Mild fiskerilette

fiskerilette, rilette, fisk, kulmule, kulmulefilet, mayonnaise, citroner, bronzefennikelDenne fiskerilette blev serveret som forret her i weekenden, men den kan også sagtens bruges som pålæg til frokostbordet. Det kom på bordet, da vi havde gæster på besøg, og de skulle selvfølgelig trakteres med god mad. Jeg havde spurgt inden, om der var noget, de ikke kunne tåle, og det var der heldigvis ikke, men et par af dem var lidt fiskeskeptiske. De kom dog også til at sige, at jeg sikkert kunne finde på noget spændende, så jeg skulle endelig slå mig løs – så det gjorde jeg!

Denne fiskerilette laves på hvid fisk. Jeg brugte kulmulefilet, men du kan også bruge andre typer milde hvide fisk. Den er i øvrigt inspireret af den torskesalat, jeg ofte serverer til vores julefrokoster.

Fiskerilette

500 g hvid fisk – jeg brugte kulmulefilet
3-4 spsk god mayonnaise – gerne Helmanns
3 spsk frisk bronzefennikel
fintrevet skal og saft fra ½ øko-citron
salt og peber

Hæld vand i en lille kasserolle og bring det i kog. Læg fisken i kasserollen og lad den koge, indtil den er mør – det tager ca. ti minutter. Tag fisken op. OBS – du kan eventuelt lade vandet koge videre og tilsætte lidt forskellige grøntsager, så du får en god fiskebouillon.

Pil forsigtigt skindet af kulmulefileten og lad derefter fiskekødet afkøle. Fjern eventuelle fiskeben og mos dernæst fiskekødet med en gaffel. Rør mayonnaise, friskhakket bronzefennikel samt citronskal og -saft i. Smag til med salt og peber og lad din fiskerilette trække i køleskabet i mindst en time.

Servér din fiskerilette på hvedebrød – gerne pyntet med lidt bronzefennikel og måske en lille spiselig hornviol?

Note: Mild og dejlig fiskerilette, som jeg også fik lokket et par fiskeskeptiske venner til at prøve. Riletten får først og fremmest smag fra bronzefennikelen samt citronen og er et godt bud til en forret eller som pålæg til frokostbordet.

Flamberet fisk med Pernod

flamberet fisk, flambering, rødfisk, linser, fennikelJeg synes ikke, jeg kan have et flamberings-tema uden også at servere flamberet fisk, for fisk kan vi sagtens spise mere af herhjemme, så her var en glimrende anledning til at få det på bordet.

Jeg faldt over nogle rødfiske-fileter i køledisken, som kom med hjem, og så var det ellers bare at eksperimentere med Pernod. Det har nemlig en høj alkoholprocent og er derfor let at antænde, og så tænkte jeg, at det milde fiskekød ville smage godt sammen med et lille pift af Pernod.

Flamberet fisk
2 personer

2 rødfiske-fileter
salt og peber
smør til stegning
½ dl Pernod

Derudover:
1 dl beluga linser
½ fennikel
olivenolie
lidt salt

Start med at koge linserne – se vejledning på posen. Hæld vandet fra og finthak dernæst den halve fennikel. Vend linser og fennikeltern i en skål sammen med lidt olivenolie og smag til med salt.

Krydr fiskene med salt og peber. Smelt lidt smør på en ildfast pande og steg fiskene med skindsiden nedad. Giv dem nogle minutter, indtil du kan se, at den er tæt på at være gennemstegt. Vend forsigtigt fiskefileterne og steg dem et halvt minut på den anden side, inden du flytter panden væk fra emhætten og derefter hælder Pernod på panden. Sæt ild til dampene og lad det flamme op. Sluk flammerne efter nogle sekunder (hvis de ikke selv går ud), og så kan du servere flamberet fisk med linsesalat til. Savner du dyppelse, kan du lave en hurtig kold sauce ved at blande lidt creme fraiche med fintrevet citronskal og lidt dild eller timian.

Note: Det er mest for showets skyld, at man skal lave flamberet fisk, for Pernod-smagen er ret diskret. Men flot ser det ud, og rødfiske-fileter smager virkelig lækkert – også når de spises sammen med Pernod, frisk fennikel og beluga linser.

Restaurant Den Lille Fede

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Tidligere på måneden var gemalen og jeg på restaurant Den Lille Fede sammen med hans kolleger. Den Lille Fede ligger i det centrale København, og jeg har hørt meget godt om stedet gennem årene, så det var dejligt endelig at få mulighed for at spise der.

Restauranten kører med en fem retters menu og en syv retters menu. Vi fik den med fem retter plus vinmenu, og det kunne vi sagtens blive mætte af.

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Da vi havde bestilt, fik vi først en velkomstdrink, men derefter gik der desværre ret lang tid, før der atter skete noget. Så kom der til gengæld også brød og rørt smør på bordet, og det var af den syndige slags, hvor det næsten er som at spise kage. Det var lidt svært ikke at spise sig mæt og glad i det, men der skulle jo også være plads til ‘de rigtige retter’.

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Den første forret bestod af rejer, der lå på en sauce lavet på hvedeøl, glaskål og fløde, og det var toppet med stenbiderrogn, karse og en crumble lavet på mandler. En virkelig lækker start på måltidet, hvor den fuldfede sauce passede godt sammen med de milde rejer, den lidt skarpe karse og de sprøde mandler. God og gennemtænkt ret.

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Den næste lille servering var disse kammuslinger, der gemte sig under sprøde kyllingeskind. De lå på en sauce på blandt andet peberrod – og muligvis også agurk? – og pyntet med tynde maltflager. Igen en ret med en vis fedme, hvor maltflagerne gav lidt bitterhed. Kyllingeskindet kunne smagsmæssigt have løbet med hele opmærksomheden, men jeg syntes, at kammuslingerne også fik lov til at være tydelige i retten.

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Så kom vi til hovedretten. Det er lidt svært at se, hvad der gemmer sig bag de store flager, der ligner papir, men det var oksetyksteg, der lå på et lage af grønt samt en kraftig sauce lavet på bacon og cognac. Hertil kom også lidt syrnet fløde. Retten var smukt anrettet, men jeg ærgrede mig lidt over, at det hele var gemt bort bag de store flager, der også var lidt bøvlede at spise – det var lettest at lægge dem til side og derefter nippe lidt til dem i ny og næ. Men bortset fra det var der en god fylde i retten, og det smagte godt – dog uden at imponere lige så meget som den første ret.

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Så var det søreme tid til en lille osteservering. Jeg kan godt lide, når restauranter eksperimenterer lidt og ikke bare serverer 3-4 stykker ost med marmelade til, og her overraskede Den Lille Fede positivt. Vi fik en lille skål med briecreme, der var toppet med ristet havre, stikkelsbær samt revet ost, der i dette tilfælde var Havgus. En forholdsvis kraftig servering, men ikke desto mindre ganske spændende.

Den Lille Fede, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Aftenens sidste servering var denne interessante anretning, der bestod af karamelliseret vaniljeis, der lå på en creme – muligvis lavet på valle og citronverbena – samt tynde skiver af nashi-pærer, der var draperet over desserten. Det er yderst sjældent, jeg ser nashi-pærer brugt i desserter, så det var skønt at se, hvordan den var med til at pifte retten op både med hensyn til udseendet og den fine søde sprødhed, den gav til desserten.

Maden var rigtig lækker, og jeg syntes ikke, at der var nogen retter, der faldt igennem hos Den Lille Fede. Vinene var også gode og matchede fint til de enkelte retter. Når man så samtidig tænker på, at fem retter koster 350 kr, og det kun koster 235 kr ekstra at få vinmenu til (i modsætning til de fleste andre restauranter, hvor prisen på vinmenuen ofte matcher menuprisen), så synes jeg virkelig, at man får noget for pengene. Mit største kritikpunkt er faktisk betjeningen, der især i starten var ret fraværende. Der kom mere tempo undervejs, men der var flere episoder, hvor det ikke virkede, som om personalet fik koordineret internt. 

Jeg ender på fem stjerner til Den Lille Fede.

Flamberede pandekager med chokolade

flamberede pandekager, dessert, kage, hvedemel, vanilje, cointreau, æg, mælk, bagepulver, sirupVi får grillet en del for tiden, men det var nu stegepanden, der blev fundet frem, da jeg lavede flamberede pandekager i går. Jeg overvejede at lave de klassiske franske crepes suzette, men da det ikke er appelsinsæson, valgte jeg at lave en mere enkel og knapt så appelsinpræget udgave. Og når nu jeg var i gang med at eksperimentere, valgte jeg at lave små amerikanske pandekager, for så kunne jeg flambere fire små pandekager på én gang – to til mig og to til gemalen.

Flamberede pandekager
10-12 stk.

Dej:
2½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
en smule salt
en smule vaniljepulver
1 æg
2 dl mælk
1 spsk rapsolie
Smør til stegning

Til flambering af 4 små pandekager:
½-1 dl Cointreau
2 spsk hakket mørk chokolade
2-4 spsk appelsinsirup eller mørk sirup

Rør alle ingredienserne til dejen sammen i en skål, indtil dejen er lind og ensartet. Smelt en klat smør på en ildfast stegepande – jeg brugte en støbejernspande. Hæld tre-fire klatter dej på, så de hver får en diameter på 8-10 cm. Bag pandekagerne ved mediumvarme, indtil overfladen bobler. Vend dem og bag dem på den anden side. Drys chokolade oven på pandekagerne.

Tag stegepanden væk fra komfuret og stil den på en bordskåner et sted, hvor der ikke hænger noget over panden. Hæld Cointreau over pandekager og sæt ild til dampene. Pas på fingrene – ilden flammer hurtigt op. Lad det brænde i kort tid og sluk derefter ilden. Servér de flamberede pandekager med det samme – gerne sammen med appelsinsirup eller mørk sirup.

Note: Nu er som sagt ikke appelsinsæson, så jeg havde desværre ikke appelsinsirup på lager, men vi klarede os med lidt mørk sirup. Pandekagerne fik et fint lille snert af appelsin fra Cointreau samt en god mørk sødme fra chokoladen.

Cicchetti på Nørrebro

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelsePå den første varme forårsaften spiste jeg på Cicchetti sammen med en af  mine venner. Cicchetti er en ret ny restaurant på Nørrebro, hvor fokus er på små lette italienske retter, og det er jo perfekt her i varmen. 

Vejret kaldte jo på drinks, så jeg snuppede en negroni – en dejlig kraftig sag med lidt sødme og en god bitterhed.

Cicchetti serverer som sagt små retter, og de anbefaler, at man vælger 5-7 stk. Vi bestilte 5 hver, for så var der måske også plads til en lille dessert til sidst.

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi valgte begge to burrata – en dejlig fed friskost – og begge portioner blev derfor serveret på én tallerken, så vi selv kunne dele. Jeg er virkelig forfalden til denne servering – den er simpelthen så lækker og saftig.

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMin ven tog skinke, og her var portionen så stor, at vi delte den.

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseBagefter kom der tre små retter på samme tallerken. Forrest var den friterede squashblomst og en den friterede riskugle, som jeg havde bestilt, og bagerst var min vens servering – jeg mener, at det var en form for friteret fisk med en krydret mayo til, men jeg er ikke helt sikker. Alle tre smagte godt og var ikke for tunge, selvom de var friterede. Men nu var de hver især heller ikke så store, så det havde jeg heller ikke frygtet.

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseBagefter fik vi hver en crostini. Min kom med lun kyllingelevermousse og fennikel, mens min ven havde valgt en vegetarudgave. Begge var syndigt lækre!

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDe sidste retter var henholdsvis en stor kødbolle i en sød og dejlig tomatsauce (min vens) samt en blød polenta med… nu bliver jeg i tvivl, om det var agerhøne eller fasan, der var oven på? Ikke desto mindre var jeg ikke så vild med denne ret. Polentaen var for blød og nærmest suppeagtig, mens kødet var ret sødt og manglede noget syrlighed som modspil. Rigtig ærgerligt når nu de øvrige retter var gode.

Cicchetti, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer var søreme også plads til en lille dessert til sidst, og her valgte vi begge en enkel panna cotta toppet med jordbær. En mild og venlig ret, der var meget blød. Det skal en panna cotta også være men jeg havde gerne set, at den havde været en lille smule fastere i det.

Der var godt gang i den lille restaurant, da vi besøgte Cicchetti, og det forstår jeg godt. Der er et fint udvalg af små lækre retter, og da menukortet skifter tit, er det en god undskyldning for at kigge forbi med jævne mellemrum. Samtidig er prisen ganske rimelig – retterne koster mellem 30 og 70 kr stykket, så hvis du holder dig til 5-6 retter, er det en glimrende aftensmadsløsning på en hverdagsaften. Men altså kun hvis du ikke er alt for sulten, for i så fald bør du nok spise et sted med større og fyldigere retter.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kunne finde på at kigge forbi Cicchetti igen. Servicen var god og hjælpsom, og selvom vi sad tæt, og rummet var lille, så føltes det ikke ubehageligt eller irriterende. Det bliver til fire stjerner med pil op herfra.