meget, meget mørt så brug evt. en grydeske. Dræn resten af römertopfens indhold (gem væden, for den kan du sagtens bruge i en fyldig suppe) og brug bønne-løg-tomatfyldet som tilbehør til okseboven. Servér det sammen med nye kogte kartofler vendt i en smule smør og salt.

Note: Når nu det danske sommervejr har teet sig lige så upålideligt som aprilvejr indtil nu, så kan man lige så godt udnytte det til at spise gode efterårsretter. Jeg valgte at lave en ret mild udgave – normalt kan jeg godt lide at skrue op for krydderierne, men da jeg serverede retten sammen med nye kartofler, så ville jeg ikke have, at smagen af de skønne danske kartofler skulle drukne i stærke krydderier. Du er dog velkommen til at krydre maden yderligere, hvis du vil have mere spark i retten.

Kalvehjerte med svesker, æbler og fløde

I fredags inviterede vi et vennepar på sen aftensmad, og jeg ‘glemte’ at fortælle dem, at vi skulle have indmad. Jeg var nu ikke så bekymret, for hun er fra Grækenland, hvor de ofte spiser indmad, mens han er rimelig tolerant hvad angår mad. Han så dog noget bekymret ud, da jeg serverede retten og sagde, at det var kalvehjerte…

Et kalvehjerte er et stort stykke kød – langt større end et svinehjerte – og der kan snildt være mad nok til 6-8 personer i sådan en klump, uden at du af den grund behøver at være nærig med kødet. Kalvehjerter har en ‘mørk’ smag i stil med vildt og kan bruges som erstatning i vildtretter, hvis du ikke kan skaffe dette. Det er i øvrigt kød, som enten skal steges i få minutter (a la bøf) eller i et par timer som simremad. Det første har jeg ikke prøvet, men det sidste kastede jeg mig ud i.

Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt er stødt på kalvehjerte med svesker og æbler, og da jeg havde lidt svesker, der skulle bruges – og en ordentlig pose madæbler – så lå det lige for.

Kalvehjerte med svesker, æbler og fløde
6-8 personer

1 kalvehjerte
2 håndfulde svesker – gerne udstenede
2 Belle de Boskoop-æbler skåret i både
kødsnor
salt og peber
1 flaske frugtvin*
6 enebær
1-2 tsk timian
1-2 dl piskefløde

Gnid hjertet i en blanding af salt og peber og fyld derefter hjertet med en blanding af svesker og æblebåde. Det, der bliver til overs, puttes i en gryde. Hjertet snøres sammen med kødsnor – det helt optimale er, hvis du leger kirurg og syr hjertet sammen (det er ret let), men du kan også nøjes med at vikle snor omkring og snøre til. Læg hjertet i en gryde sammen med eventuelle overskydende æblebåde og svesker og hæld en krydret frugtvin over. Tilsæt enebær og timian og spæd til med vand, indtil hjertet er dækket. Læg låg på gryden og lad retten simre ca. 2½ time. Vend hjertet et par gange undervejs.

Tag hjertet op, fjern snoren og skær kødet i tern på ca. 2×2 cm. Hæld halvdelen af væden over i en anden gryde og lad det simre videre. Tilsæt fløde og smag til med salt, peber og timian. Læg kalvehjerteternene i en dyb skål og hæld saucen over lige inden servering.

Jeg serverede retten sammen med pastinak-kartoffelmos, der var tilsat timian, samt tranebær-tyttebær-kompot og en salat bestående af romainesalat, bredbladet persille, purløg og Belle de Boskoop-æbletern.

Note: Det smagte temmelig godt – og slet ikke af indmad. Bevares, kødet havde da en mørkere smag, men konsistensen var fin og ikke spor ‘gummiagtig’, og der var ingen antydning af bitterhed i kødet. Nu gjorde det heller ikke noget, at der kom lidt fløde i saucen, og så var det ganske godt med mos til. Kompottens sødme sørgede for at supplere den mørke kødsmag ganske godt, mens salatens krydderurter gav lidt friskhed, så maden ikke blev for blød og sød. Retten kan varmt anbefales.

*jeg brugte en krydret frugtvin fra Søbogaard. Har du ikke det, kan du i stedet bruge 4 dl kalvebouillon og 1 dl cognac.

Indmad til pålæg

Nu er det ved at være sidste udkald for indmadsretter for denne måned. Jeg har et enkelt indlæg tilbage, som jeg bringer i morgen, og så er det ved at være på tide at skifte benspænd. Jeg tror, at flere glæder sig, for selvom mange har fulgt interesseret med, når jeg har blogget om indmad, så er det jo sandt at sige ikke en populær spise. Desværre. For indmad er både sundt og billigt.

Men hvis du har mod på at prøve indmad, og du ikke lige vil starte med en af ‘snyderetterne’ (hjertelasagne eller brændende hjerter), så kan du også kaste dig over noget mere jordnært. Noget, som de fleste danskere kan lide. Leverpostej. Det er jo en indmadsret, men det tænker man ikke så meget over til daglig. Du kan jo starte i det små og lave en mild og behagelig leverpostej, og når du får mere blod på tanden, kan du kaste dig over en andeleverpostej. Den er mere intens og kraftig i smagen, så i starten har du måske brug for at toppe maden med lidt syltede rødbeder eller syltede græskar. Når du så rigtig har spist dig mod til, så kaster du dig over en rådyrsleverpostej. Jeg advarer dog om, at det er heftige sager, så smør et meget tyndt lag på brødet.

Nu lavede jeg også et par retter med kalvetunge – blandt andet i sprængt udgave – men synes du, at det bliver for voldsomt at spise tykke varme skiver af det, kan du også afkøle tungen, skære den i meget tynde skiver og spise dem på rugbrød med lidt peberrodssalat oven på. Det er guf.

Og her til sidst bliver jeg nødt til at nævne den gode gamle klassiker – blodpølse. Det er ikke bare noget, de spiser hos Emil fra Lønneberg – du kan sagtens købe blodpølse i dag hos slagteren eller såmænd også hos Føtex. Den er lidt sær at spise direkte fra pakken, så du skal gøre, som min mormor gjorde, da jeg var barn – stege blodpølseskiver på en pande og servere dem med sirup til.

Bon appetit – og kom nu ud af skabet og leg lidt mere med disse spændende råvarer :-)

Stegte lammenyrer i sennepssauce

I rækken af indmadsretter er jeg nu nået til nyrer – nærmere bestemt lammenyrer. Nu er nyrer ikke ligefrem hverdagsmad i dagens Danmark, og jeg kan i det hele taget ikke komme i tanke om at have smagt det før nu. Halalslagteren var lige ved at have udsolgt af lammenyrer, da vi købte ind hos ham, så vi fik de allersidste – i ret forskellige størrelser. Egentlig er retten tænkt som en forret, men da jeg så opskriften i ‘Mormors mad’, besluttede jeg mig for at ændre lidt i den og i stedet gøre det til en hovedret for to personer.

Fjern hinden samt evt. fedt fra nyrernes overflade. Slagteren anbefalede, at jeg udvandede dem i en halv til en hel time i en skål med lidt eddike og salt blandet i. Jeg har dog også set en række opskrifter, som ikke kræver udvanding, men det gjorde jeg som sagt i dette tilfælde.

Nyrer er i øvrigt meget smukke indvendig, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget et billede, da jeg skar dem over, men madlavningen skulle gå lidt stærkt på det tidspunkt…

Stegte lammenyrer i sennepssauce
2 personer

300 g lammenyrer
2 spsk smør
1½ dl marsala
6 nye hvidløg
2 spsk creme fraiche
1 bundt purløg, finthakket
en stor håndfuld bredbladet persille, finthakket
1 spsk dijonsennep
salt og peber

Skyl nyrerne og skær dem over på langs. Put en spsk smør på panden og steg nyrerne i et par minutter. Skyl nyrerne i vand og find en ren pande frem. Put smør på den rene pande og steg nyrerne et minuts tid, inden du tilsætter hvidløg og marsala. Lad det koge ind under høj varme i nogle minutter, tag panden af varmen og tilsæt så creme fraiche og rør godt rundt. Lad det stå et øjeblik, inden du også rører dijonsennep i og smag så til med salt og peber. Slut af med at røre de friske krydderurter i og servér med det samme. Jeg serverede retten sammen med en meget simpel salat bestående af fintsnittet rosenkål, avokadotern samt friskpresset olivenolie.

Note: Først og fremmest synes jeg, at det er en smuk ret. Det var en ren fornøjelse at fotografere den. Desværre var jeg knapt så begejstret for smagen. Flere af de store lammenyrer smagte lige lovlig meget af får, og det var hverken gemalen eller jeg til. De små lammenyrer var udmærkede, så har du lyst til at prøve retten, vil jeg stærkt anbefale dig at få fat i små lammenyrer, for deres smag er ikke lige så kraftig. I den oprindelige opskrift bruges der et par dl piskefløde, og det kan selvfølgelig mildne smagen endnu mere, men jeg tror nu ikke, at vi var sluppet for fåresmagen fra de store lammenyrer.

Selvom oplevelsen ikke var helt i top, så har jeg ikke opgivet at bruge nyrer en anden gang i madlavningen, men jeg vil være mere obs på størrelsen, næste gang jeg køber lammenyrer.

Har du smagt nyrer fra andre dyr end lam?

Portvinsglaserede brisler

Indmad anses ikke som særlig fin mad – lige bortset fra brisler, som for alvor har fået en renæssance de seneste år. Det er en dyr råvare og ikke lige noget, du kan forvente at finde i det lokale supermarked, så denne råvare skal du bestille hos slagteren.

Brislen er en kirtel hos unge pattedyr, oftest kalv eller lam. Kirtlen svinder ind, efterhånden som dyret vokser til.

Når du skal tilberede brisler, skal de først udvandes i koldt vand over flere timer. Sørg for at skifte vandet jævnligt, og når det til sidst forbliver klart, er brislerne parat til madlavningen.

Portvinsglaserede brisler
2 personer

300-350 g kalvebrisler
vand
salt
smør

Portvinsglacering:
1½-2 dl portvin
1 spsk ribsgelé
2 tsk engelsk sauce

Fjern forsigtigt hinden og evt. strenge på brislerne og kog dem derefter i letsaltet vand i ca. 10 minutter. Skyl dem i koldt vand og læg dem i et fad med plastfilm over. Læg et mindre fad eller andet oven på brislerne, som kan give dem et let og jævnt tryk. Stil dem i køleskab i en times tid – eller længere, hvis du har brug for det. De kan holde sig til næste dag.

Hæld portvin, ribsgelé og engelsk sauce i en kasserolle og lad det langsomt koge ind til en tyk sirup. Tag imens de afkølede brisler ud af køleskabet, skær dem i skiver og steg dem i smør på en pande. Smør brislerne på panden med portvinssiruppen og lad dem ligge et halvt minut på panden, inden de serveres – gerne på et leje af fintsnittet rosenkål, sprødstegte champignonskiver vendt i trøffelolie og med et drys hakkede valnødder over. Husk at servere et lille glas portvin til maden.

Note: Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor der er så meget hype omkring brisler. Når jeg tænker over det, er det jo en lidt pudsig råvare, og jeg synes egentlig, at det er langt mere oplagt (og indbydende) at spise hjerter. Men de var spændende at arbejde med, og retten smagte også glimrende. Jeg synes dog ikke, at brisler er prisen værd. Vores lokale – og meget dyre – slagter sælger brisler til over 400 kr kiloet, og til den pris kan jeg jo købe flere lækre, velhængte og møre bøffer.