Dagen efter vi havde spist på Nimb Brasserie, smuttede vi gennem Tivoli for at spise på Nimb Terrasse. Det føltes både fordækt og eventyrligt at gå gennem den lukkede forlystelsespark, som var både smuk og hemmelighedsfuld som den stod der uden glade gæster. Besøget var endnu et tilbud via Dining Week – tre retter + kildevand til den samlede pris af 200 kr.

Lokalet var ret stort men i flere niveauer og var mere opdelt (med planter og lignende), så der opstod flere ‘hemmelige kroge’, så folk kunne sidde mere adskilt end i Brasserie. Alligevel endte vi med at sidde meget tæt op af to andre par og kunne derfor følge (alt for) godt med i det ene pars snak om forestående bryllup, barn og opsparing på flere millioner kr (!). Desuden var der ret dunkel belysning i det område, hvor vi sad, så billederne blev desværre ikke så gode – bær over med dem.

Til forret fik vi saltet laks med peberrodscreme, brøndkarse og skiver af glaskål. En meget simpel ret sammenlignet med forretten hos Brasserie, men råvarerne var i orden, og fisken mør som smør og ganske velsmagende. Cremen supplerede fisken godt og gav lidt modspil, så retten ikke blev for blød og rund.

Vi drak et glas hvidvin til, som dog ikke gjorde det store indtryk.

Til hovedret fik vi fransk landkylling med fine karotter, røget olie og sauce salmis. Resten af elementerne blev desværre ikke præsenteret, og vi fik ikke spurgt ind til dem. Kødet havde en god saftighed og en fin, enkel kyllingesmag. Det måtte dog gerne være krydret lidt mere, hvis det stod til mig. Karotterne gav et godt bid, men jeg ville nu gerne have haft endnu flere grøntsager – gerne rodfrugter eller lignende, for retten måtte gerne udfordre gæsten mere. Omvendt er det jo en menu, der skal passe til alle i den uge, den serveres, så det er måske forståeligt nok. En glimrende og ‘sikker’ hovedret, som alle kunne være med på.

Jeg vil godt indrømme, at jeg var meget spændt på desserten, som på kortet var beskrevet som “Citrontærte” – marengs og vaniljeis. Navnet antyder på den ene side, at desserten minder om citrontærte, og på den anden side at det ikke lige er en tærte, man skal forvente. Jeg er jo frygtelig glad for citrondesserter, så jeg så frem til desserten, og den skuffede da heller ikke, selvom jeg – hvis jeg nu skal være helt ærlig – helst ville have haft en almindelig fransk citrontærte. Desserten bestod af små marengstoppe, der stod på en bund af citroncreme, og ved siden af lå en kugle vaniljeis med noget crumble under. Cremen havde en god syrlighed – det må man endelig ikke slække på i citrondesserter – og gik godt i spænd med marengs og is. Desserten var dog lige lovlig lille (og det mener jeg ikke kun, fordi det var en citrondessert!).

Lokalet ville indbyde lidt mere til romantisk middag end Brasserie, hvis bordene ellers stod længere fra hinanden (spørgsmålet er, om de så gør det til hverdag, når der ikke er Dining Week?). Der var et helt andet tempo i forhold til Brasserie, hvor serveringerne blev holdt meget stringent, og hvor alle gæster fik retterne samtidig. Hos Terrasse virkede det mere som en hverdagsaften, hvor gæsterne fik retterne løbende og med lidt mere tid imellem.

Det var en dejlig middag, som ikke var så eksperimenterende, men hvor grundprincipperne var i orden – ikke så mange dikkedarer men fokus på gode råvarer og ‘den rene smag’. Maden og betjeningen var ikke helt på højde med Nimb Brasserie, men samlet set var Terrasse også en ganske god oplevelse, som ender et sted mellem fire og fem stjerner.