Boqueria i Stockholm

Boqueria, Stockholm, restauranter i Stockholm, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDenne anmeldelse af Boqueria er den første af en stribe af blogindlæg om Stockholm. Gemalen og jeg har nemlig nydt Stockholm i strålende forårshumør – eller nærmere sommerhumør, for ligesom i Danmark har den svenske hovedstad haft sol og op mod 25 grader her i Kristi Himmelfartsferien. Herligt!

Da vi landede torsdag formiddag, skyndte vi os forbi hotellet, inden vi gik på eventyr i de stockholmske gader. Første mål var at finde et sted, vi kunne spise frokost, for hjemmefra havde vi kun booket bord til aftenmåltiderne, og der var derfor frit slag til at finde et frokoststed om torsdagen. Ved et tilfælde kom vi forbi Boqueria, som vi ikke havde hørt om, men som lød lovende, så det snuppede vi.

Boqueria er en tapasrestaurant med et lille udvalg af tapas i forskellige prisklasser til frokost (og flere om aftenen) – og såmænd også en håndfuld drinks på menukortet. Sidstnævnte kunne vi ikke stå for, så vi snuppede en drink hver.

Boqueria, Stockholm, restauranter i Stockholm, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseI anledningen af sommerstemningen tog jeg en sangria, der viste sig at være en godt krydret og forholdsvis sødmefuld udgave – lige efter min smag. Gemalen tog en funky drink med blandt andet gin og granatæblesirup. Den var – lidt overraskende – skrigpink men smagte ikke desto mindre skønt.

Vi valgte at tage fire tapasretter, som vi delte. Vi turde ikke vælge flere, da vi skulle spise på en spændende restaurant allerede kl. 18.30, men heldigvis var de fire tapasretter også nok til at gøre os mætte.

Boqueria, Stockholm, restauranter i Stockholm, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDe fire retter blev serveret på samme tid og bestod af denne tomatsalat med tomater i forskellige farver og størrelser. De var vendt i en lækker frisk og sødmefuld dressing og derefter toppet med sprøde croutoner og krydderurter. Meget velsmagende og sommerlig salat.

Boqueria, Stockholm, restauranter i Stockholm, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa jeg så, at Boqueria havde blæksprutte på menuen, blev jeg nødt til at vælge det. Her var blæksprutterne friterede og derefter drysset med forskellige krydderier. Retten blev serveret med aioli og lidt frisk citron. Mmmmm… meget fin tilberedning, hvor blæksprutterne ikke ‘druknede’ i frituredej men fik lov til at være ret ‘naturel’.

Boqueria, Stockholm, restauranter i Stockholm, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTredje ret var en tyk skive porchetta toppet med peberfrugt, purløg og muligvis også lidt løg. Flæskesværen var stegt perfekt – sprød og knasende – mens kødet var saftigt og mørt. Den sad lige i skabet.

Boqueria, Stockholm, restauranter i Stockholm, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst men ikke mindst fik vi stegte kartofler med en dressing over – jeg gætter på, at den indeholdt paprika men jeg er ikke sikker. Også en rigtig dejlig servering, hvor kartoflerne var tilpas sprøde uden at blive alt for olierede eller tørre.

Vi var meget positivt overrasket over kvaliteten og smagsnuancerne i maden – ikke mindst når vi sammenligner med prisen. Vi delte fire tapasretter (som ikke ligefrem var små) og fik hver en cocktail, og alligevel endte regningen på ca. 360 danske kroner. Det var et virkeligt godt køb.

Jeg ender på fem flotte stjerner til Boqueria. Hvis den restaurant lå i Roskilde eller København, ville jeg helt sikkert komme forbi med jævne mellemrum.



5 thoughts on “Boqueria i Stockholm”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *