Madoplevelser i New York

Drink fra Boulud SudNu har jeg allerede skrevet om de fleste af de restauranter, vi spiste på i New York, men der er også mange andre spændende madrelaterede oplevelser, som du bør unde dig selv, hvis du en dag kommer til The Big Apple.

Drinks – nu nåede vi desværre ikke at gå på bar, men vi udskiftede vin med cocktails til en række af måltiderne, og det fortrød vi bestemt ikke. Det med drinks har man helt styr på i New York, så husk endelig at få en cocktail eller to, hvis du besøger byen.

Fish EddyKøkkenredskaber og service – det er noget, jeg dyrker alt for lidt på mine rejser, men der er faktisk gode muligheder for at finde spændende, smukke og unikke køkkenredskaber i andre lande, og USA er ingen undtagelse. Vi besøgte blandt andet Fishs Eddy, der ligger tæt på Union Square, og her var mange gode basisting, men også en række mere specielle fade m.m. Meget tæt på denne ligger Whisk, som både havde masser af kagepynt og andre uundværlige ting.

bogposeKogebøger – jeg køber sjældent kogebøger på engelsk, men denne gang blev jeg simpelthen nødt til at gøre en undtagelse. Oprindeligt havde jeg planer om at tage i en specialboghandel for kogebøger, men så langt nåede jeg ikke, for hos Strand havde de hundredvis af spændende kogebøger, så her endte jeg med at købe et par stykker. Hvis du vil se hvilke – og i øvrigt læse lidt mere om de boghandlere, vi besøgte – så tjek Den lille Bogblog.

wf_shoppingSupermarkeder – nu kastede jeg hurtigt min kærlighed på Whole Foods og fik derfor ikke oplevet så mange af de almindelige supermarkeder, og af samme grund så jeg heller ikke så mange af de mere underlødige madvarer, som USA blandt andet er kendt for. Shopping i supermarkeder er en af mine foretrukne måder at få et indblik i et andet lands madkultur og traditioner, for udvalget på hylderne siger jo meget om, hvad befolkningen plejer at spise. Her er Whole Foods ikke repræsentativt – til gengæld er det tæskelækre kvalitetssager, man kan købe der!

Madmarkeder – jojo, det er der skam også i New York, og selvom det ikke var helt så overdådigt som i Paris eller Barcelona, så var det stadig ret hyggeligt. Vi tog til Union Square, hvor der er grøntmarked hver onsdag, fredag og lørdag kl. 08.00-18.00, og det var sjovt at se de forskellige produkter, som de lokale producenter solgte. Vi købte selvfølgelig ahornsirup – og smagte i øvrigt nogle ganske glimrende doughnuts, som ekspedienten i førnævnte køkkenbutik, Whisk, anbefalede os. Det gælder også om at få gode tips af de lokale :)

dining concourseDelikatessebutikker – dem er der selvfølgelig også en del af i New York. Et af de steder, som jeg havde fået anbefalet, er underetagen på Grand Central Terminal, hvor der både er delikatesseboder og en lang række restauranter, hvor du kan få en hurtig frokost til en fornuftig pris. Jeg var ikke så imponeret, som jeg havde regnet med at blive, men stedet har nu sin charme, og jeg kunne godt finde på at vende tilbage hertil.

kage-på-dinerSpis lokalt – husk at prøve et par af de små, jordnære steder, der aldrig opnår en Michelinstjerne. Det er muligvis ikke den største kulinariske oplevelse, men du skal da forbi en diner, når du er i USA. Vi nåede et par stykker i New York, og det var sjovt at opleve, selvom maden som sagt ikke var noget, der er værd at bruge et helt blogindlæg på.

etiopisk madSpis eksotisk – når du er i storbyer som New York eller London, så er det en fantastisk mulighed for at opleve hele verdenskøkkenet. Der er masser af gode, spændende og anderledes restauranter med autentiske retter – noget, der kan være svært at opspore i et så lille land som Danmark. Vi var for eksempel på Meskerem - en etiopisk restaurant i Midttown West, hvor maden blev serveret på pandekager, som man så spiste sammen med selve kødretten. Ret anderledes men meget hyggeligt.

Min lille bogblog

De seneste måneder har jeg ikke været helt tilfreds med de små bogindlæg, jeg ind imellem skriver her på bloggen. Lidt for mange af dem har været i stil med ‘hov jeg skal da også lige huske at…’ og ‘jeg bør jo få nævnt den’, og jeg syntes ikke rigtig, det passede ind med resten af bloggen. Nu har jeg taget konsekvensen og oprettet Den lille bogblog, hvor jeg vil skrive lidt mere grundigt om de bøger, jeg læser samt lidt generelle tanker om bøger, temaer og hvad der nu falder mig ind inden for den genre.

I er selvfølgelig meget velkommen til at læse med, og jeg kan love, at udvalget af læste bøger bliver meget blandet!

Æh klips?

I torsdags slæbte jeg gemalen i biffen for at se Eclipse. Jeg glædede mig til at se den, for selvom Twilight-serien har meget lidt med vampyrer at gøre, så er det jo altid en fornøjelse at se på hugtænder. Jo det er.

Og filmens mest positive træk var da også, at den var meget smukt filmet. Lyssætningen og landskaberne kom virkelig til sin ret, ligesom skuespillerne generelt var shinet godt op (bortset fra et par gange, hvor Edward var for bleg). Det overraskede mig, at der var en ro i filmen, som jeg ikke havde ventet. Der var tid til at have stille scener, og det er jo dejligt, når man sammenligner med for eksempel Harry Potter-filmene, hvor der er alt for stor fokus på actionscenerne og for lidt på baggrundshistorierne. Men når der tilsyneladende var så meget tid, så undrede det mig, at der ikke blev brugt mere tid på trekrantsdramaet i ulveflokken – det er ellers ret vigtigt for historiens forløb både i denne og den næste bog/film. Kampen med de nyskabte vampyrer blev også ret fesen, for de virkede på ingen måde så voldsomme og brutale, som filmen havde lagt op til, og det virkede i det hele taget ikke, som om hovedpersonerne på noget tidspunkt var pressede.

Skuespillerne gjorde det også bedre, selvom de måtte kæmpe med nogle til tider temmelig ringe replikker. Og jeg har stadig lyst til at kvæle Edward, når han bliver besidderisk, men jeg tror, jeg vil spare jer for mine kønsfascistiske meninger denne gang.

Alt i alt en udmærket film, som måske ville være endnu bedre, hvis ikke der var klistret et vampyr-varulve-tema over det.

Meget apropos er jeg netop gået i gang med en ny bog – ‘Vampyrjægerens håndbog’. Den sidste uge har jeg fået kværnet de to første bøger i Jussi Adler-Olsens serie om afdeling Q, og jeg må sige, at de faldt i god jord. ‘Kvinden i buret’ var ret spændende skrevet, og selvom jeg synes, at motivet er lidt søgt, så er bogen godt skruet sammen, og der er mange spændende personkarateristikker med. ‘Fasandræberne’ er også god, men han er flere gange ved at gøre det hele lidt for ekstremt – jævnfør min kritik af ‘Washington Dekretet’. Nu har jeg efterhånden fået læst en hel del af de bøger, jeg har haft ‘på lager’ gennem lang tid, så måske det var på tide at investere i den tredje bog i serien…

Reddet!

For et par dage siden funderede jeg over, hvor stille der ville blive her på bloggen i denne uge, da der er flere aftener, hvor jeg/vi ikke er hjemme. Det ville så betyde, at jeg stort set ikke havde noget at lave i køkkenet, og jeg var så småt begyndt at udtænke diverse krumspring for alligevel at have nogle køkkenprojekter. Men i går fik jeg løst det problem. For det første opdagede jeg, at det er min tur til at have morgenbrød med på fredag på arbejdet (og det betyder altid hjemmebag for mit vedkommende!), og for det andet har en af mine kolleger bestukket mig til at lave en lagkage til på torsdag i anledning af hans fødselsdag.

I aften skal jeg blot have rester fra i går og så har jeg ellers en aftale med en opvask, en gyserfilm og en bog. Sidstnævnte er afløseren for ‘Skæbnens gudinder’, som jeg blev færdig med i weekenden. Det var en noget blandet læseoplevelse. Bogen er som sådan ikke dårligt skrevet, men jeg er bare ikke en del af målgruppen. Der var lidt for mange overdramatiserede kærlighedskonflikter, smukke mennesker og hede affærer, og det fyldte for meget i forhold til ‘skattejagtsdelen’ af plottet. I den sidste del af historien var der også lidt for mange sukkersøde passager, og nej… det var heller ikke mig. Så hellere rendyrket fantasy, som jeg nu er gået i gang med. Stik mig en drage – det ved man da, hvad er!

Har du lidt over 10 minutter her til aften, som du ikke har fyldt ud, så tag et kig på denne kortfilm – den er sød, underfundig og smilfremkaldende :-)

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=uy0HNWto0UY&hl=en&fs=1&]

Bøger og kasketter

Jeg har fået læst en del, mens vi var i Frankrig, men har ikke fået opdateret bloggen med det, så det kommer her:

‘Cirklens ende’ af Tom Egeland er blevet sammenlignet med ‘Da Vinci Mysteriet’, da begge bøger bygger meget på de samme kilder. Jeg synes dog, at denne bog er noget bedre end Da Vinci, selvom hovedpersonens paranoia bliver lidt karikeret ind imellem. Han har dog god grund til at være det, men alligevel. Selve handlingen – og især slutningen – minder dog ikke så meget om Da Vinci, og det passer mig godt. En glimrende bog, som overraskede positivt.

‘Tyvenes Marked’ af Jan Guillou er en velskrevet bog og hyggelig læsning. Store dele af bogen foregår i et rigmandsmiljø, som er fascinerende, fordi det ligger så fjernt fra min hverdag ;-)
Jeg har en rimelig stor retfærdighedssans, og den bliver 120% opfyldt i denne bog, hvilket faktisk irriterede mig lidt til sidst. Der var så mange ting, der faldt i hak, at det blev urealistisk, og derfor blev fornøjelsen ikke så stor, som den kunne være blevet. Bogen er stadig udmærket, men jeg er nok vant til at læse bøger med større konflikter og intriger.

‘Requiem’ af Patrick Leis. En bog om en verden, hvor zombierne vandrer hvileløst rundt og efterstræber de få overlevende. Har du læst ‘Kadavermarch’ af Dennis Jürgensen, så kender du stilen. ‘Requiem’ er ikke en direkte efterfølger til den bog, men tager udgangspunkt i samme verden. Jeg læste den lige efter ‘Tyvenes marked’, og det viste sig at være et godt træk. Der er absolut ingen retfærdighed i zombiebøger! Sådan er det bare! Kan man leve med det præmis, så er det en god bog – lidt forudsigelig men velskrevet. Så vidt jeg kan se har Patrick Leis skrevet flere bøger i samme verden, og jeg overvejer, om ikke det var værd at kaste sig over en af dem på et tidspunkt.

‘Immortalis’ af Peter James er en nutidig sci-fi roman, der er skrevet i 1993! Forvirrende? Tja, det var faktisk en interessant oplevelse. Selvom bogen er 16 år gammel og udgiver sig for at være nutidig (for 1993) – dog med en kommentar fra forfatteren om, at enkelte ting ikke kan lade sig gøre endnu – så virker bogen både realistisk og sci-fi agtig på samme tid. Bogen handler om muligheden for at fryse folks kroppe ned, når de er døde, og så genoplive dem mange år senere, når man kan behandle den sygdom, de oprindeligt døde af. Jeg har aldrig helt forstået menneskers behov for at leve evigt – eller være tilnærmelsesvis udødelige – men denne bog beskriver hvor langt, visse mennesker vil gå for ikke at forsvinde i intetheden. Bogen er spændende og med tilpas mange twists og variationer i spændingskurven. Visse begivenheder er lidt for lette at forudse (synes jeg), men den formår alligevel at overraske og give lyst til at læse videre.

Nu er jeg så i gang med ‘Skæbnens gudinder’, som jeg tror, jeg får færdiggjort her i weekenden.

… og så har jeg i øvrigt lovet en bestemt person at lægge et billede af mine kasketter op på bloggen!

Se, jeg er typen, der er glad for, at det ikke er moderne at gå med hat, for hovedbeklædning passer overhovedet (høhø) ikke til mig – altså indtil jeg stødte på disse kasketter, som nu er en fast del af beklædningen. Den sorte bruger jeg om vinteren og den lyse om sommeren. Selve pulden er lidt større, så den kan hænge lidt som en baret – men uden at være så flad.

De er meget praktiske, for jeg går meget og i alt slags vejr, og så er det rart at kunne beskytte hovedet lidt mod regnbyger og blæsevejr. Især skyggen på kasketten har reddet min makeup for megen regn.

Rejedag

Dagen i dag har stået på masser af rejer! Ja, jeg undskylder straks for de læsere, som måske ikke er så begejstrede for de små bøjede tingester, men vi havde altså en pose rejer, der skulle bruges op.

Vi har samtidig brugt noget til på oprydning og rengøring i svigerforældrenes hus – nu er det klar til deres hjemkomst i morgen, og vi er flyttet tilbage til egen hybel.

Til frokost fik vi en rejesalat blandet af:
250 g mellemstore rejer
3-4 spsk skyr
saften fra en halv citron
2 spsk hakket dild
1 spsk ravigotte
salt

Til aftensmad ville jeg godt lave noget thai-inspireret – kraftigt påvirket af de mange lækre karryretter, som Hanne har vist den senere tid. Derfor blandede jeg følgende ingredienser i wokken:

250 g mellemstore rejer
1½ tsk grøn karrypasta
2 tsk gurkemeje
2 tsk karry
salt
½ dåse kokosmælk
1 rød peberfrugt i tern
2 håndfulde grønne asparges i tern
1 spsk sukker
1 håndfuld frisk og meget moden ananas

Jeg fik også læst ‘Puls’ af Stephen King færdig, og den var… hm… lidt svær at anmelde, når der mangler 35 sider midt i det hele! Oh well. Overordnet set er den en slags dommedagshistorie i stil med en del zombiefilm (f.eks. 28 Days Later, hvor størstedelen af menneskeheden bliver blodtørstige zombier, og de få overlevende desperat forsøger at holde sig i live). I bogen bliver menneskene dog ikke til zombier men nærmest hypnotiseret til at være en slags andre væsener. I modsætning til gængse zombie-historier udvikler de ramte sig i denne historie, og det gør både historien interessant og unik – men jeg er også lidt loren overfor grunden til, at de bliver ramt i første omgang. Jeg er meget glad for Stephen Kings bøger, men til tider synes jeg altså, at hans forklaringer på overnaturlige ting bliver lige lovlig hokuspokus-agtige.

Men ellers er fortællingen meget Kingsk og heldigvis ikke så socialrealistisk, som han forsøgte at være for nogle år siden. Næste bog bliver så ‘Tyvenes marked’ af Jan Guillou.

Nu hvor vi ikke passer hus længere, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at holde lidt blogfri, men jeg vender snart tilbage igen – og mon ikke jeg så har nået at teste flere opskrifter? (uh, en cliffhanger! ;-) )

Hav en rigtig dejlig weekend!

Bogspekulationer og tv-serier

Her til morgen blev jeg noget muggen. Jeg var nået ca. 250 sider ind i min seneste bog, og så opdager jeg, at trykkeriet har lavet en fejl. Der mangler 35 sider, hvor de i stedet har fået indsat en dublet af nogle af de sider, der også er tidligere i bogen! Argh! Nu synes jeg, at det er lige lovlig mange sider til, at jeg bare læser videre derfra, men efter at have researchet lidt hos de sædvanlige bogpushere, som ikke har den på tilbud pt, så overvejer jeg nu blot at gøre det. Biblioteket har den ikke hjemme, og jeg vil bare gerne læse bogen færdig – nu!

Det var dog lidt farligt at kigge på bogshops… jeg kom jo i tanke om, at jeg godt vil læse efterfølgeren til ‘Twilight’… og det må godt være snart… bumbum… jeg synes ellers lige, jeg har bestilt bøger… så jeg må lige finde på en undskyldning mere for at gøre det…

Jeg fik nemlig også købt en bog i går – ‘Genial grill’, som er en ny udgave af kogebogen ‘Kvinde, kend dine kul’. Den har jeg ønsket mig i over et år – sådan lidt i det skjulte, for det er temmelig begrænset, hvor tit vi har mulighed for at grille. Men der er også mange andre opskrifter i bogen, som ikke nødvendigvis indbefatter en grill, så nu ser jeg frem til at prøve flere af dem!

Jeg fik også shoppet lidt tv-serier, da jeg tullede rundt i butikker i går sammen med vegetarvennen. Jeg havde et gavekort til TP Marked, der skulle bruges, og det resulterede blandt andet i investeringen af tv-serien Bottom og første sæson af serien Smack my Pony. Begge serier er blevet anbefalet af flere i vennekredsen. Det er jo ellers ikke fordi, at vi mangler tv-serier på hylden pt. Jeg har for eksempel tredje sæson af Battlestar Galactica og første sæson af True Blood liggende. Begge glæder jeg mig voldsomt til at se! Men jeg har også et par hængepartier – også kaldet serier, hvor vi liiiige mangler at se de sidste par afsnit i en sæson. Det rådede jeg bod på her i morges, hvor jeg så de to sidste afsnit af Dick Turpin, som jeg har lånt af en ven. Jeg kan huske, at jeg var meget begejstret for serien, da jeg var barn, og den har også den mest fængende titelmelodi ever! Jeg elsker den melodistump! Det var i øvrigt et hyggeligt gensyn. Skuespillet er ikke det bedste, og actionscenerne er virkelig skidte set med nutidens øjne, men det er meget hyggelige afsnit, og så er det faktisk ret sejt, at rakkerpakket i serien også ligner rakkerpak! Det ville ikke nødvendigvis være gået i en Hollywood-produktion i dag…