Kulinarisk Sydfyn 2015

Kulinarisk Sydfyn 2015I denne weekend afholdes årets største fødevaremarked i Danmark (og i hele Norden så vidt jeg husker) – nemlig Kulinarisk Sydfyn 2015. Et fantastisk marked med masser af skønne lokale fødevarer og entusiastiske producenter. Faste læsere af bloggen husker sikkert min begejstring, da jeg skrev om Kulinarisk Sydfyn 2012 og Kulinarisk Sydfyn 2013 (hvor jeg også var ostedommer), og selvom det nu er tredje år, jeg er afsted, så er der stadig meget at se, opleve og ikke mindst smage.

De senere år har DM i Grill koblet sig på Kulinarisk Sydfyn, og sådan er det også i år, hvor det er muligt at følge med i konkurrencen, når man besøger fødevaremarkedet. Der er masser af grillentusiaster, og de plejer at være ret snakkesalige og fulde af gode grillråd. Har du timet dit besøg blandt boderne godt, er det også muligt at smage de grill-lækkerier, som deltagerne løbende skal aflevere til bedømmelse.

Kulinarisk Sydfyn 2015En af de nye ting, jeg smagte i år, var denne lækre kirsebærmilkshake fra Selleberg. En lækker sød og mild kirsebærsag, som jeg delte med gemalen (der atter en gang agerede håndmodel og hjalp med at slæbe dagens indkøb).

Kulinarisk Sydfyn 2015Vi fik smagt en række øl og vin, så det var godt, der også var en række boder, der solgte frokostretter – for eksempel denne dejlige tortilla med kød, kikærter og chili i.

Jeg har samlet et galleri herunder med en masse billeder fra Kulinarisk Sydfyn 2015. Selvom der er mange billeder, så er det kun et lille udpluk af, hvad markedet kan byde på.

Et par tips til parmesan og parmaskinke

ost, osteTidligere på ugen var jeg til et parmesan- og parmaskinke-arrangement sammen med en række andre madbloggere. Jeg er som bekendt temmelig glad for ost, så det var et arrangement lige efter mit hjerte.

Osteeksperten Catherine Fogel fra C&E Gastro Import guidede os igennem en smagning på forskellige slags Parmigiano Reggiano samt to slags parmaskinke, og det var en ganske lærerig oplevelse. Parmigiano Reggiano – eller parmesan som den kaldes i daglig tale – er en hård ost, der laves på komælk fra det område i Norditalien, hvor parmesanostene produceres. Parmesanosten er beskyttet af reglerne om oprindelsesbetegnelser (ligesom for eksempel fetaen), og ægte parmesan produceres derfor kun i de italienske provinser Parma, Reggio Emilia, Modena, Bologna (vest for floden Reno) og i Mantova (øst for floden Po). Italienerne tager som bekendt råvarer og madlavning meget seriøst, og derfor kan du altid afgøre, om det er en ægte parmesan, du er ved at købe, ved at tjekke, om osten har logoet for Parmigiano Reggiano-konsortiet.

parmesan, ost, osteVi smagte en konventionel parmesan og en økologisk parmesan og så var der også en Grana Padano. Sidstnævnte er der mange, der ofte forveksler med parmesan, men de er forskellige på en række punkter – blandt andet smagen. De to slags parmesan, vi smagte i første omgang, havde begge en fin sødme og let nøddeagtig smag (den ene endda med et lille snert af frugt), mens granaen var mere syrlig og smagte af mindre. Grana Padano er bestemt ikke en dårlig ost af den grund, men der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker parmesan, hvis jeg skulle vælge.

Vidste du i øvrigt, at italienerne ofte bruger parmesan som spiseost – dvs. brækker et stykke af og spiser ‘råt’? Det syntes jeg var interessant, for herhjemme bruger danskerne den primært i selve madlavningen (til at drysse oven på pasta, blende i en pesto, røre i en ostesauce eller drysse parmesanflager på en salat).

Det der med at brække osten i mindre stykker i stedet for at skære den med en kniv er åbenbart vigtigt, hvis man går op i de finere smagsnuancer, når man spiser ost. Der var dog noget uenighed til arrangementet, om det gjorde den store forskel, om osten var skåret eller brækket, men nu er tippet i hvert fald givet videre – prøv at brække en parmesanost i mindre stykker (i stedet for at skære den) og brug den til din næste osteanretning.

parmaskinke, skinke, lufttørret skinkeVi smagte som sagt også to forskellige slags parmaskinke – begge med en fin fedme, let saltet og balanceret smag. Der er selvfølgelig også strikse regler i forbindelse med produktionen af parmaskinke – blandt andet at der kun tilsættes salt til skinken, inden den lufttørres. Ingen hokuspokus-kemikalier eller andet. Grise, der bruges til parmaskinke, skal komme fra en af de ti regioner i Nord- og Midtitalien, der forbindes med parmaskinken, ligesom der også er krav til griseracer, størrelse og foder. Hvis du vil være sikker på, at du er i gang med at købe en ægte parmaskinke, så kan du altid kigge efter den femtakkede parmakrone på skinkepakken i supermarkedet.

Arrangementet var ganske inspirerende, og da jeg også fik lidt ost og skinke med hjem, så kommer der nok en ret eller to med det den kommende uges tid.

italiensk mad

Ølfestival 2015

ølfestival 2015For et par uger siden var jeg til Ølfestival 2015 i København. Igen i år deltog jeg sammen med gemalen og et vennepar, og ligesom sidste år var det en rigtig hyggelig og interessant oplevelse.

Ølfestival 2015 bød på et bredt udvalg af danske og udenlandske bryggerier (især mikrobryggerier), som havde medbragt en flot vifte af spændende øl. Smagsprøver blev købt med poletter, og så var det bare om at trisse rundt til de enkelte ølboder og prøve sig frem. Da vi havde ret forskellig smag i vores lille firkløver, gav det anledning til at prøve mange forskellige øl, for vi delte en række af smagsprøverne. Det kan jeg i øvrigt godt anbefale, for mange af øllene er ret stærke, så med mindre du kan tåle meget alkohol, så bliver man hurtigt fuld behageligt overrislet.

Jeg har desværre ikke skrevet alle de øl ned, vi prøvede, men jeg vil prøve at finde frem til nogle af dem senere på året. Vi besøgte selvfølgelig både Hornbeer og Syndikatet, som har en bred vifte af dejlige øl, og smagte jeg også en interessant øl fra Kølster – Mørke nætter – hvilket har givet mig lyst til at prøve flere af Kølster øllene. Vi var også forbi Amager Bryghus, hvis øl jeg ikke tidligere har prøvet, men her blev jeg også behageligt overrasket, og især deres Lust øl skal jeg have fingre i på et tidspunkt.

hotter, hotdogUden mad og drikke duer helten ikke, og der var heldigvis også et par enkelte madboder til arrangementet, så man kunne gøre et hæderligt forsøg på at holde alkoholen i skak. Vi hapsede en enkelt hotter, hvor man kunne vælge mellem en lang række toppings – blandt andet syltede jordskokker og rødbedetern! Meget funky – og lækkert.

Du kan se flere billeder fra Ølfestival 2015 i mit lille billedgalleri herunder.

Øl- og ostesmagning hos Carlsberg

ost, ostesmagningI sidste uge var jeg til et herligt arrangement, der blev afholdt på Carlsberg Museum – nemlig en øl- og ostesmagning! Vidste du, at øl og ost passer godt sammen? Normalt forbinder man ellers mest ost med rødvin eller til nød portvin, men det er skam også muligt at matche øl og ost.

Til aftenens øl- og ostesmagning var der først et kort – men underholdende – oplæg fra Holmegaards marketingdirektør, der fortalte om, hvordan de havde udviklet ølglas, der skulle være lige så elegante og smukke som vinglas, og det var selvsamme ølglas, vi brugte til ølsmagningen.

Selve øllene blev præsenteret af Carlsberg, der havde fundet et bredt udvalg af egne øl frem – både de ‘nye’ fra Jacobsen men også et par af Carlsbergs gamle kendinge.

Ostene var udvalgt af Lactalis, som importerer en lang række af de ostemærker, som kan købes i de danske supermarkeder. Det var Camilla – der i øvrigt har madbloggen Ostesnak – som stod for præsentationen af denne del.

øl, ølsmagningJeg tog primært billeder af ostesmagsprøverne, men I skal ikke snydes for et enkelt glimt af en af øllene. Herunder vil jeg beskrive de oste og øl, som jeg smagte – og ikke mindst hvad jeg syntes om kombinationen af disse.

ost, ostesmagningAftenens første oste var i kategorien friskost/flødeost.

Rondelé Bleu – til venstre – en mild og cremet flødeost med et snert af blåskimmel. Modigt at servere denne ost så tidligt i smagningen, men omvendt også en ret mild ost. Den blev sat sammen med en Jacobsen Dark Lager, som er en mørk, fyldig og mættende øl med en sød karamelsmag. Kombinationen var meget fin, da øllets sødme gik godt i spænd med blåskimmelosten.

Président Chèvres Doux – til højre – en mild og frisk gedeost med lidt syre. Den blev kombineret med Jacobsen Velvet Ale, der er en af Carlsbergs mildeste øl og en dejlig frisk og behagelig sag (onde tunger vil påstå, at den er for mild til at være en ‘rigtig’ øl, men jeg synes nu, at den er spændende at bruge). Den milde øl fungerede godt sammen med gedeosten, da man får en letsyrlig smag, når man nyder disse to sammen. Øllet er også med til at tage noget af fedmen fra osten.

ost, ostesmagningDen næste ostekategori var hvidskimmelostene.

Président Spidsbrie – til venstre – en klassisk fransk brie – mild, god og fed. Den blev serveret sammen med Jacobsen Saaz Blonde, der er en mild og let blomsteragtig øl, der er brygget efter belgiske traditioner. Igen et fint match, da ostens fedme blev holdt i skak af øllets letbitre smag.

Camembert Lanquetot – til højre – også en fransk klassiker, som i dette tilfælde havde en mere fyldig og markant smag i forhold til den tilforladelige brie. Her var ølvalget faldet på Jacobsen Extra, som var en behagelig, let bitter pilsner med et snert sødme. I øvrigt en overraskende god pilsner (siger jeg, som generelt ikke er særlig vild med pilsnere). Øllets sødme skulle bruges som modspil til ostens fyldige smag, og her var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det lykkedes. Måske ville det have været bedre med den søde Jacobsen Dark Lager?

ost, ostesmagningAftenens tredje kategori var gul ost, hvor der pludselig kom hele tre oste på tallerkenen!

Comté AOP – længst til venstre – igen en fransk klassiker, som er meget mild, rar og let at spise. Den blev sat sammen med Jacobsen Brown Ale – nok den af Jacobsen-øllene, jeg bedst kan lide, for det er en dejlig fyldig, sødmefuld og nøddeagtig øl med et snert af karamel. En rigtig efterårs- og vinterøl. Det var et ok match, men jeg syntes dog, at øllets smag overdøvede den meget milde ost, så osten burde nok være serveret sammen med en knapt så dominerende øl.

Tomme de Savoie – bagerst i billedet – en rigtig smuk ost, når den endnu ikke er skåret ud. Denne udgave var meget blød og lækker (jeg gætter på, at den var ret frisk – Tomme-oste kan ind imellem godt være en anelse tørre). Mild ost, der blev kombineret med en af Carlsbergs klassikere – nemlig elefantøllen! Sådan en har jeg ikke fået siden gymnasietiden, og der var flere rundt omkring, der morede sig over dette valg. Elefantøllen har ikke ligefrem et særlig godt ry, men den overraskede nu positivt ved at være lettilgængelig (men måske også en smule anonym) smag af æbler og snert af træ. Kombinationen var rigtig god, hvilket jeg ikke havde forventet. Vil du servere Tomme de Savoie, så prøv at servere elefantøl til – det holder!

Emmental de Savoie – forrest i billedet – skal jeg udpege den kedeligste ost i verden, så ville jeg kraftigt overveje at pege på emmenthaleren, som jeg selv kun køber, når jeg skal bruge en lettilgængelig og mild madlavningsost. Jeg vil dog sige, at denne udgave var i den bedre ende, da denne emmenthaler havde lidt kant og ikke var nær så neutral, som denne slags oste let kan være. Den blev sat sammen med Carlsberg 47, som af mange opfattes som en juleøl, og det kan jeg egentlig godt forstå. Den har samme sødme som en juleøl og lidt af de samme smagsnoter, men er ellers ikke en øl, jeg finder synderlig interessant. Pudsigt nok er kombinationen af disse to rigtig god – både osten og øllet bliver bedre af at blive sat sammen, så igen et rigtig godt valg.

ost, ostesmagningNu begyndte vi at bevæge os over i de oste, der har lidt mere kant, smag og fylde, da vi nu var nået til rødkitsostene. Her kom der også en ‘overraskelsesost’ ind i billedet, da vi pludselig blev introduceret til en ost, der ellers ikke stod i programmet!

Prèsident Terroir – længst til venstre – en forholdsvis fast, men blød ost – absolut i den milde ende. Den blev kombineret med Jacobsen Weissbier, som havde en frugtet, mild smag og en forholdsvis fyldig duft. Når de to blev kombineret, fremhævede osten den frugtede smag i øllet. Meget interessant.

Saint Morgon – bagerst på billedet – overraskelsesosten, der ikke var matchet til en bestemt øl. Det er en forholdsvi mild, blød og fed ost, som har lidt kant. Den lugter kraftigere, end den smager :)

Président Saint Nectaire AOP – en ost, der både dufter og smager lidt af kostald – uden at det dog skal forstås negativt! Her er en ost med en vis pondus, og den skal selvfølgelig have modspil – her i form af Kongens Bryghus Julemumme, som er en ret sød juleøl med smag af rosiner og kirsebær. Denne øl var dog alt for sød til mig, men kombineret med osten hjalp det noget. Rødkitsoste kan godt have en lidt kraftigt smagende skorpe, og det havde denne ost da også, men fjernede du den, blev øllet alt for dominerende. Derfor – vil du kombinere disse to, så sørg for at spise osten med skorpe på – ellers kan du stort set kun smage juleøllet.

ost, ostesmagningAftenens næstsidste kategori var oste lavet på fåre- og gedemælk. Her tog jeg kun et billede af den ene ost, for jeg kunne ikke stå for den smukke indpakning med de tørrede kastanjeblade.

Banon AOP – osten på billedet – en gedeost med markant gedemælkesmag, der samtidig også har en lækker fedme. Den blev sat sammen med endnu en juleøl, denne gang Carlsbergs seneste i form af Jacobsen Julebock, som var en tung, sødmefuld sag med letbitre toner og et snert af tobak. Det var en ret interessant kombination. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville kombinere gedeosten med en sød øl, for det blev lidt for sødt til mig.

Ossau Iraty Istara AOP – intet billede – en letsaltet fåreost, frisk, mild og rar. Den blev sat sammen med Jacobsen India Pale Ale, som overraskede mig positivt, eftersom jeg normalt ikke er så glad for pale ale. Denne øl var mild og havde en frisk duft, mens smagen var afdæmpet og havde lidt svag karamelsmag. Faktisk mindede den mig utrolig lidt med, hvad jeg forbinder IPA med, men det er så en anden sag. Kombinationen af de to var jeg ikke så vild med. Det var som om, at de to smage ikke ‘mødtes’ og supplerede ikke rigtig hinanden.

ost, ostesmagningAftenens sidste kategori var selvfølgelig blåskimmeloste. Det er jo et oplagt valg, eftersom blåskimmeloste ofte er ret kraftige, men det er også lidt synd for dem, at de altid kommer til sidst, for på det tidspunkt er man ret mæt og fyldt med smagsindtryk. Det bar smagningen også præg af, selvom jeg prøvede at give dem min fulde opmærksomhed.

Le Bleu – til venstre – en salt, frisk blåskimmelost med et snert af krydderurter i smagen. Forholdsvis mild af en blåskimmelost at være. Den fik følgeskab af Carlsberg Master Brew, og det fik mig straks til at tænke på min studietid… ah, dengang man drak for procenternes skyld… :) Master Brew er en stærk øl, der har en sødlig og letfrugtet duft. Smagen er let nøddeagtig, og øllet er cremet og med en vis sødme. Denne sødme passer fint sammen med ostens lidt skarpe smag, ja måske ville jeg ligefrem gerne have en smule mere sødme? Men ellers en fin kombination.

Président Roquefort AOP – til højre – en salt, fyldig og rimelig markant blåskimmelost. Jeg har et noget blandet forhold til denne ostetype, men denne udgave var dog langt fra den stærkeste, jeg har smagt. Den var sat sammen med Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, der har en kraftig, sødmefuld duft, der fik mig til at tænke på mørkt træ. En sødmefuld smag med flere julekrydderier herunder kanel, men stadig en forholdsvis enkel smag. Her fik den søde øl lov til at komme på arbejde i forhold til den markante, salte ost, men det gik fint, og jeg syntes, at øl og ost passede fint sammen.

Kan du blande din egen vin?

vinarrangement, vinsmagningI sidste uge var jeg inviteret til et spændende arrangement sammen med en række andre bloggere. Formålet var at lære at blande sin egen vin af druer fra Rhône-området, og her underviste vinkyper Malene Hertz os i, hvordan man kan blande en vin ud fra rene druesorter.

Vin blandet på klassiske druesorter
Til aftenens arrangement skulle vi eksperimentere med tre af Rhône-områdets druesorter – grenache, mourvédre og syrah. Vi smagte selvfølgelig på de tre druesorter – samt et par færdigblandede Rhône-vine – inden vi kastede os ud i at blande vores egen vin.

Grenache har oftest en letkrydret smag, der er præget af røde bær og så meget sødme, at den kan blive helt marmeladeagtig. Den årgang, vi brugte denne aften, var dog noget mere afdæmpet, og – i forhold til min smag – lidt kedelig.

Mourvédre er mere fyldig og trækker smagsmæssigt mere på mørke bær og peber. Der er masser af tanniner i druesorten, men den udgave, vi brugte, var lige lovlig voldsom til mig – det føltes, som om ens mund blev helt tørlagt, så det var ikke en årgang, jeg ville drikke som enkeltdruevin. Den sidste druesort – Syrah – er en kraftig drue med masser af tanniner og både sødme og fylde. Det er i øvrigt den drue, som de fleste forbinder Rhône-vinene med og en af mine yndlingsdruer.

vinarrangement, vinsmagningVi blev inddelt i fire hold, og jeg havde fornøjelsen af at blande vin sammen med Vinkreutzer, Louisa Lorang og Sandra. Inden vi blev sluppet løs, fik vi til opgave at lave to blandinger – en med 50% Grenache, 30% Mourvédre og 20% Syrah samt en blanding med 80% grenache og 10% af hver af de to andre. Det var ret interessant at opleve, hvor stor forskel der var på de to blandinger – og hvor godt især den sidste blanding virkede. Jeg var ellers ikke voldsomt begejstret for den rene Grenache-smag, men der skulle ikke særlig meget af de to andre druesorter til for at gøre den interessant.

vinarrangement, vinsmagningUdstyret med de tre basisdruesorter samt måleglas gik vi så i gang med at lave nye blandinger. Vores gruppe gik stærkt efter en Syrah-baseret rødvin med lidt af de andre druesorter, ligesom vi også prøvede at lave en enkelt vin, hvor det var Grenachen, der bestemte. Vores endelige resultat blev en blanding på 60% Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvédre.

Det var helt bestemt en lærerig aften og i øvrigt meget underholdende – både på grund af det fascinerende i at blande sin egen vin, men også fordi der var en god og hyggelig stemning. Udover de tre fra mit hold sad jeg også sammen med Madet Mere, Rigeligt Smør samt La Cucina Nada, og i den anden ende af bordet var brødrene Bækgaard, som også har skrevet et indlæg om arrangementet.

Release-event hos Hard Rock Café

Hard Rock Café, café, restaurant, restauranter i København, event, arrangementI sidste uge var jeg på Hard Rock Café i anledning af, at de præsenterede en lang række nye drinks og retter, som de har på menukortet fremover. Jeg sad sammen en række andre madbloggere – blandt andet Julie Karla og Louises Madblog (og Sjønne, som jeg desværre ikke nåede at tale med) – og vi smagte på en masse spændende ting – både gode og knapt så vellykkede. Jeg har lavet et billedgalleri på Piskerisets Facebookprofil, hvis du vil se, hvad vi smagte.

Chokolade, chokolade… og is!

Chocolate & Love, chokoladeJeg har været til et par hyggelige og inspirerende chokoladearrangementer i løbet af det sidste stykke tid, som jeg vil fortælle lidt om her.

Det første arrangement stod Chocolate & Love for. Det er efterhånden en del år siden, jeg stiftede bekendtskab med dette mærke, men det er en af mine klare favoritter, når jeg skal købe en plade chokolade. De forskellige udgaver har alle det tilfælles, at smagen er balanceret, og chokoladen smelter på tungen og føles silkeblød. De har tilmed fået en variant, der er tilsat havsalt, og det giver ekstra points hos mig.

Chocolate & Love, chokoladeChocolate & Love er et økologisk mærke. Til foredraget fortalte de om deres samarbejde med Fairtrade-producenter og problematiserede også, at meget chokolade i dag ikke længere laves på kakaobønner fra de traditionelle kakaolande men i stedet fra lande, hvor kakaokvaliteten er dårligere.

Skarø is Til arrangementet havde de også inviteret Skarø Is, der er et lille dansk firma, som på under ti år har formået at skabe et hav af spændende isvarianter – herunder en række is, de har udviklet til sundhedssektoren! Firmaet har blandt andet udviklet en is, der gives til kræftpatienter, som ofte får problemer med appetitten under behandlingsforløbet og derfor ikke får spist nok. Her er isen med til at sikre dem en masse næring fra blandt andet birkesaft, som er en ingrediens, der går igen i de andre af firmaets is. Det synes jeg er ret interessant – og sejt!

Baileys Chocolat LuxeTidligere denne måned var jeg til release-arrangement på Baileys Chocolat Luxe – en ny chokoladelikør fra Baileys. Jeg har aldrig været den store Baileys-drikker, men har altid en flaske stående, for den er god at bruge i desserter, drinks og kager. Den nye chokolade-Bailey er dog mere tillokkende, og den vil jeg eksperimentere lidt mere med hen over vinteren.

Til arrangementet fik vi – selvfølgelig – et glas chokolade-Bailey samt en række små chokoladeserveringer, så vi kunne smage, hvordan likøren er sammen med en række chokoladedesserter.

chokoladeChokoladeserveringerne stod Ro Chokolade for, og de var ganske lækre – ovenstående petit fours var klart den smukkeste efter min mening. Det blev dog ind imellem lige lovlig voldsomt med chokolade både i fast og flydende form, så jeg tror, jeg vil foretrække at kombinere chokoladelikøren med desserter, som trænger til et chokoladepift ved siden af – og ikke nødvendigvis rene chokoladedesserter.