Æbletoddy med kanel, chili og whisky

Min hals driller, så jeg mente, at det var en perfekt anledning til at afprøve en krydret æbletoddy, som jeg så i et blad for et par måneder siden. Jeg tror, at det var i et af efterårsnumrene af Boligliv. Opskriften herunder minder en del om den originale æbletoddy, men jeg twistede den en smule.

Æbletoddy med kanel, chili og whisky
1 stort glas
æbletoddy, æblejuice, varm drik, toddy, kanel, ingefær, æbler, blomsterhonning, whisky, chili
2½ dl æblejuice
2 hele kanelstænger
2 skiver frisk ingefær
2 tynde skiver æble
1 spsk blomsterhonning
et skvæt whisky
lidt chilipulver

Æblejuice og kanelstænger bringes op på kogepunktet og stilles så til side, så væsken kan stå og trække i ca. fem minutter – gerne med låg over, så det holder lidt på varmen. I et glas hælder du honning, ingefær og æbler, væsken hældes over og whiskyen tilsættes. Rør rundt i glasset med æbletoddy med en lang ske og drys lidt chilipulver på æblestykkerne, der flyder rundt i toppen af drikken.

Note: Denne æbletoddy er absolut anbefalelsesværdig! Den er lidt mildere, end jeg havde forestillet mig, men det kan du altid selv justere ved f.eks. at putte mere whisky og/eller chilipulver i.

19 tanker om "Æbletoddy med kanel, chili og whisky"

  1. I øjeblikket drikker jeg skovbær the, med lidt honning og et lille drys kanel…….

    Det er ikke fordi jeg behøver det… Men jeg trænger !!!

    Hyggehygge og god bedring med halsen

  2. Din æbletoddy burde kunne jage alle baciler langt væk – den lyder rigtig dejlig! Ingefær er et godt naturligt lægemiddel.
    God bedring til dig!

  3. Uhmmm, den pastaret ser lækker ud, jeg ELSKER pasta 🙂

    Toddy'en ser også god ud, jeg drikker jo ikke alkohol pga. medicin og min sygdom, men måske jeg kan lave en “virgin” udgave…………men måske det er noget for kæresten næste gang han lægger sig syg….

    Mange hilsner
    Birthe

  4. Din pastaret frister rigtig meget, ja toddyen lyder nu heller ikke tosset, det er måske det, der skal til for at få den snotnæse “repareret”:)
    Knus
    Vibeke

  5. Elsker også pasta og stod det til drengene fik vi ikke andet.

    Må igang med at lave mad, har fundet asparges kartoffler som vi ellers ikke kan få her (fundet i et tysk supermarked). Bruger halvdelen nu, har du en ide hvad jeg kan bruge resten til?

  6. NYBH – det samme her, men af en eller anden grund har jeg i lang tid endt med at lave ris som tilbehør, selvom vi også er ret glade for pasta. Ind imellem er der bare visse ting, som man får i perioder 🙂

    Toddyen kan sagtens laves uden alkohol, så kast dig endelig ud i det!

  7. Lene – jeg købte også en pakke asparges kartofler på tilbud den anden dag, så det pønser jeg selv på. Jeg tænkte på at blande dem i en salat (med forskellige typer grønt og måske lidt nødder/kerner), men jeg er ikke helt sikker. Lige nu ligger de koldt, for jeg har lidt andre planer for maden, men hvis du ikke når at bruge dem en af de næste dage, så hold øje – måske dukker der pludselig en opskrift op her på siden 😉

  8. Den pastaret ser bare så lækker ud. Hvor røget smager laksen, når den er lun?

    Med hensyn til asparges kartoflerne, så ville jeg koge dem med en masse salt, pille den og svinge dem i lunt smør med frisk dild. Det smager så mums. Kunne jo også koge dem, pille dem og når de er kolde, blande dem med radis, purløg og savoykål i tynde skiver og så en lille oliedressing hen over.

    God bedring med halsen

  9. Kristian – mange tak! Den var rimelig tydelig i retten. Jeg havde ellers en mistanke om, at den ville 'drukne' lidt smagsmæssigt i dressingen, men det gjorde den heldigvis ikke.

    Tak for input mht. kartoflerne 🙂

  10. Super duper. Den skal personalet nyde iaften så. Jeg har en portion frisk pasta med dild der ikke er rullet ud endnu, så den må gøre sig godt dertil.

    God weekend

  11. Kristian – pasta med dild – det lyder spændende! Håber I kan lide det. Jeg har tænkt på, at der nok er et par andre mejeriprodukter, der ville passe godt til (f.eks. fløde eller madfløde), men nu havde jeg lige lidt creme fraiche, der skulle bruges, og så blev der eksperimenteret med det i stedet 🙂

    Tak og i lige måde!

  12. Pingback: Æbler, æbler, æbler! | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *