Lidt blev det da til

… og som I nok opdagede, så kom vi hjem i mandags – rig på sommerkulør (jeg er søreme blevet brun – jubel!) og med gode sager i kufferten. Vi havde endda flere ting, end dem på billedet, for vi skulle også have lidt med hjem til plantepassere samt kattesælger. Vanen tro fandt jeg nogle likører, som nok skal vække glæde og undren i kommende mad- og drink-eksperimenter, flere spændende delikatesser (for eksempel melonsirup og bergamotmarmelade) og flere kagesager – god chokolade, mini-skumfiduser og kageforme. Jeg fandt også et par bluser til uhørt gode priser – samt en til fin pris, og…. så var der jo også lige ostene…

Ja, dem har jeg ikke taget billeder af, for de ligger fint i vores køleskab nu, men jeg købte blandt andet en Morbier (se eksempel til venstre), en Mimolette og en Saint-Nectaire – samt nogle andre, jeg ikke pt. kan huske navnene på.

L’Auberge Provencale

Lørdag aften tog vi til Valbonne for at spise aftensmad på en af fortovsrestauranterne på den lille åbne plads. Vi endte på L’Auberge Provencale og bestilte en treretters menu til 26 euro. Mens vi ventede på forretten, fik vi sådan en lille hapser, men vi fandt ikke helt ud af, hvad det var. Brødet var smurt med et tyndt lag fiskepålæg (?) med en oliven på, og så var det saltet grundigt. Det smagte ok, men var mere interessant end godt.

Til gengæld var forretten ganske imponerende. De fleste af os havde valgt en tallerken med seks små retter til forret, og hvert par fik sådan en tallerken til deling. Der var to små skiver brød – den ene med en dejlig og tilpas krydret auberginepuré og den anden med noget, jeg ikke kan huske længere. Gode, knasende hapsere. Den indbagte squash var lidt for anonym i smagen og blev kun en smule bedre med lidt salt, mens den indbagte gedeost krydret med frisk mynte var en lille genial  mundfuld. jeg vidste ikke, at mynte klædte gedeost så godt, men det skal jeg huske til en anden gang!

Der var også en farseret tomat, som godt kunne have trængt til lidt flere krydderier, og til sidst var der et stykke brød med foie gras og et lille stykke stegt and. Nu er jeg ellers ikke til foie gras, men jeg må indrømme, at det smagte overraskende godt sammen med det stegte andestykke.

Til hovedret fik jeg et mediumstegt andebryst med figen- og honningsauce samt en slags flødekartofler, gratinerede squash og noget, der lignede en sandwich af kompakt kartoffelmasse, men som jeg ikke kunne identificere.

Retten smagte virkelig, virkelig godt – anden var lige så mør, som den skulle være, og sat sammen med figen- og honningsaucen blev det gode og velsmagende mundfulde, der signalerede forkælelse. Tilbehøret var også godt – der var en fin balance mellem at smage uden at overdøve – og de gik godt i spænd med kødet og saucen. Især de tynde kartoffelskiver forsvandt som dug for solen!

Dessertudvalget var desværre ikke nær så spændende som resten af kortet, så jeg nøjedes med to kugler sorbet – en med mango og en med abrikos. Begge overraskede ved at have små frugtstykker i sig, og især mangoisen var en ren fornøjelse af smag og sommersødme. Sådan en is må de godt sælge herhjemme, tak!

Det var et godt måltid og ganske rimeligt til den pris – ja, jeg vil tilmed sige, at det var bedre, end man ellers kunne forvente, for der var mange turister i området, så vi kunne være endt i en ‘turistfælde’. Der var en god stemning på pladsen, hvor der også var mange børnefamilier, og det er et oplagt sted at tage hen, hvis man har børn med, for de kan trygt fjolle rundt på pladsen, mens de voksne spiser. Nevøen og jeg benyttede da også chancen til at fistre rundt og te os som små børn (den ene af os slap nok lettere omkring det end den anden…), og i det hele taget emmede stedet af sommerferie og hygge.

Alt i alt ligger oplevelsen et sted mellem fire og fem. Der var et par enkelte ting i retterne, som jeg ikke fandt helt vellykkede, så derfor bør det ende på fire, men det kan under alle omstændigheder anbefales.

Ballondame i aktion på pladsen

Antibes og udflugt i bjergene

Om fredagen var vi i Antibes om formiddagen. Byen har en fantastisk grøntsags- og delikatessemarked hver dag, som I også har set tidligere, og her var også en macaronbod, hvor den snedige sælger fik lokket mig til at købe et par… ok, jeg var også meget let at lokke, da jeg så den pangblå lille sag! (og så ikke et ord om farvestoffer og den slags – det er jo tydeligt, at den både er lavet på økologiske speltkorn OG harmoniske sukkerstoffer!). Den blå var med bergamot og den grønne var med pistacie – og de smagte faktisk ganske godt og af langt mere end dem, vi havde købt dagen før.

Til frokost spiste vi på El Caméo – en frokostrestaurant med meget lyserødt interiør, hvilket også smittede af på billederne. Jeg har forsøgt at hive det meste Barbielook af, men det lod sig ikke helt gøre…

Jeg fik en ‘Ocean salat’ med røget laks, rejer, avokodo, forskellige grøntsager samt limesauce. En fin og velsmagende – og meget mættende salat! Det blev faktisk lidt voldsomt til sidst, men som udgangspunkt var det nu rart med en anderledes salat, der mættede godt.

Om lørdagen inviterede gemalen mig på en smuk udflugt i bjergene, hvor første stop på ruten var den lille by Gréolières, som lå som et lille åndehul i bjerglandskabet. Bjergområderne var i øvrigt overraskende frodige, men der er også faldet meget regn i foråret, hvilket plantelivet stadig nød godt af. Vi så en meget smuk ruin og trissede ellers lidt rundt i byen, inden vi fortsatte køreturen rundt på de smalle og snoede bjergveje. Vi mødte – selvfølgelig – mange cykelryttere, og det gibbede lidt i mig, når de kørte ekstra spændende – franske cykelryttere tror bare ikke på døden!

Vi spiste vores medbragte frokost på en lille rasteplads med en skøn udsigt over dalen. Der var en smule køligere i bjergene – blot nogle få grader – men det var dejligt oven på flere dages solid varme, og der var tilmed også en brise eller to.

Efter opholdet skiftede landskabet til et mere goldt område, indtil vi atter kom til grønne, frodige marker og træer.

Jeg havde pakket en lille frokost, så der også var plads til lidt is, for is skulle vi da have på vores ferie! Vi sluttede vores udflugt af i Gourdon, hvor vi fik en is hver i den lille isbod. Gemalen fik med pistacie og hvid chokolade, mens jeg selvfølgelig gik efter de mere særprægede udgaver – citrontærte og is med rosensmag! Jeg var bange for, om den sidstnævnte ville være for parfumeret, men den havde en fin balance af sødme. Citronisen var også mere cremet og sød, end citronis ellers er, men den passede godt sammen med rosenisen, og jeg var meget tilfreds med resultatet.

Mougins, kogte artiskokker og hjemmelavede pizzaer

Vi har været rigtig mange steder i området omkring sommerhuset de seneste år, så der var flere glædelige gensyn, men vi nåede også et par steder, hvor vi ikke har været før.

Om torsdagen var vi i Mougins, som er kendt for sine gode restauranter. Der var meget stille og roligt, næsten ingen turister, og byen var ved at gøre sig klar til et større kunstarrangement den følgende weekend, hvor mange kunstnere ville få mulighed for at vise deres værker frem i en lang række stande.

Vi var på et lille fotomuseum, André Villers, hvor man ikke måtte fotografere (!), så jeg tog i stedet et billede af udsigten fra den øverste del af museet. Selve museet var gratis at besøge, og er du i byen, så er det en glimrende måde at bruge lidt tid på. Mougins var Picassos sidste levested, og der er derfor mange fotos af den kendte maler.

Vi spiste ikke i byen, selvom det var fristende at udfordre byens gode ry på madfronten, men vi fik et par tips af svigerforældrene, så det kan være, vi når det en anden gang. Her ligger blandt andet den trestjernede Moulin de Mougins, som ejes af den kendte kok Roger Vergé.

På vej hjem til frokost handlede vi ind, og gemalen og jeg faldt over denne bakke macarons i supermarkedet, som blev nødt til at komme med os!

Nu har jeg hørt så meget fantastisk om disse små kager, så nu måtte vi prøve dem, og det var en ganske lovende oplevelse. De fleste var ret milde i smagen, men ellers ganske fine, og jeg kan godt forstå, at de fascinerer mange.

Vi fandt også et bundt små artiskokker i supermarkedet, som kom til at udgøre forretten til aftensmaden. De var på størrelse med en lille knytnæve og blev kogt i 20-30 minutter og serveret sammen med citronsmør, der blev saltet lidt ekstra.

Det er en meget smuk spise, og det smagte også fint, men da det er meget lidt af artiskokken, man reelt spiser, så er det også en frådseret, som jeg nok ikke har samvittighed til at spise så tit.

Hovedretten blev hjemmelavede pizzaer, hvor den ene blev rimelig traditionel og den anden bestemt ikke! Dejen blev cirka dobbelt så stor, som jeg havde forventet, men om det var gæren eller det yderst lækre mel, jeg brugte, der gjorde udslaget – det ved jeg ikke. Faktum var dog, at dejen blev meget luftig og lækker, og kunne jeg bage med sådan noget skønt mel til den pris, så ville jeg gøre det hver uge!

Pizza med:

- lufttørret og røget skinke
- bløde, lækre sorte oliven
- store, saftige bøftomater
- salt, oregano og basilikum

Pizza med:

- stegte aubergineskiver
- stegte champignonskiver i hvidløg
- blød og mild gedeost
- salt og basilikum
- honning (blomster- eller akacie tror jeg)

Spinattzatziki, svampe-bønnefad, kirsebærsuppe, syltede kirsebær – og det løse

Jeg tiltuskede mig selvfølgelig også et par madlavningstjanser, for selvom køkkenet i sommerhuset er klaustrofobisk lille, så er råvarerne så gode i Sydfrankrig, at det vil være en skam ikke at kokkerere på sådan en ferie.

Jeg fandt nogle tomater i supermarkedet, som jeg slet ikke kunne stå for, og så stod den ellers på spinattzatziki, som jeg fandt inspiration til fra ‘Flere suveræne salater…’, kød marineret i lidt olivenolie, citronsaft og et stort bundt friskplukket rosmarin samt et svampe-bønnefad. Desserten blev en kirsebærsuppe, som jeg sjussede mig frem til efter at have set en opskrift i Marcus Grigos ‘Grigos bær og frugter’ (kan i øvrigt varmt anbefales – der er masser af spændende opskrifter og dejlige fotos i).

Spinattzatziki
4-6 personer

100 g friske spinatblade
300 g creme fraiche 18%
1 avokado, i små tern
2 fed hvidløg, pressede
salt
lidt citronsaft

Damp spinaten i et dørslag eller stor si, som du placerer i en gryde med lidt vand i bunden og med låg over dørslaget – det tager et par minutter. Lad den dryppe af og blive afkølet, inden du knuger den for vand og hakker den groft. Bland den med de øvrige ingredienser – smag til med salt og citronsaft.

Note: Sjov og anderledes tzatziki, som er mildere end den, jeg plejer at lave, men bestemt velsmagende. Jeg kan gode lide spinaten i retten – det minder mig om noget tilbehør, jeg fik på en vegetarrestaurant på et tidspunkt, så det kan jeg godt finde på at lege videre med en anden gang. Jeg brugte i øvrigt en 15% creme fraiche-agtig ting, jeg fandt i supermarkedet, som gjorde tzatzikien uforskammet cremet, men herhjemme må vi nok ‘nøjes’ med 18%-udgaven.

Svampe-bønnefad
ca. 6 personer

- to håndfulde store champignons, skåret i skiver
- tre håndfulde friske grønne bønner
- en aubergine
- olivenolie
- fem-seks fed hvidløg, friskpressede
- salt, oregano og basilikum

 

Auberginen skæres i skiver på 1½ cm tykkelse, lægges på en tallerken, der er strøet med salt, ligesom der også strøes salt oven på skiverne. Lad dem stå i en halv times tid, inden skiverne duppes fri for væske og salt. Steg dem i lidt olivenolie på en pande og lad dem køle af. Steg derefter champignons på panden sammen med hvidløgene. Nip bønnerne i begge ender og kog dem nogle minutter i letsaltet vand – de må gerne have lidt bid. Hak dem groft og bland dem i et fad med de andre grøntsager. Smag til med krydderierne.

Note: Jeg elsker at få sådan et fad med blandede stegte grøntsager – især når der er smidt en god måsfuld hvidløg i – og det passede godt til de andre ting på bordet.

Kirsebærsuppe
6-8 personer

1 kg mørkerøde, saftige kirsebær
250 g sukker
8 dl god appelsinjuice
3-4 tsk madagascarsukker*
citronsaft

Kirsebærrene skylles godt, og stilkene nippes af. Tag 200 g af kirsebærrene fra og hæld resten op i en gryde. Prik dem godt med en gaffel og hæld så juice og sukker i gryden sammen med halvdelen af vanillen. Varm det forsigtigt op, og tag gryden af varmen, lige inden væsken når kogepunktet. Lad suppen køle af og tryk derefter kirsebærrene let med hænderne, så du er sikker på at få godt med kirsebærsaft blandet med appelsinjuicen. Si væsken, så bær og appelsintråde bliver skilt fra suppen – skal det være helt perfekt, så sier du suppen gennem et fugtigt viskestykke, men så grundig var jeg ikke. Pisk resten af vanillen i suppen og smag den til med citronsaft. Stil suppen i fryseren i ti minutter før servering. Servér suppen sammen med vaniljeis og resten af kirsebærrene, som du inden da har halveret.

Note: Uha, hvor kan jeg dog godt blive forfalden til frugtsuppe! Det er den perfekte dessert på en varm sommerdag, og når man som jeg ELSKER kirsebær, så er det her jo noget dejlig stads. Jeg fik desværre ikke taget så gode billeder af desserten, men den har en meget flot mørkerød farve. I den oprindelige opskrift blev der brugt en vaniljestang, men jeg faldt over noget madagascar-vaniljesukker i supermarkedet, som jeg måtte prøve, så det brugte jeg i stedet. Det imponerede dog ikke vildt, så en anden gang vil jeg bruge enten vanilje-ekstrakt eller vaniljestang.

Syltede kirsebær

Jeg er i øvrigt ikke typen, der bryder mig om at smide ting ud, så jeg skyndte mig at redde de 800 g kirsebær, der blev til overs, og så syltede jeg dem, så vi havde lidt ekstra tilbehør til osten resten af ugen. Jeg brugte 400 g sukker og 1 dl Cassis (solbærlikør), og så fik de lov til at koge i ca. 20 minutter tror jeg. Du kan koge dem længere tid, hvis du vil indkoge saften mere – den var ret flydende i denne udgave, men ganske velsmagende.

De franske fristelser

Så er vi hjemvendt efter en uge i det franske, hvor temperaturen har cyklet rundt omkring de 30-32 grader, og hvor solen har tittet frem hele tiden. Jeg har konsumeret årets forbrug af rosé og rødvin samt spist rigtig mange gode oste, og heldigvis har jeg også sørget for at hjembringe flere eksemplarer i denne ombæring.

Om et øjeblik skal vi købe ind, så det slunkne køleskab atter kan fyldes, og senere i aften skal jeg nok på en rundtur i blogland samt fortælle mere om den seneste uges begivenheder.

Og alt det der kom med hjem…

Og hvad var det så, der kom til at fylde vores kufferter helt op? Jo, det var såmænd flere kilo af likører, marmelader, kiks, kandiserede ting og sager, sirupper, sennep i flere variationer – osv. osv.! Jeg glæder mig så meget til at afprøve tingene – en del af dem aner jeg ikke, hvordan smager – enkelte ting ved jeg ikke en gang hvad er! De kommende måneder kan vores gæster godt forberede sig på en del eksperimenter fra min side… :-)

Likører og spiritus – selvfølgelig kun til brug i kager *hosthost*! Gad vide, hvordan absinth-kager mon smager…
Delikatesser og mærkværdigheder i én pærevælling!