Copenhell 2018

Så blev det atter tid til Helvedes forgård – aka Copenhell 2018! Torsdag den 21. til lørdag den 23. juni lagde Refshaleøen jord til en tredages metalfestival, og gemalen og jeg var afsted igen i år. Som noget nyt var der opvarmning om onsdagen, men det sprang vi over – tre dage med musik er nok til os.

Og lad mig bare sige med det samme, at Copenhell 2018 var en rigtig god oplevelse, ja selv på madfronten var der sket noget. Men den del vender jeg tilbage til, for først handler det om musikken.

Der var ikke lige så mange af mine favoritbands med i år, men til gengæld endte jeg med at opleve flere gode koncerter end de tidligere år. Jeg havde dog også gjort en del ud af at researche på de enkelte bands inden og lytte numre igennem, så jeg nåede at lære flere bands at kende, inden vi skulle se dem. Jeg har lavet en lille liste over højdepunkter på musikfronten:

Den mest nostalgiske – Jacob Stegelmann og Aarhus Symponiorkester
At lade et symfoniorkester spille på en metalfestival lyder måske ikke lige som det oplagte valg, men når man så kombinerer det med den mest elskede nørd, Jacob Stegelmann fra Troldspejlet, så giver det rigtig god mening. Mange metalfans er også tegneserie-, film- og computerspilsnørder, og koncerten var da også et sandt overflødighedshorn af sange fra Star Wars, diverse superheltefilm samt enkelte klassiske værker, der ligger til grund for mange af de soundtracks, der produceres i dag. Og Stegelmann havde publikum i sin hule hånd, hvilket er noget af en bedrift, når man er sat til at underholde kl. 14.15 på tredjedagen. Men det var utroligt rørende at se en hel festivalplads rocke med på Darth Vader- og Indiana Jones-temaerne samt juble over det fremragende symfoniorkester. Absolut top tre oplevelse fra årets festival.

Den absolut sjoveste og over-the-top – Steel Panther
Jeg kendte ikke særlig meget til Steel Panther inden, men jeg havde læst, at de skulle gøre grin med metalgenren og have nogle ret fjollede (og sjofle) sange. Jeg havde dog på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle være flad af grin over en koncert, der mere mindede om et stand up show med metaltema end en reel metalkoncert. Det var hylemorsomt, og mine venner og jeg sang med på tekster, som absolut ikke er lødige.

Den længst ventede – Nightwish
Jeg har været fan af Nightwish i mange år, men af en eller anden tåbelig grund har jeg aldrig været til en af deres koncerter, så det var dejligt endelig at råde bod på den fejl. Og det var en skøn koncert med et meget stemningsfuldt sceneshow, hvor baggrundsskærmen understøttede musikken ganske fint. Det var i øvrigt skønt at se, hvor meget bandet nød at spille på festivalen – det smittede også af på publikum.

Den største fest – Alestorm
En af de koncerter, jeg havde set mest frem til på dette års Copenhell, var lørdag aften med piratbandet Alestorm. Jeg var ret sikker på, at det ville blive en festlig oplevelse, og jeg fik heldigvis ret. Bandet fik i den grad gang i publikum, der sang med på piraternes sange om druk og kølhanging. En række af sangene er måske lidt ensformige, men det var ikke desto mindre en god anledning til at danse og skråle løs.

Den dejlige danske – Bersærk
En af de ting, jeg virkelig nyder ved Copenhell, er at der også er plads til en række mindre danske metalbands. I år fik jeg hørt både Defecto, Kellermench og Bersærk, og det var alle sammen ret gode oplevelser. Defecto-koncerten led lidt under, at de spillede samtidig med Nothing More, som andre i vennegruppen ville høre, og derfor pendlede jeg lidt frem og tilbage mellem de to koncerter, så det må jeg råde bod på en anden gang. Men Bersærk nød vi (igen – de spillede også for to år siden), og jeg må sige, at de gør det godt. Det har altså også sin charme, at de taler klingende århusiansk mellem numrene – simpelthen så hyggeligt.

Den absolut særeste – Igorrr
Vi havde egentlig ikke planer om at se franske Igorrr men kiggede alligevel forbi koncerten. Det var dog en noget aparte oplevelse, for det var den særeste blanding af forskellige genrer – ja, det var så spøjst, at jeg har virkelig svært ved at beskrive det!

Den mest fascinerende – Ghost
Gemalens favorit på årets Copenhell var det svenske band Ghost, og jeg har derfor hørt en del af deres musik gennem tiden. Bandet har en lidt speciel historie, som tager for lang tid at fortælle om her, så den må du læse om andetsteds, men de er blandt andet kendt for at være maskerede, så reelt set kender offentligheden ikke bandets medlemmer. Og der var noget dragende, skræmmende og fascinerende over de mange maskerede bandmedlemmer, der spillede de tunge men også meget lyriske sange.

Og alt det andet
Og vi hørte selvfølgelig meget mere end det – det var hyggeligt at se Ozzy igen, det var lækkert at skråle med på Alice in Chains, og det var fascinerende at opleve Arch Enemy. Og meget meget mere.

Forbedringer på madfronten
Man kan sige meget godt om Copenhell, men nogen gastronomisk oplevelse har det aldrig været. Udvalget af drikkevarer har været ret skidt, hvis man ikke er til Royal, der som hovedsponsor dominerer øludvalget. De forrige år har der været en udmærket cocktailbar, men den kunne jeg ikke finde i år. Så var der til gengæld flere standardboder med drinks, men de var desværre hvinende søde. Det lykkedes mig dog på andendagen at finde en glimrende gin&tonic hos boden Firestarter, og så blev vi positivt overrasket, da der også var et lille udvalg af Kissmeyer-øl. Ikke de mest spændende fra det mærke men ikke desto mindre noget andet end de kedelige pilsnere. Dejligt! Vinbaren nåede jeg heller ikke at prøve i år – da jeg først havde fundet en anstændig g&t samt nogle ok øl, så holdt jeg mig til det.

På madscenen var der også et lille nøk opad. Jeg var ellers lidt bekymret, da festivalen var temmelig tilbageholdne med at informere om madudvalget på årets festival. Men det lykkedes at finde frem til nogle gode madoplevelser.

Første aften var vi forbi PMY-madboden, hvor vi fik et majsbrød hver med pulled beef, tomatsalsa og ost. Sidstnævnte virkede noget malplaceret – det havde været mere passende med lidt friske krydderurter – men samlet set en god smag, men en noget dyr servering, for jeg mener, at vi gav omkring 69 kr stykket.

Anden aften tog vi forbi Grisen – Master of Porkets for at få en burger med svin, flæskesvær, rødkål og syltede agurker. Og det er faktisk den bedste burger, jeg til dato har fået på Copenhell. Tilpas saftig og fedtet. Eneste kritikpunkt er de sprøde svær, som smagte lidt for meget af friteringsolie og for lidt af fedt.

Om lørdagen tog vi tidligt ud til Copenhell – faktisk så tidligt, at vi valgte at spise på det nye madmarked Reffen. Stedet ligger så afsides, at vi ville næppe komme forbi, hvis det ikke var for Copenhell, så det var fedt, at vi kunne kombinere de to ting.

Gemalen prøvede en madbod med gambisk mad, hvor han fik en ret til 65 kr med kylling, peanutcreme og ris. Den smagte skønt og manglede måske blot lidt grøntsager.

Selv fik jeg nogle små tacos med kylling og grøntsager. De smagte skønt, men det var lidt dyrt, da den servering kostede 69 kr.

Vi benyttede også lejligheden til at prøve et Instagram-fænomen, eller i hvert fald en isbod, der serverer meget Instagram-venlige is. Det er is, der blandes og køles på stedet, inden den rulles sammen til isruller. Meget dekorativt. Isen smagte ok men var lidt sej i det, og så kostede en portion 45 kr, hvilket var meget at give for is, der laves bedre andre steder.

Vi sluttede af med et par Kissmeyer-øl, som var en tiltrængt afveksling. Friske og dejlige.

Lørdag aften nåede vi en madbod mere på Copenhell. Her besøgte vi Bindias bod, hvor vi prøvede deres butter chicken med ris samt en mango lassi til. Retten var fint krydret, og det var virkelig godt tænkt, at maden var pakket fra start i plastbakker og opbevaret i varmeskab, for så kunne man få maden med det samme.

Alt i alt ser det ud til, at Copenhell så småt bevæger sig i den rigtige retning med hensyn til et varieret udvalg af mad og drikke. Jeg tvivler på, at det er noget, de vil prioritere lige så højt som for eksempel Roskilde Festival eller Northside, men det er dejligt at se, at der sker lidt forbedringer.

Vejr og stemning

Nu har vi lige haft 1½ måned med blændende sommervejr, så det var noget af en kold ’fornøjelse’, at vejret skiftede lige op til Copenhell, så vi pludselig havde 15-18 grader samt gråvejr og blæsevejr. Til gengæld slap vi for en gangs skyld for regnen, og vejret endte faktisk med at blive lidt mere solrigt fredag og især lørdag, så pludselig fik vi alligevel brug for solcremen.

Stemningen på Copenhell 2018 var som altid fantastisk – det kunne vejret ikke ændre på. Folk er søde og hensynsfulde – selv når de er virkelig fulde – og en del har gjort noget ud af klæde sig fantasifuldt på til lejligheden, så der var både vikinger, goths, folk i bamsedragter (… don’t ask) samt alskens udgaver af metallooks med tatoveringer, piercinger, kraftig sminke og pjuskede frisurer.

Jeg glæder mig allerede til næste år…!

Ølfestival 2018

Ølfestival 2018, øl, festivalSidste weekend var vi vanen tro på Ølfestival, og det var som altid en god oplevelse. Det lod også til, at niveauet var ekstra højt på Ølfestival 2018 – i hvert fald var vi ganske begejstrede for langt de fleste af de øl, vi smagte (og denne gang gik vi virkelig til den ;)). Man kunne godt se, at sour og IPA var hipt, mens vi ikke så særlig mange imperial stout, der ellers var meget populært for et par år siden.

Ølfestival 2018, øl, festivalEn af de smukkeste sour øl, jeg smagte – denne her var med hindbær 🙂

Ølfestival 2018, øl, festivalFlere af yndlingsbryggerierne manglede desværre i år. Hverken Amager Bryghus eller Syndikatet deltog, men vi nåede heldigvis både forbi Hornbeer og Røde Port. Hornbeer havde igen i år et fint udvalg af sour, men de faldt desværre ikke i vores smag.

Ølfestival 2018, øl, festivalDet gjorde til gengæld denne manga sour, som jeg smagte hos Dry & Bitter. Havde du spurgt mig for et par år siden, havde jeg forsvoret, at jeg nogensinde skulle drikke øl med frugt i, men jeg må sige, at denne sour var virkelig velsmagende – hverken for sød, syrlig eller bitter men en sour helt i balance! Absolut bedste øloplevelse på festivalen!

Ølfestival 2018, øl, festivalDet var ikke kun bryggerier, der var til stede på ølfestivalen – også en række forhandlere havde stande til arrangementet. Vi var ret begejstrede for de øl, vi smagte hos Ninkasira, der ligger på Nørrebro – en ølbutik, jeg desværre kun har gået forbi men endnu ikke har besøgt. Den fejl må jeg råde bod på i løbet af sommeren…

Ølfestival 2018, øl, festivalEn af de sjove oplevelser – i hvert fald hvis man er lidt lokalpatriotisk – var at besøge Musicon Mikrobryggeri, som åbnede i Roskilde i sidste måned. Jeg er endnu ikke nået forbi dem i Roskilde, men vi nåede en enkelt smagsprøve på festivalen. Her er det i øvrigt tydeligt, hvorfor det kan være en fordel at tage til arrangementet en af de første dage – bryggeriet måtte nemlig melde udsolgt på tre øl, selvom vi var forbi om lørdagen ved frokosttid.

Ølfestival 2018, øl, festivalGik det hele så op i sour, IPA og pale ale? Nej, vi nåede også enkelte mørke øl, selvom jeg ærlig talt ikke havde lyst til så tunge øl, når temperaturen nærmede sig 28 grader.

Ølfestival 2018, øl, festivalNu er ølbryggere jo ikke uden humor, så det er ikke usædvanligt at støde på nogle ret sjove og skøre etiketter samt navne på øl. Her er et eksempel fra Løkken Bryghus, der havde nogle ret… lokale navne til deres øl 🙂

Ølfestival 2018, øl, festivalOg til de mere gakkede oplevelser var der også nogle udenlandske øl, der blev serveret med flødeskum på toppen! Det var… ikke lige mig…

Min belgiske ven deltog igen i år i håndbrygningskonkurrencen i tre af de tretten kategorier, og her fik hun sørme sølv i den ene af dem! Megasejt gået!

Alt i alt endnu en vellykket ølfestival. Absolut et arrangement der kan anbefales, hvis du har lyst til at smage mange forskellige slags øl – og så kan jeg godt lide, at det primært er danske mikrobryggerier, der deltager.

Mikkeller Beer Celebration 2018

ølfestival, Mikkeller Beer Celebration 2018Sidste weekend lokkede min belgiske ven mig med til Mikkeller Beer Celebration 2018. Jeg har flere gange overvejet at tage med til Mikkellers ølfestival, men da den har ry for at have en del IPA (som ikke lige er min favorit-øltype), og at det samtidig koster 500 kr, så har det indtil nu afholdt mig fra at deltage. Men denne gang havde hun en billet i overskud, og man skulle da være et skarn, hvis man sagde nej til godt selskab og spændende øl 🙂

Mikkeller Beer Celebration er ikke en ølfestival kun for Mikkeller øl men for en lang række mikrobryg fra hele verden. I år var der primært IPA, sour og imperial stout i hanerne, så er du den klassiske pilsner-type, er denne ølfestival ikke noget for dig (medmindre du altså er frisk på at få en på opleveren).

Der var en lang række ølstande, som primært havde to forskellige øl på hanerne. Derudover var der enkelte stande med spiritus – blandt andet Cold Hand Winery og Stauning Whisky – samt lidt til ganen i form af en lille osteservering eller lidt forskelligt fastfood.

Jeg blev lidt overvældet, da jeg trådte ind i Øksnehallen, hvor arrangementet blev holdt, for der var mange mennesker, og en stor del af dem stod i lange køer allerede fra arrangementets start. Jeg nåede at overveje, om det nu også var en god idé at deltage, men så kiggede vi på hinanden og søgte straks ned til de bagerste stande, hvor der ikke var så megen run på.

ølfestival, Mikkeller Beer Celebration 2018Min belgiske ven og jeghar efterhånden været til en del ølsmagninger sammen, og ligesom når jeg er afsted med gemalen, gør hun og jeg meget ud af at prøve noget forskelligt, så hver gang vi udså os en ny producent, valgte vi forskellige øl, så vi kunne smage hinandens øl.

Og jeg vil sige, at der var rig mulighed for at få udfordret smagsløgene – men heldigvis primært på den gode måde. En del af øllene lå så langt smagsmæssigt fra traditionelle øl, at man kan diskutere, om det overhovedet var en øl og ikke nærmere en cider (her taler vi udelukkende om smagsoplevelsen – ikke hvordan brygningen foregår), men jeg syntes, det var vanvittigt spændende at få prikket lidt til ens opfattelse af øl og smag.

festivalfood, Mikkeller Beer Celebration 2018Undervejs snackede vi et par gange ved madboderne, hvor det blev til lidt lune empanadas samt en portion tatar, som vi delte. Der var et lille men fint udvalg af madboder, og vi havde ingen problemer med at komme til, så det var helt perfekt.

ølfestival, Mikkeller Beer Celebration 2018Der var overraskende mange mørke øl til arrangementet – langt flere end jeg havde forventet, men nu skal man også huske på, at jeg troede, der primært ville være IPA. Hvis vi havde været på ølbar, ville vi være gået efter de lyse øl først og have sluttet af med de mørke øl, men det var ikke lige så let at planlægge efter til en ølfestival, hvor vi ikke kunne være sikre på at nå alt det, vi ville, så det blev lidt blandet undervejs.

Der var en overvægt af amerikanske og engelske bryggerier, så det var ikke overraskende, at det også var her, vi fik nogle af de bedste oplevelser. Det gjaldt blandt andet Beawertown, Cloudwater, Jester King, Founders, Finback, Half Acre og Kane, og så sluttede vi af med nogle dejlige øl hos Untitled Art og Funk Factory.

hotdog, Mikkeller Beer Celebration 2018Da arrangementet var ved at runde af, sluttede vi meget passende af med en hotter.

Mikkeller Beer Celebration 2018 var bestemt en positiv oplevelse. Der var i den grad mulighed for at prøve en række meget forskellige øl, og niveauet var højt. Det blev dog også lidt for maskinhals-agtigt – i modsætning til Ølfestivalen var der ikke rigtig mulighed for at nå at tale med de enkelte ølstande, og det var synd, når nu der var så mange spændende øl imellem.

Skal jeg afsted næste år? Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg synes, det er dyrt – især når man sammenligner det med andre ølfestivaler – men omvendt er der også et bredt udvalg af udenlandske specialøl, som er spændende at prøve.

Øllets Dag hos Brewers Inc

brewers inc, ølbar, restauranter i KøbenhavnDen 2. september var det Øllets Dag, og den fejrede vi meget passende på Brewers Inc, der holdt Håndbryggernes Dag. Her konkurrerede 12 hjemmebryggere mod hinanden, og min belgiske ven deltog i konkurrencen, så vi skulle naturligvis med for at smage. Der var ingen begrænsninger i forhold til hvilken øltype, håndbryggerne skulle levere, og det betød, at der var en bred palet af øl – lige fra IPA og blonde til porter og red ale.

Brewers Inc åbnede på Nørrebro tidligere i år, og ølbaren fokuserer i det hele taget på hjemmebryg, som udgør en del af barens øludvalg. Det betyder også, at stedet hele tiden får nye og spændende øl på hanerne. Vinderen af Håndbryggernes Dag fik da også tilbudt at få produceret sin vinderøl i stor skala, så den fremover kan købes på ølbaren.

Vi tog konkurrencen meget seriøst, så vi smagte naturligvis alle 12 øl, der i dagens anledning kunne købes for 10 kr (12½ cl) eller 20 kr (25 cl). Og der var rift om sagerne – der var lang kø til baren det meste af tiden, men folk tog det i stiv arm, og der var i det hele taget god stemning.

Jeg var meget positivt overrasket over, hvor højt niveauet var. Ud af de 12 øl var der kun én, der skilte sig negativt ud – vi gættede på, at der var gået noget galt under brygningen. Så var der selvfølgelig et par stykker, som ikke lige faldt i vores smag, men overordnet set var det et meget spændende og velproduceret udvalg. Vi smagte blandt andet en hindbær-lakrids øl, der på papiret ikke havde mange chancer (hvor sandsynligt er det lige, at de to ting smager godt sammen i en øl?), men den havde faktisk en rigtig god balance – hverken for sød eller for bitter. Vil du læse mere om arrangementet, kan jeg anbefale Brewers Incs blogindlæg om det.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag hos Brewers Inc. Desværre vandt min belgiske ven ikke konkurrencen, men hun blev nr. 2, og det er også virkelig godt gået. Jeg kunne virkelig godt lide den bredde, der var i øludvalget, og der var mange gode imellem, så jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg kigger forbi Brewers Inc. Slet ikke når de også har et fint lille udvalg af brætspil 🙂

brewers inc, ølbar, restauranter i København

Copenhell 2017

I sidste uge var jeg tre dage i helvede – aka Copenhell 2017. Ligesom sidste år var det tre hyggelige dage med masser af rock, heavy og glade mennesker i sorte t-shirts! Vi var der først og fremmest for musikkens skyld, meeen vi indtog dog også noget mad (og lidt alkohol) undervejs, så herunder får du et indblik i, hvad vi afprøvede.

Første aften gik vi efter et safe choice, så det blev LêLê, der solgte et lille men godt udvalg af asiatiske retter. Vi delte en karrykalkun….

… og en barbeque svinekødsret. Begge var dejligt krydrede og peppet op med friske grøntsager og krydderurter. Rigtig skønt og absolut pengene værd (75 kr. stykket).

Fredag eftermiddag ankom jeg før de andre. Jeg trissede lidt rundt i støvregnen og lyttede med på et par koncerter, inden jeg smuttede over til milkshakeboden. Jeg havde nemlig et hængeparti fra sidste år, og det var at prøve deres lakrids-hyldeblomst-milkshake med græshoppe! Virkelig spøjs kombination. Græshoppen kunne man ikke smage (hvilket nok var meget godt), men jeg var ikke så vild med, at milkshaken blev så sød på grund af hyldeblomsten. Det havde været bedre, hvis den var på ren lakridsis. Men ellers et udmærket initiativ med en milkshakebod.

Da de andre ankom, havde de lyst til at småsnacke lidt. Gemalen snuppede en pølse med brød fra Buthcers Boy, men den var virkelig ikke værd at skrive hjem om, så efter en enkelt bid fik han den helt for sig selv.

Jeg gik hen til boden ved siden af – Bistronomi French From Hell – hvor jeg købte en portion fritter stegt i andefedt. De var dejligt sprøde men overraskende anonyme i smagen, og så manglede de i den grad salt. Hm.

Nogle timer senere var vi efterhånden klar til aftensmad. Jeg havde lyst til burger, men da de traditionelle boder ikke lige fristede (prøvede flere af dem sidste år og var ikke helt overbevist), så prøvede vi i stedet veganske burgere fra Video Video. De var ganske udmærkede – især den med chili – men kunne dog godt have brugt lidt flere krydderier. Og så var det også den dyreste aftensmad, vi fik på de tre dage (85 kr stykket).

De veganske burgere var tilpas lette til, at der også kunne sniges en snack ned ud på aftenen. Johan, som vi havde mødtes med lidt tidligere på aftenen, havde anbefalet Beelzebubs Horn fra Reign in Bacon. Det var croissanter fyldt med ost og omviklet med bacon. Det lød virkelig suspekt, hvilket selvfølgelig også betød, at vi blev nødt til at prøve det. Og det holdt max! Varm, flydende ost kombineret med hvidt brød og saftig bacon – what’s not to like?

Om lørdagen var vi så snedige først at tage afsted om eftermiddagen, da regnen stilnede af. Efter et par koncerter smuttede vi forbi en burgerbar, vi ikke havde prøvet før. Jeg mener, at det var Oksen, men jeg er ikke sikker. Vi delte en burger, der var ok, men ikke noget særligt (det er faktisk overraskende hvor kedeligt udvalget af burgere er på Copenhell, når der er så mange madboder, der sælger det).

Derefter var det tid til en dele-kebab fra Hell Kebab. Den kom ikke på højde med de gode kebab, man kan få på Nørrebro, men det var nu rart med lidt afveksling fra de mange burgere, som i den grad prægede madscenen på Copenhell 2017. Fritterne var i øvrigt både sprøde OG saltede og klart de bedste, vi fik i år.

Men men… vi skulle også have lidt at drikke. Resten af flokken holdt sig primært til øl, men da jeg absolut ikke er til Royal (og de er hovedsponsor), så satte jeg stor pris på, at cocktailbaren også var på Copenhell i år. Jeg prøvede tre forskellige, og min favorit var klart Death Punch, som jeg selvfølgelig drak lige inden, at vi skulle til Five Finger Death Punch koncert. Den havde lige et spark chili, som gav varmen – mmm!

Og hvordan var koncerterne så? Vi havde nogle ret gode oplevelser. Bedste oplevelse var klart Prophets of Rage, hvor der i den grad blev danset og headbanget i stor stil, men Five Finger Death Punch var også fantastisk. System of a Down var godt, men jeg var ikke så tilfreds med lydforholdene – tror vi var lidt uheldige i forhold til, hvor vi stod. Af positive overraskelser kan nævnes de danske Huldre, hvis forsanger var en af de mest underholdende at høre på og i høj grad var med til at få smilet frem hos publikum. Rob Zombie gjorde nu også sit til at stable en fest på benene – se bare de flotte balloner, som bandet sendte ud over publikum under koncerten. Meget metal, ikke sandt? 😉

Copenhell 2017 var en fed oplevelse. Man skal ikke tage derud for madens skyld (så skal du hellere vælge Roskilde Festival eller Northside), men til gengæld er heavyhovederne et både hyggeligt og hensynsfuldt publikum, der passer på hinanden. Hvis du samtidig gerne vil have en ordentlig guitarsolo og en tung trommerytme, så er det Copenhell, du skal tage til.