Morgenmadsudfordringer på ferien?

marmelademadOvenstående ligner jo en ganske fredelig marmelademad. Men så klasker du sådan en her ovenpå.

peanutbuttermad… og vupti har du en trafficjam-sandwich:

trafficjamSådan en mad fik jeg første gang, da jeg var ude at rejse som teenager og mødte en flok amerikanere, som mente, at denne amerikanske sandwich skulle jeg prøve, for de spiste de ofte som morgenmad. Jeg syntes, det var dybt mærkeligt – og ikke særlig velsmagende. De forstod så til gengæld ikke min begejstring over Piratos…

Da jeg lavede laksesmørrebrød for nylig, fik jeg lyst til at genskabe trafficjam-sandwichen og fandt derfor en god jordbærmarmelade frem samt en grov peanutbutter og smurte begge på et par skiver fuldkorns-toastbrød. Sjovt nok smagte kombinationen bedre denne gang, men jeg brugte også bedre ingredienser end dem, jeg blev præsenteret for dengang.

Det er dog stadig en pudsig mad, og det får mig til at tænke på hvor traditionsbunden, jeg er mht. morgenmad. På hverdage spiser jeg næsten altid en skål yoghurt med frisk frugt på (og evt. lidt müsli, hvis det skal mætte ekstra meget) eller et par stykker frugt. En sjælden gang bliver dette erstattet med en ostemad. I weekenderne kan jeg ind imellem finde på at koge lidt grød, men det er også sådan cirka det.

Af samme grund kan morgenmaden på ferier godt være lidt af en udfordring, for på hoteller er der sjældent det store udvalg af yoghurter og frisk frugt, og brødet plejer at være ret uinteressant. Hvis vi bor i lejlighed eller sommerhus, er der til gengæld fin mulighed for at købe disse ting og opbevare dem i køleskabet, så jeg er begyndt at blive mere og mere opmærksom på, om der er køleskab knyttet til ferieboligen (det er så også en stor fordel, når man som jeg shopper en del madrelaterede ting på ferien i det hele taget).

Jeg afprøver gerne nye ting på ferien – selv da vi var i Japan for fem år siden, hvor jeg fik fisk og tang et par morgener i træk (og det er min mave altså ikke indstillet på at spise så tidligt på dagen!) – men eksperimenterne skal helst holde sig til frokost eller til aftensmad.

Hvad med dig? Hvor traditionsbunden er du mht. morgenmad? Og hvad er den mest specielle morgenmad, du har spist på en ferie?

Årets nytårsforsætter

bederJeg er typen, der plejer at lave nytårsforsætter, og som regel lykkes det også at holde dem! Ja, jeg ved, at det er lidt usædvanligt, men gennem årene er der gået sport i at opstille sjove og interessante udfordringer for mig selv. En del af dem har ikke noget med madlavning at gøre – for eksempel har jeg et par bogrelaterede udfordringer på min bogblog – men de madrelaterede er disse:

Benspænd skal jeg selvfølgelig også have i år, og uden at røbe for meget så kan I godt glæde jer, for der er en del interessante imellem.

Sidste år besluttede jeg mig for at gøre en ekstra indsats mht. at købe økologisk, og i løbet af de seneste seks måneder har jeg især fokuseret på kødindkøbene. Jeg er ikke imponeret over udbuddet af økologisk kød i supermarkederne, så sidste år fandt vi frem til flere landmænd, som sælger kød fra dyr, der har haft det godt. I den forbindelse kan jeg anbefale lammekød fra Torupgaard, oksekød fra Bondegården og svinekød fra Per’s Griseri. Det er ikke kun kød med god samvittighed – det dufter og smager også bedre, og køber du store portioner (og evt. deler købet med venner og familie), så er kødet ikke nødvendigvis dyrere end i supermarkederne. I år håber jeg, at mindst 80% af kødet, som vi køber, er økologisk – og tallet må selvfølgelig gerne være endnu højere.

For et par år siden besluttede jeg mig for at lære mere om vin, og det er sådan set gået meget fint, for nu ved jeg da lidt mere om emnet, men jeg vil gerne strukturere ‘oplæringen’ og måske gøre den lidt mere målrettet. Jeg har overvejet, om jeg skal gå i dybden med vine fra et bestemt land, men jeg er ikke helt afklaret på dette punkt. Under alle omstændigheder skal vin have lidt mere plads i år.

Jeg nyder at gå på restaurant, og det nåede jeg overraskende mange gange sidste år. Flere af restauranterne var steder, som jeg havde lovet mig selv at besøge i løbet af 2012 (for eksempel Relæ og Gusto Giusto), men i år har jeg ikke udset mig bestemte spisesteder. I stedet har jeg besluttet, at jeg skal nå forbi en smørrebrødsrestaurant, en vinbar og en cocktailbar. Det burde da lige være til at klare…

Bloggen skal også shines lidt op. Jeg vil gerne gøre en ekstra indsats mht. billederne i løbet af året. Der må godt komme lidt flere detaljer og lidt mere lir – og måske også flere procesbilleder? Nu laver jeg typisk eksperimenterende mad, når vi skal have gæster, og der er ikke altid tid til at tage masser af billeder undervejs, men lad os se, om jeg kan huske at gøre det lidt oftere.

Denne liste er ikke endelig. I min verden må man godt arbejde videre over listen med mål/gøremål for årets gang, så lur mig, om ikke jeg finder på flere den kommende tid.

Hvornår smider du mad ud?

Følger du altid datomærkningen på fødevarerne i dit køleskab og køkkenskabe? Eller er der ting, der får lov til at stå lidt længere?

For et par år siden fortalte en daværende kollega begejstret, at han elskede at handle ind i Irma, for der smed de madvarer ud et par dage før sidste salgsdato! Jeg blev ærlig talt lidt forarget, da han sagde det, for hvad er så pointen med at have en sidste salgsdato? Og hvorfor forholdt hverken han eller butikken sig til, om madvaren kunne holde sig et par dage mere i stedet for at smide det ud før tid? (… og så vil jeg straks tilføje, at jeg ikke ved, om butikken gør det stadig. Jeg tvivler stærkt på det med den fokus, der har været på Stop Spild af Mad de sidste par år).

Men nu er holdbarhedsmærkning på fødevarer heller ikke altid lige lette at gennemskue. I følge Fødevarestyrelsen er der to forskellige måder at mærke madvarer på:

Mindst holdbar til er den dato, som producenten fastsætter for at vise, hvor længe varen kan holde sig, inden varens kvalitet falder. Ofte kan madvaren stadig anvendes efter denne dato, men du skal være opmærksom på, at den for eksempel kan begynde at tabe smag.

Sidste anvendelsesdato bruges som regel på letfordærvelige fødevarer og dermed på madvarer, som man forventer vil blive sundhedsskadelig efter denne dato.

Men datoer er én ting – tilføjer du din sunde fornuft og lugtesans kan du bedre vurdere, hvornår en given madvare stadig kan bruges, og hvornår den skal smides ud.  Lad mig komme med et par eksempler:

Kød og fisk har jeg stor respekt for. Hold godt øje med datomærkningen og tjek også denne oversigt, når du skal vurdere, om kødet/fisken kan holde sig en dag mere. Her plejer jeg altid at følge datomærkningen.

Æg, mælk, fløde og div. mejeriprodukter er jeg lidt mere large over for. De kan som regel godt holde sig flere dage ekstra (afhængig af hvornår du har taget hul på dem), så her snuser jeg altid til madvaren, inden jeg overvejer at bruge den.

Marmelade, syltede agurker, sodavand og lignende sukkerholdige madvarer er – om ikke udødelige – så i hvert fald langtidsholdbare. Du skal dog ikke regne med at kunne fylde kælderen med sodavand og forvente, at du kan nyde dem i flere år efter. Få måneder efter sidste salgsdato er bruset gået af dem, og så er de ærlig talt ikke værd at drikke.

Grøntsager bliver let kedelige og slatne, hvis de ligger et par dage ekstra, men en del af dem kan reddes ved at blive lagt i koldt vand, så grøntsagerne suger vand til sig og bliver sprøde igen. Det virker som regel på rodfrugter, salater og kål.

Hvis du gerne vil hjælpes lidt i gang med at få en bedre fornemmelse af, hvor længe de enkelte madvarer kan holde sig, så har du også mulighed for at alliere dig med app’en Holdbarhed. Jeg har dog ikke selv prøvet den, da jeg plejer at trække på mine erfaringer – og lugtesans.

Hvad med dig?

Leg med krydderier

Lige inden jeg tog til London, var jeg til en hyggelig aften hos Urtekram sammen med en række andre madbloggere.Vi var inviteret til at høre lidt om deres krydderier og krydderiblandinger og så ellers eksperimentere med at sætte krydderier sammen på nye og spændende måder. Der var sat mange skåle frem med de forskellige krydderier, som de sælger, og så var det bare om at kaste sig over det. De var dejligt at se, at der også var lidt anderledes og ‘uvante’ ting såsom pulveriseret purløg og morgenfruer – ikke just krydderurter, som du ellers er vant til at se på krydderihylderne.

Vi blev opfordret til at slå os løs med krydderierne, men jeg tænkte, at det var en god idé at smage lidt på dem først. Krydderier kan variere en del i smag fra mærke til mærke, så det er altid godt lige at prøvesmage det, inden du bruger det i maden. Herover kan du se en lille skål med smagsprøver, jeg havde samlet mig – jeg var for eksempel ret spændt på purløgspulveret, for det var der delte meninger om, men jeg kunne nu godt lide det – der var et snert af græsgrøn friskhed over det.

Jeg fik lavet to forskellige krydderiblandinger – den ene blev en frisk blanding med blandt andet citrongræspulver og purløgspulver, som jeg prøvede på fisk. En udmærket blanding, som dog liiiige manglede det sidste pift. Tror jeg kan få det frem med lidt citronsaft, så det vil jeg prøve på et tidspunkt.

Min yndlingsblanding var dog denne Liquorize Love, som jeg døbte den. En lakridsblanding med blandt andet kanel, vaniljepulver, sukker… og et par hemmelige ingredienser. Kan være jeg skal finde opskriften frem på blandingen, når jeg på et tidspunkt bruger den i en ret. Jeg talte med Morten – en af grydeskeerne – om blandt andet at bruge den til at drysse på risengrød, og det er der jo snart sæson for!

Personligt elsker jeg at lege med krydderier i maden – jeg har bare ikke fået dyrket det så meget på det sidste, men det må jeg snart genoptage, og her i de kolde måneder er det ekstra oplagt at bruge lidt krydderimagi i maden, for her må der gerne komme ekstra pondus i smagen, når der blandt andet laves simremad.

Hvad med dig – er du glad for at eksperimentere med krydderier i maden, eller holder du dig altid til favorit-krydderierne?

Bruger du rabatkuponer?

Jeg har flere gange benyttet tilbud fra Sweetdeal, Save My Day og Downtown, og lige for tiden holder jeg øje med de nyeste tilbud hos Groupon, som jeg endnu ikke har prøvet. Det er lidt i perioder, at jeg bruger det, og det afhænger selvfølgelig meget af, om der er fristende tilbud.

Der er en del diskussion om, hvorvidt tilbudssiderne er en god idé i forhold til folks opfattelse af, hvad et måltid mad bør koste på en restaurant. Jeg kan sådan set godt forstå kritikerne, for det kan på den ene side ende med, at folk vænner sig fra at betale normalpris og kun går efter steder, hvor de kan spise til halv pris. På den anden side bruger jeg det selv til at opdage/afprøve nye steder, og er det et sted, der overrasker positivt, vender jeg sandsynligvis tilbage en anden gang samt anbefaler stedet til venner og bekendte.

Jeg har set, at en del nye restauranter bruger rabatkonceptet til at skabe opmærksomhed om deres sted og lokke flere til at besøge dem, hvilket giver meget god mening. Andre restauranter bruger det til at fylde bordene i en periode, hvor de ofte mangler gæster – sådan fik vi for eksempel mulighed for at spise på Restaurant Frederikshøj - i øvrigt en mindeværdig oplevelse og et sted, jeg kun kan anbefale. Men der er selvfølgelig også restauranter, som optræder så ofte hos de forskellige tilbudssider, at deres normalpris efterhånden er udvandet pga. de mange tilbud – for eksempel Restaurant Amalfi.

Hvis du vil prøve en restaurant via en af rabatsiderne, så kan jeg anbefale, at du researcher lidt, inden du køber – det har i hvert fald sparet mig for flere potentielle dårlige restaurantbesøg, fordi jeg har afholdt mig fra at besøge steder, som har fået megen kritik. Omvendt er du også ind imellem nødt til at tage chancen, hvis du vil prøve en byåbnet restaurant.

Hvad med dig? Kan du finde på at købe rabatkuponer via en af siderne? Hvis ja, hvad er dine erfaringer så?

Et par tanker om at spise vegansk

Soya-yoghurt med vanilje, havregryn, hakkede mandler, tørrede morbær og tørrede hindbær

Nu plejer jeg ikke at afrunde hvert benspænd med at kommentere på mine oplevelser med det givne benspænd, men det burde jeg egentlig gøre. Især i denne måned har jeg tænkt meget over, hvad jeg så har lært af månedens udfordring, og det har bestemt været en øjenåbner.

Først og fremmest var det meget lettere at finde på varierede veganske retter, end jeg havde frygtet. Jeg besluttede også fra start, at jeg ikke ville fokusere på, hvad jeg ikke måtte spise – men hellere tage udgangspunkt i det, veganere godt må spise og så eksperimentere ud fra de rammer.

Jeg har ikke levet 100% vegansk, så jeg kan ikke vurdere, hvordan det påvirker kroppen at skulle undvære animalske produkter. Jeg har egentlig ikke savnet kød, men ost har jeg svært ved at undvære. Jeg elsker ost! Nu stod marts måned godt nok i ostens tegn, så den første uge tænkte jeg ikke så meget over, at jeg ikke kunne bruge ost i madlavningen, men derefter begyndte jeg at savne at kunne gratinere og på anden måde pifte en ret op med lidt revet ost.

Min konklusion er også, at jeg næppe blive veganer. Det kræver langt mere tid og planlægning, end jeg har vist med denne måneds opskrifter, for du skal være opmærksom på, at du får dækket din krops behov, og det kræver lidt mere omtanke, når du ikke spiser animalske produkter. Desuden vil jeg ikke undvære kød, mejeriprodukter mm., for jeg kan godt lide det.

Men – jeg er blevet inspireret til at indføre flere ugentlige vegetardage, og disse vil i visse tilfælde også være med veganerretter. Dels er det ret let at lave velsmagende vegetar- og veganerretter, dels har jeg efterhånden indset, at jeg langt hellere vil bruge flere penge på at spise godt kød få dage om ugen frem for middelmådigt kød alle dage om ugen. Faktisk vil jeg gerne efterstræbe, at vi med tiden køber hovedparten af kødet via gårdsalg, for de oplevelser, vi indtil nu har haft med Torupgaard og Bondegården, har været virkelig positive, og prisen har såmænd ikke været mange kroner dyrere end kødet fra supermarkederne. Til gengæld har kødet haft saft og kraft og smagt af trivsel.

Kan du forestille dig at spise vegetarisk flere gange om ugen, eller skal du bare have KØD?

Hytteost schmytteost

Jeg syntes, det var fristende at gribe fat i en bøtte hytteost, nu hvor der er ostemåned, men jeg må samtidig indrømme, at det er et produkt, jeg ikke har særlig mange erfaringer med. I mange år har jeg forbundet det med et selvpinende slankeprodukt på niveau med riskiks, for det var sådan, det blev præsenteret, da jeg stødte på det første gang i 1990′erne. Det var faktisk først for et par år siden, at jeg smagte det første gang, og stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af, at det jo egentlig smagte udmærket og var temmelig uskadeligt.

Jeg havde egentlig tænkt på, om jeg skulle lave noget funky ud af hytteosten, men da jeg kom hjem efter arbejde for et par dage siden og ikke var i humør til madlavning, så endte hytteosten pludselig en tallerken sammen med røget skinke, gulerodsstykker og tomatbåde. Nåja og en klat ravigottesauce og lidt timian. Det var en aldeles glimrende hurtigløsning og bestemt ikke sidste gang, at hytteost får lov til at agere redningsmand m/k en dag, hvor jeg ikke er i humør til at kokkerere.

Hvad kan du godt lide at bruge hytteost til?