Tapa del Toro

Tapa del Toro, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseI går fik jeg opfyldt et madønske – jeg fik nemlig endelig prøvet at spise tapas hos Tapa del Toro i Torvehallerne. Jeg besøgte stedet ved frokosttid sammen med Onkel Rejsende Mac, inden vi skulle på juleindkøb.

Stedet har mange små, spændende tapas placeret i glasmontren hele vejen omkring spisebaren, så det er muligt at udse sig nogle spændende tapas, mens du sidder i baren og hygger dig. Jeg savnede dog lidt at kunne have et samlet overblik i form af et menukort eller lignende, for det var ikke muligt at overskue hele udvalget fra siddepladsen.

De tapas, der er i glasmontren, koster typisk mellem 15 og 25 kr stk., men der er også en række lidt større lune retter, du kan bestille. Vi holdt os dog til udvalget i glasmontren.

Jeg startede med at bestille de fire, der kan ses på det øverste billede. Der var et meget lækkert stykke med sardiner og ristede kartofler og et ret skønt stykke med pølse og balsamico (?).

Tapa del Toro, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg drejede lige tallerknen og tog et billede af de to sidste – forrest en tapas, jeg desværre ikke fik fat i navnet på, men som var ret salt og krydret og en meget cremet konsistens. Den sidste tapas var med artiskokker.

De var ret forskellige smagsmæssigt, men havde generelt en meget fin balance og var fint krydrede. Jeg syntes dog at den cremede tapas (som er vist på ovenstående billede) var lige lovlig salt.

Tapa del Toro, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi kunne ikke nære os og bestilte et par tapas mere – bare sådan for at være sikker på, at vi ikke blev alt for sultne under juleshoppingen – og jeg valgte dette stykke med tomat og ansjoser, som min ven havde anbefalet mig. Virkelig, virkelig lækker.

Tapa del Toro, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidste hapser var denne servering, som vi delte (de købes parvis og koster 25 kr for to stk). Det var torsk, der var rørt med sauce og friteret, inden de blev serveret med aioli. Absolut en rigtig kaloriebombe men hold da op hvor var de gode!

Tapa del Toro har en fin og afslappet stemning, hvor man let bliver fristet af de mange smukke og indbydende tapas, der er i montren. Man sidder ikke specielt godt (eller også er det bare mig, der ikke er så vild med høje barstole i et travlt område som Torvehallerne), men det er i mine øjne heller ikke et sted, hvor man hænger ud i lang tid. Det er perfekt til en hurtig bid mad, inden man suser videre, og betjeningen er hurtig og effektiv.

Et rigtig fint bud på et godt frokoststed, hvis du nyder at kunne smage en masse forskelligt og ikke har brug for at slappe af i en blød stol i længere tid.

Burgerbattle i New York

Shake ShackGemalen og jeg er hjemvendt efter en dejlig tur til New York, så forbered dig på, at jeg i den kommende tid vil spamme bloggen med madoplevelser fra ‘over there’!

Det er jo nærmest obligatorisk at æde en burger eller to, når man tager til burgerens ‘moderland’, USA, så inden afrejsen havde jeg undersøgt hvilke burgerbarer, som folk talte godt om, for jeg ville have den bedste burger i New York! To af de mest populære var Shake Shack og Burger Joint.

Shake Shack er en burgerkæde, som ikke kun findes i New York men også i blandt andet Florida og Connecticut. Udover burgere har kæden også hotdogs, fritter, milkshakes og is. Nåja og burgere til hunde, men det er en helt anden historie.

Udvalget af burgere er ret småt, men vi valgte begge en SmokeShack.

burgerBurgeren bestod af en blød sandwichbolle (sådan som amerikanerne bedst kan lide dem), en udmærket hakkebøf, smeltet ost, stegt og røget bacon samt sauce og chilipeber. Jeg var lidt overrasket over størrelsen på burgeren, for den var såmænd ikke større end dem, du kan købe hos McD, men til gengæld er der skruet godt op for smagen i denne burger, for den var i sandhed hot! Måske endda en smule for hot til mig, men det var rart at opleve, at her var en burger, der kunne bide fra sig. Jeg savnede dog lidt mere sauce og snask i burgeren, og så ville lidt frisk tomat og salat heller ikke have været dårlig – den blev lidt for simpel og ensidig til mig.

fritterVi skulle også lige prøve stedet cheesefries og delte sådan en bakke. Igen en lille servering, men det smagte udmærket, og så var detaljen med osten sjov og anderledes.

burger jointDet andet burgersted, som jeg stødte på flere anbefalinger af, var Burger Joint, som har fået kultstatus, da den ligger i et baglokale til et af de finere hoteller i byen! Ok, baglokale er det måske ikke, men det er et lille lokale, der er gemt bag et stort tæppe, og du skal vide, at burgerbaren ligger der, hvis du vil prøve at finde den. Der skiltes kun med et lille diskret skilt i et mørkt hjørne inde i selve hotellet (se ovenstående), men det gør det også meget sjovere at opsøge. Du kan let risikere, at der er kø, for stedet er ret populært, men betjeningen er rimelig hurtig.

burgerbarDu opfordres kraftig til at kigge grundigt på menukortet, mens du står i kø, for bestillingen skal falde med det samme, du kommer frem til disken. Derefter skal du kæmpe dig frem i lokalet med dit køb, og måske er du heldig at finde en plads, så du kan sidde ned, mens du spiser.

burgerenGemalen og jeg bestilte en cheeseburger hver – samt en portion lidt kedelige fritter, som vi delte. Burgeren var ret klassisk og var – i modsætning til den forrige burger – lige så saftig, som en burger bør være. Desværre manglede Burger Joint-burgeren så at blive krydret ordentligt. Jeg tror, det er første gang, at jeg har spist en burger og tænkt, at den kunne da godt bruge lidt salt, men i det hele taget savnede jeg lidt mere smag i burgeren – den blev lidt for anonym.

Det kan godt være, at det heller ikke var den bedste burger i New York, men placeringen af burgerbaren og den stemning, som præger stedet, er bestemt værd at opsøge.

vegansk burgerMen hvad var så den bedste burger i New York? Det var såmænd denne veganske burger, som vi faldt over ved et tilfælde, da vi besøgte Blossom du Jour. Det veganske spisested kan du finde tre forskellige steder i byen, og her valgte jeg at spise en SkyScraper Burger, der indeholdt en vegansk bøf (ved ikke, hvad det indfattede – måske kikærter?), soya-bacon, løgringe, vegansk ost, salat, tomater, pickles og sauce. Den burger havde alt, hvad den skulle have af smagsnuancer, krydderier, saft og kraft. Den var sprød og blød, saftig uden at være gennemblødt og med så mange forskellige smagsdetaljer, der komplimenterede hinanden utrolig godt. Fantastisk!

Jeg ved godt, at det måske er en anelse blasfemisk at kåre en vegansk burger som den bedste, men den var altså flere skridt foran de to andre, og jeg savnede ikke kødet i burgeren (selvom jeg nu godt kan lide en veltilberedt bøf). Lad dig ikke snyde af billedet – burgeren er ikke mindre end de andre brugere, vi spiste – den er bare højere.

Conditori & Café H. C. Andersen

konditoriFor et stykke tid siden kontaktede Groupon mig for at høre, om jeg ville teste deres koncept. Jeg har flere gange benyttet Sweetdeal og SaveMyDay – generelt med held – og Groupon bygger meget over samme koncept, hvor du kan købe en deal – dvs. et tilbud på et restaurantbesøg, en kulturel oplevelse, en klipning hos frisøren eller noget helt syvende. Ofte er der mellem 40 og 60% rabat på tilbuddet, men så er der også en række begrænsninger ved tilbuddet – det kan for eksempel være, at det kun gælder i tre måneder, at det kun gælder i et bestemt område af landet, eller at det er en bestemt menu, man får. Det kræver kun ganske få klik, før du har købt en deal, så det er en ret let måde at prøve nye steder på og samtidig spare en god sjat penge.

Jeg valgte et gavekort for to personer til Conditori & Café H. C. Andersen i København, for så passede det perfekt med, at jeg tidligere på ugen kunne invitere Onkel Rejsende Mac med på café, inden vi skulle gennemtrawle byen for gode juletilbud.

Tilbuddet lød på: “Julemenu til to personer: flæskestegs- og andebrystsandwich, risalamande, krydderkage, kiksekage og kaffe eller te til 165,- fra Conditori & Café H.C. Andersen. Værdi: 330 kr – spar 50%.”

I den uddybende tekst stod der, at der ville være mini-flæskestegssandwich og mini-sandwich med and, men da det kom til stykket havde caféen blot taget to almindelige sandwiches og flækket, så man kunne få en halv af hver. Ikke videre elegant – men helt sikkert praktisk for dem. Det var desværre ikke frisklavede sandwiches men nogle, de havde stående i en kølemontre, og de blev serveret lidt for kolde og smagte derfor ikke særlig interessant.

Så var der til gengæld mere held med kiksekagen, som havde et lille twist – sandsynligvis appelsin – og var ganske fin. Risalamanden var lidt for blød og bløbbet til mig – jeg bryder mig ikke om, når det er næsten flydende, men der var den helt rigtige mængde kirsebærsovs, og så havde de tilmed været snedige nok til at hælde lidt i bunden af den lille skål, så du ikke kom til at spise al sovsen i første mundfuld. De små krydderkager med nødder var ganske fine, men appelsintoppingen var kedelig.

Sandwiches og kager blev serveret sammen med et par kopper te.

Jeg var ikke synderlig imponeret over kvaliteten – slet ikke i forhold til normalprisen – og jeg var glad for, at jeg fik rabat på maden, for ellers var jeg gået skuffet derfra. Det var en ret middelmådig oplevelse og derfor ikke et sted, jeg behøver at besøge igen.

Café Zorro

For nylig tog jeg en bekendt under armen og smuttede forbi Café Zorro for at spise en uhøjtidelig burger på en ganske almindelig hverdag. Mine forventninger lå på det jævne, og sådan var spiseoplevelsen også.

Jeg tog en ‘Erik den Røde’, hvilket var en burger med oksekødsbøf, cheddarost, grillede og marinerede peberfrugter, hjemmelavet mangochutney samt chilitapenade. Man kunne vælge mellem stegte kartofler, blandet salat eller tortillachips, og jeg valgte kartoflerne, og de var udmærkede. Jeg undrede mig lidt over, at man ikke kunne vælge pommes frites, men jeg havde nu taget de stegte kartofler alligevel.

Brødet var ikke specielt spændende, men den havde da et lille strejf af fiber, selvom det nu ikke var meget. Der var en god mængde grøntsager i burgeren, men den var slet ikke så stærk, som jeg forventede. Chilitapenaden gav lidt bid, men jeg syntes ikke helt, at den levede op til omtalen i menukortet, hvor burgeren blev præsenteret som “… en hidsig og målbevidst mand, der erobrer dit yndlingsterritorium & slagter din sult”. Det er meget poetisk – men også ret overdrevet. Selve bøffen var ret standard – jeg synes ikke rigtig, at der var gjort noget særligt ud af den, men den havde en okay smag, selvom den nu godt måtte have været lidt saftigere og krydret lidt mere.

Burgeren var udmærket, men jeg savnede som sagt lidt mere bid og pondus i smagen, for den var lige lovlig afdæmpet i forhold til navnet.

Læg i øvrigt mærke til billedet – det er godt nok taget med mit mobilkamera, men maden er badet i solskin, for når nu solen endelig var fremme, så skulle vi selvfølgelig sidde udenfor, og selvom caféen ligger ud til den stærkt befærdede Jagtvej, så lagde vi egentlig ikke mærke til trafikstøjen.

Et ok cafébesøg med plads til forbedringer – tre stjerner med pil op herfra.

Arabica

I sidste uge tog jeg gemalen under armen og gik på café på Nørrebro! Det med at gå på café er ikke noget, jeg får dyrket så meget, men nu havde jeg hørt, at Arabica i Blågårdsgade kan byde på ganske udmærkede cheesecakes, og da gemalen elsker denne kagetype (nåja – og det gør jeg jo også selv), så var han let at lokke med.

Vi bestilte et stykke hver, og da ingen af os er kaffedrikkere, snuppede vi i stedet et par flasker Søbogaard – jeg tog hyldeblomst, og han valgte solbær. Der var seks forskellige cheesecakes, og jeg faldt straks for den pangfarvede solbærcheesecake, mens gemalen valgte karamelcheesecaken.

Mit kagestykke var måske ikke så smukt skåret, men det kunne smagen heldigvis rette op på. Der var en fin balance mellem det søde og det syrlige, mellem frugt og flødeost. Der måtte godt have været en anelse mere frugt i, men ellers var det et glimrende stykke. Det ville have været ret lækkert – og overskudsagtigt – hvis der lige var kommet en kvist af en frisk krydderurt oven på.

Gemalens karamelcheesecake var mere anonym. Vi diskuterede, om det var godt eller skidt. På den ene side var det et klogt valg, at den søde karamel ikke var gennemtrængende, for det kunne hurtigt være blevet en kvalm affære, men på den anden side var smagen så vag, at jeg syntes, den nærmest var ligegyldig.

Det ville i øvrigt have klædt begge kager, hvis de var blevet serveret en tand varmere. Kagerne stod selvfølgelig på køl, da vi købte dem, og her burde vi nok have ventet 10-15 minutter, inden vi satte tænderne i dem, men det kunne (øh – ville) vi ikke vente på.

Men generelt en hyggelig oplevelse, og nu hvor sommeren snart kommer, kan jeg forestille mig, at bordene uden for cafeen også vil blive brugt en del.

Bagefter smuttede vi i Torvehallerne, nu vi alligevel var på de kanter. Vi skulle selvfølgelig have skaldyr, da det er månedens benspænd, og hvad jeg købte og derefter kokkerede, ja det kan du læse mere om i morgen. Men derudover fandt vi også enkelte specialting såsom fudge. Jeg er ikke den store fudge-spiser – som regel er det for sødt og vammelt til mig – men der er en stand i Torvehallerne, som sælger alskens smagsvarianter af fudge, og her har jeg fundet flere gode imellem. Vi købte lidt forskellige udgaver.

På det øverste billede er der lakridsfudge (ganske god), Bailey-fudge (rigtig god balance med en mild Bailey-smag og lidt cremet konsistens) og chokofudge (skuffende). På det nederste billede er der igen lakridsfudge (vi er begge glade lakridsspisere), mintfudge (udelukkende til gemalen, da jeg ikke kan fordrage mint – og denne var ret tandpasta-agtig) samt bananfudge (der var megafunky at se på og i øvrigt smagte ligesom skumbananer!).

The Bronx

Da jeg skulle vælge benspænd for denne måned, overvejede jeg kort, om jeg skulle vælge ‘spise ude’ som tema, for der kommer en del restaurant-anmeldelser i denne måned. Heldigvis er ingen af dem særlig dyre, hvilket så også er grunden til, at vi kommer af sted en del gange.

Men da jeg besøgte The Bronx for nylig, var det nu i selskab af Bedstevennen, som jeg havde inviteret på det nye burgersted på Nørrebro. The Bronx har ret prisbevidste burgere – der er ti forskellige slags, der alle kan købes for 79 kr stykket (inkl. tilbehør og dressing), og det er jo en noget anden pris end de vanvittige priser på caféburgere, som efterhånden er normen. Jeg kan ikke helt se, hvorfor man skal bløde 120 – 140 kr for en burger. Spisestedet har tilmed et godt tilbud frem til den 29. februar – hvis du tilmelder dig stedets nyhedsbrev, kan du købe din første burger til halv pris! Det benyttede vi os selvfølgelig af.

Der var flere fristende udgaver på menukortet, og jeg endte med at vælge en El Diablo med hakket oksekødsbøf med cayennepeber, cheddar, bacon, jalapeños og chilimayo. Burgerbollen var ikke hjemmebagt, men det forventede jeg nu heller ikke til den pris, og heldigvis var det ikke den sædvanlige papudgave med sesamfrø på – denne her var en anelse mere spændende. Jeg valgte små ristede kartofler samt krydderurtemayo til, og så drak jeg danskvand. Der var i øvrigt refill på ikke-alkoholiske drikkevarer, men det fik jeg ikke benyttet mig af.

Burgeren var glimrende. Den var tilpas stærk til mig, men er du til meget stærke madretter, så vil du muligvis mene, at den godt måtte få lidt flere jalapeños. Jeg savnede lidt flere krydderier i selve oksekødsbøffen – den var lidt tam – men ellers smagte burgeren udmærket og havde både lidt grønt og lidt ‘snask’ (i dette tilfælde chilimayo), som burgere nu skal have.

Tilbehøret var jeg til gengæld ikke så imponeret af. De ristede kartofler var sådan set ok, men jeg havde egentlig håbet, at de var sprøde. I stedet fik vi små kartofler vendt i olie. Krydderurtemayoen var ret kedelig, så den kan jeg ikke anbefale.

Stedet er ret stort, men det var nu ret velbesøgt den dag, vi var der. Om det skyldes almen nysgerrighed, de gode priser eller at Nørrebro har savnet sådan et sted skal jeg ikke kunne sige, men det lod til, at folk hyggede sig og også kom der for blot at drikke en enkelt genstand og sludre lidt sammen.

Vi fik en god betjening, hvor det dog var tydeligt, at stedet stadig er nyt. Der mangler lidt rutine i betjeningen, men personalet var søde og smilende. Jeg havde ellers læst flere anmeldelser inden, hvor servicen blev kritiseret, men vi havde ikke noget at udsætte. Jeg havde godt nok reserveret bord, hvor jeg havde bedt om et, der stod tæt på pejsen, men da vi ankom, havde de ikke tændt op. Til gengæld havde de så stillet en varmeovn hen ved vores bord, og så var de tilgivet af mig. Med de kuldegrader, vi har haft på det seneste, havde jeg brug for al den varme, jeg kunne suge til mig!

Det er helt sikkert et sted, jeg gerne vender tilbage til igen. Burgerne er ganske glimrende og i særdeleshed til prisen, og så er der en afslappet stemning, som jeg godt kan lide.

Grødbar

I sidste uge havde jeg en middagsaftale med LaCucinaNada, da jeg havde lokket hende med på Grød. Jeg havde oprindeligt planer om at besøge stedet allerede i december måned, men der faldt besøget med en dag, de ikke havde åbent, så der måtte jeg og min ven smutte på Tandoori Masala i stedet.

Grød er en hyggelig lille grødbar, som åbnede sidste år. Den er et nyt og forfriskende pust i en take away-verden fyldt med kebab-barer, pizzeriaer og andre lette løsninger. Der er noget dejligt provokerende og jordnært ved at have grød som tema for et spisested. Det er på én gang meget simpelt og meget oplagt – hvorfor ikke spise grød, når der også findes suppebarer? Grød er sundt og mætter godt, og så er det heller ikke særlig dyrt at lave. Jeg har dog læst, at flere kritiserer stedet for at være dyrt, men jeg syntes nu, at jeg fik noget for pengene.

Vi valgte begge en asiatisk inspireret grød – Congee – med langtidskogte basmatiris, små stykker kyllingekød, frisk koriander, mynte, peanuts, sesamolie og soyasauce. Jeg havde ellers planlagt at tage en mere traditionel grød, men denne kombination kunne jeg ikke stå for. Grøden var meget spændende og velsmagende, hvor både soya og koriander var med til at bringe nuancer frem, som klædte grøden rigtig godt og sørgede for, at den ikke blev blød og anonym.

Jeg valgte desuden en asiatisk-inspireret salat med bladselleri, gulerod, grønkål, valnødder og soyasauce-dressing. Den passede rigtig godt sammen med grøden. Desværre fik jeg ikke taget et ordentligt billede af den, for vi sad og sludrede så meget, at jeg først kom i tanke om det i sidste øjeblik!

Portionerne var ikke voldsomt store, men de mættede godt, og jeg kunne godt være stoppet der. Vi var dog begge enige om, at vi burde da også smage en dessertgrød, nu vi var der, og heldigvis viste det sig, at ugens dessertgrød – abrikos-sveskegrød med vaniljeflødeskumsskyr, brunsvigercrumble og ristede mandler – blev serveret i små portioner i almindelige vandglas.

Det var en lille men lækker mundfuld. Jeg er normalt ikke så vild med svesker i desserter, men her var desserten perfekt afstemt, så sveskerne ikke var for dominerende men gav retten en god, dyb smag. Vaniljeflødeskumsskyr bandt hele retten sammen, og den sprøde crumble gav retten lidt bid og fasthed. Meget lækkert.

Alt i alt – Grød var en rigtig god oplevelse. Det er ikke et sted, hvor du hænger ud i timevis, for det opfordrer indretningen ganske enkelt ikke til, men det er helt perfekt til en hurtig og let aftensmad.

Mætte og tilfredse gik vi få skridt hen til cafeen Lyst. Her tog jeg ikke billeder, men det var ellers en hyggelig café med gylden, lidt dunkel belysning, som gav cafeen et hjemligt skær. Vi fandt en ledig sofa og hyggede os så en times tid med lidt varmt at drikke. Jeg kan godt forstå de københavnere, der dyrker cafélivet, for hvor kan det dog være hyggeligt og uforpligtende at mødes til en tår kaffe/te/kakao sådan et sted. Det må jeg blive bedre til i fremtiden!