Jeg har haft for travlt til at opdatere på læsefronten på det seneste, men her er et par pip om de bøger, jeg har læst.

‘Den lukkede bog’ var ganske velskrevet. Den ramte stemningen fra den tid, som bogen foregår i, og jeg synes, at personerne var ret realistiske. Jeg kunne dog ikke sige mig fri fra at være lidt opgivende overfor og irriteret på hovedpersonen, som led en trist og sagtmodig skæbne – delvis på grund af sine egne bestemte ideer om begrænsninger og knuste drømme. De seneste mange måneder har jeg læst lige lovlig mange bøger, hvor jeg ikke har haft sympati for hovedpersonen, og det savner jeg efterhånden voldsomt. Det behøver ikke at være en helt – bare en hovedperson, der har indtil flere sympatiske træk, tak! Måske det skal være et kriterium for flere af bøgerne i sommerferien…

‘Mister Pip’ var en pudsig bog. Det er i øvrigt den første bog i flere måneder, som var på under 300 sider, og det var ærlig talt meget rart at læse en lidt kortere bog. Jeg har dog lidt svært ved at kommentere på bogen, for handlingsforløbet er ret… spøjst. Det meste af tiden går det stille og roligt, men slutningen indeholdt flere rimelig brutale scener, som virkede ekstra voldsomme på grund af den ro, som resten af bogen indeholdt. Det er ikke en must-read-bog, og jeg er ret meget i tvivl om, hvem jeg vil anbefale at læse den, for den passer ikke rigtig ind i de mest gængse kategorier.

Og nu er jeg gået i gang med ‘Kvinden i buret’ – en lille bog skrevet af en næsten ukendt forfatter, som I sikkert ikke har hørt om… *host-ironi-HOST!*

Print opskrift

Jeg har været til frisøren i dag og blevet mig selv igen! Et halvt år med mørkt hår, og så trængte jeg virkelig til sommerfrisure igen – det andet blev simpelthen for voksent til mig. Næææ – masser af farver og striber, det skal der til!

For mig er det at gå til frisøren rendyrket velvære. Jeg har verdens sødeste frisør, og jeg er altid ret tilfreds med det, hun fremtryller af mit hår. Sådan et par timer, hvor man bliver nusset om, er guld værd, men helt gratis er det jo ikke. Til gengæld går jeg ikke i mærketøj, og så synes jeg, at jeg godt kan tillade mig at bruge lidt mere på lokkerne – dem skal jeg trods alt have på hver dag.

Jeg har lige brugt en halv time i solstriben i stuen på at læse det seneste nummer af Gastro, som i øvrigt er langt mere interessant end sidste udgave af bladet, men var det ikke kommet i dag, havde jeg læst videre i den nyeste bog på natbordet – ‘Den lukkede bog’.

Jeg blev faktisk færdig med ‘Daggry’ efter et par dage i sidste uge. Godt nok er den på 850 sider, men der er god linjeafstand og stor skrifttype. I mine øjne et ressourcespild, når den snildt kunne have fyldt mindre, men det er ikke det, jeg vil koncentrere mig om. Til gengæld vil jeg sige, at jeg blev positivt overrasket over historien. Jeg havde hørt lidt om handlingen inden og forberedt mig på det værste, for jeg brød mig ikke om oplægget, men historien var fint fortalt. Godt nok kan man med den fjerde bog i Twilightserien nærmest ikke komme længere væk fra vampyrmyten, men som historie er den udmærket. Nu har jeg svært ved at komme det nærmere her, uden at jeg samtidig afsløre store dele af handlingen, men selvom jeg følte mig godt underholdt af bogen – langt mere end jeg gjorde med toeren og treeren i serien – så kunne jeg ikke se, hvorfor de ting skulle ske i en bog med vampyrer. Det giver ingen mening at pådutte en bog med vampyrer de scener. Ok, nu bliver det altså for kryptisk, men pointen er – den sidste bog i serien var glimrende skrevet, og jeg er glad for, at jeg læste den, selvom jeg var skeptisk på forhånd – men jeg forsøger at fortrænge, at der skulle være vampyrer i bogen. Det passer på ingen måde med min opfattelse af vampyrer.

Print opskrift