Hvad kufferten rummede

Som afslutning på rejseberetningen er der selvfølgelig det obligatoriske shoppingbillede. Vi havde kun én kuffert med, men den blev til gengæld tætpakket – hvor tæt opdagede jeg i lufthavnen, hvor kuffertens vægt endte på 19.7 kg – det er da at udnytte mulighederne!

Jeg fandt et par linsesuppeblandinger, som nok kostede ca. det halve af, hvad det gør herhjemme, og da det passer godt til denne måneds tema (som annonceres i aften), så måtte de med hjem sammen med forskellige slags bønner og pasta, sukrede frugter, blåbærlikør, pæremarmelade, balsamico, kamutmel, noget gustent glimmerværk til kager, svampeolie samt et par bluser og nogle solide indkøbsposer, som er noget, jeg også er stødt på i Frankrig. De er ret kraftige og gode at bære indkøb i, og så holder de meget længere end almindelige poser. Ahja – og så en ordentlig klods parmesanost, men den er ikke med på billedet – den ligger og hygger sig ude i køleskabet nu.

Fødselsdag med himmerigsbøffer og godt med drinks

Om aftenen skulle fødselsdagsmiddagen på bordet, hvor vi først fik lidt boblevand og gode kanapeer med forskellig smørelse – en ret lækker hønseleverpostej, en svampe-krydderurtesmørelse (?) samt en laksemousse – alle meget skønne og lige til at spise… øhm… hvilket jo var meget praktisk, når det nu var derfor, de var lavet…

Vi fik de mest fantastiske bøffer, som inden havde hygget sig på grillen udenfor. Især den store, som er en 3-5 cm tyk bøf, som området ved Firenze er kendt for, smagte så englene sang og spillede på harpe! Og prisen var helt til grin i forhold til de danske – vi fik kød nok til at mætte ti personer, og kvaliteten var helt i top – og vi gav 300 kr for hele portionen! Jeg kan stadig ikke helt fatte det, men jeg klager bestemt ikke. Jeg burde dog have taget et billede af dem…

Efter middagen stod den på skønne drinks, høj musik og dans til et godt stykke ud på aftenen. Alle morede sig godt, og det var skønt at få festet, sunget og hoppet omkring til den store guldmedalje.

Der mikses flotte drinks…

Arezzo

Søndag slog vejret over, og det silede ned hele dagen. Vi skulle have været på marked, men måtte droppe det, da det blev vigtigere at finde et supermarked, der havde åbent – det var faktisk sværere, end det er herhjemme, og vi var jo ti mennesker, der ellers ville være ret sultne et helt døgn… det kunne der sikkert laves en rigtig Hollywood-gyser ud af! Jeg benyttede samtidig lejligheden til at få handlet godt med madvarer, der skulle med hjem, og ellers gik dagen med hygge samt en omgang Murder Mystery om aftenen. Temaet var pirater, og godt nok var der ikke nogen, der gik planken ud (i swimmingpoolen), men det var virkelig sjovt!

 

 Plads i Arezzo
 En smal gade, som førte ned til en god isbutik

Mandag oprandt dagen for fødselsdagen. Lige omkring middag tog vi til Arezzo, hvor vi brugte et par timer på at gå lidt rundt i byen. Vi kom forbi et parkområde, hvor der var dejlig fredeligt. Vi stødte også på en statue, som ved første øjekast så rimelig almindelig ud – dog med lidt grafitti på:

… men jo mere, man kiggede på den, jo mere sær virkede opstillingen, og da vi så bagsiden, vidste vi ikke, om vi skulle grine eller græde. Opstillingen her var endnu mere mærkelig, og statuen var fuldstændig hærget af tags og slagord. Kønt var det ikke, men der var et eller andet postapokalyptisk og destruktivt ved det, som både gjorde det spændende, fascinerende og tragisk på samme tid.

Turen til Arezzo blev afsluttet med – en is! Jeg fik en kugle med romrosin og en med pinjekerner. Sidstnævnte var en rigtig lækkerbidsken, men romrosinen manglede lidt bid – den var mest af alt bare sød og savnede noget sprutsmag, så jeg ærgrede mig lidt over, at jeg alligevel ikke tog den kaffeis, jeg var tæt på at vælge. Men igen – italiensk is er helt formidabelt!

Ankomst til feriehytten – og lidt kokkerering

Lørdag blev lejebilen hentet, og mens det skete, sad jeg hos værtsparret og skrev opskriftsideer ned! Ja, jeg ved det – ret nørdet. Til gengæld skal jeg på jagt efter en bestemt kogebog nu…

Men altså -inden vi tog ud til feriehytten, slentrede vi en lille tur i byen for at finde et sted, vi kunne spise. Det var jo 1. maj, og det fejres lidt mere intensivt i Italien – i hvert fald havde butikkerne lukket, selvom det var lørdag, og der var meget få mennesker i byen generelt. Vi fandt ikke ud af, hvor de havde gemt sig, for vi stødte hverken på demonstrationer eller happenings. Til sidst lykkedes det os at finde et lille spisested, der så ud til at have åbent. Eller… ville åbne… eller… altså, der var låst, da vi dukkede op, men tjeneren signalerede, at de var ved at åbne, og så spænede han ellers rundt for at finde nøglen. Da han endelig fandt bundtet med nøgler, tog det en krig, før han fandt den rigtige nøgle. Det blev mere og mere absurd, men vi ventede troligt, og til sidst lykkedes det da.

De havde et ret uforståeligt spisekort – jeg kan ellers nogenlunde gætte mig frem på italienske spisekort – men her havde jeg svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle vælge, så til sidst fik jeg bestilt pizzaen ‘de fire årstider’ – troede jeg. Da den blev serveret, indså jeg, at jeg havde bestilt pizzaen ‘fire oste’! Ret tåbeligt da jeg netop ville have en pizza med andet end ost oven på… suk… Heldigvis var gemalen frisk på at dele, og pizzaen smagte skam fint, så alt i alt blev det en udmærket spiseoplevelse alligevel.

Ud på eftermiddagen susede vi ud til feriehytten, som lå 35-45 minutters kørsel fra Firenze. Der var masser af plads, og det lå højt oppe, så vi havde en flot udsigt til resten af landskabet.

Selvfølgelig står der et par pizzaskovle sådan et sted!
En lækker swimmingpool, som dog var lidt for kold til de fleste af os…

Det lille hyggelige køkken med den dejligt store ovn!

Vi ventede så småt på, at resten af selskabet skulle ankomme fra Danmark. Jeg satte noget spelt til at koge, og så sad vi ellers og nød et glas vin udenfor, mens solen skinnede og alt åndede fred. Madlavningen gik rimelig smertefrit, selvom jeg ikke kendte køkkenet og ikke var helt tryg ved gasblusset – lidt paranoid er man vel altid.

Jeg lavede en speltsalat med grønne bønner og rødløg, en hvidløgshidsig svampe-auberginesalat samt kalkunlår stegt i æblejuice og rosmarin. Det var let og billigt at lave til ti personer, og der blev endda kød til overs, som blev brugt i frokostsalaten dagen efter.


Kalkunlår med æbler og rosmarin

Kalkunlår lægges i et fad. Æblejuice hældes i, så der ligger et par cm i bunden af fadet. Gnub hvert kalkunlår med salt og læg rosmarinkviste oven på samt i selve fadet. Læg skiver af frisk æble oven på kødet og stil fadet i ovnen i 1½ times tid ved 200 grader Sørg for at hælde lidt af væden over kødet et par gange i løbet af stegetiden.

Hvidløgs-auberginesalat

Aubergine skæres i skiver. Drys en tallerken godt med groft salt, læg skiverne på og drys ekstra salt oven på dem. Lad dem trække i mindst en halv time. Dup dem tørre for vand og salt og steg den på hed pande med olivenolie på. Når de er stegt på begge sider, tages de af og skæres i strimler. Champignons renses, skæres i skiver og steges på samme pande. Når de har fået lidt tid på panden, tilsættes friskpresset hvidløg i solide mængder, og svampene steger videre, indtil væsken er kogt ind, og de begynder at tage farve. Krydr dem med rigelig salt og vend dem i auberginestrimlerne. Tilsæt friskhakket basilikum.

Speltsalat med grønne bønner og rødløg

Spelt koges næsten møre – de må godt have lidt bid. De grønne bønner nippes i enderne og koges i letsaltet vand, inden de hakkes groft. Hak rødløg fint og vend de tre ting. Hæld en god basilikumpesto over. Den, jeg brugte, var lidt for mild, så jeg tilsatte ekstra salt og revet parmesan.

Il Santo Bevitore

Fredag aften spiste vi på en restaurant, som værtsparret havde sørget for at reservere bord på. De forsøgte ikke at rose det for meget inden, så vores forventninger ville være uoverskueligt store, men det var tydeligt, at vi kunne vente os noget godt. Restauranten er italiensk men med et twist, så maden var lidt mere eksperimenterende end det almindelige bondekøkken. Det var meget svært at vælge på menukortet, for alle retter så spændende, men jeg endte med at tage tre retter – som til gengæld var rimelig store og ret mættende, så det krævede lidt stædighed at komme igennem. Men det var fremragende!
Jeg havde valgt en aspargesrisotto med blåskimmelost til som første ret, og det en god men også lidt for stor portion. Aspargessmagen kom fint igennem, og den kraftige ost lå i en kugle, så jeg selv kunne dosere, hvor meget af den jeg ville have ad gangen. Det passede mig godt. Retten blev dog lidt voldsom i den mængde, men smagsmæssigt var den fin.

En af de andre havde valgt en tallerken med ost, skinke og andet godt, og her fik jeg også lov til at smage lidt. Der var en umanerlig kæk pæremarmelade til, der havde et strejf af sennep – virkelig virkelig lækker og noget, jeg må prøve at lave på et tidspunkt. Den kunne jeg snildt blive afhængig af. Jeg tror, osten var en pecorino, og både den og skinken var så skønne, at de sagtens kunne spises uden pæremarmelade, men det nænnede jeg alligevel ikke – to lækkerier på én gang er meget bedre!

Til hovedret fik jeg grillet blæksprutte. Det seneste år har jeg flere gange forsøgt at huske på at bestille fisk, når vi har spist ude, men lidt for ofte er der også mange andre spændende ting på menukortet, så jeg får ikke gjort det så tit. Nu var chancen der så for at få blæksprutte – og ikke som de der kedelige friterede elastikker – så det måtte jeg jo prøve. Jeg troede så, at det ville være en række bittesmå blæksprutter, så jeg gloede noget, da denne krabat kom på bordet (den fyldte halvanden gang min knyttede hånd). Men den var virkelig, virkelig veltilberedt! Blæksprutten var nærmest glaseret uden på og mør og lidt fast på samme tid. Den mættede godt men slog samtidig ikke så hårdt, at det blev kvalmende. Absolut en af de bedste hovedretter, jeg har fået i lang tid. Jeg elsker, når jeg får en uventet god og ny madoplevelse.

På det her tidspunkt var jeg rigelig mæt, men vi kunne jo ikke gå derfra uden at få dessert. Igen var det svært at vælge, men jeg gik efter en let ret, så jeg ikke skulle give fortabt undervejs, og jeg fandt en yoghurt mousse med bærcreme til samt friske bær. Meget lækker og sødmefuld på en naturlig måde. Gemalen kastede sig over en ret spændende dessert med ananas-basilikum is, og den smagte overraskende godt. Vi var noget forbløffede over, at den kombination kunne være så god, og igen – det er noget, jeg må eksperimentere med på et tidspunkt!

De andre drak et glas grappa som afslutning, men det sprang jeg over. Jeg nippede dog til gemalens glas og blev enig med mig selv om, at det smagte som at drikke et glas finsprit og derefter bide i en dørkarm! Så den slags spiritus er spildt på mig.

Hele herligheden – inklusiv vand samt en flaske rødvin til deling – kom til at koste 90 euro parret, og det er ret billigt i forhold til den kvalitet, vi  oplevede. Det sted fortjener fem stjerner ud af seks, og jeg kunne snildt finde på at spise der igen, hvis jeg liiiige kom forbi Firenze.

En tur i parken

Vi gik en tur i to parker i Firenzes midte – både Bardini og Boboli. Entreen kostede 10 euro, og det er dyrt, men det var meget smukt her i det frodige forår, hvor Italien endnu ikke er visnet bort i heden. Jeg tror, jeg vil lade billederne tale for sig selv langt henad og vejen og blot præsentere et udvalg af de mange billeder, vi tog på vores tur rundt i parken.

 


Herunder kommer en blomsterpassage, som vi kom igennem – det var lige, så det indbød til bryllup og romantik!

Vi kom også forbi en plads med en indhegnet sø, hvor der stod masser af små citrontræer.
 
Og til sidst var der en kunstig skabt grotte, som vi også fik studeret lidt, inden det var tid til frokost.

Kultur, marked og mad i Firenze

Om fredagen var der fantastisk solskinsvejr og ca. 25 grader. Vi spiste en ret kedelig morgenmad på vores hotel, Orcagna, som bortset fra det var et godt og billigt hotel. Vi gav 450 kr. per nat for et værelse, og det er jo noget nær halv pris i forhold til, hvad man skal give i for eksempel London. Men ok – det er også en uretfærdig sammenligning. Italienerne er ikke kendt for en særlig god eller spændende morgenmadskultur, så det havde vi heller ikke forventet.

Vi mødtes med vennerne ved et marked, hvor der både var overdækkede boder samt en lang række ‘faste boder’ i en bygning ved siden af. Her begik jeg den fejl IKKE at shoppe igennem, for jeg tænkte, at jeg nok nåede et marked mere senere på ferien, men sådan gik det ikke. Jeg fik dog købt to bluser samt stirret på en lang række delikatesser. Det ser så imponerende lækkert ud, når det bliver præsenteret i montrene. Ikke blot deres mange pasta-varianter men også de store fiskemontre og det kæmpe udvalg af ost. Uha, hvor ville jeg dog godt bosætte mig nogle måneder og lave mad i stride strømme…

Et par andre snapshots fra gåturen i byen:

Men vi gik lidt rundt og var i to parker, inden det blev tid til en bid frokost. Et par af de andre fik en panini, mens jeg tog en madpandekage med kalkun, tomat og pesto. Enkelt og meget lækkert.

Derefter tullede vi lidt rundt, indtil det var tid til en is. Hvis der er noget, italienerne har forstand på, så er det is! Ok, så også pasta da, men is er virkelig godt i Italien! Jeg fik en is med biscotti, som var sød og lidt kokos/mandel-agtig i smagen samt en is med grønne æbler – meget frisk og dejlig på sådan en solskinsdag.