Sneakpeak fra chokoladeaften

chokoladeI onsdags var jeg sammen med seks andre madbloggere til et hyggeligt chokoladearrangement, som Anthon Berg stod for. Anledningen var en kommende relancering af klassikeren Guldæsken, og i den forbindelse skal der udvikles et par nye stykker chokolade – blandt andet et hvidt stykke chokolade, som var aftenens udfordring. Alle deltagere fik mulighed for at slå sig løs med rå mængder af tempereret chokolade (se lige den ‘lykkebrønd’ herover :) ) samt alskens nødder, olier, tørrede bær osv., som man kunne have lyst til at komme i et stykke konfekt. Der var nogle få krav til chokoladestykket – det skulle overtrækkes med hvid chokolade, fyldet måtte ikke være flydende, det skulle passe til Guldæsken, og vi havde knapt tre timer til det!

chokolademasse Jeg havde joket lidt med, at jeg selvfølgelig skulle lave et stykke med citron, da det er en af mine yndlingsingredienser i søde sager, og øh… det var da også sådan, det endte. Jeg lavede en hvid chokoladetrøffel med citronolie og ristede, hakkede kokosflager.

chokolader3Chokoladestykkerne blev først dyppet i mørk chokolade, og da det var størknet, blev de dyppet i den hvide chokolade, inden de blev pyntet – i mit tilfælde med lidt ristede, hakkede kokosflager.

chokolader4Det gik ret stærkt, og vi arbejdede i et industrikøkken, hvilket var lidt mere udfordrende, end jeg havde forestillet mig (det var ind imellem svært at finde de rigtige redskaber, så det meste blev lavet på slump og med andre redskaber end ellers). Stykkerne blev derfor også lidt mere casual end jeg først havde planlagt. Men det var en ret sjov udfordring, og det var også en rigtig hyggelig oplevelse, hvor der også var tid til at pjatte lidt med de andre madbloggere, selvom vi havde travlt.

Overordnet var jeg nogenlunde tilfreds med resultatet, men til en anden gang ville jeg nok putte lidt mindre citronolie i og til gengæld bruge flere kokosflager, så fyldet ville blive mere sprødt.

chokolader5Her er alle chokoladerne linet op. Folk havde valgt ret forskellige smage – lige fra mandelnougat med crunchy karamel og lakridsgranulat til indkogt champagne med amerana kirsebær samt feuilletinesbund med jordbær/balsamico ganache. Jeg har smagt flere af dem, og de er virkelig gode!

Chokolademiddag hos Numéro 64

brødTidligere på ugen var vi til fem retters chokolademiddag hos Numéro 64. Anledningen var gemalen nys overståede fødselsdag, hvor en af gaverne fra mig var denne middag. Selvfølgelig underforstået at han tog mig med.

Det var Cofoco og Chokoladeselskabet, der stod bag dette arrangement, og anledningen var selvfølgelig Wondercool, der har kørt hele februar måned.

Vi ankom kl. 18, og efter 20-25 minutter fik vi endelig de første drikkevarer. Jeg havde bestilt vinmenu, og gemalen havde valgt vand. Så kunne han smage lidt af hver vin, og jeg slap for at drikke fem hele glas vin – noget, der er lige lovlig hardcore på en hverdag, når man som jeg ikke er vant til at drikke større mængder alkohol.

Efter yderligere noget ventetid kom der en lille tallerken med brød og smør. På det tidspunkt var vi efterhånden blevet ret sultne, eftersom vi havde sparet appetit op til aftenens arrangement. Der gik dog yderligere lidt tid, inden forretten kom.

jomfruhummerForretten var denne smukke servering med jomfruhummersuppe tilsat Valrhonas hvide chokolade, Ivoire, samt en jomfruhummer, fild og små tern af æbler. Suppen var lækker og cremet, men smagte ikke rigtig af chokolade. Det var på den ene side lidt ærgerligt, når nu det var en chokolademiddag, men på den anden side kunne det let være endt ret kvalmt. Æblerne sørgede for en god syrlighed, så serveringen ikke for blød og fed, og forretten var i det hele taget ganske vellykket.

anderetEfter forretten måtte vi vente et godt stykke tid – ja, faktisk temmelig længe, før der atter skete noget. Flere af de par, som kom efter os, nåede at overhale hos mht. at få hovedretten serveret, og den blev da også først sat foran os kl. 19.45 – en time og tre kvarter efter, at vi var ankommet til restauranten. Det var desværre ret tydeligt, at stedet kun bruges til særlige arrangementer, for der manglede noget rutine og overblik til arrangementet.

Men som sagt – hovedretten blev serveret, og den bestod af et meget stort stykke stegt and toppet med and (vist nok anderilette), som var lagt oven på en sauce lavet på blandt andet Valrhonas Guanaja. Til anden var der en cremet kartoffelmos, som var pyntet med kartoffelchips – ret spøjs idé, men det virkede udmærket.

foiegras med dukkahSammen med anderetten var der også en lille servering med et stykke foie gras, en ultratynd skive rødbede samt dukkah lavet på hakkede nødder og kakaobønner. Det var en ret spændende og velfungerende kombination, for i sig selv er foie gras meget fed og voldsom, men her var dukkahen et knasende sprødt supplement, som gjorde det noget lettere at sluge den fede servering (nej, jeg er ikke så vild med foie gras i det hele taget).

Den stegte and var også meget lækker, men stykket var desværre alt for stort i forhold til, at den indgik i en fem retters menu. And er jo en ret fed spise, så det mætter også temmelig meget, så man kunne med fordel have lavet portionen halvt så stor.

Igen var chokoladen lige lovlig anonym. Jeg kunne ikke rigtig smage den i saucen, og for min skyld måtte den godt have været mere fremtrædende. Derfor var det godt, at den var så tydelig i dukkahen.

første dessertNu skulle vi i gang med desserterne. Den første kom meget hurtig efter hovedretten, og den smukke servering bestod af en fuldfed skyr, der var kombineret med blød og nærmest ubagt chokoladekage lavet på Valrhona Manjari, store blåbær, nødder og karameliserede og friturestegt rosmarin. Hold op hvor var den god! Gemalen proklamerede, at sådan en portion kunne han godt spise hver morgen, hvis det skulle være, og jeg var tilbøjelig til at give ham ret, for det var en skøn kombination. Jeg var især betaget af rosmarinen, som slet ikke var så parfumeret, som frisk rosmarin kan være. I stedet var den sprød og elegant. Meget fint udtænkt.

anden dessertNæste dessert var denne sag, som blev serveret på denne underspillede måde – i bunden af en ret anonym dåse! Her skjulte sig chokoladekagesmulder lavet på Valrhona Taïnori, der lå på en bananis, og med i serveringen var der også lavendel og olivenolie! Jeg kan dog desværre ikke huske, hvordan de to ingredienser indgik i retten.

Det var en ret sød og tung servering. Kagen var ret indbydende og smeltede på tungen, men lagde sig også tungt i maven, og den søde, cremede is gjorde også sit til, at mætheden for alvor begyndte at melde sig. Ligesom med hovedretten var denne servering også lige lovlig stor, når den skulle være del i en fem retters menu. Som afslutning på en tre retters menu havde den størrelsesmæssigt fungeret bedre.

Jeg savnede lidt sprødhed og et frisk pift til retten (for eksempel lidt friske krydderurter eller lidt mere syre), for den blev lige lovlig sød og blød til min smag.

Den sidste dessert må I tænke jer til, for den fik jeg desværre ikke taget et billede af. Den bestod ellers af en meget smuk – og stor – kugle hindbæris, der var næsten helt dækket af chokoladeskum lavet på Valrhonas Ivoire og drysset med lakridspulver.

Hindbærisen havde en tydelig, sommerlig smag af hindbær, men serveringen var atter alt for stor, og jeg endte med at måtte give fortabt undervejs og sende over halvdelen af desserten over til gemalen, som gjorde kål på det sidste. Desserten var sådan set udmærket, men konsistensen var meget lig den banan-dessert, vi lige havde fået. Det havde ellers været dejligt at kunne slutte af med en lille, elegant dessert, men denne var for stor i forhold til, at den var punktummet på en fem retters menu – vel at mærke en menu, hvor der var tre desserter!

Konceptet med en chokolademiddag er jo besnærende, og der var en lang række gode ideer og lækre detaljer undervejs, men desværre druknede flere af dem lidt i de alt for store portioner, og tendensen til (for) bløde desserter, der godt kunne have fået lidt mere sprødt og syrligt tilbehør. Samtidig var betjeningen lovlig uorganiseret, og tjenernes viden om vinen temmelig mangelfuld. Jeg spurgte, om jeg kunne få en seddel med vinenes navne efter middagen, og det sagde tjeneren ja til. Den glemte hun dog at skrive, og da jeg var ret træt, da vi skulle gå, glemte jeg at minde hende om det. Lidt ærgerligt, når nu flere af vinene faktisk var ganske gode. Især den søde vin, vi fik til den første dessert, var en jeg gerne ville smage igen.

Men en hyggelig aften med masser af god chokolade – og i øvrigt i selskab med et vennepar, som vi stødte på ved et tilfælde i restauranten, og som heldigvis endte med at få bord ved siden af os. Så kunne de lange pauser også fyldes ud med (mere) snak om mad og andre hyggelige emner.

Whiskysmagning på The Union

I tirsdags var jeg – og en række andre bloggere – på besøg på The Union for at deltage i en workshop arrangeret af Ballantine’s. Whiskyproducenten har netop lanceret Ballantine’s Christmas Reserve – en whisky, der smager af jul med fine noter af rosiner og appelsiner.

Vi nød en lækker velkomstdrink, mens bartenderen Geoffrey og whiskyeksperten Peter gennemgik eftermiddagens program, og derefter blev vi opdelt i to hold, som skulle på hver sin workshop.

Mit hold startede med at lave drinks – selvfølgelig med Ballantine’s Christmas Reserve – og første drink var denne smukke mørkeorange sag – The Clementine Bauble. Geoffrey var god til at forklare undervejs, og jeg fandt for eksempel ud af, at man skal bruge rigelig – som i riiiiiigelig – med is, når du skal shake en cocktail. Ikke noget med blot at bruge et par enkelte isterninger, nej shakeren skal fyldes helt med is.

Jeg fik selv mulighed for at lave en Golden Saffron Martini – og øh, der var ‘nogen’, der fik drukket af mit glas, inden jeg fik taget et billede… Men en herlig sag med blandt andet hasselnøddelikør og piskefløde.

Som afrunding på cocktaildelen fik vi en specialitet fra baren, nemlig en Pinky. Når man smager sådan en cocktail, så forstår jeg pludselig, hvorfor folk går på cocktailbarer. Hold op hvor var den god! Sådan en må jeg lave igen på et tidspunkt… eller måske twiste den lidt, så den kan passe til månedens benspænd

Anden del af workshoppen foregik på førstesalen, hvor Peter Kjær fortalte os om den skotske whiskyproduktion, hvilket selvfølgelig også blev suppleret af en smagning – i dette tilfælde de fire Ballantine’s whiskyer, som kan købes på det danske marked.

Den almindelige Ballantine’s – Ballantine’s Finest – sagde mig ikke så meget. Den er lidt for skarp og bitter i smagen. Den 12-årige var til gengæld langt mere behagelig og rund. Stadigvæk en lidt ung whisky, men absolut lettere at gå til.

Den 17-årige whisky var dog nok min favorit. En gylden og nuanceret whisky med sødme og en anelse røg, uden at den dog blev tung og røget som en maltwhisky. Og så var der selvfølgelig også Ballantine’s Christmas Reserve, der skilte sig ud ved at have et fint strejf af julesmag (i form af rosiner og appelsiner) og samtidig en ganske behagelig sødme, der gør den let at nippe til i ren udgave.

Som afslutning smagte vi en række kanapeer – selvfølgelig også tilsat whisky, og derefter var det tid til at mingle lidt, inden turen gik hjemad – med en flaske whisky og andet godt under armen. Mon ikke jeg får tid til at mikse et par cocktails i løbet af december?

Leg med krydderier

Lige inden jeg tog til London, var jeg til en hyggelig aften hos Urtekram sammen med en række andre madbloggere.Vi var inviteret til at høre lidt om deres krydderier og krydderiblandinger og så ellers eksperimentere med at sætte krydderier sammen på nye og spændende måder. Der var sat mange skåle frem med de forskellige krydderier, som de sælger, og så var det bare om at kaste sig over det. De var dejligt at se, at der også var lidt anderledes og ‘uvante’ ting såsom pulveriseret purløg og morgenfruer – ikke just krydderurter, som du ellers er vant til at se på krydderihylderne.

Vi blev opfordret til at slå os løs med krydderierne, men jeg tænkte, at det var en god idé at smage lidt på dem først. Krydderier kan variere en del i smag fra mærke til mærke, så det er altid godt lige at prøvesmage det, inden du bruger det i maden. Herover kan du se en lille skål med smagsprøver, jeg havde samlet mig – jeg var for eksempel ret spændt på purløgspulveret, for det var der delte meninger om, men jeg kunne nu godt lide det – der var et snert af græsgrøn friskhed over det.

Jeg fik lavet to forskellige krydderiblandinger – den ene blev en frisk blanding med blandt andet citrongræspulver og purløgspulver, som jeg prøvede på fisk. En udmærket blanding, som dog liiiige manglede det sidste pift. Tror jeg kan få det frem med lidt citronsaft, så det vil jeg prøve på et tidspunkt.

Min yndlingsblanding var dog denne Liquorize Love, som jeg døbte den. En lakridsblanding med blandt andet kanel, vaniljepulver, sukker… og et par hemmelige ingredienser. Kan være jeg skal finde opskriften frem på blandingen, når jeg på et tidspunkt bruger den i en ret. Jeg talte med Morten – en af grydeskeerne – om blandt andet at bruge den til at drysse på risengrød, og det er der jo snart sæson for!

Personligt elsker jeg at lege med krydderier i maden – jeg har bare ikke fået dyrket det så meget på det sidste, men det må jeg snart genoptage, og her i de kolde måneder er det ekstra oplagt at bruge lidt krydderimagi i maden, for her må der gerne komme ekstra pondus i smagen, når der blandt andet laves simremad.

Hvad med dig – er du glad for at eksperimentere med krydderier i maden, eller holder du dig altid til favorit-krydderierne?

Madarrangementer i august og september

Friskpresset æblemost mmm…

August og september er så proppet med spændende madarrangementer landet over, at du virkelig skal gøre dig umage for at undgå dem! Jeg har samlet en liste over dem, jeg har hørt om de seneste par måneder, men kan du komme i tanke om flere, så sig endelig til. Her er gode muligheder for at smage en masse lokalt dyrkede/producerede råvarer og produkter og tale med den ildsjæl, der selv har lagt en masse tid og kræfter i fremtrylle produktet.

Læg mærke til, at der allerede i denne weekend er flere arrangementer, så grib nærmeste ligesindede madøre, stik kniv og gaffel i lommen og sus af sted! Bon appetit.

August
Alle lørdage i august og september er der økologisk markedsdag i Valby

2.-4. Hirtshals Fiskefestival

4. Læsø Jomfruhummerfestival

11., 18. og 25. Italiensk marked i København

12. Bliv klogere på madspild i Aarhus

12. Hybenfestival i Søndervig

19. Restaurant Day i hele landet

24.-2. september Copenhagen Cooking

24.-25. Skagen Kvalitetsfødevaremesse

25.-26. Københavns Kagefestival

25.-26. Kulinarisk Fødevaremarked i Ringkøbing

30. Økologisk markedsdag i København

September
1. Fiskefestival i Kerteminde

1.-2. Økologiske høstmarkeder i hele landet

1.-2. Mad & Brødfestival på Als

7.-9. Food Festival i Aarhus

8.-9. Fynske Fristelser i Faaborg

17.-23. Krondyrfestival, Sydvestjylland

Kulinarisk Sydfyn

I dag susede gemalen og jeg over vandet for at besøge et af de helt store madarrangementer på Fyn – nemlig Kulinarisk Sydfyn, som er et stort fødevaremarked med masser af sydfynske specialiteter – og enkelte importerede. I år er det 11. år, at markedet afholdes, og det var også så stort, at vi slet ikke kunne nå at smage alt. Vi mødtes med Klidmoster, der allerede var ankommet dagen før, så hun trak også et par tips frem undervejs, og det var perfekt, for der var meget at se og smage.

De fleste boder stod heldigvis udenfor, og selvom det selvfølgelig betød, at vi blev temmelig våde på grund af regnvejret, så betød det også, at vi sagtens kunne komme til. I de to store, lukkede telte var der til gengæld så tætpakket af mennesker, at vi måtte droppe en del boder, fordi man hverken kunne komme frem eller tilbage og folk opførte sig ubehøvlet i køen.

Den silende regn betød også, at jeg slet ikke tog så mange billeder, som jeg gerne ville, men jeg vil alligevel tage dig med på en lille tur rundt ved en række af de boder, hvor vi smagte skønne sager.

Hos Allégården købte vi svinebolsjer røgede flæskesvær, og lige inden vi skulle hjem, gik vi forbi boden igen og købte en pakke kyllingepølser med karry. Ved et tilfælde fik vi spurgt ind til, om de også solgte på Sjælland, og så viste det sig, at deres varelevering ikke blot kommer til vores hjemby men også holder blot 700-800 meter fra vores bolig! Nu har jeg siddet og læst lidt om deres produktionsmetoder på deres hjemmeside, og jeg synes desværre, at kyllingernes levetid (56 dage) er lidt for kort til, at jeg vil købe derfra.

Hotel Svendborg uddelte smagsprøver på denne liflige hybenmarmelade, som jeg endte med at købe et glas af. Det er ellers sjældent, at jeg køber marmelader, fordi jeg oftest foretrækker selv at koge det, men denne her var så skøn, at den skulle med hjem. Jeg glæder mig til at lave en osteservering, hvor jeg kan bruge den til.

Jeg havde på forhånd planlagt at smutte forbi boden med Sorgenfri Specialiteter, for jeg smagte flere af deres produkter til FoodExpo 2012 og har siden tænkt på, at jeg ville købe et par glas. Vi fik os også en god snak med forhandleren og prøvede at lokke ham til at lave et par varianter mere – nu må vi se, om det pludselig dukker op i handlen. Jeg købte et glas med hvid chokolade + macademianødder, et med hvid chokolade + kakaokrokant og kaffe samt en grillsauce med koriander og mynte.

Nu plejer jeg ikke at interessere mig for kosttilskud, for jeg har den holdning, at alle vitaminer, mineraler og fibre bør forekomme naturligt i den daglige mad, men Naturlic havde lavet disse fine smagsprøver, hvor en bærsmoothie (muligvis bestående af jordbær, hindbær og et bær mere?) var peppet op med kartoffelfibre (!). Et interessant eksperiment, som smagte og mættede ganske fint.

Selvom det stadig var formiddag, da vi kom forbi Konnerup, så kunne vi ikke stå for tilbuddet med at smage deres lakridsis, og da det viste sig, at den var helt formidabel, skyndte jeg mig at lokke gemalen med på at købe et par kugler is til hver. Vi skulle selvfølgelig begge have lakridsis, og han prøvede så deres hasselnøddeis, mens jeg tog en kugle hyldeblomstsorbet. Det er den bedste hyldeblomstis, jeg nogensinde har smagt! Sød, elegant, frisk og sommerlig – og dermed 100% ulig vejret, men skidt nu med det. Et øjeblik havde jeg sommer i munden. Som prinsessen siger.

Lakridsisen var også virkelig god – helt på højde med den dejlige lakridsis, som jeg smagte for nylig hos Is à Bella.

Klidmoster anbefalede denne olivenolie fra MAA.C, og jeg måtte give hende helt ret – den var dejlig frisk og nuanceret i smagen – sådan lidt med toner af nyslået græs. Jeg endte med at købe en flaske, som jeg glæder mig til at bruge i sommermaden.

Ovenstående billede er faktisk lidt misvisende. Det er godt nok fra Karlsen, men det var nu deres lakridssirup, som jeg endte med at købe – en sirup jeg også forelskede mig i allerede tilbage på FoodExpo 2012 og som er så god, at den sagtens kan konkurrere med Bülow.

Mariager Saltcenter var meget snedige og havde brugt de spændende kryddersalte i flere forskellige slags dip, og vi endte med at købe brændenældesalt og tomatsalt.

Selvom vi havde fået is tidligere på dagen, så skulle Is fra Skarø også have et besøg. Her blev det kun til en lille smagsprøve, men den stikkelsbæris, som jeg smagte, var dejlig frisk, syrlig og afrundet på samme tid. Mmm!

Der var et helt område kun til alkoholiske drikke, hvor man kunne købe et glas + 3 smagekuponer til 25 kr. Flere kuponer kunne tilkøbes for 5 kr. stykket. Vi skulle da også smage lidt, og hos Cool Hand Winery havde de også disse sirupper. Jeg prøvede den længst til venstre – en mørk æblesirup – som bestemt havde potentiale.

Det var dog deres æble-isvine, vi var mest interesserede i, og vi smagte deres to dessertvine – Malux X – hvor de havde en version på 20% og en på 50%. Uha, hvor var de gode!

Jeg var især overrasket over, at den på 50% hverken var sprittet eller på nogen måde virkede så stærk, som den egentlig var. En rigtig snige-spiritus :-)

Prisen er dog også i den høje ende, men det var gode sager.

Vores barskab er løbet tør for kaffelikør, og det stod tilmed på min indkøbsseddel, så det var helt perfekt at falde over denne dejlige kaffelikør hos Realdrinks. Mon ikke der kan sniges en kaffedrink ind i programmet for min sommerferie?

De havde også en række italienske sodavand til en rigtig fornuftig pris, eftersom der var kommet en lille ridse i emballagen, så her købte jeg også et par håndfulde. Jeg ved ikke, om der fulgte lidt italiensk sommervejr med, men man har da lov at håbe…

I går blev der afholdt nordisk ostemesterskab på fødevaremarkedet, hvor 65 oste blev bedømt. Teltet med alle smagsprøverne stod i området med vin, spiritus og øl, men da vi allerede havde smagt mange af ostene i de foregående boder, så sprang vi den del over. Jeg skal se, om ikke jeg kan smutte forbi GRAND fromage på Frederiksberg en dag, for de havde en del af de oste, jeg rigtig godt kunne lide. Nåja, og så lykkedes det mig ENDELIG at få fingrene i den røgede ost fra Naturmælk! Det har også kun taget en del måneder, en del frustration og en del stædighed, og jeg har efterhånden indset, at skal jeg købe den, så bliver det på fødevaremarkeder eller i Aarhus. Men nu har jeg to stk. liggende i mit køleskab – ha!

Vi sluttede af med at spise sen frokost hos Høkildegård, som formåede at lave en krydret medister, som virkelig imponerede mig. Jeg har ellers visse barndomstraumer mht. medister, da vi altid fik en forfærdelig industri-medister, da jeg boede hjemme, men denne her udgave var jo lavet med kærlighed og gode råvarer – noget der virkelig kunne smages.

Var Kulinarisk Sydfyn besøget værd? Bestemt ja. Der var mange spændende produkter og interessante producenter. Desværre er det også så velbesøgt, at det langt fra er alle steder, hvor der er plads til, at man også kan nå at sludre lidt med producenten og høre mere om råvarer, produktionsmetoder og tanker bag produkterne, og det er jo synd, for det er det, der er det mest interessante. Jeg håber, at der bliver gjort endnu mere for at sørge for bedre plads til næste år, for så vil jeg ikke afvise, at jeg kan finde på at komme igen.

Konditorsøndag hos Anarkisten

I dag var gemalen og jeg til konditorsøndag hos Anarkisten. Det har jeg drømt om, siden jeg var en lille blogger første gang læste om konceptet på hendes blog, men hver gang muligheden har budt sig, har jeg ikke kunnet den pågældende dag. Det gjorde det så heller ikke lettere, at arrangementerne blev holdt i Aarhus, men da Anarkisten flyttede til Nordsjælland for et par måneder siden og kort tid efter begyndte at tale om et kommende kagearrangement, ventede jeg spændt – og slog straks til, da lejligheden bød sig. Det gjaldt også om at være hurtig – pladserne røg i løbet af en halv time!

Der kom en perlerække af kager på bordet, og selvom Anarkisten var god til at skære forholdsvis små stykker, så begyndte jeg hurtigt at sukkersvede (!) – jeg er ganske enkelt ikke vant til at spise så meget sukker på én gang. Det er nok meget godt, at jeg har en to timers date med fitnesscentret i morgen… Vi nåede ikke at smage de sidste to kager, da vi skulle videre til et familiearrangement, så kagerne på det sidste billede ligger pt. på køl og venter på at blive spist i morgen aften.

Pekanmakron, romflødecreme, chokolademousse og jokonde

Rabarbermousse, rabarberkompot og rabarbergelé på bisquit

Jordbærmousse, friske jordbær samt brownie

Et stykke jordbærkage…

Ahornsirupsmousse og kandiserede pekannødder på lys bund

Luftig og sød

Pistaciemazarin med jordbærkaramel og friske jordbær

Et lille stykke tærte

Kage surprise – muligvis hindbærrouladestykker med syrlig hindbærmousse

En syrlig lækkerbisken – perfekt oven på de søde kager

Macarons med lemon curd og chokolade sabré

Den foreløbige vinder (fordi jeg endnu ikke har smagte lemon-macaronen og har ret store forventninger til denne) er den første kage med chokolade, rom og pekannødder. Jeg havde ellers spået, at det ville være pekan-ahorn-kagen, som ville passe mine smagsløg bedst, men den bløde, lækre chokolademousse-kage faldt jeg pladask for. Den syrlige og friske hindbærkage kommer ind på en foreløbig andenplads. Gemalen var til gengæld helt skudt i rabarberkagen.

Tak til Anarkisten for lækre kageoplevelser og god værtsstil og til de andre gæster for hyggelige samtaler på kryds og tværs af bordet.