Efter besøget i Kageriget og afhentningen af goodiebags gik turen til Bedre Byggeskik, hvor vi skulle spise aftensmad. Vi trådte ind i en hyggelig restaurant, som mest mindede om en ældre dagligstue i lyse farver og med lidt nostalgisk mormorstil.

Jeg blev kapret af den skønne MissMuffin og sad sammen med hende, Coco & Co, Linebine, Bitten og LaTascha i den ene ende af et af bordene. Det blev ret festligt, og snakken gik lystigt!

Inden middagen fik vi tilbudt at købe en ‘kør-selv-hjem-vinmenu’, hvor der var mindre vin i hvert glas, men også muligt at smage vinen til hver ret. Det syntes jeg lød ganske fornuftigt, så det valgte jeg. Jeg skulle ganske vist ikke køre bilen hjem, men en normal vinmenu med – i dette tilfælde – fem glas vin var også lidt meget, når hjemturen ville være på 2½ time! Det viste sig dog, at det var en gavmild fortolkning, for der var mere i glassene, end jeg havde forventet, og til 125 kr. var det et fund!

Første forret var: tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg samt yoghurt- og vanilje-hvidløgssne.

Flotte stykker lam, som gjorde sig godt med den let bitre salat og den bløde sne. Karsecremen smagte ikke af så meget, men pyntede og gav en cremet sammenhæng i retten. Nok min favorit blandt retterne den aften.

Vinen var en Johannishof Riesling Kabinett Trocken Berg Roseneck 2009 Rheingau, som var ok uden at gøre det store indtryk på mig.

Anden forret var pocheret perlehønebrust med kogte porrer, kul på porretoppe og vinaigrette på dansk æbleeddike, friterede kapers samt flæskesvær på perlehøneskindet.

Det var en spændende ret, hvor jeg især blev fascineret af de friterede kapers og den fine lille flæskesvær. De kogte porrer var meget saftige og dejlige, mens de forkullede porreblade var smukke men udelukkende smagte af kul og ikke bidrog til en samlet smag.

Vinen her til var en Kellerei Girlan Cuvée Bianco ‘448 s.l.m.‘ Vigneti delle Dolomiti 2009. En fin vin, men den husker jeg desværre ikke så godt.

Hovedretten kom på bordet og bestod af rosastegt oksefilet med krydderurtetop, lun waldorfsalat, tærte af selleri, braseret bladselleri, foie gras terrin og hjemmelavede rosiner. Hertil var der også tyttebær, okse glacé samt gode kartofler (det sidste er ikke med på billedet).

De hjemmelavede rosiner overraskede mig, for lige da jeg så dem, troede jeg, at det var oliven! Men de smagte rigtig godt og var det bedste ved retten. Som en del andre er jeg ikke så god til foie gras, og gennem tiden har jeg kun smagt en eller to versioner, som jeg kunne lide, og dette var desværre ikke en af disse. Den lille tærte med selleri var dekorativ, men jeg syntes ikke, at de hårde kugler af knoldselleri passede så godt ind – der havde det været bedre, hvis de var stegt i smør eller pureret. Tyttebærrene blev også lidt for sure til resten af retten, selvom jeg prøvede at kombinere dem med flere andre ting på tallerkenen, når jeg tog en mundfuld.

Til gengæld var vinen til retten et hit. Det var en Dom. St.-Pierre Côtes-du-Rhône 2009 Frankrig med en druesammensætning af Grenache, Syrah. En virkelig fyldig og lækker vin, som smagte fantastisk og sagtens kunne nydes uden mad til. Den overvejer jeg at gå på jagt efter, for den kunne jeg virkelig godt lide.

Den fjerde ret var selvfølgelig en ost – nærmere bestemt en blåskimmelost med romsyltede solbær, solbærcoullis, pærer og pæremarmelade samt sprødt rugbrød.

Jeg kan godt lide blåskimmeloste i pasta- og pizzaretter samt som sauce, men i rå form er jeg noget mere forsigtig, og her var stykket for stort til, at jeg kunne spise op, da jeg løb tør for tilbehør. De fleste omkring mig levnede også af denne ret, og det havde været bedre, hvis der havde været flere små stykker ost, så det var lettere at ramme noget, som folk kunne lide.

Til osten fik vi en portvin fra Portugal – Maynard’s Colheita 1999. Igen en skøn sag og den bedste portvin, jeg har smagt. Det siger måske ikke så meget, da det mest er de billige og letbenede typer, jeg har prøvet indtil nu, men bestemt en portvin, jeg godt kunne finde på at nyde igen en anden gang.

Desserten bestod af tre dele, som blev serveret hver for sig. Den første var æblekugler i æblemostsirup, vaniljeyoghurt og sprød nougat. En pæn dessert men hvor der var tænkt mere over udseende end funktionalitet. Det var svært at få desserten ud af glasset, da siruppen fik æblestykkerne til at klistre sammen, og den var ikke så elegant at spise.

Anden dessert var dog lykkedes noget bedre. Her fik vi en æblesorbet med vaniljevodka og brombær- samt æblekugler. Sorbeten var let og frisk og gjorde sig godt med vodkaen og brombærrene. Igen en ret sød dessert, som dog fik noget modspil fra brombærrene.

Den sidste del var en lille flaske æblemost, som var en god afslutning på to meget søde desserter.

Som dessertvin fik vi Montecristo Moscatel Blanco Dulce Navarra 2009, og for tredje gang blev jeg imponeret over, hvor god vinen var. Absolut en lækker dessertvin og ikke så hvinende sød, som den slags ellers godt kan være.

Der var en fin og høflig betjening, og lydforholdene var bestemt over gennemsnittet, hvilket var med til at give gode rammer for en hyggelig aften. Vinmenuen var jeg som sagt imponeret af, mens der var flere af retterne, hvor jeg ikke var enig i ingrediens-sammensætningen, og hvor jeg ville have gået efter mere ‘trygge valg’ (her tænkes først og fremmest på foie gras og blåskimmelost, som begge er råvarer, mange mennesker ikke bryder sig om, og som en del af deltagerne heller ikke spiste). En udmærket middag, der desværre også indeholdt en række knapt så heldige valg fra køkkenet side og som derfor resulterer i tre stjerner.

Den var en rigtig dejlig aften, og jeg fik snakket meget med de andre ved bordet – og søreme om ikke også jeg vandt en ekstra goodiebag, da der blev trukket lod blandt en række præmier! Der var også et foredrag af Grower’s Cup, hvor jeg igen fik mulighed for at smage på kaffe. Her var jeg dog så mæt, at der kun blev nippet meget lidt, men det var spændende at høre om udviklingen af produktet, og jeg glæder mig over, at jeg nu har noget kvalitetskaffe i huset, som vi kan udsætte vores kaffedrikkende gæster for – glæder mig til at høre deres vurdering af smagen.

Pludselig var klokken blevet 23.15, og vi skulle hjem, og der var også ret stille i turen til Slagelse, hvor Himmelske Kager satte mig, Min Kage og mums af. Jeg fik et lift længere nordpå af mums, og så kunne jeg ellers slæbe mig ind – godt belæsset med goodiebags – kl. 01.45 derhjemme!

Tak til Newyorkerbyheart og LaTascha, som havde arrangeret det spændende og hyggelige træf, tak til sponsorerne for de mange spændende produkter og tak til de andre deltagere, som var mindst lige så søde, sjove og hyggelige, som jeg forventede

Print opskrift