August: Græsk mad

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHar du været på ferie i udlandet i år? Jeg var som bekendt i Toscana, men det er ikke den eneste rejse, denne sommer byder på – i august måned vil jeg nemlig introducere dig for en række græske retter!

Jeg forbinder det græske køkken med masser af oliven, olivenolie, store tomater, feta, ris, lam og fisk. Rigtig sommermad. Men det græske køkken er også mere og andet end det. Jeg har en ven fra Grækenland, og jeg spurgte hende, hvad der kendetegner græsk mad. Pudsigt nok sagde hun, at græsk mad ofte tager lang tid at tilberede – og at mange af retterne er ret fedtholdige. Interessant. Det passede jo ikke helt med mit billede af den græske madlavning, så nu vil jeg gå på opdagelse i det græske køkken.

Det er ikke sikkert, jeg når så mange af de retter, der tager halve eller hele dage at tilberede, men hun har givet mig en række opskrifter, som jeg – i bogstaveligste forstand – har tænkt mig at tygge mig igennem.

… og så skal jeg også eksperimentere lidt… 😉

5 tanker om "August: Græsk mad"

  1. Hej Piske

    Jeg ELSKER græsk mad………. og de græske øer…

    Stifado med pandebrød til… Skordelia.. umm , Svine koteletter i Lime sovs… ej må stoppe.. sidder jo og bliver helt sulten efter aftensmad …

    Indbagt feta….

    ej.. hej hej

    Hyggehygge
    Marianne

  2. Det lyder spændende 🙂 Jeg tænker på græsk mad som noget med en hel del fedt i – bortset fra den græske salat, da. Nok olie er der i det meste, og kødretterne drypper – også på de gode restauranter 🙂 Men det smager godt. De primære krydderier er oregano og mynte, og de er jo gode, når kødet er fedt. God fornøjelse – jeg følger med fra sidelinjen.

    • Mange tak! Jeg har allerede fået lavet lidt forskellige ting, som kommer de næste dage på bloggen, men jeg har også udset mig mange andre ting, jeg gerne vil prøve. Jeg tror, det bliver en ganske hyggelig måned 🙂

  3. Pingback: Friteret feta - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *