April: Mad inspireret af musik

April: Mad inspireret af musik

Jeg er kommet lidt sent i gang med denne måneds benspænd, da jeg har været ramt af sygdom, men nu er jeg klar til at præsentere april-benspændet – mad inspireret af musik!

Det er et lidt usædvanligt benspænd men også et benspænd, der i den grad lægger op til fortolkning og kreativitet. Det kan for eksempel være et band/kunstner, jeg forbinder med en bestemt ret eller bestemt type mad, det kan være et musiknummer, der altid får mig til at tænke på en bestemt smag, eller det kan også være en musikgenre eller noget helt fjerde inden for musik, som jeg så forsøger at forbinde med noget madrelateret.

Udfordringen bliver så, at det også er noget musik, jeg gider at gøre på, mens jeg laver maden (for det er nemlig også en del af benspændet). Nu har jeg heldigvis en rimelig bred smag, selvom hjertet først og fremmest banker for hård rock, så det burde være muligt at finde på noget ret varieret mad i denne måned. Jeg kan dog allerede på forhånd udelukke, at der kommer IKKE retter inspireret af Elvis Presley, Justin Bieber eller jazz.

Er der noget musik, du forbinder med bestemte retter, drinks eller råvarer?



11 thoughts on “April: Mad inspireret af musik”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *