Lørdag aften var jeg en tur på Klassisk 65 sammen med Anarkisten og Klidmoster. Sidstnævnte og jeg gik et par runder i bokseringen med denne skønne vin, som er blevet prist flere steder i blogland – se for eksempel dette indlæg på Gastromand.Ud fra navnet havde jeg forventet en tungere vin, et regulært punch in the face, men der var den ikke så hidsig. Til gengæld fyldte smagen godt og holdt længe, og i betragtning af, at den er på omkring de 17%, så holdt vi meget godt stand mod bokseren. Men smagen i sig selv mætter også en del, hvilket man skal tage højde for, så jeg har en mistanke om, at den var med til at få os til at gispe af mæthed. Det – og så selvfølgelig de usandsynlige mængder af mad, vi fik indenbords!
Og med denne cliffhanger må I vente pænt til i morgen aften, hvor jeg gerne skulle have tid til at skrive om oplevelsen.
I kan selvfølgelig også snyde og smutte ind på Anarkistens indlægom selvsamme aften – hun skriver noget meget fornuftigt (bortset fra det med de små kartofler, grrrr!)
