Nimb Terrasse

Dagen efter vi havde spist på Nimb Brasserie, smuttede vi gennem Tivoli for at spise på Nimb Terrasse. Det føltes både fordækt og eventyrligt at gå gennem den lukkede forlystelsespark, som var både smuk og hemmelighedsfuld som den stod der uden glade gæster. Besøget var endnu et tilbud via Dining Week – tre retter + kildevand til den samlede pris af 200 kr.

Lokalet var ret stort men i flere niveauer og var mere opdelt (med planter og lignende), så der opstod flere ‘hemmelige kroge’, så folk kunne sidde mere adskilt end i Brasserie. Alligevel endte vi med at sidde meget tæt op af to andre par og kunne derfor følge (alt for) godt med i det ene pars snak om forestående bryllup, barn og opsparing på flere millioner kr (!). Desuden var der ret dunkel belysning i det område, hvor vi sad, så billederne blev desværre ikke så gode – bær over med dem.

Til forret fik vi saltet laks med peberrodscreme, brøndkarse og skiver af glaskål. En meget simpel ret sammenlignet med forretten hos Brasserie, men råvarerne var i orden, og fisken mør som smør og ganske velsmagende. Cremen supplerede fisken godt og gav lidt modspil, så retten ikke blev for blød og rund.

Vi drak et glas hvidvin til, som dog ikke gjorde det store indtryk.

Til hovedret fik vi fransk landkylling med fine karotter, røget olie og sauce salmis. Resten af elementerne blev desværre ikke præsenteret, og vi fik ikke spurgt ind til dem. Kødet havde en god saftighed og en fin, enkel kyllingesmag. Det måtte dog gerne være krydret lidt mere, hvis det stod til mig. Karotterne gav et godt bid, men jeg ville nu gerne have haft endnu flere grøntsager – gerne rodfrugter eller lignende, for retten måtte gerne udfordre gæsten mere. Omvendt er det jo en menu, der skal passe til alle i den uge, den serveres, så det er måske forståeligt nok. En glimrende og ‘sikker’ hovedret, som alle kunne være med på.

Jeg vil godt indrømme, at jeg var meget spændt på desserten, som på kortet var beskrevet som “Citrontærte” – marengs og vaniljeis. Navnet antyder på den ene side, at desserten minder om citrontærte, og på den anden side at det ikke lige er en tærte, man skal forvente. Jeg er jo frygtelig glad for citrondesserter, så jeg så frem til desserten, og den skuffede da heller ikke, selvom jeg – hvis jeg nu skal være helt ærlig – helst ville have haft en almindelig fransk citrontærte. Desserten bestod af små marengstoppe, der stod på en bund af citroncreme, og ved siden af lå en kugle vaniljeis med noget crumble under. Cremen havde en god syrlighed – det må man endelig ikke slække på i citrondesserter – og gik godt i spænd med marengs og is. Desserten var dog lige lovlig lille (og det mener jeg ikke kun, fordi det var en citrondessert!).

Lokalet ville indbyde lidt mere til romantisk middag end Brasserie, hvis bordene ellers stod længere fra hinanden (spørgsmålet er, om de så gør det til hverdag, når der ikke er Dining Week?). Der var et helt andet tempo i forhold til Brasserie, hvor serveringerne blev holdt meget stringent, og hvor alle gæster fik retterne samtidig. Hos Terrasse virkede det mere som en hverdagsaften, hvor gæsterne fik retterne løbende og med lidt mere tid imellem.

Det var en dejlig middag, som ikke var så eksperimenterende, men hvor grundprincipperne var i orden – ikke så mange dikkedarer men fokus på gode råvarer og ‘den rene smag’. Maden og betjeningen var ikke helt på højde med Nimb Brasserie, men samlet set var Terrasse også en ganske god oplevelse, som ender et sted mellem fire og fem stjerner.

Nimb Brasserie

I denne uge er der Dining Week i København, og selvfølgelig kunne gemalen og jeg ikke nære os, så vi skulle da spise ude flere gange i denne måned! Første gang var sammen med onkel rejsende Mac og hendes kæreste, og vi var så heldige at få bord hos Nimb Brasserie. Dining Week blev nemlig væltet bagover i år, da bookingen gik i gang, så det krævede både tålmodighed og held at få bord.

Vi blev budt velkommen, og der stod allerede et par flasker Pellegrino klar til os, da vi ankom. Ingen af os var i humør til vinmenu, så vi valgte at tage et enkelt glas rødvin til hovedretten. Mens vi ventede på maden, kunne vi guffe det lækre, lune velkomstbrød, som blev serveret med smør og ristede hvedekerner. Jeg var glad for, at der ikke var så mange skiver, for det smagte temmelig vanedannende…

Forretten var denne lille smukke sag – en dejlig mør og lækker torsketartar med koriander, brændt agurk og torskerognscreme, der var pyntet med dild, brøndkarse og ristet rugbrød. Det var virkelig lækkert – smagen var både frisk, mild og rund, hvor rugbrødet gav lidt knas og mørke toner, men hvor retten stadig var let og helstøbt. Da vi var på Manfreds for nylig, var jeg ret imponeret over torskeretten og overvejede, om ikke det var den bedste torskeret, jeg havde fået til dato. Men den ære tilfalder nu Nimb Brasserie, for denne forret var jeg helt pjattet med. Elegant, velsmagende og smuk.

Hovedretten blev meget dansk – så at sige – for det var svin med svin på! Det er jo nærmest nationalsport at kunne lide svinekød i alskens udgaver, men denne ret hævede sig over nationalfølelsen og bestod af svinekød, hvor dyret helt sikkert har haft det lidt sjovere end de grise, du kan finde hos discountsupermarkederne.

Retten bestod af langtidsstegt svinebryst med rodfrugtsmos (vist nok på gulerødder, kartofler og kålrabi), bagt løg med sort skorpe, bløde løg, flæskesvær og røget marv. Kødet havde en god saftighed med masser af smag. Det var lidt til den fede side, men det kunne man skære af. Flæskesværene var udmærkede men ikke så spændende, som de kunne være, og den røgede marv skuffede mig – den smagte ikke rigtig af noget og var langt fra den lækre røgede marv, som vi oplevede hos Manfreds. Det var feel good mad på den bløde og kalorierige måde, og måske ville det have klædt retten med en enkelt grøn kvist eller to – ikke kun på grund af det visuelle men også for at give lidt friskhed. Men når nu det skulle være så var det en ganske velkomponeret ret, hvor det brændte løg gav kant og og modspil til det bløde og fede, og for en gangs skyld savnede jeg ikke friske grøntsager i maden.

Vi drak et glas Syrah fra Domaine Astruc til retten, og den var udmærket. Lidt mere tør end jeg havde forventet, men omvendt rensede det munden og gav det fede kød modspil.

Jeg vil godt indrømme, at desserten var en af grundene til, at jeg gik efter et bord hos Nimb Brasserie. Den indeholdt nemlig lakrids, og jeg er jo svært glad for det sorte krydderi, så det lød ret tillokkende. Desserten bestod af lakridsparfait med æbleskum, krystalliseret chokolade, pærepuré og rapsolie. Hvad sidstnævnte lavede i desserten fandt jeg aldrig ud af – det virkede mest som et pudsigt indfald. Parfaiten var fnuglet og cremet – meget fint udført – og gik godt sammen med resten af retten, selvom skummet var en anelse for sødt og parfumeret til mig.

Det var en rigtig madoplevelse, hvor vi tilmed sad tæt på køkkenet og kunne følge anretningen af maden. Det foregik efter en nøje planlagt koreografi og var ret interessant at følge. Køkkenet havde virkelig styr på serveringerne, som kom samtidig, og selvom det kunne virke en anelse maskinelt, så havde tjenerne alligevel overskud til at smile og præsentere retterne med stolthed i stemmen. God stil!

Indretningen er enkel og lys, så stedet indbyder måske ikke så meget til romantiske middage, hvor et enkelt stearinlys og smilet fra din elskede er det eneste lys, du behøver. Til gengæld er det et sted, hvor du får virkelig skøn mad, og hvor personalet udstråler professionalisme og coolness – de har styr på det.

Fem stjerner med pil op og et stort ønske om at spise der igen en anden god gang.

Sjove og billige spiseoplevelser i februar

Copenhagen Cooking – madfestivalen, der afholdes hvert år i august måned – lancerede sidste år en februarfestival, hvor en lang række restauranter lavede særarrangementer for at lokke folk ud til spisestederne i den kolde måned. Et af de mest populære initiativer var Dining Week, hvor 40-50 restauranter tilbød en tre retters menu til 200 kr i hele uge 7. I år gentages succesen – både mht. særarrangementerne og til Dining Week – og jeg går pt. og overvejer, hvad vi skal prøve i år. Du kan se hele programmet over februars arrangementer her.

Jeg ved dog allerede nu, at jeg skal på lakridsfestival, og så ville jeg også gerne til vinfestivalen franske vindage, men der har jeg allerede andre planer.

Hvad med dig? Er der noget i programmet, der frister?

Copenhagen Cooking

I dag blev programmet til årets Copenhagen Cooking lanceret. Det har jeg også kun glædet mig til i et lille års tid. Sidste år fik vi jo mulighed for at spise på Kokkeriet, og det var en overdådig og velkomponeret aften, hvor alt var, som det skulle være. På det tidspunkt ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde tænkt på hvor mange spændende arrangementer, der ville være, så jeg havde ikke lagt penge af til at kunne føjte en masse rundt, men i år var jeg forberedt.

Det var dog ikke ‘Taste of Copenhagen’, hvor det er muligt at få rabat på en række gourmetrestauranter, der havde min interesse i år. Dels var der ikke det store at spare i år, dels var udbuddet ikke så spændende. Noma og The Paul har meget sympatisk valgt kun at tilbyde studerende og personer under 25 år en billigere pris, men da jeg ikke hører til disse to grupper, var jeg udelukket fra to af de mest spændende steder.

Til gengæld er der rigtig mange andre gode og spændende tilbud, og jeg har allerede fået reserveret plads flere steder samt har sendt et par forespørgsler af sted. Det tegner sig til at blive ti skønne dage, hvor jeg skal ufattelig meget til København!

… og jeg skal selvfølgelig nok overlæsse bloggen med billeder og stemningsberetninger fra de enkelte oplevelser…

Kokkeriet

Som jeg har fablet om tidligere, så havde vi fået fat i billetter til et af Copenhagen Cookings største arrangementer – gourmetmiddage hos et udvalg af de bedste restauranter – og til den nette pris af 395 kr per person. Vi havde fået et firemandsbord onsdag den 26. august hos Kokkeriet, og vi havde lokket svigerforældrene med.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi blev budt velkommen, og så snart vi havde bestilt drikkevarer, blev en række appetizers serveret. Da de første retter var noget, som ikke normalt indgår i restaurantens udvalg af retter, skyndte vi os at tage et par noter om, hvad vi spiste, men vi fik ikke alle detaljer med. Derfor – tag præsentationerne af de første ting med et gran salt – høhø ;-)

Den ene appetizer var nogle crispy hirsepops – muligvis vendt i noget parmesanost? De var fine og sprøde.
Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTil appetizers og til samtlige retter indtil desserterne fik vi serveret noget syndigt lækkert brød. Nogle små, fine maltbrødsmuffins samt noget speltbrød med olie og havsalt. Sidstnævnte var måske en anelse (for) salt, hvilket blot gjorde det endnu mere vanedannende!

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med brødet kom der også to flade skåle med smørelse. Den første var en friskost med purløg:

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

 

 

 

 

… og den anden var oppisket smør med havsalt.

 

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden appetizer var endnu mere spændende! Det var små butterdejsstykker med en klat torskecreme og et par blomsterblade. Ved siden af var der cherrytomater, som var udhulet og havde fået en klat dressing af en slags samt et lille stykke fisk – reje måske? Meget lækkert.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste appetizer var endnu mere avanceret. Her var det grillet salat med mayonnaise, rå løg og sprødt grillet kyllingeskind! Meget funky og spændende – og langt fra hvad jeg selv kunne finde på at lave, hvilket blot gør det endnu mere interessant!

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFørste forret fra den sædvanlige syvretters menu var krebs og dild med avokado, radiser og bouillon. Jeg syntes, det var superflot anrettet, og det smagte aldeles glimrende – også selvom der var radiser i, hvilket ellers ikke er min hofret.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste forret vare også ret pudsig, hvor den blandede traditionelle ting på en helt ny måde. Her var det små kartofler med æggeblomme, karse og gruyere – pyntet med ristede løg! Sjov kombination, som både var traditionel og anderledes på samme tid.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste forret var saltet makrel med stikkelsbærdressing, ærter – både friske og som ærtedip – og spirer. Fisken var lige lovlig havagtig til mig – dog mest i lugten, for smagen fejlede ikke noget. Stikkelsbærdippen passede rigtig godt til retten, og den var meget frisk i smagen.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFørste hovedret var et stykke røget grisetunge i BBQ sauce og med jomfruhummer og små fine gulerødder. Kødet var meget lækkert og mørt, og røgsmagen var helt perfekt. Jeg har ikke helt forstået pointen med surf’n’turf, men denne kombination smagte fint. Jeg syntes dog ikke rigtig, at jomfruhummeren gjorde meget for oplevelsen af retten.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste hovedret var farseret vagtel med drueagurker, kantareller og sky – kombineret med hvide bønner og vagtelfedt (?) i sneform! Sidstnævnte er noget, som de importerer fra udlandet. På det her tidspunkt var det efterhånden blevet så mørkt udenfor, at det gjorde fotograferingen noget mere besværlig, for lyssætningen i restauranten tog ikke hensyn til amatør-anmeldere og deres blogprojekter ;-)

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen første dessert (alene det at skrive ‘den første’ får mig til at smile – det er jo fantastisk at få flere desserter samme aften!) var en cremet is lavet af majs og med friske majsstykker og popcorn. Over retten var der drysset en pulverblanding af saltkaramel og anis. Jeg var ret fascineret af en dessert med majs – og tilmed både i cremet form samt som friske stykker og som popcorn! Meget nytænkende – og lækkert! Helt sikkert en af de mest spændende desserter, jeg har fået de seneste år!

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste dessert var en luftig grød med en sauce af hyldebær og hyldeblomst og med en skefuld creme double til. Syndigt og velsmagende.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSvigerforældrene bestilte kaffe, og derfor fik vi også et par tallerkner med petit fours. Der var et par fine jordbærmazarintærter, bittesmå flødeboller samt hvide chokoladestykker med rice crispies.

Under hele restaurantbesøget blev vi vartet op af en tjenerstab, der var opmærksomme og meget professionelle. De sørgede hele tiden for, at vi havde nok vand og brød, og der var intet tidspunkt, hvor vi syntes, at retterne blev serveret for langsomt eller for hurtigt. Nu er der sikkert nogen, der vil hævde, at det bør man også forvente et sted med det prisleje, men nu følger pris og kvalitet desværre ikke hinanden. Det har gemalen og jeg både prøvet på Skodsborg Kurhotel og Hotel Skt. Petri, så dette var en behagelig overraskelse. Jeg tror kun, at jeg har fået lige så god behandling ét sted før – nemlig på yndlingsrestauranten Restaurant Mumm i Roskilde.

Samlet set var det en helt forrygende aften. Både mad og service var i top, og retterne var mere eksperimenterende og anderledes, end jeg havde forventet efter at have skimmet menukortet på forhånd. Jeg tror faktisk, at jeg vil strække mig til at give restauranten seks ud af seks stjerner og samtidig erklære, at det indtil nu har været årets restaurantoplevelse :-)