Copenhell 2017

I sidste uge var jeg tre dage i helvede – aka Copenhell 2017. Ligesom sidste år var det tre hyggelige dage med masser af rock, heavy og glade mennesker i sorte t-shirts! Vi var der først og fremmest for musikkens skyld, meeen vi indtog dog også noget mad (og lidt alkohol) undervejs, så herunder får du et indblik i, hvad vi afprøvede.

Første aften gik vi efter et safe choice, så det blev LêLê, der solgte et lille men godt udvalg af asiatiske retter. Vi delte en karrykalkun….

… og en barbeque svinekødsret. Begge var dejligt krydrede og peppet op med friske grøntsager og krydderurter. Rigtig skønt og absolut pengene værd (75 kr. stykket).

Fredag eftermiddag ankom jeg før de andre. Jeg trissede lidt rundt i støvregnen og lyttede med på et par koncerter, inden jeg smuttede over til milkshakeboden. Jeg havde nemlig et hængeparti fra sidste år, og det var at prøve deres lakrids-hyldeblomst-milkshake med græshoppe! Virkelig spøjs kombination. Græshoppen kunne man ikke smage (hvilket nok var meget godt), men jeg var ikke så vild med, at milkshaken blev så sød på grund af hyldeblomsten. Det havde været bedre, hvis den var på ren lakridsis. Men ellers et udmærket initiativ med en milkshakebod.

Da de andre ankom, havde de lyst til at småsnacke lidt. Gemalen snuppede en pølse med brød fra Buthcers Boy, men den var virkelig ikke værd at skrive hjem om, så efter en enkelt bid fik han den helt for sig selv.

Jeg gik hen til boden ved siden af – Bistronomi French From Hell – hvor jeg købte en portion fritter stegt i andefedt. De var dejligt sprøde men overraskende anonyme i smagen, og så manglede de i den grad salt. Hm.

Nogle timer senere var vi efterhånden klar til aftensmad. Jeg havde lyst til burger, men da de traditionelle boder ikke lige fristede (prøvede flere af dem sidste år og var ikke helt overbevist), så prøvede vi i stedet veganske burgere fra Video Video. De var ganske udmærkede – især den med chili – men kunne dog godt have brugt lidt flere krydderier. Og så var det også den dyreste aftensmad, vi fik på de tre dage (85 kr stykket).

De veganske burgere var tilpas lette til, at der også kunne sniges en snack ned ud på aftenen. Johan, som vi havde mødtes med lidt tidligere på aftenen, havde anbefalet Beelzebubs Horn fra Reign in Bacon. Det var croissanter fyldt med ost og omviklet med bacon. Det lød virkelig suspekt, hvilket selvfølgelig også betød, at vi blev nødt til at prøve det. Og det holdt max! Varm, flydende ost kombineret med hvidt brød og saftig bacon – what’s not to like?

Om lørdagen var vi så snedige først at tage afsted om eftermiddagen, da regnen stilnede af. Efter et par koncerter smuttede vi forbi en burgerbar, vi ikke havde prøvet før. Jeg mener, at det var Oksen, men jeg er ikke sikker. Vi delte en burger, der var ok, men ikke noget særligt (det er faktisk overraskende hvor kedeligt udvalget af burgere er på Copenhell, når der er så mange madboder, der sælger det).

Derefter var det tid til en dele-kebab fra Hell Kebab. Den kom ikke på højde med de gode kebab, man kan få på Nørrebro, men det var nu rart med lidt afveksling fra de mange burgere, som i den grad prægede madscenen på Copenhell 2017. Fritterne var i øvrigt både sprøde OG saltede og klart de bedste, vi fik i år.

Men men… vi skulle også have lidt at drikke. Resten af flokken holdt sig primært til øl, men da jeg absolut ikke er til Royal (og de er hovedsponsor), så satte jeg stor pris på, at cocktailbaren også var på Copenhell i år. Jeg prøvede tre forskellige, og min favorit var klart Death Punch, som jeg selvfølgelig drak lige inden, at vi skulle til Five Finger Death Punch koncert. Den havde lige et spark chili, som gav varmen – mmm!

Og hvordan var koncerterne så? Vi havde nogle ret gode oplevelser. Bedste oplevelse var klart Prophets of Rage, hvor der i den grad blev danset og headbanget i stor stil, men Five Finger Death Punch var også fantastisk. System of a Down var godt, men jeg var ikke så tilfreds med lydforholdene – tror vi var lidt uheldige i forhold til, hvor vi stod. Af positive overraskelser kan nævnes de danske Huldre, hvis forsanger var en af de mest underholdende at høre på og i høj grad var med til at få smilet frem hos publikum. Rob Zombie gjorde nu også sit til at stable en fest på benene – se bare de flotte balloner, som bandet sendte ud over publikum under koncerten. Meget metal, ikke sandt? 😉

Copenhell 2017 var en fed oplevelse. Man skal ikke tage derud for madens skyld (så skal du hellere vælge Roskilde Festival eller Northside), men til gengæld er heavyhovederne et både hyggeligt og hensynsfuldt publikum, der passer på hinanden. Hvis du samtidig gerne vil have en ordentlig guitarsolo og en tung trommerytme, så er det Copenhell, du skal tage til.

Ølfestival 2017

ølfestival 2017Nu skrev jeg både om ølbrygning og maltrugbrød i går, og så kan jeg jo meget passende fortsætte stilen ved at fortælle om Københavns Ølfestival 2017. Den fandt sted for to uger siden, og traditionen tro tog gemalen og jeg derind sammen med et vennepar, som også elsker specialøl.

I år var det femte gang, vi var afsted, så vi har efterhånden fået en vis erfaring, hvilket du kan læse mere om i denne ølfestival-guide.

ølfestival 2017Vi besøgte ølfestivalen om lørdagen og tog derud allerede om formiddagen. Det er både en god idé at komme tidligt, hvor indgangskøen er knap så lang, og så skulle vi også til fødselsdag senere på dagen, så vi kunne ikke vente til om eftermiddagen (for al erfaring siger, at vi let bruger 4-5 timer til arrangementet…). 

ølfestival 2017Arrangørerne udleverer et detaljeret program for arrangementet, og i år var jeg så snedig, at jeg skrev noter i hæftet undervejs, da alle øllene er beskrevet. Det gør det noget lettere at huske hvilke øl, der var særligt gode 🙂

ølfestival 2017Og så var det ellers bare om at komme i gang. Vi skulle naturligvis forbi favoritterne – Hornbeer, Syndikatet og Amager Bryghus (der dog ikke havde ikke deres egen stand i år men indgik i en større stand) samt Ugly Duck (hvilket dog mest er gemalen – jeg er ikke så vild med de humletyper, de oftest bruger). Hos Hornbeer prøvede jeg blandt andet deres æblecider samt dagens syrlige øl, hvilket om lørdagen var en øl lavet på granatæble. En spændende men også speciel sag. Jeg kunne godt lide, at den ikke var så rasende sur som de første sure belgiske øl, jeg prøvede for et par år siden under mit belgiske benspænd.

ølfestival 2017Vi spiste frokost ret tidligt, så vi dels kunne undgå en lang kø senere på dagen men også så vi havde lidt mad i maven som modvægt til alkoholen. Jeg synes, at festivalen havde oppet sig på madfronten i år, så vi var behageligt mætte, inden vi fortsatte med smagningerne.

ølfestival 2017Vi faldt på et tidspunkt i snak med en af ølentusiasterne, der var med til at arrangere Ølfestival 2017, og han anbefalede os at prøve en solbær sour – Kongebryg Martyr – som nok var festivalens smukkeste øl. En dyb rødlilla syrlig øl med blandt andet solbær i. Den var letsyrlig og meget spændende – og meget anderledes i forhold til traditionelle øl. Nu siger jeg som regel, at man ikke skal putte frugt og bær i min øl, men lige i dette tilfælde var det nu ret vellykket.

ølfestival 2017Og Kongebryg var ikke det eneste nye bryghus, vi stiftede bekendtskab med (altså nyt for os). Vi opdagede Ringsted-bryggeriet Dagmar Bryggeriet…

ølfestival 2017… og Randers Bryghus, hvor jeg naturligvis skulle prøve deres Gasolin øl. En god fyldig øl, der var fint balanceret.

ølfestival 2017En del af mikrobryggerierne er ikke uden humor (hvilket man helt sikkert allerede ved, hvis man blandt andet er stødt på Syndikatet, Hornbeer og Amager Bryghus), men nogen tager den lige et skridt længere… 😉

ølfestival 2017I år var første gang, hvor jeg stødte på en del andre typer alkohol end lige øl. Thisted Bryghus havde blandt andet medbragt denne øllikør, som er lavet på øl og mælk. En – på skrift – virkelig mærkelig blanding som ikke desto mindre smagte overraskende godt. Braunstein havde også både gin og whisky med, og jeg så flere andre stande, som også havde spændende ting med, men som jeg dog ikke fik smagt.

ølfestival 2017Ølfestival 2017 var vanen tro en rigtig god oplevelse, og jeg satser stærkt på, at vi også tager afsted igen til næste år. Datoerne er i øvrigt allerede offentliggjort – det bliver den 31. maj til den 2. juni 2018.

SKÅL!

 

Food Festival 2016 i Aarhus

Food Festival 2016 I denne weekend har jeg været til Food Festival 2016 i Aarhus – en madfestival med fokus på danske råvarer. Her bliver de besøgende præsenteret for masser af smagsprøver, men det er også en madfestival, hvor der er en lang række workshops og foredrag, hvoraf de fleste er gratis at deltage i.

Jeg var afsted sammen med gemalen, der tog billeder undervejs, og den første dag teamede vi op med de to skønne madbloggere, Klidmoster og Johan.

Jeg havde printet et program fra hjemmesiden, men det var desværre så uoverskueligt, når man printede fra hjemmesiden, at jeg endte med ikke at bruge det. I stedet gik vi rundt på pladsen den første dag for at få et overblik over, hvad der var af boder og stande. Og det var lidt af en opgave, for Food Festival 2016 var stor – muligvis den største til dato. Jeg syntes i hvert fald, at der var lige så meget at se på som til Kulinarisk Sydfyn, der er Nordens største madmarked. En af de store forskelle er så, at de store producenter og supermarkeder (Arla, Bilka osv.) er tilstede på Food Festival i Aarhus, mens Kulinarisk Sydfyn fokuserer på lokale producenter og forhandlere.

Food Festival 2016 Der var som sagt meget at smage og at røre ved. De fleste steder var det gratis, og der var virkelig mange gode sager imellem. Jeg måtte naturligvis tjekke nogle nye oste ud.

Food Festival 2016 Der var dog også en lang række madboder, så blev man ikke mæt af alle smagsprøverne, kunne man også købe sig et måltid – lige fra hotdogs og sandwiches til tacos, pizzaer og tatarmadder.

Food Festival 2016 En af årets temaer på Food Festival var insekter og ikke mindst insekter som en del af kosten. I løbet af de seneste par år er det blevet et af de store diskussionsemner inden for madscenen, for hvis Jordens befolkningstal bliver ved med at stige lige så drastisk, som det har gjort de sidste mange år, så bliver der på et tidspunkt fødevaremangel, og det kan derfor blive nødvendigt at tænke i nye baner. Her er insekter et muligt tilskud til kosten, da de er fyldt af proteiner. En af festivalens stande havde levende og tørrede larver med, og jeg sneg mig til en smagsprøve på en af de tørrede. Den smagte sandt at sige af ingenting, selvom der var tilsat lidt krydderier, så det er ikke smagen, der kan skræmme mig væk. Til gengæld er det selvfølgelig lidt grænseoverskridende, når man kan se et insekt, og der er helt klart insekter, som jeg slet ikke kan forestille mig at spise frivilligt (hvem sagde edderkopper?).

Food Festival 2016 Om aftenen havde vi købt billeder til Timm Vladimirs Folkekøkken, hvor man fik fire retter mad for 200 kr. Egentlig fik man kun tre retter – ovenstående viser den snack til deling, som man startede med – men det var stadig en rimelig pris. Ved vores bord var det dog vidt forskelligt, om man var tilfreds med arrangementet eller ej, og det skyldtes især hovedretten, der delte vandene.

Food Festival 2016 Efter maden var der cook-off – et koncept, som Timm Vladimirs Køkken kører med i Valby. Her inviteres to kokke til at battle i en time ud fra tre hemmelige råvarer, som først afsløres til arrangementet. Det viste sig at blive en ret underholdende og medrivende kamp, hvor kokkene i den grad fyrede op for gryderne og publikum.

Vi smuttede bagefter hjem til Klidmoster for at nippe til gin, og sådan sluttede en god lang dag.

Food Festival 2016 Lørdag formiddag var vi tilbage på pladsen. Denne gang gik vi i højere grad efter bestemte foredrag, ligesom det også var tid til at shoppe lidt goder sager med hjem. Sidstnævnte blev dog delvist forpurret af den store menneskemængde, for lørdag var der virkelig run på. Vil du gerne til Food Festival og samtidig gerne vil undgå at stå (for) meget i kø, vil jeg derfor anbefale dig at tage derud om fredagen. Der var ikke særlig mange mennesker den første dag, så der var god tid og plads til at undersøge alt, hvad festivalen kunne tilbyde.

Jeg har samlet et galleri med billeder fra Food Festival, som du kan se herunder. Det var en ganske glimrende madfestival, og selvom jeg ikke nåede alle de foredrag og workshops, jeg først havde planlagt, så fik jeg alligevel mange spændende indtryk med hjem.

Sønderjysk kaffebord på Gram Slot

sønderjysk kaffebord, sønderjysk kagebord, Gram SlotMan kan jo ikke holde ferie i Sønderjylland uden at prøve et sønderjysk kaffebord! Sådan tænkte vi i hvert fald, da vi ferierede i Sønderjylland for nogle uger siden. Vi havde fundet ud af, at Gram Slot holder sønderjysk kaffebord hver uge i sommerferien (mod normalt én gang om måneden), så det skulle vi naturligvis prøve.

Sønderjysk kaffebord på Gram Slot koster 150 kr, og så er der kage, te og kaffe ad libitum. De varme drikke holdt vi os dog fra og købte i stedet noget vand. Sommerarrangementerne adskiller sig i øvrigt fra kaffebords-arrangementerne resten af året, da man om sommeren holder det i Den Holsteinske Lade og ikke på selve slottet. Det er synd, da laden ikke er særlig charmerende, og det kommer til at virke masseproduceret. Omvendt kan jeg også godt forstå, at de selvfølgelig vil have så mange gæster som muligt.

sønderjysk kaffebord, sønderjysk kagebord, Gram SlotEt sønderjysk kaffebord består af 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde kager. Det er en tradition, der startede i anden halvdel af 1800-tallet og blev blandt andet udbredt, da tyskerne regerede i Sønderjylland. Her havde tyskerne nemlig forbudt, at man samledes steder, hvor der blev serveret alkohol, men de havde ikke noget problem med kaffe og kage, og så fandt sønderjyderne hurtigt på at holde store, overdådige kaffe- og kagearrangementer.

sønderjysk kaffebord, sønderjysk kagebord, Gram SlotTil et sønderjysk kaffebord starter man ofte med boller og smør. Her havde Gram Slot heldigvis bagt nogle små boller, så der også var plads på tallerkenen til kagerne. Man kunne selvfølgelig også lade være med at tage en bolle, men det gjorde vi – desværre. De viste sig nemlig at være temmelig hårde og kompakte. Samtidig var det logistisk set ikke særlig smart at stille boller og smør som det første på kagebordet, for det betød, at køen bremsede helt op her, da folk skulle bruge tid på at smøre bollerne. Så havde det klart været bedre med små smørpakker, som folk kunne tage med ned til deres eget bord.

sønderjysk kaffebord, sønderjysk kagebord, Gram SlotGemalen og jeg brugte samme taktik som da vi prøvede Nimbs kagebord – vi tog meget små stykker, og så delte vi dem, så vi kunne smage alt på bordet (eller næsten alt – jeg tror, jeg missede en småkage eller to). Det viste sig at være en god taktik af flere årsager – først og fremmest fordi der desværre ikke var særlig mange af kagerne, vi kunne lide. Mange af dem manglede simpelthen smag, og nogle af dem var alt for tørre – for eksempel ølkagen. Der manglede både kærlighed og tilsmagning i mange af kagerne, og det gjorde, at en del af dem var ret kedelige.

Nu er det selvfølgelig ikke let at bage så mange kager til et par hundrede mennesker (jeg kender ikke det præcise antal deltagere, så det antal er min vurdering), men omvendt er det et arrangement, som Gram Slot efterhånden har en del erfaring med at afholde. Man skulle derfor tro, at de havde samlet sig en række velafprøvede opskrifter.

sønderjysk kaffebord, sønderjysk kagebord, Gram SlotDer var dog heldigvis også nogle gode kager imellem. Jeg var for eksempel ret glad for deres hindbærroulade, der var let, luftig og havde en tydelig hindbærsmag. Og så er et ekstra stort kompliment fra min side, for roulader er normalt ikke noget, jeg selv opsøger. Der var også en udmærket rugbrødslagkage samt en dejlig saftig (og lun!) kringle. De fyldte vandbakkelser kunne jeg også godt lide. Godt nok var de fyldt med kakaocreme, hvor jeg normalt ville foretrække en chokoladecreme, men kakaoen var ret bitter, og det var faktisk et godt træk, eftersom flere af de andre kager var temmelig søde.

sønderjysk kaffebord, sønderjysk kagebord, Gram SlotSå hvad er konklusionen? 150 kr er ikke dyrt – man får trods alt mulighed for at smage 21 forskellige slags kager samt kaffe og te ad libitum. Omvendt ville jeg ærlig talt hellere købe to lækre portionsanrettede kager til 35-40 kr stykket (på størrelse med et gåsebryst eller lignende) og dele dem med gemalen. Så havde vi mængdemæssigt fået mindre kage men havde helt sikkert have fået noget, der smagte bedre.

Så det var interessant at prøve, men ikke noget jeg vil gøre igen.

Oplevelser til Copenhell 2016

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Det sidste tre dage har jeg været i Helvede – nærmere bestemt Copenhell 2016 på Refshaleøen. Det er en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse, for jeg har længe ønsket at tage til Copenhell, men desværre har det altid ligget oveni et flere dages firma-arrangement, så det har været umuligt… indtil nu. I år var der både plads i kalenderen samt et aldeles tillokkende festivalprogram, så der var ingen tvivl om, at gemalen og jeg skulle afsted.

Her får du mine indtryk af musik, mad og drikkevarer på Copenhell 2016.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Hvad helvede er Copenhell?
Copenhell er Danmarks største rock- og metalfestival med ca. 20.000 deltagere. De sidste par år har festivalen varet i tre dage – før det var den kun på to dage. Det er syvende år, festivalen bliver afholdt, og den holder til på Refshaleøen i København. Det er en festival, hvor der både spilles hård rock, dødsmetal, melodiøs metal og adskillelige andre undergenrer af heavy metal. Der er både noget for dem, der nyder de lidt blødere rocktoner fra 70’erne og 80’erne samt for dem, der vil have hårdpumpet speedmetal og skulls.

Gennemsnitsalderen for deltagerne er i midten af 30’erne. Selvom der er en overvægt af skæggede mænd i sorte t-shirts, så er det en festival, der tiltrækker rigtig mange forskellige mennesker. Der er folk i alle aldre (og overraskende mange børn – selvfølgelig med høreværn på), der er folk, der går all-in på det dystre outfit og så er der dem, der dukker op i farverige shorts eller jakkesæt. Der er plads til alle, der godt kan lide heftige guitarsoloer og tunge trommedrøn.

Har du ikke været til metalkoncert, så tror du måske, det kan være en halvfarlig oplevelse, hvor man let får sig nogle knubs. I så fald tager du fejl. De mest fredelige koncerter, jeg har været til, har været metal- og goth-rock koncerter. De fleste koncertgængere står helt stille og nyder musikken – evt. spicet op med kontrolleret headbangen og djævlehåndtegn mod scenen – men selvfølgelig opstår der ind imellem deciderede moshpits til nogle af koncerterne. Den tumult er dog ret let at undgå, og koncertgæsterne er som regel ret gode til at passe på hinanden. Et par af mine venner fortalte blandt andet om, at de til en af de tætpakkede koncerter havde stået lige ved siden af en fyr, der havde tabt sin pung. Straks trak de omkringstående sig tilbage, så der dannede sig en cirkel omkring pungen, og fyren kunne let og ubesværet samle den op igen. Og så blev der festet videre. God stil.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Maden på Copenhell 2016
Copenhell er ikke just kendt for et spændende udbud af madboder. Hvor Roskilde Festival og Northside i den grad har brandet sig på gourmetmad og økologi, så kører Copenhell en mere old school festivalstil. For et par år siden gjorde de ganske vist et forsøg på at oppe sig på madfronten, men ifølge mine venner, der deltog det år, så lykkedes det ikke rigtig.

I år havde jeg selv mulighed for at undersøge sagen, og jeg researchede på udvalget, inden jeg tog afsted. Jeg var positivt overrasket over, at over halvdelen af festivalens boder også solgte vegetarretter, så selvom metalmusikken mest forbindes med kød (altså – sådan madmæssigt), så var der som vegetar rig mulighed for at finde kødfri alternativer.

Herunder får du en gennemgang af, hvad jeg og gemalen fik smagt i løbet af Copenhell 2016.

Den bedste madoplevelse stod Gorm’s for. Det var første gang, de var på festivalen, og det er måske samtidig et tegn på, at Copenhell så småt begynder at skrue op for charmen på madfronten. Vi fik en spicy pizza med tomat, mozzarella, spinat og en chilikrydret pølse. En lidt våd pizza men med en god sprød kant, en lækker tomatsauce med kraftig tomatsmag og så et fint chilipift i pølsen. En aldeles glimrende pizza.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Jeg havde egentlig tænkt mig at prøve Hellfire Burritos – en bod, der serverede chilistærke burritos – men deres bod var på camping-området, og der kom jeg ikke under festivalen. Jeg fandt dog et alternativ, nemlig en pandekagebod, der blandt andet serverede pandekager med texmex, oksekød og salat. Pandekagerne var superbløde (men manglede salt). Desværre var de også så bløde, at det var stort set umuligt ikke at spilde, mens man spiste. Dog en dejlig saftig servering, som mættede godt. Jeg havde gerne set, at kødfyldet var blevet krydret, for smagen var ret mild. Man kunne ganske vist få syltede jalapenos i, men de overdøvede fuldstændig smagen af resten af fyldet, så dem frabad jeg mig. Men havde fyldet fået lidt paprika og chili, så havde denne madpandekage fået topkarakter.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, En af de madboder, jeg var blevet anbefalet, var Fucking Sprød Svin, der serverede svinesandwiches. De bestod af en mørk ciabatta-agtig bolle med en tyk skive svinekød, en rødkålscoleslaw samt syltede agurker. Agurkerne havde en lidt underlig smag, jeg ikke var så vild med – jeg savnede mere syrlighed – og så var der for få af dem. Men ellers en fin og fyldig svinesandwich.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Der var masser af svinekød på madprogrammet, men det var også muligt at få and – nærmere betegnet Fuck the Duck-burger i blød bolle med supermørt andekød, syltede sommergrøntsager, dressing og chilimayo. Det var en burger, der havde masser af saftighed, og grøntsagerne var så friske og grove, at der også var noget at tygge på. Smagen var dog ret mild – man kunne hælde noget stærk chilisauce på, hvilket vi også gjorde – men jeg havde nok håbet på lidt flere krydderier i fyldet fra start. Derudover var bollen ret tam og og ligegyldig, og så mættede burgeren overraskende lidt. En fin idé, men jeg var desværre ikke nær så imponeret, som jeg havde håbet på.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Vi skulle naturligvis også prøve et af de kødløse alternativer. Det blev til en lille foodtruck, der så ud til at være kommet med i sidste øjeblik – den var i hvert fald ikke indtegnet på det officielle kort over pladsen. Foodtrucken serverede en vegetar-burger og en vegetar-burrito, og vi snuppede den første. Igen var bollen en kedelig tvangsbolle fra Helvede supermarkedet, men grøntsagsfyldet var fint og havde en tilpas saftighed. En mild men okay smag. De tilhørende plantain-chips smagte dog præcis lige så spændende som bølgepap.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Og så når jeg frem til dårligste madoplevelse på Copenhell 2016 – nemlig pølsemix fra Grill ‘em All. Det så ellers interessant ud på afstand, og vi købte det som en pludselig indskydelse, da vi havde lyst til at snacke lidt. Pølsemix bestod af pommes frites med stegte pølseskiver og bacon-mayo. Disse pommes frites var, som standard købe-pommes frites nu en gang er – dvs. ikke synderlig interessante, pølseskiverne var overstegte industripølser, og bacon-mayoen savnede intensitet og tilsmagning. En servering, der skreg kedelig festival-mad uden nuancer eller pondus.

Men ser man bort fra sidstnævnte servering, så var det nogle ok madoplevelser, vi havde undervejs. På ingen måde prangende eller noget, vi kom helt op at ringe over, men heller ikke så slemt, som jeg frygtede. Men nu gik vi mere eller mindre også konsekvent efter det, der så og lød mest interessant.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Drikkevarerne på Copenhell
Man skulle tro, at øludvalget ville være der, Copenhell ville markere sig i forhold til andre musikfestivaler, for øl er trods alt den drikkevare, mange forbinder med rock og metal. Men nej. Hovedsponsoren for Copenhell 2016 var Royal, og de havde efter sigende smidt så mange penge på bordet, at de fik eneret på ølsalget. Det betød, at der kun blev solgt Royal i alle ølboderne – og så enkelte andre øl, som Royal også forhandler, i de to store øltelte. Nu synes jeg personligt, at Royal er noget “#¤%&% sprøjt, og når en halv liter samtidig koster 50 kr, så er det rimelig let at undvære øl. Det eneste øl, jeg drak under festivalen, var et par slurke, jeg fik af gemalen, da jeg blev temmelig tørstig under en koncert.

Men hvad kunne man så drikke? Tja, der var også Jägermeister-shots og energidrikke, men det er to koncepter, jeg aldrig har forstået, så jeg blev selvfølgelig lettet, da jeg så, at der blev serveret cocktails flere steder på festivalen. Det viste sig dog, at det primært var den, der hed Cocktailbar, der havde et ok udvalg, og her fik jeg prøvet alle drinks undtagen den med tomatjuice (der må være grænser!).

Copenhell 2016, Copenhell, festival, En cocktail på 30 cl indeholdt 3 cl sprut, hvilket var lige i underkanten. Omvendt var det så varmt, at jeg mere havde brug for noget koldt og læskende end en cocktail, der hvinede af alkohol, og her var udvalget af cocktails aldeles glimrende. Og så ser man jo mega-metal ud med myntedusk og plastikpynt i hånden 😉

Jeg var også forbi en anden lille cocktailbar – Firestarter CPH – hvor jeg fik en glimrende lemonade med gin i, mens gemalen fik en klassisk gin & tonic. Lige på og uden så mange dikkedarer.

Sidst men ikke mindst så det også ud til, at man også kunne få drinks i ølboderne, men da det så ud til at være de mest gængse (rom & cola, gin & tonic osv.), så sprang jeg over.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Biergarten
Copenhell har et kæmpe øltelt, Biergarten, hvor der konstant festes til en sand potpourri af heavy metal, der brager ud gennem højtalerne. Det er en skøn blanding af liveoptrædener og dj’s, der fyrer den af, og det er her, mange søger hen, når der er pause mellem koncerterne – eller hvis de bare vil drikke og hygge. Der er en djævelsk god stemning i teltet, og det er svært ikke at blive revet med, når flere tusinde pludselig skråler med på ‘Killing in the Name of’ og ‘Ace of Spades’. Jeg forstår godt dem, der nærmest ikke rokker sig fra teltet under hele festivalen – der er virkelig festligt. Der er dog også ret varmt og nærmest ingen ilt i midten af teltet, så det var også ret forfriskende at komme udenfor igen.

CopenhellBedste koncertoplevelser
Nu har jeg skrevet utrolig meget om maden og drikkevarerne, men det var jo først og fremmest musikken, vi var der for. Der var en fin blanding af bands og kunstnere, jeg kendte, samt bands jeg ikke var stødt på før, men som jeg nu havde mulighed for at opleve for første gang, og det er jo en af de bedste ting ved musikfestivaler – muligheden for at støde på en ny og spændende musikoplevelse.

Min bedste koncertoplevelse på Copenhell 2016 var dog en gammel kending – Mr. Nice Guy også kendt som Alice Cooper. Den første lp, jeg købte, var faktisk med Alice Cooper (det blev også den eneste lp, jeg kom til at eje – kort tid efter bragede cd’erne ud på musikmarkedet), og selvom jeg aldrig har været die hard-Cooper fan, så har jeg sunget med på en række af hans sange gennem tiden. Og man må sige, han leverede et brag af en koncert, hvor han og det veloplagte band havde publikum i den hule hånd under hele koncerten. Sceneshowet var underholdende og fuld af attitude, og selvom det ind imellem blev ret kitsch og fjollet, så blev han tilgivet af masserne. Imponerende levering af en mand på 68 år!

Dropkick Murphys stod for en røvsparkende kæk intro til festivalen – det var første band, jeg hørte om torsdagen – og den flabede kombination af hård rock og irsk folkemusik var både charmerende og fængende. Desværre tabte koncerten lidt pusten undervejs, da der kom en stime af knapt så spændende numre, så vi fik ikke hørt hele koncerten. Men absolut et band, der er værd at opleve live.

Shinedown var også en positiv overraskelse. Det er et band, jeg ikke før har lyttet til, men det er helt klart et band, jeg vil holde mere øje med. Til trods for, at de spillede om eftermiddagen på festivalens sidste dag, formåede de alligevel at ruske gang i festivaldeltagerne og leverede en solid præsentation både musisk og i form af en god kontakt med publikum. Overraskende charmerende og sympatiske.

I mine teenageår hørte jeg en del Clawfinger, så dem havde jeg også glædet mig til at opleve. De havde dog en ret sløv start, der ikke blev bedre af, at lydniveauet for bassen og mikrofonerne var for lavt. Heldigvis gav bandet ikke op, men formåede at skrue op for feststemningen undervejs – godt hjulpet på vej af en speedtalende forsanger og et band, der ikke havde nogen berøringsangst overhovedet, da flere af bandmedlemmerne crowdsurfede under koncerten! Sikkerhedsvagterne var næppe særlig glade for det, men det gav helt sikkert points hos publikum.

Jeg kan naturligvis heller ikke komme udenom Black Sabbath, der var festivalens absolutte hovednavn. Ozzy havde ganske vist svært ved at ramme de rigtige toner, men skidt med det, når nu resten af bandet fyrede den af. Der blev råbt, sunget og hujet på hele festivalpladsen, hvor alle var mødt frem for at sige farvel til en af metalgenrens største bands.

På falderebet vil jeg også fremhæve de to danske bands, Bersærk og Helhorse, som jeg også hørte på Copenhell 2016. Dem kendte jeg ikke i forvejen, men det må være en fejl fra min side, for det lød ret lovende, så dem vil jeg også holde øje (og ører) med fremover.

Copenhell 2016, Copenhell, festival, Copenhell 2016 – en fed oplevelse
Copenhell 2016 blev heldigvis den fantastiske oplevelse, jeg håbede på. Det er fedt, at der er en rock- og metalfestival i Danmark, der kan levere et så bredt og alligevel skarpt program. Samtidig var det også en god anledning til at mødes med venner og bekendte. Jeg stødte på flere, jeg ikke har set de sidste 5-10 år, og så nåede jeg også at hilse på Johan igen og udveksle erfaringer med madboderne.

Jeg håber, at festivalen fortsætter stilen til næste år, for så dukker jeg helt sikkert op igen. På mad- og drikkevarefronten er der dog plads til forbedring. Det er lidt underligt, at man ikke har valgt at opprioritere den del. Ikke at Copenhell madmæssigt skal være en tro kopi af popfestivalerne, men da gennemsnitsalderen for Copenhell er så høj, skulle man tro, at der også vil være købere til kvalitetsprodukter.