Tidligere på ugen fejrede gemalen og jeg bryllupsdag ved at spise på 1. th. Det er det dyreste restaurantbesøg, vi nogensinde har været på, men det skyldes mest af alt, at vi mest er gået på de dyrere restauranter, når vi har kunnet få det billigere via for eksempel Copenhagen Cooking.
Men men – jeg må straks tilføje, at i forhold til, hvad du får for pengene, så er det ikke dyrt at spise hos 1. th. Vi fik en velkomstdrink og appetizers, og så var vi ellers igennem ni retter inkl. vinmenu samt te og et par delikatesser. En aften hos 1. th. koster 1250 kr. alt inklusiv (dog undtaget hvis du vil have spiritus til kaffen, men på det tidspunkt har du fået ret meget vin, så du skal være temmelig hærdet for også at skylle det ned).
Du betaler på forhånd og får tilsendt en skriftlig invitation, så det føles mere som at være en privat gæst frem for at være kunde – og det gør det en anelse mere hyggeligt at spise der, selvom selve restauranten nu ikke var så dagligstue-agtig, som jeg havde regnet med.
Desuden vil jeg på forhånd beklage, hvis jeg ikke har fået alle detaljer med. Jeg tog ikke noter undervejs, da sommerlieren var så venlig at sige, at vi nok skulle få en seddel med hele menuen med bagefter, så jeg lod blok og papir blive i tasken og nød ellers bare maden og vinen.
Mens vi ventede på at blive vist hen til vores pladser, fik vi nogle små pølsehorn – dog uden pølse men med bacon og løg i – samt noget trøffelcreme, vi kunne dyppe dem i. Dejlig luftige og fin smag – en god idé til en appetizer. Vi drak et glas æblecider til, som hverken var for sød eller for syrlig.
Den første ret var rå rejer med kinaradise, små kugler af agurk, frossen rygeost og en smule creme i bunden, som jeg ikke fik navnet på. Til den fik vi en Riesling – 2008 Rheingau, August Kesseler.
Retten var frisk og sprød, men jeg syntes, at den var lidt for anonym og en smule havagtig (ikke dårlig – bare for tydelig til min smag).
Den næste ret blev serveret med samme hvidvin som den foregående. Her fik vi tidens største klassiker, ristet kammusling, serveret sammen med romanesco-blomkål, mandler, små bøgehatte og en meget lækker muslingesuppe med persille, som blev hældt ud over anretningen, da den blev serveret.
En meget smuk ret – og virkelig, virkelig lækker! Det er sådan en ret, som gør det værd at tage på restaurant, for det var forkælelse for måde øje og mund.
Den tredje ret var laks, der var tilberedt ved 42 grader og så mør, at vi kunne have skåret den med en øjenvippe! Den blev serveret på en lille ‘pude’ af selleri samt en skvæt brunet smør. Her fik vi 2008 Coteaux du Libron, Carignan Blanc Domaine d’Emile et Roses til – en usædvanlig spændende hvidvin, som jeg godt kan finde på at opsøge en anden gang.
Retten var simpel men velsmagende og gav fin plads til den fantastiske vin.
Ved den fjerde ret begyndte køkkenet rigtig at skeje ud. Vi fik en saltet og revet foie gras med små stykker æbler samt honningkage til. Jeg kan desværre ikke huske, hvad den hvide creme var. Fra den nederste tallerken dampede der røg, som duftede af grønne æbler, men det kan dårligt ses på billedet.
Det var en ret anderledes og spændende ret, men jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at spise mig igennem den. Nu er jeg ikke særlig meget til foie gras, og denne her blev meget hurtig vammel, så selvom jeg bestemt nød den interessante idé ved retten, så passede den ikke så godt til mine smagsløg.
Til retten fik vi 2008 Alsace, Altenberg, Pinot Gris, Roland Schmitt.
Nu nåede vi til det, jeg vil betegne som den ene hovedret. Det var langtidsstegt ribbensteg med tang og peberrodsskum, og den blev serveret med en 2006 Oltrepo Pavese, Monplö, Isimbarda. Igen en meget lækker ret, hvor kødet havde fået en smule grillskorpe, som gik godt i spænd med resten af retten. Jeg var i øvrigt ret positiv over for tangen, som jeg ellers ikke er så begejstret for, men denne var mild og fin.
Den anden hovedret var okse-bavé serveret med små lækre skalotteløg, et forkullet forårsløg samt løg- og pebersauce. Hertil fik vi 2008 Mendoza, Lujan de Cuyo, Malbec. Igen en ret, som bare var, som den skulle være – sprød og saftig på samme tid og med en god dybde uden at virke tung.
Inden vi skulle til desserterne, var der naturligvis også ost, som kom på en lidt anderledes måde. Vi fik en komælksost, der var ‘krummet’ ud over en sprød kiks, og så var der en puré af tomater og tranebær. Vi fik en 2007 Mosel, Klosterkammer Riesling, Weingut Stein til, og den passede fint med den lidt bitre ost og den spændende kompot.
En elegant og knapt så ‘voldsom’ servering i forhold til den traditionelle, hvor man får nogle stykker ost med lidt kompot eller frugt til.
Den første dessert fik jeg desværre ikke et særlig godt billede af. Det var en hvid chokoladecreme/mousse med revet lakrids over, og under dette gemte sig en skøn kompot af rødbeder og hyldebær samt en kugle lakridsis. Til retten fik vi en Maury, Vintage 2008, Mas Amiel, som gik usædvanlig godt med rødbeden – et pletskud. Her kunne man rigtig mærke, at der var tænkt over sammensætningen mellem ret og vin.
Den sidste dessert var også med rødbede. Det var en rødbedeis med brændt hvid chokolade og mørk chokolade under – garneret med lidt pop-rocks, der knitrede så skønt i munden. Vi fik samme vin som til den første dessert, og igen supplerede den rødbeden utrolig godt. Isen havde en god balance, så den smagte af rødbede uden at det blev for fremtrædende.
Som afslutning på en dejlig aften fik vi te i de tilstødende lokaler. De fluffy grønne ‘puder’ på billedet var noget meget luftigt pistacie-spongekage, der var lavet på sifon og mikrobølgeovn samt små svampe lavet af marengs, der var ‘limet’ sammen med chokolade/karamelmasse. Meget dekorativt og lækkert.
Det var en skøn aften med mange spændende, velsmagende, imponerende og kreative retter og en dejlig vinmenu til. Betjeningen var helt perfekt, og vi følte os godt modtaget. Der var dog et par retter, som ikke helt faldt i min smag, og selvom jeg i det ene tilfælde godt kunne nyde det kreative og nytænkende ved retten, så er det samtidig med til at gøre, at jeg holder én stjerne tilbage og giver oplevelsen fem stjerner. Gemalen mente til gengæld, at det var en seksstjernet oplevelse, hvilket er ret imponerende, da han både blev udsat for rødbeder ost (ting, han ikke bryder sig synderlig meget om).
