Hvilket benspænd vil du foreslå?

chokoladeJeg er gået i gang med at planlægge næste års benspænd, og selvom jeg allerede har mange ideer, så er jeg meget interesseret i at høre dine gode forslag. Hvad vil du gerne have, at jeg tager under kærlig behandling? En særlig madkultur, en særlig tilberedningsmetode, en særlig råvare – eller noget helt fjerde?

Jeg er rimelig åben for ideer, da jeg er ret eventyrlysten og ikke særlig kræsen.

Hvis du ikke ved, hvad jeg mener med benspænd, eller du ikke kan huske, hvad jeg allerede har haft som benspænd, så kan du læse mere om konceptet ‘månedens benspænd’.

Ps. Og hvis du undrer dig over, at jeg har valgt at bruge et billede af forskellige chokolader til dette indlæg, så kan jeg røbe, at et af benspændene til næste år bliver chokolade… ;)

 

Evaluering af LCHF

spist op

Ja, ris var der ikke mange af i denne måned…

Benspændet i juni måned var at leve efter LCHF-principperne i 24 dage, og nu hvor denne periode er ovre, vil jeg dele mine erfaringer med jer. Vær opmærksom på, at det er mine erfaringer og dermed ikke den endegyldige sandhed for, hvordan LCHF påvirker lige præcis din krop og dit humør. Menneskers sind og kroppe er forskellige, og da jeg kun har fulgt principperne i 3½ uge, så kan jeg ikke sige noget om langtidsvirkningerne. Jeg har både hørt meget positive og meget negative erfaringer med denne livsstil, hvilket også viser, at folk reagerer forskelligt ved at følge disse principper.

Normalt humør og velbefindende
Jeg har ikke kunnet mærke den store forskel – humørmæssigt – ved at følge LCHF-principperne. Jeg har ikke en gang været sur over at skulle undvære sukker :) Jeg syntes dog, at jeg fik lidt kraftigere hjertebanken på fjerdedagen, og da jeg aldrig har det til daglig, blev jeg lidt urolig. Derefter skar jeg lidt ned på fedtet. Om fedt og hjertebanken havde noget med hinanden at gøre, er jeg ikke 100% sikker på, men jeg oplevede i hvert fald kun dette denne ene gang.

Mindre appetit
Jeg har ikke været nær så sulten, mens jeg har fulgt LCHF-principperne og har derfor spist mindre portioner. Især om morgenen, hvor jeg normalt spiser en fedtfattig udgave af tykmælk eller yoghurt toppet med frisk frugt, har jeg kunnet mærke en forskel. Godt nok holdt jeg mig til 2%-udgaven af græsk yoghurt, men det var stadig federe end det, jeg spiste normalt, og derfor var jeg også mæt i længere tid. Det er derfor en af de ting, jeg vil tage med mig, for her kunne jeg klart mærke en positiv forskel i forhold til mine normale morgenmåltider.

Jeg havde også brug for færre mellemmåltider og var mæt i længere tid. Midtvejs i perioden havde jeg et par dage, hvor jeg ikke kunne undgå brød og sukker på grund af sociale arrangementer, og her kunne jeg med det samme mærke, at jeg blev mere sulten.

Fedtforbrænding eller ej
En af de mest grænseoverskridende ting ved at spise efter LCHF-principperne er faktisk at spise mere fedt. Det strider så meget imod, hvad jeg normalt er blevet opdraget til, at det var langt sværere end forventet. Samtidig brød jeg mig heller ikke om at spise så meget fedt, ligesom min krop heller ikke havde lyst til det, så jeg er ret sikker på, at jeg ofte ikke fik spist så meget fedt, som jeg ‘burde’. Umiddelbart burde det ikke være et problem, eftersom jeg har en lav forbrænding i forvejen, så jeg har ikke nødvendigvis brug for lige så meget fedt som andre, men jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke opnåede decideret fedtforbrænding – ketose.

Lavere vægt
En del kaster sig over LCHF for at tabe sig, og sandt at sige håbede jeg da også på at kunne smide et par kilo undervejs. Kiloene raslede ikke ligefrem af – det havde ærlig talt også skræmt mig – men der er røget et par kilo. Det skyldes først og fremmest at jeg har holdt meget øje med, hvad jeg spiste i denne periode, og at stort set alt overflødigt (mellemmåltider, slik m.m.) blev skåret væk, men selvfølgelig betyder det også noget, når indtaget af hurtige kulhydrater bliver kraftigt reduceret, og at portionerne er lidt mindre.

Manglende sukkertrang
Det var overraskende let at skære sukkeret bort. Godt nok spiser jeg ikke særlig meget slik i forvejen, men det overraskede mig egentlig, at jeg ikke savnede det mere. Bagefter har jeg fundet ud af, at sådan en hurtig sukkerafvænning også gør én mere kræsen, for da jeg spiste en lille Bounty efter afslutningen, smagte den grimt! Mine smagsløg har efterhånden sagt farvel til det meste chokolade, der kan købes i supermarkederne. Det kan godt være, det er en anelse snobbet, men jeg synes nu, at det er meget praktisk. Så spiser jeg kun chokolade, når jeg køber god kvalitet, og så husker jeg også at nyde det ekstra meget.

Knapt så varieret kost
En af ulemperne ved at følge LCHF-principperne er, at du ekskluderer en hel del råvarer fra din kost. Du risikerer, at du ikke husker at variere din kost lige så meget (og dermed får alle de næringsstoffer, som du bør), ligesom du let kan komme til at fokusere for meget på alle de ting, du ikke må spise. Det udfordrer til gengæld din kreativitet – hvilket jeg elsker – men der er også lige lovlig mange ting, som du pludselig ikke kan spise. Det fører mig til:

Sværere at spise efter sæsonen
Jeg foretrækker at spise efter sæsonen – i hvert fald i store træk. Det er sundere, billigere, smager bedre og er godt for miljøet. Det er dog en udfordring, hvis du følger LCHF-principperne, for hvad gør du så i den lange vinterperiode, hvor det stort set kun er kål og rodfrugter, som du kan få i frisk udgave? Det var helt overlagt, at jeg lagde LCHF-benspændet i juni måned, hvor supermarkederne for alvor begynder at bugne med friske danske grøntsager. Det betyder dog ikke, at sommeren er en perfekt tid at følge LCHF-principperne. Det er faktisk på kanten af tortur at måtte undvære de lækre nye danske kartofler, de saftige frugter og de kølige drinks på terrassen, så de tre ting vender altså tilbage i min kost i juli måned.

At være den besværlige gæst
Det er på mange måder en stor ulempe at følge LCHF-principperne, så snart du ikke spiser hjemme. I den første uge var der tre aftener, hvor vi spiste hos venner, og her var de søde nok til at tage hensyn til vores kost-eksperiment, selvom flere af dem uden tvivl syntes, at det var lidt underligt og ikke mindst udfordrende. Kulhydrater fylder rigtig meget i dansk madlavning, så når du pludselig beder folk om at lave mad, der udelukker brød, kartofler, pasta og ris, så gør du det ikke let for dem.

Gemalen og jeg kan godt lide at spise på restauranter eller cafeer, men det har vi helt undgået i denne periode, for restaurantmad tager sjældent hensyn til LCHF-principperne, og vi orkede ikke rigtig at møde op på en restaurant og risikere, at køkkenet ikke ville tage særlige hensyn til vores kost-eksperiment.

Kedelige drikkevarer
Vand, vand og masser af vand. Det bliver lidt kedeligt i længden. Jeg har altid været god til at drikke masser af vand, men ind imellem vil jeg altså gerne have et glas et-eller-andet-der-smager-af-noget, og her er det ret træls at følge LCHF-principperne. Jeg kunne principielt set tage et glas grøntsagsjuice, men det tiltalte mig ikke rigtig – jeg foretrækker at tygge grøntsager og ikke at drikke dem. Danskvand bliver også kedeligt i længden. Det endte med at jeg begyndte at drikke mere light cola, og det var ikke særlig konstruktivt! Udfordringen med mere spændende drikkevarer nåede jeg desværre ikke at knække.

Konklusion: Jeg kan sagtens se fordele i at skære ned på kulhydraterne. Det er i forvejen noget, vi har gjort de sidste par år, men det er noget, jeg gerne vil fortsætte med. Ikke lige i juli måned, for der skal vi skeje lidt ud, men fra august vil jeg være endnu mere selektiv mht. hvornår kulhydraterne inkluderes i madlavningen.

Jeg vil også skære ned på (unødigt) indtag af sukker. Ingen grund til at spise noget af ren vane – det skal kun være som (velfortjent) fornøjelse, hvor det nydes i fulde drag og ikke fordi jeg er træt, eller trist eller keder mig – eller hvad der nu kan være af dårlige grunde til at æde sukker.

Jeg kommer ikke til at følge LCHF-principperne strikst. Der er for meget, der ekskluderes, hvilket jeg også oplevede, da jeg prøvede at være veganer. Men jeg oplevede dog også, at der var flere ting, som min krop reagerede positivt på, og de ting vil jeg tage med mig.

Juni: LCHF – aka fedtdiæten

ostMånedens benspænd er et lidt mere gennemgribende eksperiment end ellers. I modsætning til dengang, hvor jeg havde tema om henholdsvis veganermad og vegetarmad, så er denne måneds benspænd noget, jeg vil følge hele døgnet frem til og  med den 24. juni. Den sidste uge af juni skal jeg nemlig så mange spændende ting, der ikke passer ind i månedens benspænd, men så vil jeg også være rimelig principfast indtil da.

Udfordringen denne måned er nemlig LCHF. Bag denne mystiske forkortelse gemmer sig den livsstil, som muligvis er tidens mest populære, og som jeg nu vil prøve i 24 dage.

Jeg har generelt ikke megen fidus til de forskellige nye diæter og livsstilsændringer, der popper op med jævne mellemrum. Rawfood sagde mig ingenting, og palæo er jeg også noget skeptisk over for, men LCHF virker faktisk som et interessant alternativ.

LCHF står for Low Carb High Fat og går i korte træk ud på, at du skal sænke kulhydratindtaget og i stedet skrue op for fedtindtaget. De senere år er der flere og flere læger, forskere og sundhedsguruer, der har udpeget sukker, brød, pasta, ris og kartofler som de ting, man bør skrue ned for, hvis man vil leve sundt (og evt. tabe sig). Derfor virker det meget oplagt at fjerne disse ting fra middagstallerkenen. At man så skal til at spise mere fedtholdigt er til gengæld en anelse grænseoverskridende, for det går jo imod alle de sundheds- og slanketips, som man er blevet bombarderet med de sidste mange år!

Men fedt mætter. Og fedt smager godt. Når du skærer kraftigt ned på kulhydraterne, bliver du nødt til at spise noget, der mætter, og det gør fedt. Fjerner du samtidig sukker, kan du også have brug for at lave mad, der smager af mere, og her kommer fedtet også ind i billedet.

Da jeg levede en måned som veganer, kunne jeg konkludere, at veganermad faktisk er langt mere interessant og varieret, end jeg først troede. Jeg måtte dog også erkende, at jeg aldrig bliver veganer – ikke kun fordi jeg godt kan lide kød, men mest af alt fordi jeg så skal undvære mejeriprodukter, og det kan jeg ikke. Eller rettere – det vil jeg ikke. Dette problem vil jeg ikke få med LCHF, for her må man gerne spise ost og (fed) yoghurt/A38, og så er min morgenmad reddet. Næsten da – for jeg spiser også en del frugt, og det skal man også skære ned på pga. frugtsukkeret. Bær er til gengæld ok, og da jordbærsæsonen er lige rundt om hjørnet, er jeg rimelig fortrøstningsfuld på det område.

Der er flere af mine blogkolleger, som har skruet ned for kulhydraterne og lever efter LCHF-principperne, og jeg har spurgt fire af dem, hvorfor de startede på LCHF, og hvad det har betydet for dem.

Madbanditten skrev følgende til mig:
“Jeg har levet sundt og efter forskrifterne det meste af mit voksne liv. Og jeg havde det mildest talt elendigt. Jeg havde ondt i maven, problemer med at blive mæt og et humør, der rasede op og ned i takt med, at mit blodsukker steg og faldt. Da jeg for tre år siden lagde kosten om til LCHF, oplevede jeg for første gang at få langvarig mæthed, god og stabil energi til hele dagen, færre maveproblemer, bedre appetitregulering, mindre sukkertrang, stabil vægt, bedre søvn og bedre humør.”

Xenia svarede dette:
“Både min motivation til at starte på LCHF i første omgang, årsagen til, at jeg holder ved, samt dét, der har haft – og har – allerstørst betydning for mig, er faktisk det samme. Nemlig mætheden! Jeg er en af de mange, der stort set altid har bestræbt mig på at spise efter de konventionelle kostanbefalinger – og som følge deraf bare accepteret som norm, at den såkaldte ’mæthed’ åbenbart kun varede et par timer. Og at mine tanker evigt og altid kredsede om mad. På LCHF er jeg nu mæt mange timer i træk – og mæt på sådan en måde, at jeg kun tænker på mad, når jeg selv vælger det – og desuden helt uden cravings til følge. Dét er forbandet skønt, er det!”

Hejdi skrev:
“Jeg begyndte på low carb/LCHF i et forsøg på at smide nogle ekstra kilo, og fordi jeg i en længere periode har kunnet mærke at maven ikke var glad for de “hvide” kulhydrater fra lyst brød, pasta osv. Grunden til jeg valgte at forsøge med LCHF var at jeg fra tidligere vægttabsforsøg har erfaret at fedtfattig kost ikke fungerer ordentligt for mig – der skal mæthed fra fedt og proteiner til, så man ikke føler afsavn når man siger stort set farvel til sukker og kornprodukter. Jeg opnåede i løbet af de første 4-5 måneder at tabe 11 kg, alene ved at lægge kosten om, og min mave har det meget bedre med denne type mad. Nogle kilo har dog sneget sig på igen, men uanset hvad vægten siger, så har jeg det meget bedre med denne livsstil.”

Og sidst men ikke mindst svarede Tatjana:
”Jeg startede på LCHF, fordi min vægt, efter at jeg lagde cigaretterne på hylden, fulgte en konstant opadgående kurve. Jeg var hele tiden sulten og tog alligevel på. Da jeg ændrede mine kostvaner, oplevede jeg at være mæt. Min energi og mit gode humør vendte tilbage, og mit blodsukker blev stabilt, så jeg ikke længere havde en ustyrlig sukkertrang om eftermiddagen. Jeg tæller ikke kulhydrater, men spiser alt hvad jeg har lyst til af grøntsager og kød/fisk/fjerkræ.”

Jeg er spændt på, hvordan det vil være at følge LCHF-principperne i 24 dage. Jeg synes ikke selv, at jeg spiser så meget sukker, men det er alligevel noget, jeg kan og bør skrue ned for. Det at fjerne brød, ris, pasta og kartofler er egentlig heller ikke så udfordrende, når det drejer sig om hverdagsmaden i mit eget køkken, for det har vi faktisk skruet en del ned for det seneste år og bruger i højere grad salater med kål som tilbehør. At det så er ret svært at undgå, hvis man spiser hjemme hos andre eller på restauranter – ja, det er så en anden sag.

Du kan læse mere om LCHF ved at klikke på linket i starten af blogindlægget. Her står der mere detaljeret, hvad man kan/bør spise.

Hvad synes du om LCHF? Er det en modedille eller en livsstil, man bør følge?

Se de LCHF-retter, jeg lavede denne måned

Morgenmadsudfordringer på ferien?

marmelademadOvenstående ligner jo en ganske fredelig marmelademad. Men så klasker du sådan en her ovenpå.

peanutbuttermad… og vupti har du en trafficjam-sandwich:

trafficjamSådan en mad fik jeg første gang, da jeg var ude at rejse som teenager og mødte en flok amerikanere, som mente, at denne amerikanske sandwich skulle jeg prøve, for de spiste de ofte som morgenmad. Jeg syntes, det var dybt mærkeligt – og ikke særlig velsmagende. De forstod så til gengæld ikke min begejstring over Piratos…

Da jeg lavede laksesmørrebrød for nylig, fik jeg lyst til at genskabe trafficjam-sandwichen og fandt derfor en god jordbærmarmelade frem samt en grov peanutbutter og smurte begge på et par skiver fuldkorns-toastbrød. Sjovt nok smagte kombinationen bedre denne gang, men jeg brugte også bedre ingredienser end dem, jeg blev præsenteret for dengang.

Det er dog stadig en pudsig mad, og det får mig til at tænke på hvor traditionsbunden, jeg er mht. morgenmad. På hverdage spiser jeg næsten altid en skål yoghurt med frisk frugt på (og evt. lidt müsli, hvis det skal mætte ekstra meget) eller et par stykker frugt. En sjælden gang bliver dette erstattet med en ostemad. I weekenderne kan jeg ind imellem finde på at koge lidt grød, men det er også sådan cirka det.

Af samme grund kan morgenmaden på ferier godt være lidt af en udfordring, for på hoteller er der sjældent det store udvalg af yoghurter og frisk frugt, og brødet plejer at være ret uinteressant. Hvis vi bor i lejlighed eller sommerhus, er der til gengæld fin mulighed for at købe disse ting og opbevare dem i køleskabet, så jeg er begyndt at blive mere og mere opmærksom på, om der er køleskab knyttet til ferieboligen (det er så også en stor fordel, når man som jeg shopper en del madrelaterede ting på ferien i det hele taget).

Jeg afprøver gerne nye ting på ferien – selv da vi var i Japan for fem år siden, hvor jeg fik fisk og tang et par morgener i træk (og det er min mave altså ikke indstillet på at spise så tidligt på dagen!) – men eksperimenterne skal helst holde sig til frokost eller til aftensmad.

Hvad med dig? Hvor traditionsbunden er du mht. morgenmad? Og hvad er den mest specielle morgenmad, du har spist på en ferie?

Årets nytårsforsætter

bederJeg er typen, der plejer at lave nytårsforsætter, og som regel lykkes det også at holde dem! Ja, jeg ved, at det er lidt usædvanligt, men gennem årene er der gået sport i at opstille sjove og interessante udfordringer for mig selv. En del af dem har ikke noget med madlavning at gøre – for eksempel har jeg et par bogrelaterede udfordringer på min bogblog – men de madrelaterede er disse:

Benspænd skal jeg selvfølgelig også have i år, og uden at røbe for meget så kan I godt glæde jer, for der er en del interessante imellem.

Sidste år besluttede jeg mig for at gøre en ekstra indsats mht. at købe økologisk, og i løbet af de seneste seks måneder har jeg især fokuseret på kødindkøbene. Jeg er ikke imponeret over udbuddet af økologisk kød i supermarkederne, så sidste år fandt vi frem til flere landmænd, som sælger kød fra dyr, der har haft det godt. I den forbindelse kan jeg anbefale lammekød fra Torupgaard, oksekød fra Bondegården og svinekød fra Per’s Griseri. Det er ikke kun kød med god samvittighed – det dufter og smager også bedre, og køber du store portioner (og evt. deler købet med venner og familie), så er kødet ikke nødvendigvis dyrere end i supermarkederne. I år håber jeg, at mindst 80% af kødet, som vi køber, er økologisk – og tallet må selvfølgelig gerne være endnu højere.

For et par år siden besluttede jeg mig for at lære mere om vin, og det er sådan set gået meget fint, for nu ved jeg da lidt mere om emnet, men jeg vil gerne strukturere ‘oplæringen’ og måske gøre den lidt mere målrettet. Jeg har overvejet, om jeg skal gå i dybden med vine fra et bestemt land, men jeg er ikke helt afklaret på dette punkt. Under alle omstændigheder skal vin have lidt mere plads i år.

Jeg nyder at gå på restaurant, og det nåede jeg overraskende mange gange sidste år. Flere af restauranterne var steder, som jeg havde lovet mig selv at besøge i løbet af 2012 (for eksempel Relæ og Gusto Giusto), men i år har jeg ikke udset mig bestemte spisesteder. I stedet har jeg besluttet, at jeg skal nå forbi en smørrebrødsrestaurant, en vinbar og en cocktailbar. Det burde da lige være til at klare…

Bloggen skal også shines lidt op. Jeg vil gerne gøre en ekstra indsats mht. billederne i løbet af året. Der må godt komme lidt flere detaljer og lidt mere lir – og måske også flere procesbilleder? Nu laver jeg typisk eksperimenterende mad, når vi skal have gæster, og der er ikke altid tid til at tage masser af billeder undervejs, men lad os se, om jeg kan huske at gøre det lidt oftere.

Denne liste er ikke endelig. I min verden må man godt arbejde videre over listen med mål/gøremål for årets gang, så lur mig, om ikke jeg finder på flere den kommende tid.

Hvornår smider du mad ud?

Følger du altid datomærkningen på fødevarerne i dit køleskab og køkkenskabe? Eller er der ting, der får lov til at stå lidt længere?

For et par år siden fortalte en daværende kollega begejstret, at han elskede at handle ind i Irma, for der smed de madvarer ud et par dage før sidste salgsdato! Jeg blev ærlig talt lidt forarget, da han sagde det, for hvad er så pointen med at have en sidste salgsdato? Og hvorfor forholdt hverken han eller butikken sig til, om madvaren kunne holde sig et par dage mere i stedet for at smide det ud før tid? (… og så vil jeg straks tilføje, at jeg ikke ved, om butikken gør det stadig. Jeg tvivler stærkt på det med den fokus, der har været på Stop Spild af Mad de sidste par år).

Men nu er holdbarhedsmærkning på fødevarer heller ikke altid lige lette at gennemskue. I følge Fødevarestyrelsen er der to forskellige måder at mærke madvarer på:

Mindst holdbar til er den dato, som producenten fastsætter for at vise, hvor længe varen kan holde sig, inden varens kvalitet falder. Ofte kan madvaren stadig anvendes efter denne dato, men du skal være opmærksom på, at den for eksempel kan begynde at tabe smag.

Sidste anvendelsesdato bruges som regel på letfordærvelige fødevarer og dermed på madvarer, som man forventer vil blive sundhedsskadelig efter denne dato.

Men datoer er én ting – tilføjer du din sunde fornuft og lugtesans kan du bedre vurdere, hvornår en given madvare stadig kan bruges, og hvornår den skal smides ud.  Lad mig komme med et par eksempler:

Kød og fisk har jeg stor respekt for. Hold godt øje med datomærkningen og tjek også denne oversigt, når du skal vurdere, om kødet/fisken kan holde sig en dag mere. Her plejer jeg altid at følge datomærkningen.

Æg, mælk, fløde og div. mejeriprodukter er jeg lidt mere large over for. De kan som regel godt holde sig flere dage ekstra (afhængig af hvornår du har taget hul på dem), så her snuser jeg altid til madvaren, inden jeg overvejer at bruge den.

Marmelade, syltede agurker, sodavand og lignende sukkerholdige madvarer er – om ikke udødelige – så i hvert fald langtidsholdbare. Du skal dog ikke regne med at kunne fylde kælderen med sodavand og forvente, at du kan nyde dem i flere år efter. Få måneder efter sidste salgsdato er bruset gået af dem, og så er de ærlig talt ikke værd at drikke.

Grøntsager bliver let kedelige og slatne, hvis de ligger et par dage ekstra, men en del af dem kan reddes ved at blive lagt i koldt vand, så grøntsagerne suger vand til sig og bliver sprøde igen. Det virker som regel på rodfrugter, salater og kål.

Hvis du gerne vil hjælpes lidt i gang med at få en bedre fornemmelse af, hvor længe de enkelte madvarer kan holde sig, så har du også mulighed for at alliere dig med app’en Holdbarhed. Jeg har dog ikke selv prøvet den, da jeg plejer at trække på mine erfaringer – og lugtesans.

Hvad med dig?

Leg med krydderier

Lige inden jeg tog til London, var jeg til en hyggelig aften hos Urtekram sammen med en række andre madbloggere.Vi var inviteret til at høre lidt om deres krydderier og krydderiblandinger og så ellers eksperimentere med at sætte krydderier sammen på nye og spændende måder. Der var sat mange skåle frem med de forskellige krydderier, som de sælger, og så var det bare om at kaste sig over det. De var dejligt at se, at der også var lidt anderledes og ‘uvante’ ting såsom pulveriseret purløg og morgenfruer – ikke just krydderurter, som du ellers er vant til at se på krydderihylderne.

Vi blev opfordret til at slå os løs med krydderierne, men jeg tænkte, at det var en god idé at smage lidt på dem først. Krydderier kan variere en del i smag fra mærke til mærke, så det er altid godt lige at prøvesmage det, inden du bruger det i maden. Herover kan du se en lille skål med smagsprøver, jeg havde samlet mig – jeg var for eksempel ret spændt på purløgspulveret, for det var der delte meninger om, men jeg kunne nu godt lide det – der var et snert af græsgrøn friskhed over det.

Jeg fik lavet to forskellige krydderiblandinger – den ene blev en frisk blanding med blandt andet citrongræspulver og purløgspulver, som jeg prøvede på fisk. En udmærket blanding, som dog liiiige manglede det sidste pift. Tror jeg kan få det frem med lidt citronsaft, så det vil jeg prøve på et tidspunkt.

Min yndlingsblanding var dog denne Liquorize Love, som jeg døbte den. En lakridsblanding med blandt andet kanel, vaniljepulver, sukker… og et par hemmelige ingredienser. Kan være jeg skal finde opskriften frem på blandingen, når jeg på et tidspunkt bruger den i en ret. Jeg talte med Morten – en af grydeskeerne – om blandt andet at bruge den til at drysse på risengrød, og det er der jo snart sæson for!

Personligt elsker jeg at lege med krydderier i maden – jeg har bare ikke fået dyrket det så meget på det sidste, men det må jeg snart genoptage, og her i de kolde måneder er det ekstra oplagt at bruge lidt krydderimagi i maden, for her må der gerne komme ekstra pondus i smagen, når der blandt andet laves simremad.

Hvad med dig – er du glad for at eksperimentere med krydderier i maden, eller holder du dig altid til favorit-krydderierne?