Banksia Food and Beer

SPONSORERET INDLÆG

Banksia Beer Bar, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFor nylig blev jeg inviteret til at prøve Banksia Food and Beer  – en ølbar & restaurant, der åbnede for under to måneder siden i København. Jeg har vurderet alt undtagen serviceniveau ud fra de sædvanlige parametre, jeg bruger, når jeg anmelder restauranter. Lige præcis serviceniveau synes jeg ikke, jeg kan vurdere i forhold til at være almindelig gæst, når jeg bliver inviteret til at prøve en restaurant, da jeg ofte taler langt mere med personalet under de omstændigheder, end når jeg er der under almindelige forhold.

Men tilbage til anmeldelsen. Banksia ligger tæt på Kongens Nytorv i de lokaler, hvor københavnerklassikeren Den Tatoverede Enke lå tidligere. I stueetagen er der ølbar, og på første etage er der restaurant, hvor maden er kraftigt inspireret af det australske køkken.

Vi fik en fire retters menu denne aften, som Banksia havde sammensat for os. Vi blev desuden spurgt, om vi ville have vin- eller ølmenu, og her var valget let – vi ville nemlig have øl! Ikke kun fordi, at det er meget få restauranter, der kan tilbyde en ølmenu til maden (og det er synd, for der findes virkelig mange spændende øl), men også fordi det var Humulus Lupulus, der står for ølbaren hos Banksia, og jeg var ret overbevist om, at han sagtens kunne sammensætte en interessant ølmenu sammen.

Banksia Beer Bar, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFørste ret var suppe med krokodille dumplings, chili, citrongræs og lime kombineret med en række grøntsager. Det var en dejlig suppe med masser af smag og fyld og en rigtig god vinterret, da der var skruet godt op for krydderierne. Selv gemalen, der ikke er den store suppe-spiser, nød retten.

Sammen med retten fik vi en Wild Ale – ikke en øltype, jeg har den store erfaring med, men bestemt en positiv overraskelse. Den var vild og underfundig på samme måde, som gode naturvine kan være (jeg har bestemt også prøvet naturvine, som jeg ikke brød mig om, men dem mindede denne øl heldigvis ikke om). En vinøs og legesyg øl med en tilpas syrlighed, der gik godt sammen med retten.

Banksia Beer Bar, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret var en meget smukt tilberedt tun, som var vendt i honning-soyasauce og vendt i sorte sesamfrø. Den blev serveret med en lun asiatisk salat. Tunen var yderst lækker – helt perfekt tilberedt og samtidig rasende indbydende. Salaten var udmærket, men det var altså tunen, der tog al opmærksomheden her.

Til maden fik vi en Down Under IPA fra Ølsnedkeren. Jeg har et ret blandet forhold til IPA (men er dog efterhånden stødt på en række, jeg sagtens kan nyde). Denne udgave hørte desværre ikke til dem, der faldt i min smag. Til gengæld ramte den 100% gemalens smag, da den mindede om en lidt mildere version af hans yndlingsøl.

Banksia Beer Bar, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten var – selvfølgelig – kænguru! Ja, man kan vel nærmest ikke servere australsk mad uden denne specialitet 🙂  Kænguruen blev serveret med kartoffelmos og små hjemmeristede chips, enebærsauce samt røde spirer. En ganske indbydende ret, hvor saucen og grøntsagerne gav maden det helt rigtige vinterpræg. Rigtig comfortfood.

Sammen med retten fik vi en kulsort øl fra AleSmith, der havde det kække navn Speedway Stout. Jeg ved ikke, hvor meget speedway, der var over den, men den var aldeles fremragende og passer perfekt til den fyldige vinterret. En skøn fyldig stout, der dog hverken blev for voldsom eller vulgær. Den har dog også så meget tyngde, at den sagtens kan nydes uden mad til.

Banksia Beer Bar, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste ret var denne enkle dessert, som var en sticky date pudding – en lun kage overhældt med amaretto-karamelsauce og drysset med bær og serveret med en vaniljemousse. Sidstnævnte var ikke så vellykket – den virkede lidt grynet og kedelig – men kagen var ganske god.

Til desserten fik jeg en Flanders Red Ale fra Rodenbach  – en dejlig syrlig øl, der fungerede godt sammen med den søde ret. Jeg har prøvet flere spøjse red ales i løbet af det sidste års tid, men Flanders Red Ale slog dem alle og overbeviste mig om, at der også findes gode syrlige og balancerede red ales.

Banksia er et hyggeligt sted, og jeg kan godt lide det take på den australske mad, som stedet har valgt. Selvom der selvfølgelig er australske specialiteter som kænguru og krokodille på menuen, så er retterne ikke overklistret i lutter eksotiske råvarer, og derfor får retterne også et mere vinteragtigt touch, som jeg godt kan lide. Der var også dejlig mange grøntsager i retterne, hvilket jeg også nød.

Priserne ligger på mellemniveauet. En fire retters menu koster 550 kr. Det er ikke billigt, men det er heller ikke urimeligt i forhold til kvalitet og kvantitet.

Jeg var især vild med øludvalget hos Banksia, hvor der vitterlig er øl for enhver smag (… medmindre du vil have standard-dåseøl fra Carlsberg eller Tuborg – det tror jeg ikke, de har). Cocktail- og vinkortet så også interessant ud, men det afprøvede jeg ikke, så det kan jeg ikke udtale mig om.

Jeg ender på 5 stjerner til Banksia, for det var småting, jeg faldt over undervejs. Jeg var især begejstret for øludvalget og evnen til at kombinere øl og mad – det er noget, som få steder kan, men hos Banksia gik det op i en højere enhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *