Mad+Medier konference 2011

I lørdags fortsatte løjerne, da Mad+Medier åbnede dørene til selve konferencen.

Efter en – desværre – meget kort introduktion til Madkulturen – tidligere kendt som MadX – fulgte en række spændende indlæg. P1′s Detektor-redaktør Thomas Buch-Andersen fortalte om kritisk journalistik og journalistisk kritik, hvor han især slog på tromme for faktatjek – noget han mest konkretiserede ved at belyse flere politikeres påstande under den netop overståede valgkamp, da han ikke havde så megen erfaring med madjournalistik. Christian Coff, forsker og specialist i førevareetik, holdt derefter et interessant indlæg om smag og etik, inden Kalle Bergman tog over med en solstrålehistorie om Honest Cooking, hvor folk fra hele verden blogger om mad i deres nærområde.

Der var lige tid til tre indlæg mere inden frokosten – først professor Morten Rosenmeier, der overraskede alle ved at holde et yderst lattervækkende og charmerende indlæg om ophavsret. Ja, jeg ved godt, det lyder selvmodsigende, men han holdt virkelig publikum i sin hule hånd! Derefter tog Christian Bitz over og fortalte om sundhed gennem velsmag – om hvordan en mere velsmagende og indbydende mad kan være med til at forbedre sundheden blandt patienterne på hospitalerne. Grøntsagsavler Søren Wiuff sluttede af med at fortælle om udvikling af smag i grøntsager og om, at folk – og her taler vi også om børn – ikke altid sværger til søde frugter og grøntsager, men også sætter pris på smag med lidt saft og kraft i. Han havde medbragt smagstallerkner til os, som blandt andet indeholdt flere forskellige kåltyper, toppen af en jordskokkeplante samt en spegepølsemad (!).

Efter frokosten, som ikke blot indeholdt ovenstående ‘madpakke’ men også smagsprøver på en lang række vine, oste og andre hapsere, var der fire hurtige indlæg af følgende spændende initiativer:

Københavns Fødevarefælleskab Haven
Fødevarebanken
Bybi
Invio – fra bord til jord

Her var jeg særlig begejstret for at høre om Fødevarebanken, som er et fantastisk initiativ. Bybi er nu også et charmerende projekt, og her var der mulighed for at smage produkterne bagefter samt købe et par glas. Jeg købte et stort og et lille.

De følgende timer var der mulighed for at deltage på tre forskellige workshops, og jeg tog med til dem alle. Der var både ‘Fotografi og food styling’ ved Carsten Kyster, ‘Køkkenteknik’ af Saida Benyahia, kok på Le Sommelier, og ‘Sanselig kommunikation’ af Katharina Thordis Raagaard. Det var dejligt, at der var mulighed for at blive delt op i mindre grupper og komme helt tæt på processen, når workshop-holderne forklarede de forskellige teknikker og vinkler, men for mit eget vedkommende var der ikke så meget nyt i det. Jeg syntes dog, at workshoppen om sanselig kommunikation havde flere gode pointer.

Der var atter tid til minglen inden aftensmaden, hvor der både var mulighed for at få lidt at drikke samt høre livemusik af violinisten Alexander Kraglund og guitaristen Jacob Fischer. Folk var ved at komme i feststemning, og vi kom da også ind til festopdækkede borde med stearinlys som primære lyskilde. Af samme grund blev billederne fra middagen heller ikke særlig tydelige, men det var heller ikke så vigtigt, for vi havde travlt med at sludre, skåle og nyde middagen og de danske vine, der blev serveret til. Som dessert var der et brag af et ostebord – 16 fremragende oste, hvor jeg smagte de fleste (undtagen de to-tre mest brutale), og det var også her, at de lækre danske kirsebærvine fra Frederiksdal kom på bordet. De var så langt fra det billige sprøjt, som en del nok har drukket sig fulde i, dengang de var teenagere…

Da viserne havde passeret midnat, fik jeg en besked fra gemalen om, at hvis jeg ville have et lift hjem, så var det på tide at takke af fra festen, og efter at have sagt farvel snuppede jeg en goodiebag under armen og susede af sted – mæt både fysisk, mentalt og socialt efter et par skønne dage sammen med en masse fantastiske mennesker.

Jeg har lavet et album på Facebook, hvis du vil se flere billeder fra dagen.

Fredagshygge med madbloggere

Det har været en spændende weekend med masser af oplevelser i selskab med søde, sjove, hyggelige og inspirerende mennesker!

Fredag aften var jeg Mad+Mediers årlige konference, som foregik på Costum House. Her var der først og fremmest mulighed for at mingle, mens vi nød lidt forskellige hapsere med dejlige vine til, og det var skønt, at der var plads til at socialisere, for der skulle både hilses på gamle kendinge og stiftes nye bekendtskaber.

Aftenen bød også på to film. Den første var urpremieren på Rasmus Dinesens film Verdens Bedste Kok, der handler om Rasmus Kofoed, som vandt ved kokkekonkurrencen Bocuse d’Or i starten af året. Filmen var ikke 100% færdigredigeret, men det var spændende at se, hvordan de havde vinklet den. Der er premiere på filmen senere på året.

Den anden film var stadig på idéplan, og derfor kan jeg ikke fortælle mere om den her. Her så vi første råklip og kunne bagefter byde ind med ideer til at udvikle konceptet.

Konferencen fortsatte lørdag med endnu flere spændende indlæg – mere om dette i morgen, når jeg har mere tid til at kigge billedmaterialet igennem. I første omgang tusind tak til arrangører og deltagere for at være med til at skabe et så hyggeligt og interessant arrangement!

Madbloggerne på Bedre Byggeskik

Efter besøget i Kageriget og afhentningen af goodiebags gik turen til Bedre Byggeskik, hvor vi skulle spise aftensmad. Vi trådte ind i en hyggelig restaurant, som mest mindede om en ældre dagligstue i lyse farver og med lidt nostalgisk mormorstil.

Jeg blev kapret af den skønne MissMuffin og sad sammen med hende, Coco & Co, Linebine, Bitten og LaTascha i den ene ende af et af bordene. Det blev ret festligt, og snakken gik lystigt!

Inden middagen fik vi tilbudt at købe en ‘kør-selv-hjem-vinmenu’, hvor der var mindre vin i hvert glas, men også muligt at smage vinen til hver ret. Det syntes jeg lød ganske fornuftigt, så det valgte jeg. Jeg skulle ganske vist ikke køre bilen hjem, men en normal vinmenu med – i dette tilfælde – fem glas vin var også lidt meget, når hjemturen ville være på 2½ time! Det viste sig dog, at det var en gavmild fortolkning, for der var mere i glassene, end jeg havde forventet, og til 125 kr. var det et fund!

Første forret var: tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg samt yoghurt- og vanilje-hvidløgssne.

Flotte stykker lam, som gjorde sig godt med den let bitre salat og den bløde sne. Karsecremen smagte ikke af så meget, men pyntede og gav en cremet sammenhæng i retten. Nok min favorit blandt retterne den aften.

Vinen var en Johannishof Riesling Kabinett Trocken Berg Roseneck 2009 Rheingau, som var ok uden at gøre det store indtryk på mig.

Anden forret var pocheret perlehønebrust med kogte porrer, kul på porretoppe og vinaigrette på dansk æbleeddike, friterede kapers samt flæskesvær på perlehøneskindet.

Det var en spændende ret, hvor jeg især blev fascineret af de friterede kapers og den fine lille flæskesvær. De kogte porrer var meget saftige og dejlige, mens de forkullede porreblade var smukke men udelukkende smagte af kul og ikke bidrog til en samlet smag.

Vinen her til var en Kellerei Girlan Cuvée Bianco ‘448 s.l.m.‘ Vigneti delle Dolomiti 2009. En fin vin, men den husker jeg desværre ikke så godt.

Hovedretten kom på bordet og bestod af rosastegt oksefilet med krydderurtetop, lun waldorfsalat, tærte af selleri, braseret bladselleri, foie gras terrin og hjemmelavede rosiner. Hertil var der også tyttebær, okse glacé samt gode kartofler (det sidste er ikke med på billedet).

De hjemmelavede rosiner overraskede mig, for lige da jeg så dem, troede jeg, at det var oliven! Men de smagte rigtig godt og var det bedste ved retten. Som en del andre er jeg ikke så god til foie gras, og gennem tiden har jeg kun smagt en eller to versioner, som jeg kunne lide, og dette var desværre ikke en af disse. Den lille tærte med selleri var dekorativ, men jeg syntes ikke, at de hårde kugler af knoldselleri passede så godt ind – der havde det været bedre, hvis de var stegt i smør eller pureret. Tyttebærrene blev også lidt for sure til resten af retten, selvom jeg prøvede at kombinere dem med flere andre ting på tallerkenen, når jeg tog en mundfuld.

Til gengæld var vinen til retten et hit. Det var en Dom. St.-Pierre Côtes-du-Rhône 2009 Frankrig med en druesammensætning af Grenache, Syrah. En virkelig fyldig og lækker vin, som smagte fantastisk og sagtens kunne nydes uden mad til. Den overvejer jeg at gå på jagt efter, for den kunne jeg virkelig godt lide.

Den fjerde ret var selvfølgelig en ost – nærmere bestemt en blåskimmelost med romsyltede solbær, solbærcoullis, pærer og pæremarmelade samt sprødt rugbrød.

Jeg kan godt lide blåskimmeloste i pasta- og pizzaretter samt som sauce, men i rå form er jeg noget mere forsigtig, og her var stykket for stort til, at jeg kunne spise op, da jeg løb tør for tilbehør. De fleste omkring mig levnede også af denne ret, og det havde været bedre, hvis der havde været flere små stykker ost, så det var lettere at ramme noget, som folk kunne lide.

Til osten fik vi en portvin fra Portugal – Maynard’s Colheita 1999. Igen en skøn sag og den bedste portvin, jeg har smagt. Det siger måske ikke så meget, da det mest er de billige og letbenede typer, jeg har prøvet indtil nu, men bestemt en portvin, jeg godt kunne finde på at nyde igen en anden gang.

Desserten bestod af tre dele, som blev serveret hver for sig. Den første var æblekugler i æblemostsirup, vaniljeyoghurt og sprød nougat. En pæn dessert men hvor der var tænkt mere over udseende end funktionalitet. Det var svært at få desserten ud af glasset, da siruppen fik æblestykkerne til at klistre sammen, og den var ikke så elegant at spise.

Anden dessert var dog lykkedes noget bedre. Her fik vi en æblesorbet med vaniljevodka og brombær- samt æblekugler. Sorbeten var let og frisk og gjorde sig godt med vodkaen og brombærrene. Igen en ret sød dessert, som dog fik noget modspil fra brombærrene.

Den sidste del var en lille flaske æblemost, som var en god afslutning på to meget søde desserter.

Som dessertvin fik vi Montecristo Moscatel Blanco Dulce Navarra 2009, og for tredje gang blev jeg imponeret over, hvor god vinen var. Absolut en lækker dessertvin og ikke så hvinende sød, som den slags ellers godt kan være.

Der var en fin og høflig betjening, og lydforholdene var bestemt over gennemsnittet, hvilket var med til at give gode rammer for en hyggelig aften. Vinmenuen var jeg som sagt imponeret af, mens der var flere af retterne, hvor jeg ikke var enig i ingrediens-sammensætningen, og hvor jeg ville have gået efter mere ‘trygge valg’ (her tænkes først og fremmest på foie gras og blåskimmelost, som begge er råvarer, mange mennesker ikke bryder sig om, og som en del af deltagerne heller ikke spiste). En udmærket middag, der desværre også indeholdt en række knapt så heldige valg fra køkkenet side og som derfor resulterer i tre stjerner.

Den var en rigtig dejlig aften, og jeg fik snakket meget med de andre ved bordet – og søreme om ikke også jeg vandt en ekstra goodiebag, da der blev trukket lod blandt en række præmier! Der var også et foredrag af Grower’s Cup, hvor jeg igen fik mulighed for at smage på kaffe. Her var jeg dog så mæt, at der kun blev nippet meget lidt, men det var spændende at høre om udviklingen af produktet, og jeg glæder mig over, at jeg nu har noget kvalitetskaffe i huset, som vi kan udsætte vores kaffedrikkende gæster for – glæder mig til at høre deres vurdering af smagen.

Pludselig var klokken blevet 23.15, og vi skulle hjem, og der var også ret stille i turen til Slagelse, hvor Himmelske Kager satte mig, Min Kage og mums af. Jeg fik et lift længere nordpå af mums, og så kunne jeg ellers slæbe mig ind – godt belæsset med goodiebags – kl. 01.45 derhjemme!

Tak til Newyorkerbyheart og LaTascha, som havde arrangeret det spændende og hyggelige træf, tak til sponsorerne for de mange spændende produkter og tak til de andre deltagere, som var mindst lige så søde, sjove og hyggelige, som jeg forventede :-)

Goodiebags!

Til madbloggertræffet i lørdags fik vi udleveret tre (!) goodiebags om eftermiddagen, og du kan se det meste af indholdet herover. Der mangler dog kølevarerne – dvs. et par forskellige slags juice samt oste fra Arla og Løgismose – for dem havde jeg puttet i køleskab med det samme.

Jeg var virkelig, virkelig glad for, at jeg havde fået lift både til og fra arrangementet, og det blev da heller ikke ‘bedre’ af, at jeg også vandt en ekstra goodiebag i løbet af aftenen! Jeg kan roligt sige, at vores lager er fyldt godt op igen, efter jeg ellers lige havde fået lidt plads i gemmerne :-)

Der var mange lækre ting imellem og flere, jeg ikke kendte i forvejen, så jeg glæder mig til at afprøve dem i den kommende tid. Allerede i går tog jeg hul på sagerne, da jeg var noget træt oven på madbloggertræf om lørdagen og chokoladefestival tidligere på dagen, så det blev til en gang klassisk mexicansk med en række produkter fra Santa Maria – lige hvad jeg trængte til den aften!

Madbloggertræf i Kageriget

I går var jeg til madbloggertræf i Jylland sammen med 25 andre glade og spændte madbloggere. Det var Newyorkerbyheart og LaTascha, der var de flittige arrangører, som havde skruet et spændende program sammen til os.

Jeg havde fået et lift af Himmelske kager og fulgtes også med Min Kage, mums samt Juliabsn, og vi havde en hyggelig køretur, hvor vi fik talt om mangt og meget.

Første punkt i programmet var besøg hos Kageriget, hvor konditoren Anita viste os en række tips og tricks til at dekorere en dåbskage samt hvordan man laver et brudepar. Det var ret imponerende, hvor hurtigt kun kunne trylle små fine figurer frem, og det var spændende at se, hvordan hun arbejdede.

Anita i gang med at glatte marcipan ud over dåbskagen
Den næsten færdige dåbskage – den mangler navnet samt en kant af røde hjerter
Det rigtige søde brudepar – jeg kan godt lide hendes stil

Herefter tog vi videre til Estrup Hovedgaard, hvor Anita afholder smagsaftener, og her blev vi præsenteret for fem lækre smagsprøver på de typer fyld, hun oftest laver til bryllupskager.

Fra venstre mod højre – Jamaica, Trippel, Sommer, Royal og Klassisk

Især de tre første imponerede, og i skrivende stund har jeg svært ved at udpege en klar favorit. I Jamaica er der mokkamousse, en creme af rom med hakket flødechokolade samt passionspuré på en luftig mandelbund, og det var dejlig og anderledes sammensætning, hvor passsionspureen gav et frisk pift iblandet den lidt tungere smag af mokka. Trippel lød allerede på papiret som en succes, og jeg kunne da heller ikke stå for den svampede chokoladekage, der var kombineret med hvid chokolademousse godt vendt med fed Haiti vanilje samt en mild skovbærcreme. Jeg var især positivt overrasket over vaniljen, der trådte så tydeligt igennem. Helt sikkert en vaniljetype, jeg må lege mere med på et tidspunkt.

Sommer bestod af jordbærmousse tilsmagt med lime samt en limemousse tilsmagt med vanilje og vendt med citruskandiserede hasselnøddebrud. En rigtig lækker og frisk kombination og skønt med nødderne, der gav lidt mere struktur.

Royal er lig det fyld, som kronprinsparret havde til deres bryllup, og det var lige en tand for sødt til mig. Her var der lys chokoladekonfektbund, lys chokolademousse samt fromage med jordbær/rabarberkompot samt en mandelbund øverst. Klassisk bestod af den traditionelle mørke chokolademousse kombineret med hindbærfromage.

Sammen med kagesmagningen holdt Dolce Gusto også et lille oplæg om kaffe. De havde taget en ny kaffemaskine med, hvor man bruger kapsler, og de havde en lang række smagsvarianter med. Nu er jeg ikke kaffedrikker, men jeg vil da gerne prøve noget nyt, så jeg bad om det mest milde, jeg kunne få. Jeg fik en Latte Macchiato, som bestemt var begyndervenlig, selvom første tår smagte en del af kaffe (!). Jeg vænnede mig dog hurtigt til smagen, som var sød og meget mild, og pludselig var koppen tom!

Vi skulle dog ikke ‘nøjes’ med kagestykkerne – Anita fandt også petit fours frem, som bestod af en meget lækker mandelbund samt meget mørk og luftig chokolademousse overtrykket med mørk chokolade og drysset med nødder. Meget lækre! Hun serverede også  luksustræstammer – mener de hed guldtræstammer – som lige var en tand bedre råvaremæssigt, end træstammer plejer at være – og så var de også penslet med guld.

Det mættede virkelig godt – det var tydeligvis ikke sparet på de gode råvarer – og det var helt ærgerligt at forlade kagebordet igen, når der stadig stod kager tilbage. Jeg kom dog i tanke om, at jeg skulle til chokoladefestival dagen efter, så jeg besindede mig.