Øl- og ostesmagning hos Carlsberg

ost, ostesmagningI sidste uge var jeg til et herligt arrangement, der blev afholdt på Carlsberg Museum – nemlig en øl- og ostesmagning! Vidste du, at øl og ost passer godt sammen? Normalt forbinder man ellers mest ost med rødvin eller til nød portvin, men det er skam også muligt at matche øl og ost.

Til aftenens øl- og ostesmagning var der først et kort – men underholdende – oplæg fra Holmegaards marketingdirektør, der fortalte om, hvordan de havde udviklet ølglas, der skulle være lige så elegante og smukke som vinglas, og det var selvsamme ølglas, vi brugte til ølsmagningen.

Selve øllene blev præsenteret af Carlsberg, der havde fundet et bredt udvalg af egne øl frem – både de ‘nye’ fra Jacobsen men også et par af Carlsbergs gamle kendinge.

Ostene var udvalgt af Lactalis, som importerer en lang række af de ostemærker, som kan købes i de danske supermarkeder. Det var Camilla – der i øvrigt har madbloggen Ostesnak - som stod for præsentationen af denne del.

øl, ølsmagningJeg tog primært billeder af ostesmagsprøverne, men I skal ikke snydes for et enkelt glimt af en af øllene. Herunder vil jeg beskrive de oste og øl, som jeg smagte – og ikke mindst hvad jeg syntes om kombinationen af disse.

ost, ostesmagningAftenens første oste var i kategorien friskost/flødeost.

Rondelé Bleu – til venstre – en mild og cremet flødeost med et snert af blåskimmel. Modigt at servere denne ost så tidligt i smagningen, men omvendt også en ret mild ost. Den blev sat sammen med en Jacobsen Dark Lager, som er en mørk, fyldig og mættende øl med en sød karamelsmag. Kombinationen var meget fin, da øllets sødme gik godt i spænd med blåskimmelosten.

Président Chèvres Doux – til højre – en mild og frisk gedeost med lidt syre. Den blev kombineret med Jacobsen Velvet Ale, der er en af Carlsbergs mildeste øl og en dejlig frisk og behagelig sag (onde tunger vil påstå, at den er for mild til at være en ‘rigtig’ øl, men jeg synes nu, at den er spændende at bruge). Den milde øl fungerede godt sammen med gedeosten, da man får en letsyrlig smag, når man nyder disse to sammen. Øllet er også med til at tage noget af fedmen fra osten.

ost, ostesmagningDen næste ostekategori var hvidskimmelostene.

Président Spidsbrie – til venstre – en klassisk fransk brie – mild, god og fed. Den blev serveret sammen med Jacobsen Saaz Blonde, der er en mild og let blomsteragtig øl, der er brygget efter belgiske traditioner. Igen et fint match, da ostens fedme blev holdt i skak af øllets letbitre smag.

Camembert Lanquetot – til højre – også en fransk klassiker, som i dette tilfælde havde en mere fyldig og markant smag i forhold til den tilforladelige brie. Her var ølvalget faldet på Jacobsen Extra, som var en behagelig, let bitter pilsner med et snert sødme. I øvrigt en overraskende god pilsner (siger jeg, som generelt ikke er særlig vild med pilsnere). Øllets sødme skulle bruges som modspil til ostens fyldige smag, og her var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det lykkedes. Måske ville det have været bedre med den søde Jacobsen Dark Lager?

ost, ostesmagningAftenens tredje kategori var gul ost, hvor der pludselig kom hele tre oste på tallerkenen!

Comté AOP – længst til venstre – igen en fransk klassiker, som er meget mild, rar og let at spise. Den blev sat sammen med Jacobsen Brown Ale – nok den af Jacobsen-øllene, jeg bedst kan lide, for det er en dejlig fyldig, sødmefuld og nøddeagtig øl med et snert af karamel. En rigtig efterårs- og vinterøl. Det var et ok match, men jeg syntes dog, at øllets smag overdøvede den meget milde ost, så osten burde nok være serveret sammen med en knapt så dominerende øl.

Tomme de Savoie – bagerst i billedet – en rigtig smuk ost, når den endnu ikke er skåret ud. Denne udgave var meget blød og lækker (jeg gætter på, at den var ret frisk – Tomme-oste kan ind imellem godt være en anelse tørre). Mild ost, der blev kombineret med en af Carlsbergs klassikere – nemlig elefantøllen! Sådan en har jeg ikke fået siden gymnasietiden, og der var flere rundt omkring, der morede sig over dette valg. Elefantøllen har ikke ligefrem et særlig godt ry, men den overraskede nu positivt ved at være lettilgængelig (men måske også en smule anonym) smag af æbler og snert af træ. Kombinationen var rigtig god, hvilket jeg ikke havde forventet. Vil du servere Tomme de Savoie, så prøv at servere elefantøl til – det holder!

Emmental de Savoie – forrest i billedet – skal jeg udpege den kedeligste ost i verden, så ville jeg kraftigt overveje at pege på emmenthaleren, som jeg selv kun køber, når jeg skal bruge en lettilgængelig og mild madlavningsost. Jeg vil dog sige, at denne udgave var i den bedre ende, da denne emmenthaler havde lidt kant og ikke var nær så neutral, som denne slags oste let kan være. Den blev sat sammen med Carlsberg 47, som af mange opfattes som en juleøl, og det kan jeg egentlig godt forstå. Den har samme sødme som en juleøl og lidt af de samme smagsnoter, men er ellers ikke en øl, jeg finder synderlig interessant. Pudsigt nok er kombinationen af disse to rigtig god – både osten og øllet bliver bedre af at blive sat sammen, så igen et rigtig godt valg.

ost, ostesmagningNu begyndte vi at bevæge os over i de oste, der har lidt mere kant, smag og fylde, da vi nu var nået til rødkitsostene. Her kom der også en ‘overraskelsesost’ ind i billedet, da vi pludselig blev introduceret til en ost, der ellers ikke stod i programmet!

Prèsident Terroir – længst til venstre – en forholdsvis fast, men blød ost – absolut i den milde ende. Den blev kombineret med Jacobsen Weissbier, som havde en frugtet, mild smag og en forholdsvis fyldig duft. Når de to blev kombineret, fremhævede osten den frugtede smag i øllet. Meget interessant.

Saint Morgon – bagerst på billedet – overraskelsesosten, der ikke var matchet til en bestemt øl. Det er en forholdsvi mild, blød og fed ost, som har lidt kant. Den lugter kraftigere, end den smager :)

Président Saint Nectaire AOP – en ost, der både dufter og smager lidt af kostald – uden at det dog skal forstås negativt! Her er en ost med en vis pondus, og den skal selvfølgelig have modspil – her i form af Kongens Bryghus Julemumme, som er en ret sød juleøl med smag af rosiner og kirsebær. Denne øl var dog alt for sød til mig, men kombineret med osten hjalp det noget. Rødkitsoste kan godt have en lidt kraftigt smagende skorpe, og det havde denne ost da også, men fjernede du den, blev øllet alt for dominerende. Derfor – vil du kombinere disse to, så sørg for at spise osten med skorpe på – ellers kan du stort set kun smage juleøllet.

ost, ostesmagningAftenens næstsidste kategori var oste lavet på fåre- og gedemælk. Her tog jeg kun et billede af den ene ost, for jeg kunne ikke stå for den smukke indpakning med de tørrede kastanjeblade.

Banon AOP – osten på billedet – en gedeost med markant gedemælkesmag, der samtidig også har en lækker fedme. Den blev sat sammen med endnu en juleøl, denne gang Carlsbergs seneste i form af Jacobsen Julebock, som var en tung, sødmefuld sag med letbitre toner og et snert af tobak. Det var en ret interessant kombination. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville kombinere gedeosten med en sød øl, for det blev lidt for sødt til mig.

Ossau Iraty Istara AOP – intet billede – en letsaltet fåreost, frisk, mild og rar. Den blev sat sammen med Jacobsen India Pale Ale, som overraskede mig positivt, eftersom jeg normalt ikke er så glad for pale ale. Denne øl var mild og havde en frisk duft, mens smagen var afdæmpet og havde lidt svag karamelsmag. Faktisk mindede den mig utrolig lidt med, hvad jeg forbinder IPA med, men det er så en anden sag. Kombinationen af de to var jeg ikke så vild med. Det var som om, at de to smage ikke ‘mødtes’ og supplerede ikke rigtig hinanden.

ost, ostesmagningAftenens sidste kategori var selvfølgelig blåskimmeloste. Det er jo et oplagt valg, eftersom blåskimmeloste ofte er ret kraftige, men det er også lidt synd for dem, at de altid kommer til sidst, for på det tidspunkt er man ret mæt og fyldt med smagsindtryk. Det bar smagningen også præg af, selvom jeg prøvede at give dem min fulde opmærksomhed.

Le Bleu – til venstre – en salt, frisk blåskimmelost med et snert af krydderurter i smagen. Forholdsvis mild af en blåskimmelost at være. Den fik følgeskab af Carlsberg Master Brew, og det fik mig straks til at tænke på min studietid… ah, dengang man drak for procenternes skyld… :) Master Brew er en stærk øl, der har en sødlig og letfrugtet duft. Smagen er let nøddeagtig, og øllet er cremet og med en vis sødme. Denne sødme passer fint sammen med ostens lidt skarpe smag, ja måske ville jeg ligefrem gerne have en smule mere sødme? Men ellers en fin kombination.

Président Roquefort AOP – til højre – en salt, fyldig og rimelig markant blåskimmelost. Jeg har et noget blandet forhold til denne ostetype, men denne udgave var dog langt fra den stærkeste, jeg har smagt. Den var sat sammen med Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, der har en kraftig, sødmefuld duft, der fik mig til at tænke på mørkt træ. En sødmefuld smag med flere julekrydderier herunder kanel, men stadig en forholdsvis enkel smag. Her fik den søde øl lov til at komme på arbejde i forhold til den markante, salte ost, men det gik fint, og jeg syntes, at øl og ost passede fint sammen.

Kan du blande din egen vin?

vinarrangement, vinsmagningI sidste uge var jeg inviteret til et spændende arrangement sammen med en række andre bloggere. Formålet var at lære at blande sin egen vin af druer fra Rhône-området, og her underviste vinkyper Malene Hertz os i, hvordan man kan blande en vin ud fra rene druesorter.

Vin blandet på klassiske druesorter
Til aftenens arrangement skulle vi eksperimentere med tre af Rhône-områdets druesorter – grenache, mourvédre og syrah. Vi smagte selvfølgelig på de tre druesorter – samt et par færdigblandede Rhône-vine – inden vi kastede os ud i at blande vores egen vin.

Grenache har oftest en letkrydret smag, der er præget af røde bær og så meget sødme, at den kan blive helt marmeladeagtig. Den årgang, vi brugte denne aften, var dog noget mere afdæmpet, og – i forhold til min smag – lidt kedelig.

Mourvédre er mere fyldig og trækker smagsmæssigt mere på mørke bær og peber. Der er masser af tanniner i druesorten, men den udgave, vi brugte, var lige lovlig voldsom til mig – det føltes, som om ens mund blev helt tørlagt, så det var ikke en årgang, jeg ville drikke som enkeltdruevin. Den sidste druesort – Syrah – er en kraftig drue med masser af tanniner og både sødme og fylde. Det er i øvrigt den drue, som de fleste forbinder Rhône-vinene med og en af mine yndlingsdruer.

vinarrangement, vinsmagningVi blev inddelt i fire hold, og jeg havde fornøjelsen af at blande vin sammen med Vinkreutzer, Louisa Lorang og Sandra. Inden vi blev sluppet løs, fik vi til opgave at lave to blandinger – en med 50% Grenache, 30% Mourvédre og 20% Syrah samt en blanding med 80% grenache og 10% af hver af de to andre. Det var ret interessant at opleve, hvor stor forskel der var på de to blandinger – og hvor godt især den sidste blanding virkede. Jeg var ellers ikke voldsomt begejstret for den rene Grenache-smag, men der skulle ikke særlig meget af de to andre druesorter til for at gøre den interessant.

vinarrangement, vinsmagningUdstyret med de tre basisdruesorter samt måleglas gik vi så i gang med at lave nye blandinger. Vores gruppe gik stærkt efter en Syrah-baseret rødvin med lidt af de andre druesorter, ligesom vi også prøvede at lave en enkelt vin, hvor det var Grenachen, der bestemte. Vores endelige resultat blev en blanding på 60% Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvédre.

Det var helt bestemt en lærerig aften og i øvrigt meget underholdende – både på grund af det fascinerende i at blande sin egen vin, men også fordi der var en god og hyggelig stemning. Udover de tre fra mit hold sad jeg også sammen med Madet Mere, Rigeligt Smør samt La Cucina Nada, og i den anden ende af bordet var brødrene Bækgaard, som også har skrevet et indlæg om arrangementet.

Release-event hos Hard Rock Café

Hard Rock Café, café, restaurant, restauranter i København, event, arrangementI sidste uge var jeg på Hard Rock Café i anledning af, at de præsenterede en lang række nye drinks og retter, som de har på menukortet fremover. Jeg sad sammen en række andre madbloggere – blandt andet Julie Karla og Louises Madblog (og Sjønne, som jeg desværre ikke nåede at tale med) – og vi smagte på en masse spændende ting – både gode og knapt så vellykkede. Jeg har lavet et billedgalleri på Piskerisets Facebookprofil, hvis du vil se, hvad vi smagte.

Chokolade, chokolade… og is!

Chocolate & Love, chokoladeJeg har været til et par hyggelige og inspirerende chokoladearrangementer i løbet af det sidste stykke tid, som jeg vil fortælle lidt om her.

Det første arrangement stod Chocolate & Love for. Det er efterhånden en del år siden, jeg stiftede bekendtskab med dette mærke, men det er en af mine klare favoritter, når jeg skal købe en plade chokolade. De forskellige udgaver har alle det tilfælles, at smagen er balanceret, og chokoladen smelter på tungen og føles silkeblød. De har tilmed fået en variant, der er tilsat havsalt, og det giver ekstra points hos mig.

Chocolate & Love, chokoladeChocolate & Love er et økologisk mærke. Til foredraget fortalte de om deres samarbejde med Fairtrade-producenter og problematiserede også, at meget chokolade i dag ikke længere laves på kakaobønner fra de traditionelle kakaolande men i stedet fra lande, hvor kakaokvaliteten er dårligere.

Skarø is Til arrangementet havde de også inviteret Skarø Is, der er et lille dansk firma, som på under ti år har formået at skabe et hav af spændende isvarianter – herunder en række is, de har udviklet til sundhedssektoren! Firmaet har blandt andet udviklet en is, der gives til kræftpatienter, som ofte får problemer med appetitten under behandlingsforløbet og derfor ikke får spist nok. Her er isen med til at sikre dem en masse næring fra blandt andet birkesaft, som er en ingrediens, der går igen i de andre af firmaets is. Det synes jeg er ret interessant – og sejt!

Baileys Chocolat LuxeTidligere denne måned var jeg til release-arrangement på Baileys Chocolat Luxe – en ny chokoladelikør fra Baileys. Jeg har aldrig været den store Baileys-drikker, men har altid en flaske stående, for den er god at bruge i desserter, drinks og kager. Den nye chokolade-Bailey er dog mere tillokkende, og den vil jeg eksperimentere lidt mere med hen over vinteren.

Til arrangementet fik vi – selvfølgelig – et glas chokolade-Bailey samt en række små chokoladeserveringer, så vi kunne smage, hvordan likøren er sammen med en række chokoladedesserter.

chokoladeChokoladeserveringerne stod Ro Chokolade for, og de var ganske lækre – ovenstående petit fours var klart den smukkeste efter min mening. Det blev dog ind imellem lige lovlig voldsomt med chokolade både i fast og flydende form, så jeg tror, jeg vil foretrække at kombinere chokoladelikøren med desserter, som trænger til et chokoladepift ved siden af – og ikke nødvendigvis rene chokoladedesserter.

MAD-festival i Aarhus

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg har brugt hele weekenden i Jylland, og ikke så overraskende var mad og fødevarer omdrejningspunktet for min udflugt.

Om fredagen tog jeg til Aarhus, hvor årets MAD-festival blev afholdt. Her mødtes jeg blandt andet med Klidmoster, Signes mad, Annes Køkken, Fenjas mad og Den hvide tallerken.

Straks efter ankomsten fik jeg en dejlig sildetallerken, som Klidmoster havde lavet. Hun stod nemlig for kåringen af Årets sildeanretning på festivalen, og i den anledning havde hun lavet disse tre varianter, som man kunne stemme på. Opskrifterne kan du finde her.

Klidmoster serverer sildKlidmoster smider fisken på disken… eller…

MAD fokuserer på danske råvarer og producenter, og der var mange lokale – heriblandt flere, jeg ikke er stødt på tidligere – så det var en god anledning til at få en snak med nye ildsjæle, der gerne fortalte om deres nye, spændende produkter. Jeg var blandt andet overrasket over udvalget af gedeoste – tror der var tre-fire forskellige producenter til stede. Det virker meget lovende, for jeg synes ikke, der har været særlig mange gedeoste på det danske marked. Det ændrer sig forhåbentlig nu.

Jeg har lavet et lille galleri, hvor du kan se en lang række af de varer, man kunne smage til arrangementet.

 

Chokoladesmagning og præsentation af nye Valrhona chokolader

Valrhona, chokolade, chokoladesmagningI slutningen af august inviterede Chokolade Compagniet til kombineret chokoladesmagning og pressemøde for Valrhonas nye design samt tre nye chokolader, der kommer i butikkerne i slutningen af denne måned.

Valrhona, chokolade, chokoladesmagningChokoladesmagningen blev styret med kyndig hånd af Valrhonas chefsensoriker, Marie Repoux, der først præsenterede os for en standardchokolade – forstået som den chokolade, Valrhona bruger som standard, når de skal kontrollere Madagaskar-chokoladebønnerne, som de bruger til deres chokolader. Herefter bød smagningen både på chokoladenibs, et par af de klassiske chokolader samt et par af de nye. Her kunne Valrhrona blandt andet præsentere en meget lækker, cremet og sødmefuld mælkechokolade, Bahibe, som havde en fin eftersmag af rosin. Der er også en ny hvid chokolade, Opalys, på trapperne, som jeg glæder mig til at købe. Den har en rigtig fin balance og er knapt så sød som hvid chokolade plejer at være. Jeg kan godt forestille mig, at det bliver min nye yndlings-hvid-chokolade.

Valrhona, chokolade, chokoladesmagning Det lykkedes mig også – endelig – at få smagt Dulcey, som er en sød Valrhona-chokolade, der har toner af brændt karamel. Jeg forudser, at det bliver gemalens nye yndlingschokolade – glæder mig til at ‘teste’ den på ham på et tidspunkt.

Valrhona, chokolade, chokoladedessert, chokoladesmagning Efter smagningen tog alle et forklæder på og gik i køkkenet, hvor Valrhonas chefkonditor, Andrew Gravett, vejledte os i, hvordan Valrhona-chokoladerne kan bruges i en række smukke og velsmagende desserter.

Valrhona, chokolade, chokoladedessert, chokoladesmagningDet var de to ovenstående, vi kastede os ud i at lave sammen, men eftersom desserterne skal nå at køle helt ned og sætte sig, inden de spises, så havde han lavet et par portioner, inden vi kom, så vi kunne slutte arrangementet af med at smage på desserterne.

Valrhona, chokolade, chokoladedessert, chokoladesmagningMen men – ikke nok med det, så havde han også lavet tre andre desserter, som vi også fik mulighed for at smage!

Valrhona, chokolade, chokoladedessert, chokoladesmagningDet er jo svært at sige nej til – men flere af dem tog jeg dog kun et lille stykke af, for med kvalitetschokolade som Valrhona mætter selv små desserter utrolig meget.

Valrhona, chokolade, chokoladedessert, chokoladesmagningDagens søde punktum.

Wine&Grub: The Art of Bunker Food

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen Cooking

Copenhagen Cooking er i fuld gang, og i tirsdags var vi til et af de særarrangementer, som jeg havde set meget frem til. Pop-up konceptet WINE&GRUB havde denne gang ladet sig inspirere af tanken om, hvad vi skal spise, hvis atom-krigen pludselig bryder ud, og vi skal overleve i en bunker. Et ret interessant udgangspunkt, eftersom kokke plejer at foretrække helt friske råvarer frem for dåsemad og sære pulverblandinger. Kokken – William Milsted – fortalte da også, at det både var en udfordring – og en smule grænseoverskridende – at skulle lave mad på helt andre råvarer end de friske, han var vant til at bruge.

Der fulgte også vin med til retterne, og her var det sommerlier Luna Hjerming, der stod for at skænke og fortælle om de forskellige vine undervejs.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingBunkere er ikke særlig store, så vi var kun 14 mennesker til arrangementet, men det betød også, at vi hurtigt faldt i snak med flere af de andre, og snart gik snakken lystigt i det lille rum.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingForretten bestod af frosne skaldyr, der var tøet op og krydret med tørrede krydderurter, inden de blev overhældt med en suppe bestående af skaldyrsgranulat og frysetørret fløde, der var tilsat kogende vand. Retten blev selvfølgelig serveret i en dåse, så temaet var slået ordentligt fast.

Retten fungerede fint, og trods begrænsningerne var det en ganske hæderlig suppe. Den blev serveret sammen med en italiensk hvidvin, Valdibella Grillo 2012, der havde fedme nok til at passe til skaldyrssuppen. I øvrigt en mild og lækker vin.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingNæste ret var denne smukke servering. Det var en nordisk risotto – så at sige – lavet på enten spelt eller byg(?), der var vendt i revet parmesan og hakkede wasabinødder. Oven på dette lå et stykke stegt multe, og ved siden af lå en lille klat frugtcreme lavet på æblejuice og agar agar. Hele retten var dekoreret med sne lavet på hasselnødder.

Den ret fungerede rigtig godt (i hvert fald for os, der har en vis svaghed for ny nordisk madlavning), og den blev serveret sammen med en ret spændende georgisk vin, Khareba Rkatsiteli 2011. Kombinationen var perfekt. Vinen i sig selv var meget anderledes sammenlignet med europæiske vine, og det var ikke en vin, jeg ville skænke et glas af, hvis jeg blot skulle nyde et glas vin. Men kombineret med mad var vinen meget, meget interessant. Den havde en nærmest gæret duft og mindede smagsmæssigt mere om en mild, engelsk cider end om vin.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingDa vi nåede til tredje ret, skulle vi selv anrette maden – hver person fik nemlig udleveret vakuumpakket oksespidsbryst med løg, og derefter skulle man klippe hul på posen og hælde indholdet ud på en tallerken sammen med sauce, double cream og små løg.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingSådan! Ok, det kom til at se lidt sjusket ud, men det betød heldigvis ikke noget for smagen. Kødet var – selvfølgelig – utrolig mørt efter sous vide behandlingen. Oksespidsbryst er ikke ligefrem det mest spændende stykke kød, men når man langtidstilbereder det, kan det blive ganske glimrende, og kombineret med de søde, møre løg og den heftige fløde blev det en ganske velsmagende – og solid – ret. Sådan en du sagtens kan overleve på i lang tid, hvis du er fanget i en bunker…

Til hovedretten fik vi også en georgisk vin – Khareba Saperavi 2009. Vinen var næsten sort og duftede af både vanilje og kirsebær, ligesom den havde et strejf af ubagt dej. Igen gik vin og mad op i en højere enhed.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingJeg smuttede ud i ‘køkkenet’ – aka det andet bunkerrum – og talte lidt med kokken, der var i gang med at anrette desserten. Rummet var ikke meget større end det udsnit, I ser her, og der var proppet med alskens råvarer og diverse remedier, der skulle bruges under tilberedningen.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen Cooking… og sådan så desserten ud. Syltet pære og ananas, der blev serveret med tørrede ananasstykker, tørrede blomster, kondenseret mælk der var kogt til karamel og pufsukker overtrukket med chokolade. Pæren var drysset med tørret yoghurt.

Oprindeligt var det meningen, at frugterne skulle have været rigtig dåsefrugt, men det kunne kokken – af forståelige grunde – ikke få sig selv til at servere, så han endte med at konservere frugterne selv. Et glimrende valg i mine øjne.

Vinmæssigt var vi atter i Italien, da vi fik Arania Verduzzo 2010. En behagelig og forholdsvis sød vin, som fungerede ok til desserten. Den gjorde ikke noget stort indtryk på mig, men det var selvfølgelig også svært efter de interessante georgiske vine.

Det var Silver.Spoon, der stod bag aftenens arrangement, og jeg var glad for, at det endelig lykkedes mig at komme af sted til en af deres events, for det har længe stået på min liste over ting, jeg gerne vil opleve.Nu lykkedes det endelig, og det levede heldigvis op til forventningerne. Det var en sjov og hyggelig oplevelse, der både havde et interessant tema og en vellykket udførelse, men også havde et værtspar der fik os til at føle os utrolig velkommen. Jeg må holde øje med, hvad de laver fremover, for det er forhåbentlig ikke sidste gang, jeg tager til et Silver.Spoon-arrangement.