Agurke-gazpacho med koriander og peanuts

agurke-gazpacho, agurkesuppe, agurk, koriander, lime, peanutsDenne agurke-gazpacho opstod, da vi trængte til noget let og frisk til aftensmad men ikke orkede at bruge lang tid i køkkenet. Gazpacho er nemlig en dejlig kølig servering her i varmen, og jeg fik lyst til at lave en udgave baseret på agurk og koriander.

OBS – det er en lille let forret, så vi spiste også andet den aften, men det var nu lækkert med en lille kold agurkesuppe til at starte med.

Agurke-gazpacho med koriander og peanuts
forret til 2-3 personer

1 agurk
saften fra 1 lime
ca. en tredjedel af et bundt koriander
salt og peber
ca. 1 spsk saltede peanuts, finthakkede

Skræl agurken og blend den derefter sammen med koriander og limesaft. Smag til med salt og peber – hold lidt igen med saltet, da der kommer peanuts på til sidst. Stil din agurke-gazpacho i køleskabet en ½-1 times tid, så den er helt kold. Anret den i skåle og drys hakkede peanuts på lige inden servering.

Note: En frisk servering, der gør sig godt i varmen. Denne kolde agurkesuppe kan også bruges som mellemret/mundrenser.

2 tanker om "Agurke-gazpacho med koriander og peanuts"

  1. Din opskrift på gazpacho ser virkelig god ud, og det er en dejlig læskende ret her i sommervarmen. Skal bestemt prøves her 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *