Måned: juni 2018

Pastis Pop

Pastis Pop

Pastis Pop er en drink, jeg fandt på den anden dag, da vi fik besøg. Jeg havde nogle boba-perler til overs fra da jeg lavede Bubble Tea, og de skulle naturligvis bruges. Da aftensmaden bestod af tyrkisk mad i anledning af månedens benspænd, så tænkte 

Lahmacun – tyrkisk pizza

Lahmacun – tyrkisk pizza

Jeg er nu nået til lahmacun i mit tyrkiske benspænd. Lahmacun er en slags tyrkisk pizza, som ofte rulles sammen og spises i bedste durumstil, men den kan naturligvis også bare spises med kniv og gaffel. Jeg hentede inspiration hos Hurtig mums men justerede dog 

Ramen To Biiru på Vesterbro

Ramen de Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet er blevet populært med ramen de senere år, hvor Ramen To Biiru er et af mest omtalte steder. Det var derfor nærliggende at kigge forbi deres Vesterbro-restaurant, da en af mine venner og jeg var i nabolaget og ledte efter et sted, hvor vi kunne få et godt, sundt måltid.

Ramen To Biiru har både indendørs og udendørs siddepladser, og i denne varme var det dejligt at kunne sidde ude. Selvom bænkene står tæt på en trafikeret vej, så var vi ikke generet af trafikken men nød, at der var en let brise den lune sommerdag.

Ramen to Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi blev lidt udfordret, da vi skulle bestille maden, for her trækker man en kupon i en automat. Ikke at det er svært i sig selv, men den står sammen med menuskiltet lige ved indgangen, hvor der er dårlig plads i forvejen. Det blev derfor en lidt forkrampet oplevelse at prøve at få et overblik over retterne samtidig med, at der stod en række andre gæster, der var i gang med samme øvelse. Så ja – en sjov feature men super upraktisk. Især hvis man også har et par spørgsmål til ekspedienten om et par af retterne.

Men det lykkedes heldigvis, og vi fik også bestilt et glas øl hver. Ramen To Biiru serverer Mikkeller-øl, og her er der et fint lille udvalg af øl, der egner sig til ramen. Vi prøvede to forskellige, og de smagte fortrinligt – milde og fine i smagen.

Ramen to Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFine ser de ud – og de milde øl passede utrolig godt til både varmen og maden.

Ramen to Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så nåede vi endelig til vores ramen. Jeg havde forsøgt at finde frem til en kraftigt smagende ramen (uden at den nødvendigvis skulle være chili-stærk), og det lykkedes nogenlunde. Jeg ville godt have haft en med lidt dybere smag, men som tidligere nævnt var det lidt svært at søge råd hos ekspedienten, når man skulle bestille via en maskine, så snart man kom ind.

Men både min ven og jeg nød vores ramen. Det er ikke en helt billig servering – jeg mener, at min lå på omkring 130-135 kr – men den var vellavet og mættede tilpas meget.

Jeg synes, det er fedt, at ramen-barer er dukket op flere steder, og selvom jeg stadig har til gode at finde en ramen, der er spot on (i forhold til mine smagsløg), så var dette en ganske glimrende oplevelse.

Ramen To Biiru for fire stjerner med pil op herfra.

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Jeg er godt i gang med mit tyrkiske benspænd, og jeg knuselsker det allerede! En af de første retter, jeg tilberedte, var denne adana kebab, som vi spiste sammen med fladbrød, grillede grøntsager samt myntedressing. Kebab er andet og mere end de store kødspyd, der 

Juni: Tyrkisk mad

Juni: Tyrkisk mad

I juni står den på tyrkisk mad her på bloggen! Da jeg planlagte benspændet for juni måned, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville have så varmt vejr, som vi har nu, men det passer ikke desto mindre fantastisk til 

Tiradito – peruviansk rejeret med avokado og tomater

Tiradito – peruviansk rejeret med avokado og tomater

Tiradito er en peruviansk ret med rejer og avokado. Vi prøvede den tilbage i januar måned, hvor vi spiste på Restaurant PMY (som i øvrigt kan anbefales), så selvfølgelig skulle jeg prøve den i løbet af maj-benspændet. Jeg havde dog svært ved at finde en udgave, som matchede den lækre ret, vi fik hos PMY, så jeg endte med at lave en fri fortolkning af retten.

Tiradito minder om ceviche, da det er en ret lavet på rå fisk, som efterfølgende vendes i en syrlig sauce. I modsætning til ceviche bliver tiradito dog skåret i tynde skiver i stedet for i kuber, og så vendes fisken i saucen kort tid inden servering, hvor fisk til ceviche bliver marineret inden anretningen. Men som du kan se er denne udgave lavet på rejer, og så mener jeg altså, at rejerne kræver lidt ‘hjælp’, så her blev de svitset kort på en pande, inden de blev brugt i retten.

Freestyle tiradito med avokado og tomater

forret til fire personer

16 store rejer
lidt olie til stegning
2 limefrugter
1 spsk mayonnaise
1 spsk creme fraiche
en kvart tsk chili eller cayennepeber
½ spsk finthakket frisk ingefær
1 avokado, skåret i tern
ca. 100 g små tomater, skåret i tern
salt og peber

Pil rejerne og fjern den sorte streng. Svits dem i lidt olie, indtil de lige når at tage farve. Tag dem af og dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Rør de øvrigt ingredienser sammen og smag saucen til. Vend rejerne i blandingen og stil den i køleskabet i ½-1 time, inden den serveres. Tiradito kan spises, som den er, men den vil også fungere fint sammen med lidt brød.

Note:Det var en frisk fortolkning af den lækre ret, og selvom den ikke blev helt, som jeg huskede den, så faldt den i god jord hos vores gæster, som agerede frivillige forsøgskaniner.

Bubble Tea med fennikel

Bubble Tea med fennikel

Jeg får ikke blogget så meget her i varmen, men nu må jeg hellere få afsluttet sidste måneds benspænd, så jeg kan komme i gang med det nye – det passer nemlig rigtig godt til vejret! Jeg har længe ønsket at lave Bubble Tea, som