Fem retters menu del 2: pulled beef, oste samt margaritamousse

Her er anden del af den fem retters menu, vi lavede i søndags. Jeg mente, at grill-benspændet skulle afrundes behørigt, og da jeg tidligere har lavet pulled pork, var det derfor tid til pulled beef. Da jeg var på indkøb to dage før, kunne jeg dog ikke få fingre i hverken oksefilet og oksetykkam, så jeg måtte bruge en livline og spurgte Klidmoster over sms, om oksebov også kunne bruges – det havde supermarkedet nemlig. Svaret var heldigvis positivt, så den kom med hjem og blev marineret.

Pulled beef
5-6 personer

1,1-1,2 kg oksebov
Marinade af 2 dl bbq-sauce og 3-4 spsk lakridssirup
1 øl (Rise Valnød)

Gnub kødet godt ind i marinaden og to dage før, at du vil spise den. Pak den godt ind i fryseposer og læg den i køleskabet i et ½-1 døgn. Pak den ud af plastikposerne og smid den på grillen, så den får ca. 10 minutter på hver side. Dette giver en fin skorpe og samtidig noget grillsmag til kødet. Vi har ikke en grill, som kan holde konstant temperatur så længe, som det normalt tager at lave pulled beef, så jeg fandt i stedet vores römertopf frem og lod den stå i ‘blød’ i vand i ti minutter. Derefter lagde jeg kødet i römertopfen og hældte en god halv- eller helkraftig øl ned til den – ikke en eller anden fesen pilsner. Låget blev lagt på römertopfen, og så kom den i ovnen, hvor temperaturen blev sat til 110 grader.

Jeg satte den i ovnen kl. 21.00 aftenen før, at den skulle spises, og jeg kunne næste formiddag se i øjnene, at jeg havde været lige vel pessimistisk på vores römertopfs vegne, for allerede kl. 10.00 nåede kødets kernetemperatur op på 97 grader – dvs. at kødet var færdigt! Nu skulle jeg først bruge det om aftenen, så jeg hældte noget af saften over kødet, lagde låget på igen og skruede temperaturen med til 100 grader. Derfor – hvis du sætter sådan et projekt over aftenen inden, kan du med fordel bruge det til frokost næste dag!

Kødet havde det dog fint, da vi skulle bruge det til aftensmaden, og var så mørt, at det faldt fra hinanden, bare vi blinkede til det. Samtidig var det utrolig velsmagende og overraskede positivt, for jeg troede faktisk ikke, det kunne komme på højde med pulled pork – men det kunne det!

Kødet blev vendt i lidt af saften, der var tilbage i römertopfen, og anrettet på savoykålblåde med et drys frisk timian og sammen med gulerodsskiver, kogt perlespelt vendt i ricotta samt en spidskålsalat vendt i bornholmsk sennep og med et drys mandelflager.

Ostefad

Inden desserten var der plads til et par ostehapsere. Her var jeg faktisk en anelse uhøflig, da jeg udmærket ved, at både gemalen samt den ene af gæsterne ikke bryder sig om ost, men da både min onkel rejsende Mac og jeg er ret vilde med ost, så har jeg en hemmelig mission om at vise de to herrer, at ost kan være ganske skønt.

Af samme grund var osteudvalget i den milde ende. Der var en knaldorange cheddar, en knaldrød tomatpesto-ost samt brændevinsknude-osten, som ikke smagte af brændevin – men havde en fin salt smag og mindede mere om en lidt blødere og mildere udgave af Prima Donna-osten.

Til ostene blev der serveret tynde kiks med spidskommen og et par andre krydderier samt timiankrydrede sorte oliven og portvinsmarinerede valnødder. Jeg blev heldigvis tilgivet af osteskeptikerne, da det viste sig, at ostene faldt i deres smag.

Margaritamousse
4 personer

rørsukker
æggehvide
4 blade husblas
150 g rørsukker
200 g creme fraiche
80 g flødeost
1 dl fløde
grøn pasta- eller frugtfarve
½ dl tequila
½ tsk Cointreau
1,25 dl friskpresset limesaft

Hæld æggehvide i én frokosttallerken og rørsukker i en anden. Tag hvert cocktailglas og dyp først glaskanten i æggehviden og derefter i rørsukkeret. Sørg for at rotere det et par gange i sukkeret, så det bliver godt fordelt på kanten. Stil glassene til side, så de kan tørre.

Læg husblassen i koldt vand i ti miutter. Pisk i mellemtiden rørsukker, creme fraiche, fløde og flødeost, indtil sukkeret er opløst, og massen bliver luftig. Tilsæt lidt grøn farve – her holdt jeg dog ikke tilbage, da jeg godt ville have en pangfarve – og pisk igen. Tilsæt tequila, Cointreau og limesaft.

Tag husblassen op af vandet og knug den let. Smelt den forsigtigt over et vandbad eller i mikrobølgeovnen og lad den køle en smule af. Tag lidt af den lysegrønne masse og rør den ud i husblassen og tilsæt derefter husblassen til resten af den grønne masse og rør grundigt. Fordel det i de fire cocktailglas og stil dem i køleskabet i 2-3 timer, så moussen stivner. Pynt med en paraply ved serveringen.

Note: Jeg lavede følgende ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, som jeg fandt i et lille desserthæfte, jeg har liggende: Jeg dyppede glaskanterne i æggehvide i stedet for vand, da sukkeret så sidder bedre fast. Samtidig justerede jeg mængderne i opskriften, så der blandt andet kom lidt mere tequila i, og så udelod jeg appelsinsaft og revet limeskal, som opskriften ellers også inkluderer. I den oprindelige opskrift skal man tilsyneladende også bruge fløde, men der er ikke angivet hvor meget, så her gættede jeg på en dl, og det fungerede fint i min udgave.

Det var en ret flot og festlig dessert, og så havde den en spændende syrlighed og sødme på samme tid. Meget frisk og med en tydelig tequilasmag, uden at den blev sprittet.

Bevis - cocktailen kan spises!

Treretters grillmenu – ærtesuppe med mynte, citronmelisse-kylling med ‘olivenpasta’ og salat – samt grillede smølfer

Grillkylling, stegte squashskiver, salat og pasta vendt i oliventapenade

I lørdags havde vi et vennepar på besøg, og da vejret artede sig ganske godt, skulle vi selvfølgelig grille. Forretten blev lavet i god tid inden besøget, da det var en kold ærtesuppe med mynte, mens hovedret og dessert fortrinsvist blev tilberedt på grillen.

Ærtesuppe
4 personer

et lille finthakket løg
lidt olie
400 g frosne ærter
5 dl grøntsagsbouillon
1 fed presset hvidløg
frisk mynte
salt og peber

Steg løget i olien ved middelvarme, indtil de er bløde. Tilsæt ærter og bouillon og bring det i kog. Lad det koge i ca. ti minutter, og blend det sammen med frisk mynte, salt og peber. Smag dig frem med mynten – tror jeg brugte et sted mellem 1 og 2 spsk. Sæt suppen til afkøling.

Når suppen serveres, kan du evt. drysse lidt brødcroutoner eller knuste crostini over, så der også er lidt at ‘bide i’.

Note: En dejlig frisk sommersuppe, som herrerne (aka suppeskeptikerne) ikke var så begejstrede for. Vi andre nød den dog ;-)

Citronmelisse-kylling på grill
4 personer

4 kyllingebryster
citronmelisseeddike
olivenolie
salt
frisk citronmelisse, hakket

Dryp kyllingebrysterne med citronmelisseeddike – evt. en halv time før stegningen. Smør kyllingebrysterne med lidt olivenolie og drys salt og frisk citronmelisse på, inden de ryger på grillen.

Olivenpasta
4 personer

kog pasta til fire personer
1 glas grillede oliven
citronsaft
salt

Blend de grillede oliven med lidt af olien fra samme glas (resten af olien kan du gemme i køleskabet og bruge som salatdressing) og smag til med citronsaft og salt.

Salat med gulerødder og tørret pomelo

fintsnittet romainesalat
gulerodsstrimler
tørrede pomelotern
sorte sesamfrø
en lille smule olivenolie
en lille smule citronsaft

Bland ingredienserne sammen.

 
Note: Hovedretten faldt i alles smag, selvom de tørrede pomelotern godt nok var noget spøjse. Jeg fandt dem i supermarkedet, hvor de blev anbefalet til salater, men jeg må nu indrømme, at de nok ikke kommer blandt mine favoritingredienser til salat. Sjovt var det dog at prøve. Kylling kan næsten ikke gå galt på grill, og denne var da også både frisk og saftig, så har du ikke prøvet at grille kylling, bør du bestemt prøve det. Der var ikke det store behov for dressing eller sauce til maden, da pastaen var ret cremet med den oliventapenade, den var vendt i – også en fin variation i stedet for bare at servere pastaen straight.

I fredags fik jeg en pose skumfidus-smølfer tilsendt af Min Kage, og de kom straks til at indgå i lørdagens aftensmad – jeg kan jo ikke have grill-benspænd uden at grille smølfer! De kan så vidt jeg ved ikke købes herhjemme, men skal du til Spanien, kan du være heldig at finde dem der.

Grillede smølfer med nektariner samt anis- og fennikelfrø

skumfidus-smølfer
fire nektariner
1 tsk anisfrø
1 tsk fennikelfrø

Skær nektarinerne i både og læg dem i et lille foliefad. Rist anisfrø kort på en pande og drys over. Rist derefter fennikelfrø på en pande og giv dem i en tur i morderen morteren. Drys dem over fersknerne og læg til sidst et lag smølfer på. Sæt fadet på grillen, læg låget på og giv dem 10-15 minutter.

Note: En ok dessert, men jeg savnede lidt af den dybde, som bærcrumblen havde. Der er dog ingen tvivl om, at det er en fornøjelse at grille smølfer – muærhæhæ!

Entrecote med lakridssirup, grillede løg og frisk salat

Jeg er lidt bagud med opdateringerne fra sidste uge på grund af blogflytningen, men jeg vil sørge for at få afrundet sidste måneds benspænd i løbet af de næste dage, så jeg kan komme i gang med denne måneds udfordring.

I sidste uge fandt jeg en pakke entrecotes på tilbud, og da de havde en meget flot fedtmarmorering, kunne jeg ikke dy mig og købte dem med hjem, så vi kunne få dem til frokost. Ja, der skal være plads til lidt forkælelse her i ferien. De blev begge smurt med et godt lag lakridssirup (fra Bülow), drysset med en smule salt og derefter smidt på grillen, hvor de fik et par minutter på hver side. Inden da havde jeg pakket rødløg ind i stanniol, så kun toppen stak lidt ud, og de blev grillet i 15-20 minutter.

Entrecotes og løg blev serveret sammen med en klat god mayonnaise samt en salat bestående af fintsnittet romainesalat, lakridstagetes, citronmelisseeddike, sorte oliven og et drys kornblomster.

Smuk og lækker sommermad, der kun kan anbefales. Lakridssiruppen var ikke så gennemtrængende i smagen, men gav alligevel kødet lidt kant med en lidt dybere og sødmefuld eftersmag.

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

I går havde vi gæster, og med sol på terrrassen blev vi selvfølgelig nødt til at grille. Gemalen og jeg var i Kvickly om formiddagen, men  her var kødudvalget ærlig talt noget sølle. Til sidst tog vi en pakke meget tyndtskårne koteletter, som jeg så valgte både at marinere og lægge sammen om noget fyld.

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter
5 personer

10 tyndtskårne koteletter
1½ dl olivenolie
1 dåse tomatkoncentrat (på 140 g)
2 stk friske hot cayennepebre, hakkede
2 spsk røget paprika
2 spsk mørk farin
2 pakker bacon
2 tomater, skåret i skiver
gorgonzola
friske basilikumblade

Marinaden røres af olivenolie, tomatkoncentrat, cayennepebre, røget paprika og mørk farin, og koteletterne vendes godt i dem. Dæk koteletterne til og stil dem i køleskabet i 3-4 timer. Lige inden, de skal bruges, lægges de sammen om to tomatskiver, 1-2 tsk gorgonzola samt lidt basilikumblade. Brug tre baconskiver til at vikle om koteletterne og luk koteletterne helt til med tandstikkere. Steg koteletterne på indirekte varme på grillen.

Note: Marinaden blev ikke voldsomt stærk, så du kan godt skrue op for chilimængden, hvis du gerne vil have en hot oplevelse. Jeg var ret vild med kombinationen af marinaden og fyldet, der begge gik godt med svinekødet. Koteletterne blev serveret sammen med kogte danske kartofler samt en salat bestående af romainesalat, friske majskorn og friske ærter, agurketern samt en frisk æble-balsamicodressing, som vi købte i Barcelona.

Inden aftensmaden var der dog også tid til en drink i solen, så jeg opfandt denne søde drink.

Summertime
1 person

1 dl mangojuice
½ dl bananlikør
1 spsk Rose’s Lemon
isterninger
sugerør og pynt

Bland mangojuice, bananlikør og Rose’s Lemon i et højt glas. Fyld op med isterninger og pynt med sugerør og andre sjove ting.

Note: Drinken er rimelig sød, men Rose’s Lemon giver lidt modspil, og du kan selvfølgelig bruge mere af denne (eller friskpresset limesaft), hvis du vil justere drinkens sødme.

Grillede foreller med rødbedecreme og bulgur

Månedens benspænd skal naturligvis også byde på fisk, for det er nemlig noget, mange glemmer at smide på grillen, selvom det er mindst lige så let som at stege pølser. Vi købte to fine foreller på torvedagen i lørdags, da vi havde overstået osteindkøbene, og fiskene røg på grillen om aftenen. Jeg havde planer om at lave en salat med stribede rødbeder i, men de kære knolde var desværre en anelse for blege og jomfruelige i det, så jeg endte med at bruge et par skiver til pynt og resten i en rødbedecreme.

Disse foreller var renset for indvolde, så dem skulle jeg blot skylle i koldt vand. Jeg smurte dem med lidt tangolie (rapsolie kan også sagtens bruges) og dryppet med citronsaft, og så puttede jeg citronskiver ind i fiskene sammen med lidt blade fra en lakridstagetes. De fik en tur på grillen i 10-15 minutter, mens låget var på, indtil de var møre.

Fiskene blev serveret direkte på spisetallerken – det ser tilpas råt og back-to-nature-agtigt ud, hvilket tiltaler mig, men du kan selvfølgelig sagtens pille skindet af, inden du smider dem på spisebordet.

Fiskene blev som sagt serveret sammen med en rødbedecreme, der bestod af to stribede rødbeder skåret i små tern – blandet med 4 spsk creme fraiche, et par tsk ravigottesauce samt salt og peber. Resten af tallerkenen bestod af fintsnittet romainesalat, kogt bulgur og små kviste salturt.

Efter aftensmaden susede vi i biffen for at se den sidste Harry Potter-film – Harry Potter og Dødsregalierne, del 2 – og det var både en dejlig og en vemodig oplevelse. Filmen havde både kampscener, der gav mig flashback til Lord of the Rings 2, men også tragiske og sørgelige stunder, og jeg gik derfra med en klump i halsen. Det var en fin afslutning, og der var fantastiske scener både visuelt og følelsesmæssigt, og så gør det knapt så meget, at filmen ikke altid havde den rytme og flow, som jeg ønskede. Jeg vil savne Hogwarts, men så er det jo godt, at det altid er muligt at finde bøgerne og filmene frem igen.

Blodrød forfriskning og grillede grøntsager

 I søndags have vi flittige havehjælpere på besøg – nemlig svigerforældrene, som var så søde at give en hånd med, da haven fik en ordentlig omgang. Jeg sørgede for frokosten, hvor vi (selvfølgelig) grillede og derefter sluttede af med ovenstående drink.

 Drinken er ret simpel. Den består først og fremmest af blodappelsinsaft, som jeg købte i SuperBest, da jeg ikke kunne stå for den smukke farve og samtidig var ret interesseret i at vide, hvordan saften smagte. Saften i sig selv har en ret intens smag. Den er både ret sød og syrlig på samme tid, så du behøver ikke at putte så mange andre ting i drinksglasset. Jeg valgte at tage noget frisk mynte og hakke det, inden det fik en tur i morteren sammen med lidt rørsukker, så smagen rigtig kunne komme frem i myntebladene. Derefter blev de blandet med blodappelsinsaften, lidt Cointreau samt isterninger. Meget frisk og sød drink, som smagsmæssigt mætter ret godt.

Maden bestod af et grøntsagsfad med alt godt fra køleskabet. Der blev virkelig udnyttet rester og grøntsager, der var begyndt at hænge med næbbet (!). Desuden stegte vi tykke skiver af røget bacon, og så var der selvfølgelig en frisk salat til – denne bestod af salatblade, agurke- og avokadotern samt lidt citronmelisse-eddike.

Grillet grøntsagsfad
4-5 personer

5 kartofler i små tern
et par tsk sød bornholmsk sennep
250 g brune champignoner
1 aubergine
2 små rødløg
1 løg
1 bøtte ricotta
friske basilikumblade
2 håndfulde cherrytomater, halverede
olivenolie
salt og peber

Kartoffelternene vendes i sennep og hældes i en foliefadet beregnet til grillning. Resten af grøntsagerne – undtagen tomaterne – ordnes og skæres i tern. Hæld halvdelen ud i fadet og fordel så ricottaen ud over dem. Hæld resten af grøntsagternene over. Drys friske basilikumblade over og læg dernæst tomaterne på. Slut af med lidt olivenolie samt salt og peber. Stil fadet på den varme grill og læg låget på (jep, du skal bruge kuglegrill). Lad det passe sig selv i 15-20 minutter, indtil grøntsagerne er møre.

Note: Grøntsagsfad er både en rigtig god måde at få mere og andet end kød, når du griller, og så kan det – som i dette tilfælde – være en god mulighed til at få ryddet op i grøntsagerne og udnytte de sidste rester. Du kan selvfølgelig variere fadets indhold i det uendelige.

Langtidsstegte bøffer a la Heston

Hovedretten i lørdags var langtidsstegte bøffer i bedste Heston Blumenthal-stil. Nåja – vi fik også kartofler, salat og hjemmerørt dressing til, men nu var det kødet, der havde hovedrollen i denne ret!

Jeg har før nævnt, at vi er ret betagede af Heston her i huset, og vi har nydt at se en del af hans tv-shows. Da vi i sin tid så et afsnit, hvor han langtidsstegte noget oksekød, inden han smed det på grillen, besluttede vi os for, at det ville vi også gøre, så i fredags købte vi et godt stykke ribeye hos slagteren og smuttede derefter hjem for at starte tilberedningen.

Kødet blev smidt på en rist + fad, inden vi fandt flammekasteren frem og ristede kødets overflade. Da kødet skal langtidssteges ved ret lav temperatur, er dette en metode til at dræbe bakterierne på overfladen, så de ikke får alt for gode ideer inde i ovnen.

Kødet blev derefter lagt i et fad og sat i ovnen ved 55 grader. Ovne kan godt svinge i temperatur, så vi lagde et termometer ind i ovnen for at følge med i, at temperaturen ikke blev for lav. Den skal være på mindst 50 grader, og vores ovn lå konstant på 53 grader, så det passede fint.

Kødet fik et sted mellem 20 og 21 timer, indtil gemalen ikke kunne vente længere, og vi tog det ud for at smide det på grillen.

Kødet blev skåret i et par store bøffer. Det var mere mørt inde i, end vi havde ventet, men stadig meget rødt og saftigt. Bøfferne fik et skud salt og peber og derefter meget kort tid på grillen, og så blev de serveret.

Bøfferne blev serveret – og de smagte godt, men omvendt blev vi ikke blæst omkuld. Vi ærgrede os lidt over, at vi ikke havde gemt et råt stykke af samme kødudskæring, som vi kunne have stegt på grillen og sammenlignet med det langtidsstegte. Vi diskuterede nemlig, om den dejlige bøf primært skyldtes, at vi havde brugt godt kød fra slagteren, eller om det var langtidsstegningens fortjeneste. Ved billigere kød er langtidsstegning en tydelig fordel, mens det her var mere tvivlsomt, om vi havde behøvet det. Men jeg vil prøve metoden igen en anden gang, når vi skal have bøffer, så vi kan lave en bedre sammenligning. Og nej, det er selvfølgelig ikke en undskyldning for at få en god bøf igen… kun lidt…