Acapulcokylling og asparges-rissalat

acapulcokylling, hønsebouillon, kylling, kyllingebryst, løg, sherryeddike, hvidløg, spidskommen, rød peberfrugt, gul peberfrugt, jalapenos, korianderNu gør jeg noget lidt uvant – at poste opskriften på forhånd på denne Acapulcokylling, som vi skal have til aftensmad! I går aftes forberedte jeg nemlig aftensmaden til i dag, hvor svigerforældrene kommer hjem fra ferie, og da jeg har lang arbejdsdag, var det lettere at lave maden på forhånd. Jeg laver nok også en lille grøn salat til, men det bliver først i aften, når maden skal på bordet – ingen grund til at den står og bliver kedelig i køleskabet.

Opskriften på Acapulcokylling er inspireret af opskrifter.dk, mens rissalaten er hjemmefusket.

Acapulcokylling
4 personer

6½ dl vand
1½ stk hønsebouillonterning
650 g kyllingebryst
1 løg
1 dl sherryeddike
4 fed hvidløg
olivenolie
2½ tsk spidskommen
1 rød peberfrugt
1½ gul peberfrugt
2½ spsk hakket jalapenos
et par håndfulde frisk koriander

Bring bouillon i kog. Tilsæt kylling, finthakket løg, sherryvin-eddike, hakket hvidløg, olivenolie og kommen. Lad det simre ved lav varme, til kyllingen er færdigkogt (ca. 15 min.). Tag kylling og løg op af væden og læg det i en skål sammen med peberfrugter i skiver. Lad væden koge videre, til den er svundet ind til ca. det halve af udgangspunktet. Hæld denne sauce over kyllingeblandingen og stil det køligt i en halv time.

Tilsæt hakket koriander til kyllingeblandingen og køl det ned i fire timer eller natten over. Herefter skæres kyllingekødet i skiver og fordeles sammen med marinaden og de marinerede grøntsager på tallerkener.

Note: Jeg så ikke sherryeddike i supermarkedet, så jeg har brugt æbleeddike i stedet. Jeg har også undret mig over, om man skal bruge de omtalte jalapeno eller ej – pt. har jeg ikke blandet det i, men hvis svigerforældrene har et glas stående, så putter jeg det nok i inden serveringen.

Asparges-rissalat
asparges-rissalat, salat, asparges, jasminris, ris, koriander, citroner, æbleeddike, honning
et bundt asparges
kogte jasminris
et par kviste frisk koriander
dressing bestående af citronsaft, olivenolie, æbleeddike, salt og honning

Det nederste på asparges-stænglerne fjernes, og de overhældes med kogende vand og trækker i nogle minutter. Hakkes i mindre stykker og blandes med de kogte ris. Koriander hakkes og blandes i, og dressingen rystes sammen, inden den hældes ud over resten af retten og bliver blandet ind i ingredienserne.

13 tanker om "Acapulcokylling og asparges-rissalat"

  1. Uhm, det lyder lækkert, Piskeris! Det må jeg prøve, selv om jeg vil udelade dine spidskommen – det giver mig myrekryb 🙂

    Tak for en spændende idé, og ha' en dejlig dag!

  2. Hvor ser det lækkert ud også rissalaten, jeg er vild med rissalater. Jeg tror jeg skal have lavet noget rissalat-agtigt i weekeenden, hvor jeg skal forsøge mig med at lave kinesiske “dumplings” helt fra bunden (fra Spis Bedre). Er ret spændt på om min tålmodighed kan stå model til det 😀

    Jeg har SÅ svært ved at skaffe koriander her hvor jeg bor, så jeg har faktisk aldrig smagt det…

    Mange hilsner
    Birthe

  3. Eva – det smagte også rigtig godt, da vi fik det her til aften! Vi lunede kyllingeretten i ovnen, og den var blevet meget lækker af at stå og marinere i køleskabet natten over 🙂

  4. NYBH – uha, så ved jeg ikke helt, om jeg tør læse din blog – jeg vil så gerne lave dumplings på et tidspunkt, men har endnu ikke fået taget mig sammen til at købe en bambus steamer 😉

    Ret irriterende med korianderen! :-O
    Den, jeg havde fået fat i, var ikke så kraftigt smagende, men den gav et frisk pift til maden.

  5. Pingback: Lækker, let æblekage | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *