Om Piskeriset

Fortaler for det gode måltid. For mig er mad ikke bare næring – det er også en kærlighedserklæring til livet og dem, du deler maden med. Jeg er eventyrlysten og fuld af energi, hvilket smitter af på måltiderne her i huset, der gerne strutter af madglæde og lysten til at eksperimentere.

Saganaki – græsk rejeret med tomater og feta

saganaki, rejeret, græsk, skaldyr, tomater, rødløg, hvidløg, chili, ouzo, persille, feta, rejerJeg synes ikke, jeg kan have et græsk mad-benspænd uden også at prøve mindst én fiskeret, for grækerne spiser mange fisk og skaldyr. Desværre er en del af de græske retter svære at genskabe, eftersom mange af dem er baserede på fisk, der kan være svære – og ligefrem umulige – at få fat på herhjemme. Min græske ven kunne dog anbefale et par retter, som godt kan laves her i Danmark – blandt andet en græsk rejeret ved navn saganaki.

Da jeg læste en række opskrifter på saganaki, fandt jeg i øvrigt ud af, at betegnelsen bruges på flere retter, der er tilberedt i et lerfad. Den version, som jeg har lavet, er baseret på kæmperejer. Normalt undgår jeg at købe store rejer, da de fleste af de kæmperejer, der sælges herhjemme, kan stamme fra dambrug med et uhensigtsmæssigt forbrug af kemikalier og andet skidt. Jeg var dog så heldig at falde over nogle kæmperejer i Føtex, som var ASC-mærkede. Jeg mener, rejerne blev solgt under supermarkedets eget mærke, Vores, og da jeg undersøgte sagen nærmere, kunne jeg se, at Føtex, Netto og Bilka slet ikke sælger miljøbelastende varmtvandsrejer længere – fedt!

Nå, tilbage til den rejeret, jeg lavede. Jeg hentede inspiration hos Souvlaki for the Soul, men lavede en række ændringer – blandt andet i form af flere rejer, tomater og hvidløg. Saganaki serveres ofte som forret eller appetizer sammen med brød, men jeg øgede mængden og serverede den i stedet som hovedret sammen med en smule kogte ris.

Saganaki – græsk rejeret
2 personer som hovedret, 4-5 personer som forret

300 g kæmperejer – husk at de skal være ASC-mærkede
½ dl olivenolie
1 rødløg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
1 frisk rød chili, mediumstærk
½ dl ouzo
3 store tomater, finthakkede
2 spsk bredbladet persille, hakket
salt og peber
100 g feta

Hæl olivenolien på en stor pande og svits løg, hvidløg og chili i olien ved mediumvarme. Pil skallen af rejerne men lad halen blive siddende og husk at fjerne den tynde, sorte tarm i hver reje. Smid rejerne på panden og steg dem et par minutter, så de tager farve på hver side. Hæld ouzoen over din rejeret og tilsæt derefter tomater, persille, salt og peber. Normalt tilsætter jeg først salt og peber til sidst, men i denne ret er det en god idé at tilsætte saltet på dette tidspunkt, så det får tomaterne til at ‘splatte’ mere ud.

Lad retten simre i ti minutters tid under låg. Hæld din rejeret over i et ildfast lerfad (eller glasfad – det skal ikke skille os ad) og smuldr fetaen ud over retten. Stil fadet i ovnen ved 180-200 grader, indtil fetaen smelter.

Servér din græske rejeret sammen med kogte ris eller frisk hvidt brød.

Note: Dette er en dejlig frisk, sødmefuld og tilpas krydret rejeret, der har et lille touch af ouzo og en god sødme fra tomaterne. Chilien giver styrke til retten, mens persillen tilføjer friskhed og fetaen fedme. Alt i alt en herlig græsk rejeret, du trygt kan kaste dig over. Det er i øvrigt en rimelig hurtig ret at lave – den tager omkring 30-40 minutter at lave, så den egner sig fint til en hverdagsaften.

saganaki, rejeret, græsk, skaldyr, tomater, rødløg, hvidløg, chili, ouzo, persille, feta, rejer

Moussaka med auberginer

moussaka, græsk, lasagne, lammekød, olivenolie, aubergine, løg, kanel, muskatnød, ost, parmesan, mælk, hvedemel, tomater, hvidløgI dag får I opskriften på en rigtig græsk klassiker – nemlig moussaka. Ligesom den italienske lasagne kan moussaka laves på mange forskellige måder. Jeg har blandt andet set versioner med kartofler, squash og/eller oksekød, men når nu jeg har græsk tema i denne måned, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte holde mig til en traditionel græsk moussaka. Jeg kiggede derfor på Wikipedia og tog udgangspunkt i de råvarer, de beskriver under den græske moussaka. Bechamelsaucen, jeg har brugt i min udgave, kommer fra min opskrift på deluxe lasagne.

Moussaka med auberginer
4 personer

2½ auberginer – ca. 650-700 g
500 g hakket lammekød
2 løg, hakkede,
olie til stegning
2 fed hvidløg, finthakkede
1 dåse tomater
1 tsk kanel
1 tsk peber
salt

Ostesauce:
1½ spsk smør
1½ spsk hvedemel
3 dl mælk
muskatnød
4 spsk fintrevet mellemstærk ost – jeg brugte parmesan
salt og peber

Skær auberginer i skiver, der er ca. 1 cm tykke. Drys salt på auberginerne og lad dem trække en halv times tid, inden du tørrer auberginerne rene for salt og saft med et stykke køkkenrulle. Steg dem gyldne på hver side i en god sjat olivenolie. Hvis du gerne vil have en mere fedtfattig udgave, kan du evt. zappe auberginerne i mikroovnen i stedet for at stege dem i olie.

Svits løg, hvidløg, kanel og peber i lidt olie, indtil løgene er møre. De må ikke tage farve. Tilsæt lammekødet og brun det godt, inden du tilsætter tomater. Læg låg på gryden og lad det simre videre i 20 minutter. Smag til med salt.

Smelt smørret i en lille gryde og pisk melet i. Brug et lille handy piskeris og sørg for, at temperaturen er på middelvarme. Bland fløde og vand sammen i en skål og tilsæt en smule til melblandingen. Pisk grundigt, tilsæt mere væde og fortsæt således, indtil al væden er pisket ind i saucen. Varm saucen langsomt op, indtil det bobler. Tilsæt osten og pisk den ind i saucen og smag så til med muskatnød, salt og peber.

Nu er det tid til at lægge din moussaka sammen. Tag et mediumstort ildfast fad og smør et tyndt lag ostesauce ud over bunden. Læg et lag med aubergineskiver, derefter et lag med kødsauce og så et lag ostesauce. Fortsæt sådan, indtil du slutter af med et lag auberginer, der toppes med et lag ostesauce. Du kan evt. drysse lidt fintrevet parmesan ud over din moussaka til sidst, men det er ikke strengt nødvendigt.

Bag den i ovnen ved 190 grader i en halv time.

Lad din moussaka hvile i 20-30 minutter, inden du serverer den. Så kan den nå at samle sig, så den er lidt lettere at skære i.

Note: Jeg var spændt på, hvordan denne moussaka ville smage, når der var kanel i, for det er jeg ikke vant til i hovedretter, men det fungerede overraskende godt. Det er en dejlig fyldig ret, der er tilpas mild til, at de fleste bør kunne spise den. Og så er moussaka – ligesom lasagne – mindst lige så god (hvis ikke bedre) på andendagen.

 

El Viejo Mexico

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFor et par uger siden skulle gemalen og jeg i Grønnegårdsteatret. Det har også kun taget mig pinligt mange år ENDELIG at se en forestilling der, men i år lykkedes det endelig. Inden forestillingen skulle vi naturligvis have en hurtig omgang aftensmad, og her faldt vi over El Viejo Mexico, som lå få minutters gang derfra. El Viejo Mexico er efter sigende Danmarks ældste mexicanske restaurant, og da jeg som bekendt elsker mexicansk mad, var det ret fristende. Jeg havde dog ikke voldsomt høje forventninger inden, for hvis restauranten var den første, der kom til landet, var der en vis sandsynlighed for, at maden så var (lidt for) tilpasset de danske smagsløg. Men mere om dette senere i anmeldelsen.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEl Viejo Mexico kan byde på en række drinks, og det kunne jeg ikke stå for i sommervarmen, så jeg bestilte en Frozen Margarita med jordbær – en herlig sødmefuld og knaldrød sommerdrink. Mmm!

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDerefter kom forretterne. Gemalen og jeg havde bestilt to, som vi delte. Den første var poppers, dvs. panerede jalapenõs fyldt med cheddarost og gratineret med majstortillas. Ved siden af var salsa og creme fraiche.

Jeg frygtede lidt de fyldte jalapenõs, men de viste sig slet ikke at være så stærke som forventet. Tværtimod var jeg ret overrasket over, hvor mild retten var. Det var i øvrigt en forholdsvis stor portion, når der også var så mange chips til, men en glimrende ret.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Den anden forret gik under navnet ‘mexicansk rejecocktail’, og den bestod af en friteret majstortilla, der var fyldt med rejer, mangosalsa, avocado, salatblade og chili-lime dressing. En smuk servering, selvom den grønne pynt var lige lovlig voldsom. Jeg ville nok i det hele taget have skruet lidt ned for de grønne elementer i retten og lade rejer, mango og dressing stå mere alene, for det kunne de sagtens bære.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseHerefter blev vi præsenteret for en tvangssalat! Se, det er et koncept, jeg godt kan lide – at få en ekstra portion salat, når man er på restaurant, for jeg synes ofte, at restauranterne er lige lovlig nærige med grøntsagerne. Men her kom der en salat på bordet som mellemret, selvom vi ikke havde bestilt det, og selvom det måske ikke var verdens mest komplicerede salat, så satte jeg stor pris på det.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer kom også lidt forskelligt dippenade på bordet.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEfter salaten kom vores to hovedretter, som vi også delte. Den første hovedret var vegetariske enchiladas – dvs. gratinerede majstortillas fyldt med artiskokker, skalotteløg, tomater, jalapenõs og frisk koriander i en flødesauce, serveres med mexicansk ris og enchiladasauce. En god og mættende ret med masser af fylde. Igen savnede jeg lidt mere bid i retten – den var ret mild, især i forhold til at det skulle være mexicansk mad, men den smagte fint.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden ret var en klassiker – nemlig pollo picante. Den bestod af krydrede kyllingebryster, der blev serveret med majstortillas, mangosalsa toppet med cheddarost, hjemmelavet salsa og guacamole samt creme fraiche. Igen en ret stor portion. Lige da jeg smagte kyllingen, var jeg lidt skuffet over, at den heller ikke virkede særlig stærkt krydret, men det viste sig dog, at krydderierne stille og roligt byggede op, så efter nogle mundfulde begyndte jeg at kunne mærke chilien.

Maden hos El Viejo Mexico er glimrende, portionerne er store, og du får i det hele taget meget for pengene. Når det så er sagt, så var maden desværre også lige lovlig tilpasset de sarte danske ganer – maden var alt for mild til, at jeg kunne se det som mexicansk mad. Jeg tror dog heller ikke nødvendigvis, at El Viejo Mexico havde overlevet, hvis restauranten havde serveret hardcore mexicansk mad fra første dag, men jeg synes, det er ærgerligt, at stedet ikke har skruet op for intensiteten i maden gennem årene – eller i det mindste spørger gæsterne om hvilken styrke, maden skal have.

Jeg er ikke specielt god til stærk mad (aka mad der brænder af chili), men jeg kan godt lide mad med masser af smag, og jeg synes, der skal være langt mere chili i mexicansk mad, end der var her.

Servicen hos El Viejo Mexico var god – smilende, venlig og høflig – og vi følte os vel modtaget.

Alt i alt ender El Viejo Mexico på fire stjerner. Glimrende mad, masser af grønt, gratis postevand og god betjening – men lidt for meget tex-mex og for lidt mexicansk mad.

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

revelsbenI lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, vi skulle tage revanche.

Jeg fandt to pakker revelsben i fryseren. Faktisk blev kødet solgt som spareribs i Irma, men mig bekendt er det altså revelsben. Jeg hentede inspiration i min opskrift på Texas BBQ Ribs fra sidste års texanske benspænd (som du virkelig bør tjekke, hvis du godt kan lide krydrede grillretter) samt min opskrift på grillede revelsben med æble og fennikelfrø.

OBS – du skal starte minimum 10 timer inden, at du skal servere de grillede revelsben. Derudover har du brug for en grill, der kan holde varmen i lang tid – eller også skal du være indstillet på at hælde flere grillkul på undervejs.

Langtidsgrillede revelsben
4 personer

1400-1500 g revelsben (sælges også som spareribs)

revelsben, spareribs, svinekød, grill, bbq, rub, løgpulver, salt, rørsukker, paprika, chiliKrydderiblanding

2 spsk løgpulver
2 spsk sød paprika
2 spsk røget paprika
2 spsk rørsukker
1 spsk salt
½ spsk stærkt chilipulver
½ spsk peber

Rør krydderiblandingen grundigt sammen, inden du vender dine revelsben i blandingen. Dæk de krydrede revelsben med husholdningsfilm og læg dem i køleskabet i mindst tre timer eller evt. natten over.

Læg samtidig ca. 3 håndfulde røgflis i blød i vand – jeg brugte hickory flis, men du kan også bruge andre typer.

Nu er det tid til at tænde grillen!

Tag kødet ud af køleskabet en halv time inden, at du skal bruge det. Det kan for eksempel være samtidig med, at du tænder op i grillen, men det afhænger selvfølgelig af, hvor hurtig eller langsom din grill er til at varme op.

Grillen skal være 140-150 grader varm.

Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen. Læg derefter grillristen på og placér dine revelsben, så de får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 140-150 grader. Lad det derefter passe sig selv i 2½ time.

tomatglaze, glaze, grill, bbq, tomater, løg, æble, rørsukker, æblecidereddikeMens dine revelsben steger på grillen, kan du meget passende koge den tomatglaze, de senere skal smøres med. Der bliver i øvrigt en rest tilbage af denne glaze, når revelsbenene er smurt – den resterende glaze kan fryses ned og bruges til andre grilleksperimenter.

Tomatglaze

lidt olivenolie
1 medium løg, hakket
2 dl lys øl
1 æble
1 dåse tomater
1½ dl mørk farin
½ dl æblecidereddike
1 spsk mediumstærk sennep
salt og peber

Hæld olien i en gryde sammen med løg. Svits det, uden at det tager farve, og tilsæt så øllet. Lad det koge ind, indtil mængden er halveret. Imens fjerner du kernehuset fra æblet og skærer æblet i tern. Du behøver ikke at skrælle det. Put æbleternene i gryden sammen med farin, æbleeddike, sennep og dåsetomater. Lad det koge op og derefter simre i fred, indtil det er kogt ind til en tyktflydende masse. Blend det med en stavblender.

Stil din tomatglaze køligt, indtil den skal bruges.

coleslaw, kålsalat, spidskål, gulerødder, mayonnaise, græsk yoghurt, sennep, hvidvinseddikeMens glazen koger, kan du meget passende lave en coleslaw som tilbehør til de grillede revelsben. Jeg tog udgangspunkt af en af mine tidligere opskrifter på coleslaw og lavede et par få ændringer.

Coleslaw
ca. 4 personer

1 lille eller ½ stort spidskål, fintsnittet – hvidkål kan også bruges
4 gulerødder, groftrevne

Dressing:
1 dl græsk yoghurt
½ dl god mayonnaise, gerne Hellmann’s
2 spsk mediumstærk sennep
½ dl rørsukker
3 spsk olivenolie
ca. 1 dl æblecidereddike
salt og peber

Pisk yoghurt, mayonnaise, sukker, salt, olie og sennep røres sammen. Smag til med æblecidereddike, salt og peber. Bland gulerødder og spidskål og kram det godt, så kålen bliver blød. Vend dressingen grundigt i kålblandingen og kram den let med fingrene. Lad din coleslaw trække mindst en time inden servering.

revelsben, spareribs, svinekød, grill, bbqNår de 2½ time er gået, tager du dine revelsben af grillen og pakker dem ind i stanniol. Put det indpakkede kød tilbage på grillen og sørg for, at temperaturen stadig er 140-150 grader. Lad dem grille videre i fred i 1½-2 timer.

Derefter er kødet lige ved at være færdigt. Læg de grillede revelsben tilbage på grillen. Vær lidt forsigtig – kødet er efterhånden ret mørt – og smør tomatglaze på begge sider af kødstykkerne. Læg låget på grillen og hold atter temperaturen på 120-140 grader. Kødet skal ligge der i 20 minutter, inden du smører stykkerne en gang mere med tomatglaze og giver dem yderligere 15-20 minutter.

Og så er det tid til at smovse revelsben! Tag dem forsigtigt af grillen og servér dem sammen med coleslaw og evt. en semistærk dressing. Jeg havde fundet en australsk tomatketchup i Fakta, og den var tilpas spicy.

revelsben, spareribs, svinekød, grill, bbq

Friteret feta

friteret feta, feta, ost, forret, græsk, vegetar, æg, hvedemel, oreganoJeg lavede en lille syndig forret den anden dag, jeg syntes, at gemalen og jeg skulle prøve en græsk forret i anledning af det græske benspænd. Og hvad er mere græsk end feta og olivenolie? Og kunne det ikke være sjovt at lave friteret feta? Jo!

Friteret feta er yderst let at lave og kræver kun en god græsk feta, æg, hvedemel, olivenolie og evt. lidt friske krydderier. Nåja, og et par tomater som tilbehør.

Friteret feta
forret til 2 personer

100 g feta
1 æg
1 spsk frisk oregano
ca. 1 dl hvedemel
olivenolie til stegning

Del fetaen i to lige store stykker. Slå ægget ud på en lille tallerken og pisk det med en gaffel. Hak den friske oregano fint og hæld derefter hvedemelet ud på en anden lille tallerken. Vend fetastykkerne i det piskede æg, inden du drysser oregano over dem. Vend derefter fetaen i hvedemelet. Hæld olivenolie på en lille pande, så olielaget er ca. 1 cm. Varm det op og steg derefter fetaen på alle sider.

Husk at friteret feta skal serveres med det samme – gerne med tomater, der er dryppet med lidt olivenolie og krydret med salt og frisk oregano.

Note: Friteret feta er absolut en god og anderledes måde at få feta på! Jeg var ret vild med, hvor blød og saftig fetaen blev af friteringen. Vær i øvrigt opmærksom på, at det er en syndig sag, så jeg vil anbefale, at du ikke laver portionen større end ovennævnte.

Tomatfrikadeller – tomatokeftedes

tomatfrikadeller, vegetarfrikadeller, vegetar, tomatokeftedes, tomater, rødløg, feta, hvedemel, persille, mynteDet græske benspænd griber om sig – den anden dag var det nemlig gemalen, der stod for madlavningen, og han lavede disse tomatfrikadeller – eller tomatokeftedes, som det hedder på græsk – til aftensmaden. Nu er jeg generelt fan af vegetarfrikadeller, men jeg mindes ikke at have fået nogen, der var så gode som disse tomatfrikadeller! Saftige, lækre og med masser af smag.

Vi spiste dem sammen med lidt pasta, men du kan også sagtens kombinere dem med en salat eller med ris.

Tomatfrikadeller
til ca. 3 personer

350-400 g meget modne cocktailtomater
75 g feta, smuldret
1 stort rødløg, hakket
1 spsk persille, finthakket
1 spsk mynte, finthakket
ca. 1 dl hvedemel
salt og peber
olivenolie til stegning

Skær tomaterne i mindre stykker, læg dem i en skål og drys lidt salt over. Lad dem trække en halv times tid. Rør derefter tomaterne sammen med hakket løg, krydderier og feta. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, indtil tomatdejen er så fast, at den kan formes som frikadeller. Put dejen i køleskabet en halv times tid, så dejen bliver mere fast. Varm en god sjat olie på den store pande og form derefter tomatfrikadeller med en spiseske og den ene hånd. Det hjælper at dyppe spiseskeen i vand mellem hver frikadelle. Steg dine tomatfrikadeller på hver side i et par minutter, indtil de tager farve. Læg dem på en tallerken beklædt med køkkenrulle.

Note: Som sagt – saftige og velsmagende tomatfrikadeller, som er et fint alternativ, hvis du vil have en kødfri dag. Du kan evt. overveje at tilsætte lidt chili eller cayennepeber, hvis du gerne vil have, at dine tomatfrikadeller ‘bider lidt’, men ovenstående udgave fungerer dog også fint uden.

tomatfrikadeller, vegetarfrikadeller, vegetar, tomatokeftedes, tomater, rødløg, feta, hvedemel, persille, mynte

Chido i Aarhus

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg afrunder fortællingen om vores Jyllands-udflugt med en anmeldelse af Chido – en lille mexicansk restaurant i Aarhus, hvor vi lavede et hurtigt drive-by, da vi var på vej hjem fra Skagen. Det var lidt et tilfælde, jeg havde hørt om Chido, og det kan jeg takke Klidmoster for, da hun bragte en anmeldelse af Chido weekenden før, at vi skulle til Jylland. Tal lige om god timing!

Jeg elsker mexicansk mad. Min kærlighed til det mexicanske køkken voksede for alvor, da jeg havde mexicansk benspænd for et par år siden, og siden da har jeg holdt udkig efter spændende mexicanske restauranter. Dem har vi dog ikke mange af her i DK, så når jeg endelig hører om et godt sted, skal det prøves. Vi susede derfor forbi Chido ved frokosttid.

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseChido har en god blanding af drikkevarer, og du kan selvfølgelig også købe mexicanske sodavand. Jeg prøvede denne limesodavand, som var sød og frisk på samme tid og havde en ret kæk farve!

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNår du bestiller, kan du følge med i, hvordan retterne sammensættes, og du bliver også spurgt undervejs, om der er bestemte ingredienser, du ikke vil have i din mad.

Gemalen og jeg delte to retter – først en BBQ Barbecoa, der var en quesadilla med oksekød, bbq-sauce, sorte bønner, majssalsa, knuste tortilla chips og smeltet ost. En herlig servering med masser af smag og gode nuancer. Fyldig, saftig og krydret uden at være skingrende stærk. Herligt!

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden ret var The Greek Burrito (i anledning af mit græske benspænd) – en burrito med grillet svinekød, ris, bønner, fajita-grøntsager, pico de gallo, feta, creme fraiche, salat og smeltet ost. Burritoen var også god – omend ikke helt på højde med quesadillaen, eftersom kombinationen af ris og bønner gjorde burritoen ret tung og en smule tør. Men helt sikkert et hit hos unge studerende, der vil have god, billig og mættende mad.

For ja, en af de mange gode ting ved Chido er priserne. De er yderst rimelige – en burrito eller en quesadilla koster mellem 55 og 65 kr, og det udgør en glimrende frokost.

Chido har efter sigende en korianderpolitik – dvs. de spørger altid, om man vil have koriander i maden og putter det ikke automatisk i. De glemte dog at spørge mig, og jeg var ikke selv obs på, at jeg skulle sige til, så det ærgrede jeg mig over bagefter – jeg elsker nemlig koriander.

Alt i alt er Chido et aldeles glimrende spisested. Jeg elsker, at de serverer mexicansk mad med masser af smag til en yderst fornuftig pris, og lå Chido i nærheden af mig, ville jeg smutte forbi ind imellem.

Jeg ender på fem stjerner til Chido.