Følger du altid datomærkningen på fødevarerne i dit køleskab og køkkenskabe? Eller er der ting, der får lov til at stå lidt længere?

For et par år siden fortalte en daværende kollega begejstret, at han elskede at handle ind i Irma, for der smed de madvarer ud et par dage før sidste salgsdato! Jeg blev ærlig talt lidt forarget, da han sagde det, for hvad er så pointen med at have en sidste salgsdato? Og hvorfor forholdt hverken han eller butikken sig til, om madvaren kunne holde sig et par dage mere i stedet for at smide det ud før tid? (… og så vil jeg straks tilføje, at jeg ikke ved, om butikken gør det stadig. Jeg tvivler stærkt på det med den fokus, der har været på Stop Spild af Mad de sidste par år).

Men nu er holdbarhedsmærkning på fødevarer heller ikke altid lige lette at gennemskue. I følge Fødevarestyrelsen er der to forskellige måder at mærke madvarer på:

Mindst holdbar til er den dato, som producenten fastsætter for at vise, hvor længe varen kan holde sig, inden varens kvalitet falder. Ofte kan madvaren stadig anvendes efter denne dato, men du skal være opmærksom på, at den for eksempel kan begynde at tabe smag.

Sidste anvendelsesdato bruges som regel på letfordærvelige fødevarer og dermed på madvarer, som man forventer vil blive sundhedsskadelig efter denne dato.

Men datoer er én ting – tilføjer du din sunde fornuft og lugtesans kan du bedre vurdere, hvornår en given madvare stadig kan bruges, og hvornår den skal smides ud.  Lad mig komme med et par eksempler:

Kød og fisk har jeg stor respekt for. Hold godt øje med datomærkningen og tjek også denne oversigt, når du skal vurdere, om kødet/fisken kan holde sig en dag mere. Her plejer jeg altid at følge datomærkningen.

Æg, mælk, fløde og div. mejeriprodukter er jeg lidt mere large over for. De kan som regel godt holde sig flere dage ekstra (afhængig af hvornår du har taget hul på dem), så her snuser jeg altid til madvaren, inden jeg overvejer at bruge den.

Marmelade, syltede agurker, sodavand og lignende sukkerholdige madvarer er – om ikke udødelige – så i hvert fald langtidsholdbare. Du skal dog ikke regne med at kunne fylde kælderen med sodavand og forvente, at du kan nyde dem i flere år efter. Få måneder efter sidste salgsdato er bruset gået af dem, og så er de ærlig talt ikke værd at drikke.

Grøntsager bliver let kedelige og slatne, hvis de ligger et par dage ekstra, men en del af dem kan reddes ved at blive lagt i koldt vand, så grøntsagerne suger vand til sig og bliver sprøde igen. Det virker som regel på rodfrugter, salater og kål.

Hvis du gerne vil hjælpes lidt i gang med at få en bedre fornemmelse af, hvor længe de enkelte madvarer kan holde sig, så har du også mulighed for at alliere dig med app’en Holdbarhed. Jeg har dog ikke selv prøvet den, da jeg plejer at trække på mine erfaringer – og lugtesans.

Hvad med dig?

Print opskrift

Jeg har flere gange benyttet tilbud fra Sweetdeal, Save My Day og Downtown, og lige for tiden holder jeg øje med de nyeste tilbud hos Groupon, som jeg endnu ikke har prøvet. Det er lidt i perioder, at jeg bruger det, og det afhænger selvfølgelig meget af, om der er fristende tilbud.

Der er en del diskussion om, hvorvidt tilbudssiderne er en god idé i forhold til folks opfattelse af, hvad et måltid mad bør koste på en restaurant. Jeg kan sådan set godt forstå kritikerne, for det kan på den ene side ende med, at folk vænner sig fra at betale normalpris og kun går efter steder, hvor de kan spise til halv pris. På den anden side bruger jeg det selv til at opdage/afprøve nye steder, og er det et sted, der overrasker positivt, vender jeg sandsynligvis tilbage en anden gang samt anbefaler stedet til venner og bekendte.

Jeg har set, at en del nye restauranter bruger rabatkonceptet til at skabe opmærksomhed om deres sted og lokke flere til at besøge dem, hvilket giver meget god mening. Andre restauranter bruger det til at fylde bordene i en periode, hvor de ofte mangler gæster – sådan fik vi for eksempel mulighed for at spise på Restaurant Frederikshøj - i øvrigt en mindeværdig oplevelse og et sted, jeg kun kan anbefale. Men der er selvfølgelig også restauranter, som optræder så ofte hos de forskellige tilbudssider, at deres normalpris efterhånden er udvandet pga. de mange tilbud – for eksempel Restaurant Amalfi.

Hvis du vil prøve en restaurant via en af rabatsiderne, så kan jeg anbefale, at du researcher lidt, inden du køber – det har i hvert fald sparet mig for flere potentielle dårlige restaurantbesøg, fordi jeg har afholdt mig fra at besøge steder, som har fået megen kritik. Omvendt er du også ind imellem nødt til at tage chancen, hvis du vil prøve en byåbnet restaurant.

Hvad med dig? Kan du finde på at købe rabatkuponer via en af siderne? Hvis ja, hvad er dine erfaringer så?

Print opskrift

Soya-yoghurt med vanilje, havregryn, hakkede mandler, tørrede morbær og tørrede hindbær

Nu plejer jeg ikke at afrunde hvert benspænd med at kommentere på mine oplevelser med det givne benspænd, men det burde jeg egentlig gøre. Især i denne måned har jeg tænkt meget over, hvad jeg så har lært af månedens udfordring, og det har bestemt været en øjenåbner.

Først og fremmest var det meget lettere at finde på varierede veganske retter, end jeg havde frygtet. Jeg besluttede også fra start, at jeg ikke ville fokusere på, hvad jeg ikke måtte spise – men hellere tage udgangspunkt i det, veganere godt må spise og så eksperimentere ud fra de rammer.

Jeg har ikke levet 100% vegansk, så jeg kan ikke vurdere, hvordan det påvirker kroppen at skulle undvære animalske produkter. Jeg har egentlig ikke savnet kød, men ost har jeg svært ved at undvære. Jeg elsker ost! Nu stod marts måned godt nok i ostens tegn, så den første uge tænkte jeg ikke så meget over, at jeg ikke kunne bruge ost i madlavningen, men derefter begyndte jeg at savne at kunne gratinere og på anden måde pifte en ret op med lidt revet ost.

Min konklusion er også, at jeg næppe blive veganer. Det kræver langt mere tid og planlægning, end jeg har vist med denne måneds opskrifter, for du skal være opmærksom på, at du får dækket din krops behov, og det kræver lidt mere omtanke, når du ikke spiser animalske produkter. Desuden vil jeg ikke undvære kød, mejeriprodukter mm., for jeg kan godt lide det.

Men – jeg er blevet inspireret til at indføre flere ugentlige vegetardage, og disse vil i visse tilfælde også være med veganerretter. Dels er det ret let at lave velsmagende vegetar- og veganerretter, dels har jeg efterhånden indset, at jeg langt hellere vil bruge flere penge på at spise godt kød få dage om ugen frem for middelmådigt kød alle dage om ugen. Faktisk vil jeg gerne efterstræbe, at vi med tiden køber hovedparten af kødet via gårdsalg, for de oplevelser, vi indtil nu har haft med Torupgaard og Bondegården, har været virkelig positive, og prisen har såmænd ikke været mange kroner dyrere end kødet fra supermarkederne. Til gengæld har kødet haft saft og kraft og smagt af trivsel.

Kan du forestille dig at spise vegetarisk flere gange om ugen, eller skal du bare have KØD?

Print opskrift