7 Layered Dip – texansk partysnack

7 layered dip, dip, appetizer, snack, partyservering, partysnack, refried beans, baked beans, limabønner, bønner, røde bønner, bønnemos, smør, paprika, chili, chilipulver, creme fraiche, ost, cheddar, oksekød, hakket oksekød, hvidløg, tomater, forårsløg, rødløg, løgDa jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn til stede, sørgede jeg for, at retten var mildt krydret.

Jeg har set en lang række udgaver af denne servering, der består af syv lag af forskellige ingredienser – deraf navnet 7 Layered Dip. Retten består som regel af en bund af refried beans (krydret bønnemos), som er toppet med creme fraiche, revet ost og forskellige slags hakkede grøntsager. I den texanske udgave af denne partysnack er der – selvfølgelig – et lag med hakket oksekød. Er du vegetar, kan du dog udskifte dette lag med grøntsager.

I opskriften, jeg brugte som udgangspunkt til denne partysnack, var der brugt guacamole som et af lagene. Det måtte jeg dog udelade, da jeg ikke havde avokadoer på lager, så i stedet lavede jeg et lag med rødløg og gjorde samtidig laget med forårsløg ret tyndt, så løgsmagen ikke blev for voldsom.

Refried beans bliver ofte lavet på pintobønner, men du kan sagtens bruge andre typer bønner. Du kan enten opbløde bønner i vand og derefter koge dem, eller du kan vælge den lette løsning, jeg brugte – nemlig at finde to dåser kogte bønner frem fra gemmerne. Jeg brugte en med baked beans og en med limabønner.

7 Layered Dip – texansk partysnack
8-12 personer

Bønnemos:
2 dåser kogte bønner – jeg brugte en dåse limabønner og dåse baked beans*
en god klat smør
2 tsk paprika
1 tsk chilipulver fra supermarkedet
salt

Kødsauce:
400 g hakket oksekød
smør til stegning
1 spsk frisk timian
2 tsk sød paprika
1 tsk cayennepeber
2 spsk tomatkoncentrat
salt

400 g creme fraiche 18%
150 g friskrevet cheddar
3-4 tomater, skåret i tern
1 medium rødløg, skåret i små tern
2-3 forårsløg, skåret i tynde skiver

Start med at lave bønnemosen. Dræn bønnerne for vand og skyl dem kort (det behøver du ikke at gøre med baked beans). Hæld bønnerne i en blender og blend dem til en jævn mos – tilsæt evt. ½-1 dl vand for at gøre mosen mere lind. Smelt en god klat smør på en pande og hæld bønnemassen ud på panden. Tilsæt krydderierne og steg bønnemassen i fem minutter, mens du rører i den med jævne mellemrum. Tag panden af komfuret og fordel bønnemassen på serveringsfadet. Lad den køle af, mens du laver kødsaucen.

Kødsaucen laver du på helt almindelig vis. Smelt en klat smør i en gryde og tilsæt derefter paprika og cayennepeber. Lad det stege i 20-30 sekunder, inden du tilsætter kødet. Brun det hakkede oksekød, inden du tilsætter timian og tomatkoncentrat. Lad det simre i fem til ti minutter og smag så til med salt. Brug gerne flere krydderier, hvis retten kun er til voksne. Tag gryden af varmen og lad den køle af, mens du hakker grøntsagerne.

Fordel kødsaucen jævnt ud over bønnemosen. Top derefter din partysnack med creme fraiche og derefter med revet ost, tomattern, rødløgstern og hakkede forårsløg.

Servér din 7 Layered Dip med tortilla chips – du skal bruge 1½-2 poser til ovenstående portion.

7 layered dip, dip, appetizer, snack, partyservering, refried beans, baked beans, limabønner, bønner, røde bønner, bønnemos, smør, paprika, chili, chilipulver, creme fraiche, ost, cheddar, oksekød, hakket oksekød, hvidløg, tomater, forårsløg, rødløg, løgSæt din texanske partysnack på bordet, og derefter snupper gæsterne blot en tortilla chip og ‘graver’ i kanten af dippen, så man får lidt af alle lagene på chippen, inden den spises.

amerikanske sodavandOg hvad drak vi så til? Vi drak sodavand – deriblandt ovenstående, som jeg havde fundet i Superbest. I USA er der mange sære sodavand, som jeg også har skrevet om før, og det er da skægt at prøve disse versioner, men nøj hvor er de også hvinende søde – og mærkelige!

15 tanker om "7 Layered Dip – texansk partysnack"

    • Det skal du bestemt – den vakte stor glæde, da jeg serverede den i går. Eneste problem er, at man let får spist sig mæt i den, så man ikke kan spise lige så meget af de andre retter 😀

  1. Jeg ville være i tvivl, om børn, jeg ikke kendte, kunne lide ost – og lave et lag med majs, det kan de fleste børn (og voksne) lide. Det har vi gjort, når jeg har været i USA + skåle med revet ost og en god salsa. Skulle det laves til en hyggeaften derhjemme, ville det nedsætte prisen en del, hvis man delte pitabrød ved at klippe dem op hele vejen rundt i kanten, klippe de enkelte dele i passende trekanter = rigtig børnearbejde – og derefter en tur i ovnen – så er der dejlige sprøde chips til hverdagspris (uden alt det salt).

    • Der var to børn til stede til arrangementet, hvor den ene er vildt glad for revet ost og den anden er så lille, at hun stadig spiser næsten alt, så det var heldigvis ikke et problem her 🙂

    • Tusind tak, jeg var også selv ret begejstret. Og så kan den jo tilpasses folks smagsløg, hvis der er nogen, som ikke kan tåle bestemte ting 🙂

    • Det var så lidt! Jeg er glad for, at jeg stødte på den – og fik afprøvet konceptet – for det passede perfekt til sådan en sommerkomsammen 🙂

  2. Må lige få læst op på denne mdr, så jeg kan se hvad du finder på i Texas-style..
    Da vi holdte nytår (okay, en uges tid) hos nogle i Texas sidste år, så er det jo ekstra spændende om du finder på noget vi har prøvet ‘live’ 🙂

    Og sodavandene.. enig… Ingen af de 3 på billedet rammer mine smagsløg :$

  3. Pingback: Sliders med pulled pork og peanutbutter coleslaw | Piskeriset på eventyr

  4. Pingback: Pecan Pie – pekannøddetærte | Piskeriset på eventyr

  5. Pingback: Juni: Snacks - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *