Burgerrestaurant Sliders

Restaurant Sliders, sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantDe senere år har København været omdrejningspunktet i en regulær burgerkrig – i hvert fald ifølge de danske medier, der både har undret og glædet sig over, at der pludselig er dukket et hav af spændende burgerbarer op på ganske få år. Der er gået gourmet i burgere! Jeg hører da også til den gruppe, der elsker at sætte tænderne i en god, saftig vellavet burger, så den såkaldte burgerkrig har været ganske velkommen i min optik, men der har bare været én udfordring – og det er størrelsen på burgerne, som ofte er lidt voldsom i forhold til min appetit. Det er der heldigvis en løsning på – nemlig sliders!

Hvad er så sliders? Det er kort fortalt en mini-burger lavet med bløde boller ligesom i USA. Jeg prøvede selv at lave sliders sidste sommer, da jeg havde texansk benspænd, og det var et hit – men er nuttet minimad ikke altid det? Fordelen er så også, at man kan smage flere forskellige burgere på denne måde, nu de kommer i miniudgave. Da Sliders åbnede sidste efterår, vidste jeg derfor, at det sted måtte jeg prøve, og det nåede jeg så tidligere på ugen, da en tidligere kollega og jeg besøgte stedet.

Det er ikke muligt at booke bord på Sliders, men der var heldigvis plads, da vi kiggede forbi, selvom det nu var ganske godt besøgt. Én slider koster 49 kr, men man kan også købe tre sliders + en sideorder til 119 kr, og det valgte vi at gøre. Jeg havde besøgt Sliders’ Facebookside et par dage før og syntes pludselig, at deres sliders så lige lovlig store ud, så jeg var lidt bange for, at tre stk. ville blive en for stor mundfuld, men her tog jeg heldigvis fejl.

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantVi fik serveret maden som små pakker. Jeg havde valgt chilimayo til mine fritter, og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde. Mayoen var tilpas stærk og fungerede godt sammen med de sprøde og let-saftige fritter. Jeg tror, Sliders pt. kandiderer til at have de bedste fritter, jeg indtil nu har spist på en burgerbar. Mmm!

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantJeg havde som sagt valgt tre forskellige sliders. Den første – Triple Truffle Cheese – er en heftig lille sag med flammegrillet oksekød, tre slags ost, tre slags svampe og trøffelmayo. Jeg må indrømme, at jeg ikke lagde mærke til svampene i den lille slider. Til gengæld gjorde trøffelmayoen og de tre slags ost den til et orgie af saftig syndighed. En regulær lille kalorie-granat! Men det smagte skønt, selvom det var en noget tung start. Det er sådan en kombination, hvor jeg er glad for, at den kom i slider-størrelse, for det ville have været en alt for voldsom servering i fuld burger-størrelse.

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantDen næste servering hed Big Poppa og bestod af braisseret svinekød i fløde serveret sammen med fintsnittet radicchio, rysteribs og peberrod. Igen en saftig sag. Jeg havde dog gerne set, at der var mere syre sammensætningen – for eksempel i form af en solid omgang ribs, for selvom denne slider var en dejlig mundfuld, så manglede det fede kød noget mere modspil i form af syre og/eller sprødhed.

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantDen sidste slider hed Ugly Duckling og bestod – selvfølgelig – af braisseret ande- og kyllingebryst i sød chili kombineret med friske forårsløg, hoisinsauce, sukkerærter og peanuts. God idé med de knasende peanuts og forårsløgene, som gav en mere nuanceret smag. Jeg havde gerne set, at der var endnu flere forårsløg i bollen og måske lidt mindre sød chili, men alt i alt en spændende og anderledes kombination.

Da Sliders åbnede, fik de kritik for at servere tørre sliders. Det har de bestemt ændret, for alle de sliders, vi spiste, var temmelig saftige – ind imellem på grænsen til at være FOR saftige. Udvalget af sliders var tilpas stort og nuanceret, og de små sliders var generelt vellykkede. Jeg havde dog gerne set lidt mere syre og sprødhed i de små burgere, for selvom de var lækre, så kunne smagsoplevelsen godt have været mere nuanceret.

Sliders’ pommes frites og chilimayo sad til gengæld lige i skabet – de var lige, som de skulle være.

Jeg undrede mig lidt over måden at servere maden på. Det var selvfølgelig praktisk for Sliders’ selv, at der ikke var service, der skulle gøres rent, og at folk fik det pakket ned i en pose, uanset om de spiste i restauranten eller tog maden med sig. Jeg syntes dog også, at det var lige lovlig meget emballage, og når der så ikke en gang var pakket servietter ned i posen, så man alligevel skulle op til baren for at hente det, inden man gik i gang med at spise, så virkede det lidt fjollet.

Men – besøget på Sliders var et hit, og jeg vil bestemt ikke afvise at smutte forbi stedet igen for at spise mini-burgere. Det er nemlig et koncept, der holder!

Fem sliders stjerner til Sliders.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *