Yoyo Berry i Roskilde

Yoyo Berry, yoghurtis, isbar, restauranter i RoskildeHvad er en sommerferie uden is? Det tænkte jeg i hvert fald tidligere på ugen, så jeg lokkede gemalen med til centrum af Roskilde, hvor en ny isbar åbnede for et par måneder siden. Og det er ikke bare en traditionel isbar – det er en isbar med frozen yoghurt, dvs. yoghurtis, hvor du selv fylder is og topping(s) i et bæger.

Yoyo Berry ligger i Algade i Roskilde (og i øvrigt også på Fisketorvet i København), og her kan du vælge mellem 10 forskellige slags yoghurtis samt et hav af forskellige toppings og saucer.

Yoyo Berry, yoghurtis, isbar, restauranter i RoskildeDu tager blot et bæger og fylder selv op – og er velkommen til at putte mange forskellige slags is i samme bæger, for de koster det samme.

Yoyo Berry, yoghurtis, isbar, restauranter i RoskildeJeg valgte en pistacie-is og en cheesecake-is.

Yoyo Berry, yoghurtis, isbar, restauranter i RoskildeDerefter var det blot om at drysse lidt topping på. Der var alle mulige slags krymmel, slik, nødder og frisk frugt, ligesom der også var en række saucer.

Når du er færdig med at komponere din is, går du hen til kassen, hvor den bliver vejet.

Yoyo Berry, yoghurtis, isbar, restauranter i RoskildeOg sådan så resultatet ud. Bægrene er ret store, så min portion fyldte ikke meget i bægret.

Pistacie-isen var desværre ret tam, så det var heldigt, at jeg havde valgt at drysse lakridskrymmel på denne is, så den smagte af noget. Jeg elsker lakridskrymmel, men denne udgave var lige lovlig kraftig – i hvert fald i forhold til, hvis man gerne vil smage isen nedenunder. Cheesecake-isen var til gengæld glimrende og havde lige den milde, cremede sødme, som jeg forventede.

Jeg kan godt lide konceptet med, at man trisser rundt med et bæger og sammensætter sin egen is – især når der er et pænt udvalg som her. Der er jo også et ret snedigt forretningskoncept, for man skal være ret opmærksom, hvis man ikke vil risikere at gå derfra med en (for) stor portion. Det er dog også en dyr fornøjelse – det koster 13 kr. per 100 gram, og selvom jeg tog en rimelig normal portion (hvad der svarer til ca. to kugler is), så blev prisen alligevel ca. 30 kr. Til den pris kan jeg lige så godt gå lidt længere ned af gaden til Paradis Is, som altid har et spændende udvalg af is. Paradis Is har til gengæld ikke et stort udvalg af toppings, så hvis det er den del, der tiltaler dig, så er Yoyo Berry et fint bud på en lidt anderledes isbar.

Release-event hos Hard Rock Café

Hard Rock Café, café, restaurant, restauranter i København, event, arrangementI sidste uge var jeg på Hard Rock Café i anledning af, at de præsenterede en lang række nye drinks og retter, som de har på menukortet fremover. Jeg sad sammen en række andre madbloggere – blandt andet Julie Karla og Louises Madblog (og Sjønne, som jeg desværre ikke nåede at tale med) – og vi smagte på en masse spændende ting – både gode og knapt så vellykkede. Jeg har lavet et billedgalleri på Piskerisets Facebookprofil, hvis du vil se, hvad vi smagte.

Café Zorro

Café Zorro, restaurant, café, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFor nylig tog jeg en bekendt under armen og smuttede forbi Café Zorro for at spise en uhøjtidelig burger på en ganske almindelig hverdag. Mine forventninger lå på det jævne, og sådan var spiseoplevelsen også.

Jeg tog en ‘Erik den Røde’, hvilket var en burger med oksekødsbøf, cheddarost, grillede og marinerede peberfrugter, hjemmelavet mangochutney samt chilitapenade. Man kunne vælge mellem stegte kartofler, blandet salat eller tortillachips, og jeg valgte kartoflerne, og de var udmærkede. Jeg undrede mig lidt over, at man ikke kunne vælge pommes frites, men jeg havde nu taget de stegte kartofler alligevel.

Brødet var ikke specielt spændende, men den havde da et lille strejf af fiber, selvom det nu ikke var meget. Der var en god mængde grøntsager i burgeren, men den var slet ikke så stærk, som jeg forventede. Chilitapenaden gav lidt bid, men jeg syntes ikke helt, at den levede op til omtalen i menukortet, hvor burgeren blev præsenteret som “… en hidsig og målbevidst mand, der erobrer dit yndlingsterritorium & slagter din sult”. Det er meget poetisk – men også ret overdrevet. Selve bøffen var ret standard – jeg synes ikke rigtig, at der var gjort noget særligt ud af den, men den havde en okay smag, selvom den nu godt måtte have været lidt saftigere og krydret lidt mere.

Burgeren var udmærket, men jeg savnede som sagt lidt mere bid og pondus i smagen, for den var lige lovlig afdæmpet i forhold til navnet.

Læg i øvrigt mærke til billedet – det er godt nok taget med mit mobilkamera, men maden er badet i solskin, for når nu solen endelig var fremme, så skulle vi selvfølgelig sidde udenfor, og selvom caféen ligger ud til den stærkt befærdede Jagtvej, så lagde vi egentlig ikke mærke til trafikstøjen.

Et ok cafébesøg med plads til forbedringer – tre stjerner med pil op herfra.

Arabica

I sidste uge tog jeg gemalen under armen og gik på café på Nørrebro! Det med at gå på café er ikke noget, jeg får dyrket så meget, men nu havde jeg hørt, at Arabica i Blågårdsgade kan byde på ganske udmærkede cheesecakes, og da gemalen elsker denne kagetype (nåja – og det gør jeg jo også selv), så var han let at lokke med.

Vi bestilte et stykke hver, og da ingen af os er kaffedrikkere, snuppede vi i stedet et par flasker Søbogaard – jeg tog hyldeblomst, og han valgte solbær. Der var seks forskellige cheesecakes, og jeg faldt straks for den pangfarvede solbærcheesecake, mens gemalen valgte karamelcheesecaken.

Mit kagestykke var måske ikke så smukt skåret, men det kunne smagen heldigvis rette op på. Der var en fin balance mellem det søde og det syrlige, mellem frugt og flødeost. Der måtte godt have været en anelse mere frugt i, men ellers var det et glimrende stykke. Det ville have været ret lækkert – og overskudsagtigt – hvis der lige var kommet en kvist af en frisk krydderurt oven på.

Gemalens karamelcheesecake var mere anonym. Vi diskuterede, om det var godt eller skidt. På den ene side var det et klogt valg, at den søde karamel ikke var gennemtrængende, for det kunne hurtigt være blevet en kvalm affære, men på den anden side var smagen så vag, at jeg syntes, den nærmest var ligegyldig.

Det ville i øvrigt have klædt begge kager, hvis de var blevet serveret en tand varmere. Kagerne stod selvfølgelig på køl, da vi købte dem, og her burde vi nok have ventet 10-15 minutter, inden vi satte tænderne i dem, men det kunne (øh – ville) vi ikke vente på.

Men generelt en hyggelig oplevelse, og nu hvor sommeren snart kommer, kan jeg forestille mig, at bordene uden for cafeen også vil blive brugt en del.

Bagefter smuttede vi i Torvehallerne, nu vi alligevel var på de kanter. Vi skulle selvfølgelig have skaldyr, da det er månedens benspænd, og hvad jeg købte og derefter kokkerede, ja det kan du læse mere om i morgen. Men derudover fandt vi også enkelte specialting såsom fudge. Jeg er ikke den store fudge-spiser – som regel er det for sødt og vammelt til mig – men der er en stand i Torvehallerne, som sælger alskens smagsvarianter af fudge, og her har jeg fundet flere gode imellem. Vi købte lidt forskellige udgaver.

På det øverste billede er der lakridsfudge (ganske god), Bailey-fudge (rigtig god balance med en mild Bailey-smag og lidt cremet konsistens) og chokofudge (skuffende). På det nederste billede er der igen lakridsfudge (vi er begge glade lakridsspisere), mintfudge (udelukkende til gemalen, da jeg ikke kan fordrage mint – og denne var ret tandpasta-agtig) samt bananfudge (der var megafunky at se på og i øvrigt smagte ligesom skumbananer!).

The Bronx

Da jeg skulle vælge benspænd for denne måned, overvejede jeg kort, om jeg skulle vælge ‘spise ude’ som tema, for der kommer en del restaurant-anmeldelser i denne måned. Heldigvis er ingen af dem særlig dyre, hvilket så også er grunden til, at vi kommer af sted en del gange.

Men da jeg besøgte The Bronx for nylig, var det nu i selskab af Bedstevennen, som jeg havde inviteret på det nye burgersted på Nørrebro. The Bronx har ret prisbevidste burgere – der er ti forskellige slags, der alle kan købes for 79 kr stykket (inkl. tilbehør og dressing), og det er jo en noget anden pris end de vanvittige priser på caféburgere, som efterhånden er normen. Jeg kan ikke helt se, hvorfor man skal bløde 120 – 140 kr for en burger. Spisestedet har tilmed et godt tilbud frem til den 29. februar – hvis du tilmelder dig stedets nyhedsbrev, kan du købe din første burger til halv pris! Det benyttede vi os selvfølgelig af.

Der var flere fristende udgaver på menukortet, og jeg endte med at vælge en El Diablo med hakket oksekødsbøf med cayennepeber, cheddar, bacon, jalapeños og chilimayo. Burgerbollen var ikke hjemmebagt, men det forventede jeg nu heller ikke til den pris, og heldigvis var det ikke den sædvanlige papudgave med sesamfrø på – denne her var en anelse mere spændende. Jeg valgte små ristede kartofler samt krydderurtemayo til, og så drak jeg danskvand. Der var i øvrigt refill på ikke-alkoholiske drikkevarer, men det fik jeg ikke benyttet mig af.

Burgeren var glimrende. Den var tilpas stærk til mig, men er du til meget stærke madretter, så vil du muligvis mene, at den godt måtte få lidt flere jalapeños. Jeg savnede lidt flere krydderier i selve oksekødsbøffen – den var lidt tam – men ellers smagte burgeren udmærket og havde både lidt grønt og lidt ‘snask’ (i dette tilfælde chilimayo), som burgere nu skal have.

Tilbehøret var jeg til gengæld ikke så imponeret af. De ristede kartofler var sådan set ok, men jeg havde egentlig håbet, at de var sprøde. I stedet fik vi små kartofler vendt i olie. Krydderurtemayoen var ret kedelig, så den kan jeg ikke anbefale.

Stedet er ret stort, men det var nu ret velbesøgt den dag, vi var der. Om det skyldes almen nysgerrighed, de gode priser eller at Nørrebro har savnet sådan et sted skal jeg ikke kunne sige, men det lod til, at folk hyggede sig og også kom der for blot at drikke en enkelt genstand og sludre lidt sammen.

Vi fik en god betjening, hvor det dog var tydeligt, at stedet stadig er nyt. Der mangler lidt rutine i betjeningen, men personalet var søde og smilende. Jeg havde ellers læst flere anmeldelser inden, hvor servicen blev kritiseret, men vi havde ikke noget at udsætte. Jeg havde godt nok reserveret bord, hvor jeg havde bedt om et, der stod tæt på pejsen, men da vi ankom, havde de ikke tændt op. Til gengæld havde de så stillet en varmeovn hen ved vores bord, og så var de tilgivet af mig. Med de kuldegrader, vi har haft på det seneste, havde jeg brug for al den varme, jeg kunne suge til mig!

Det er helt sikkert et sted, jeg gerne vender tilbage til igen. Burgerne er ganske glimrende og i særdeleshed til prisen, og så er der en afslappet stemning, som jeg godt kan lide.

Grødbar

I sidste uge havde jeg en middagsaftale med LaCucinaNada, da jeg havde lokket hende med på Grød. Jeg havde oprindeligt planer om at besøge stedet allerede i december måned, men der faldt besøget med en dag, de ikke havde åbent, så der måtte jeg og min ven smutte på Tandoori Masala i stedet.

Grød er en hyggelig lille grødbar, som åbnede sidste år. Den er et nyt og forfriskende pust i en take away-verden fyldt med kebab-barer, pizzeriaer og andre lette løsninger. Der er noget dejligt provokerende og jordnært ved at have grød som tema for et spisested. Det er på én gang meget simpelt og meget oplagt – hvorfor ikke spise grød, når der også findes suppebarer? Grød er sundt og mætter godt, og så er det heller ikke særlig dyrt at lave. Jeg har dog læst, at flere kritiserer stedet for at være dyrt, men jeg syntes nu, at jeg fik noget for pengene.

Vi valgte begge en asiatisk inspireret grød – Congee – med langtidskogte basmatiris, små stykker kyllingekød, frisk koriander, mynte, peanuts, sesamolie og soyasauce. Jeg havde ellers planlagt at tage en mere traditionel grød, men denne kombination kunne jeg ikke stå for. Grøden var meget spændende og velsmagende, hvor både soya og koriander var med til at bringe nuancer frem, som klædte grøden rigtig godt og sørgede for, at den ikke blev blød og anonym.

Jeg valgte desuden en asiatisk-inspireret salat med bladselleri, gulerod, grønkål, valnødder og soyasauce-dressing. Den passede rigtig godt sammen med grøden. Desværre fik jeg ikke taget et ordentligt billede af den, for vi sad og sludrede så meget, at jeg først kom i tanke om det i sidste øjeblik!

Portionerne var ikke voldsomt store, men de mættede godt, og jeg kunne godt være stoppet der. Vi var dog begge enige om, at vi burde da også smage en dessertgrød, nu vi var der, og heldigvis viste det sig, at ugens dessertgrød – abrikos-sveskegrød med vaniljeflødeskumsskyr, brunsvigercrumble og ristede mandler – blev serveret i små portioner i almindelige vandglas.

Det var en lille men lækker mundfuld. Jeg er normalt ikke så vild med svesker i desserter, men her var desserten perfekt afstemt, så sveskerne ikke var for dominerende men gav retten en god, dyb smag. Vaniljeflødeskumsskyr bandt hele retten sammen, og den sprøde crumble gav retten lidt bid og fasthed. Meget lækkert.

Alt i alt – Grød var en rigtig god oplevelse. Det er ikke et sted, hvor du hænger ud i timevis, for det opfordrer indretningen ganske enkelt ikke til, men det er helt perfekt til en hurtig og let aftensmad.

Mætte og tilfredse gik vi få skridt hen til cafeen Lyst. Her tog jeg ikke billeder, men det var ellers en hyggelig café med gylden, lidt dunkel belysning, som gav cafeen et hjemligt skær. Vi fandt en ledig sofa og hyggede os så en times tid med lidt varmt at drikke. Jeg kan godt forstå de københavnere, der dyrker cafélivet, for hvor kan det dog være hyggeligt og uforpligtende at mødes til en tår kaffe/te/kakao sådan et sted. Det må jeg blive bedre til i fremtiden!

Perch’s Tea Room

Perch's Tea Room, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København, restaurant, caféSidst på eftermiddagen mødtes jeg med min onkel rejsende Mac for at drikke te, hyggesnakke og kigge på juleudstillinger. Hun foreslog, at vi tog et smut forbi Perch’s Tea Room, som vi før har talt om at besøge, og det var en rigtig god idé. Nu er jeg ikke dedikeret tedrikker, men jeg har efterhånden vænnet mig til at drikke et par kopper te hver dag, når jeg er på arbejde. Det var ret svært at vælge mellem de mange tetyper, men jeg endte med en Hvid Creme te, som dog viste sig at være lige lovlig mild til min smag. Den var meget smagsneutral.

Perch's Tea Room, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København, restaurant, caféVi bestilte lidt at spise sammen med teen – først en tallerken med små sandwiches. Jeg mener, at de var med følgende fyld: tomat og ost, krebsesalat, laks med flødeost samt en med smør og agurkeskiver. Fine små hapsere serveret på en meget indbydende måde.

Perch's Tea Room, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København, restaurant, caféDet blev også til en scone til hver. Nu er jeg ellers ikke så meget til scones, men disse her var meget lækre med en skøn sprød overflade og blød velsmagende midte. Vi fik små skåle med henholdsvis syltetøj, flødeskum og lemoncurd, der kunne smøres på, og jeg kastede mig selvfølgelig straks over lemoncurd, der viste sig at have en meget smørbar og lækker konsistens med en ok koncentration af citron (måtte dog godt være endnu mere intens, men nu er jeg jo også helt skudt i citrussmag).

Der var rigtig hyggeligt hos Perch’s Tea Room, og selvom man sidder forholdsvis tæt i rummet, så virker det slet ikke så overfyldt som hos La Glace. Lydniveauet kunne dog godt være lavere, men det var ikke decideret generende.

Bagefter tullede vi lidt rundt og var blandt andet forbi Summerbird og Royal Copenhagen, hvor vi hos sidstnævnte så deres juleudstilling med forskellige pyntede juleborde. Jeg slæbte på arbejdscomputer og lidt forskellige sager, jeg havde nået at købe ind, så jeg orkede ikke at finde kameraet frem, men Madame var også forbi udstillingen tidligere i dag, og hun tog en række fine billeder, som du kan se her.