Stegte auberginer med myntecreme

myntecreme, myntedressing, myntedip, aubergine, mynte, creme fraiche, citronerJeg elsker at købe ind på de bugnende madmarkeder i Sydfrankrig, og på et af dem fandt jeg nogle lækre auberginer, som jeg besluttede mig for at købe. De skulle nemlig steges og serveres med myntecreme senere samme aften. Den ene af auberginerne var hvid, og det havde jeg ikke set før. Der var ikke den store smagsforskel – måske var den hvide lidt mildere end den lilla aubergine, men forskellen var minimal.

De stegte auberginer med myntecreme blev serveret som forret, men du kan også sagtens servere dem som en del af en række småretter.

Stege auberginer med myntecreme
4 personer

8 skiver aubergine, 1½-2 cm tykke
groft salt
olie til stegning

Myntecreme:
1½ dl creme fraiche 18%
ca. 40 mynteblade, finthakkede
citronsaft
salt og peber

Start med myntecremen. Rør de hakkede mynteblade sammen med creme fraiche og lidt citronsaft. Lad det trække i køleskabet en times tid.

Drys groft salt på en tallerken og læg aubergineskiver på. Drys salt oven på skiverne og læg de resterende aubergineskiver oven på. Drys også dem med salt. Lad dem trække en halv times tid, inden du børster saltet af og dupper skiverne tørre. Hæld en gavmild sjat olie på en pande og steg auberginerne, indtil de er bløde og møre.

Smag myntecremen til med salt og peber og servér de stegte auberginer med cremen.

Note: En enkel og dejlig servering, som du sagtens kan variere, hvis du ikke er så vild med mynte. Så udskifter du blot mynten med en anden krydderurt.

auberginer

Røget chokolademousse

røget chokolademousse, røget chokolade, chokolade, mørk chokolade, mælkechokolade, rørsukker, æg, fløde, chili, dessert, chokoladessert, mexicanskEn røget chokolademousse?! Eller rettere en chokolademousse lavet på røget chokolade. Se, det var, hvad jeg besluttede mig for at lave, da madbloggeren Foodgeek var så venlig at sende mig et par smagsprøver på den røgede chokolade, han havde eksperimenteret med at lave. Inden da havde Johan nemlig pippet på Twitter om det spændende eksperiment, Foodgeek havde gang i, og da jeg kommenterede, at han var en heldig rad, så syntes Foodgeek ikke, at jeg skulle snydes 🙂

Men hvad laver man så med røget chokolade – altså udover at den selvfølgelig kan spises, som den er? Jeg tænkte straks på det mexicanske og det texanske køkken. Et eller andet sted var det oplagt at bruge det i en fyldig kødsauce eller gryderet, men jeg syntes, det kunne være sjovt at bruge det i en dessert. Jeg kom i tanke om den mexicanske chokoladebudding, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd. Jeg skelede lidt til den, men endte med at freestyle en chokolademousse, som jeg yderligere krydrede med lidt chili og salt. Nåja, og så blev den selvfølgelig pyntet med koriander i anledning af månedens benspænd, for jeg mente, at det ville passe godt til en røget chokolademousse.

røget chokoladeHer ses de to smagsprøver på røget chokolade, jeg fik tilsendt. Der var ca. 50 g i alt, og de røg begge i chokolademoussen. Man kan sagtens fornemme røgsmagen i de to chokolader. Røgningen gør dog også chokoladerne ret tørre, så jeg vil umiddelbart anbefale at bruge dem i madlavning.

Røget chokolademousse
2 personer

ca. 50 g røget chokolade (den ene halvdel mørk, den anden halvdel mælkechokolade)
2 tsk rørsukker
1 æggeblomme
1½ dl fløde
lidt stærk chilipulver
lidt salt

Pisk rørsukker og æggeblomme, indtil sukkeret er opløst. Hak chokoladen og smelt det forsigtigt sammen med 1-2 spsk fløde – enten ved at zappe chokoladen ved lav varme i en mikrobølgeovn eller over vandbad. Rør den smeltede chokolade sammen med æggemassen. Pisk resten af fløden til flødeskum og vend forsigtigt chokolademassen i skummet. Smag til med lidt chili og et lille knips salt.

Fordel chokolademoussen i to glas og stil dem i køleskabet i mindst fire timer. Tag dem ud af køleskabet et kvarter inden servering og pynt dem med lidt frisk koriander.

Note: Jeg var meget tilfreds med mit forsøg på at lave røget chokolademousse. Chokolademoussen blev cremet og lækker og havde et fint strejf af røg, uden at det dog kom til at virke voldsomt. Det lille chilipift og det lille knips salt gav samtidig desserten et spændende krydret touch. Helt sikkert en dessert som mexicanere og mex-glade mennesker vil synes om 🙂

OBS – har du ikke røget chokolade, kan denne chokolademousse selvfølgelig også laves med almindelig chokolade. Det bliver også en lækker dessert, men har dog ikke den røgede smag.

Mint Julep – en Sydstats-klassiker

mint julep, drink, myntedrik, myntedrink, mynte, rørsukker, bourbon, whiskySe, jeg kan jo ikke have et benspænd med mynte og koriander uden at lave en Mint Julep! En Mint Julep er en drink, der forbindes med Sydstaterne og i særdeleshed med Kentucky. Drinken består af bourbon, frisk mynte, sukker eller sukkersirup samt vand eller danskvand. Det er en simpel, sød og kraftig drink – eller det kan den i hvert fald være, hvis du er nærig med vandet, når du blander din Mint Julep.

Drinken laves ofte på samme måde som en mojito – dvs. du hælder mynte, rørsukker og spiritus i et tykbundet glas* og knuser bladene med staven fra en morter. Derefter tilsætter du masser af isterninger – gerne knuste – samt danskvand. Jeg havde dog ikke en morter i sommerhuskøkkenet, så jeg blendede det i stedet kortvarigt. Det fungerede fint men gjorde dog også drinken lidt grumset.

Jeg var desuden lidt udfordret på bourbon-fronten. Det var godt nok lykkedes mig at finde en lille flaske bourbon i lufthavnen, men de havde desværre kun Jim Beam, og det er altså ikke en særlig spændende bourbon. Ikke at jeg på nogen måde er bourbon-ekspert, men jeg synes ikke, at den har særlig mange nuancer, og så er den også temmelig sød.

*Ok, det er ikke helt sandt. Traditionelt set serveres en Mint Julep i et tin- eller sølvkrus, men da du næppe har sådan et stående, så er et tykbundet glas også helt fint.

Mint Julep
1 drink

6 cl bourbon
6 mynteblade – helst fra en pebermynte, da myntesmagen ellers bliver ret vag
1-1½ tsk rørsukker
lidt danskvand
isterninger
sugerør
evt. lidt mere mynte til at pynte

Hæld bourbon, mynte og rørsukker i et tykbundet glas og brug staven fra en morter til at støde myntebladene, så de frigiver smag til sukkeret og alkoholen. Hæld godt med is i glasset og tilsæt et lille skvæt danskvand. Rør rundt med sugerøret et øjeblik og smag så på drinken. Er din Mint Julep for stærk, tilsætter du blot lidt mere danskvand.

Note: Jeg er ret pjattet med Mint Julep, da kombinationen af mynte og den sødmefulde alkohol er ganske lækker. Jeg var dog ikke helt tilfreds med den bourbon, jeg havde brugt, så jeg vil anbefale, at du forsøger at finde en knapt så sød udgave med en lidt mere fyldig smag. Har du et godt bud på en bourbon, der vil passe godt til en Mint Julep, så skriv gerne navnet i kommentarfeltet.

Blækspruttesalat med mynte og koriander

blækspruttesalat, salat, forret, skaldyrssalat, skaldyr, blæksprutter, mynte, koriander, lime, peberfrugtJeg er ret pjattet med skaldyr og i særdeleshed blæksprutter, så da vi var på ferie i Frankrig, udnyttede jeg muligheden for at lave denne blækspruttesalat. Blæksprutter er nemlig ikke så lette at få fat på i Danmark, medmindre du har en sød fiskehandler i nærheden, der vil skaffe dem til dig. Heldigvis har vi fået en fiskehandler i byen for et par måneder siden, som gerne vil bestille dem hjem til mig, men er du på ferie i Middelhavsområdet, er det helt normalt, at de større supermarkeder og fiskeboder har et pænt udvalg af blæksprutter.

Den type blæksprutte, jeg har brugt i denne blækspruttesalat, har jeg ikke set herhjemme, men du kan sagtens bruge danske blæksprutter.

Blækspruttesalat med mynte og koriander
forret til 6-7 personer

3 mediumstore danske blæksprutter
olie til stegning
en rød peberfrugt, renset og skåret i meget små tern
et halvt bundt koriander
et halvt bundt mynte
saften fra 1-2 lime
3-4 spsk olivenolie
salt og peber

Skyl blæksprutterne. Fjern derefter ‘vingerne’ og hovedet på hver blæksprutte. Gem hovedet – du kan bruge det til friterede blæksprutter. Træk resten af skindet af blækspruttekroppene og fjern indmaden og den fine hinde, der sidder inde i selve blækspruttekroppene.Skyl blæksprutterne godt igen og skær dem i stykker på max 2 cm længde og lad dem dryppe af. Hæld olie på en pande og varm det godt op. Lynsteg blæksprutterne til de er møre – det tager typisk 15-30 sekunder afhængig af, hvor varm panden er, og hvor tykke blækspruttestykkerne er. Pas på, du ikke steger dem for længe, da de så bliver hårde og seje.

Fordel blækspruttestykkerne i et fad sammen med peberfrugtstykkerne. Skyl krydderurterne og hak dem fint, inden du drysser dem over blæksprutterne. Hæld limesaft og olivenolie over din blækspruttesalat og vend det hele godt, så dressing og krydderurter bliver jævnt fordelt. Smag til med salt og peber.

Note: Superfrisk og lækker blækspruttesalat, hvor mynte, koriander og lime giver skaldyrssalaten en skøn sommerlig smag med et syrligt strejf. Du kan spise salaten, som den er, eller du kan kombinere den med lidt ristet baguette.

Vi drak en hvidvin til – endda en, jeg havde medbragt hjemmefra, da jeg havde købt den hos min lokale vinpusher efter at bedt om en vin, der passede til ingredienserne i min blækspruttesalat. En rigtig dejlig vin, som gik godt sammen med retten, da den både tog hensyn til de friske funky krydderier, den milde blæksprutte samt den sødmefulde peberfrugt.

hvidvin

L’Aromate i Nice

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceMin sommerferie startede med et rigtig dejligt restaurantbesøg hos L’Aromate. Gemalen og jeg har nemlig været en uges tid i det sydfranske, hvor vi mødtes med resten af familien. Det første døgn havde vi besluttet at bruge i Nice, hvor vi ville nyde byen og hinanden et døgns tid, inden vi fortsatte videre vestpå for at støde til de andre. Desværre ankom vi 1½ døgn efter den tragiske begivenhed på Strandpromenaden. Det var – overraskende nok – ikke noget der prægede byen synderlig meget så kort tid efter, medmindre man selv opsøgte området ved promenaden, hvor der blev lagt blomster. Alligevel var det begrænset, hvor meget vi gik omkring, for det føltes lidt forkert at gå rundt og være ‘turist-agtig’ så kort tid efter den voldsomme begivenhed. Vi nøjedes derfor med en lang gåtur, der inkluderede et par friske salater samt en is hos yndlings-isbaren Azzurro.

Vi havde besluttet os for at prøve en af Nices gode restauranter om aftenen, og her kunne vi selvfølgelig have valgt Lou Pistou eller Flaveur, som vi før har nydt at spise på, men vi endte med at prøve noget helt tredje – nemlig L’Aromate. Vi havde fundet frem til stedet efter at have kigget efter prisvenlige Michelin-restauranter og var faldet for denne lille perle. Det er en restaurant, der drives af to personer og kan rumme ca. 26 gæster, så der var potentiale til en hyggelig og intim restaurantoplevelse.

Vores besøg hos L’Aromate havde dog en lidt uheldig start, eftersom de ikke havde åbent, da vi dukkede op! Det undrede os meget, eftersom de havde bekræftet tidspunktet, da vi bookede bordet i foråret og såmænd også dagen før, da vi genbekræftede bookingen over e-mail. Jeg ved ikke, om de havde ændret åbningstiderne siden foråret, men det var meget mystisk, at de bekræftede tidspunktet to gange uden at reflektere over, at de faktisk ikke havde åbent på det pågældende tidspunkt.

Oh well – det var godt vejr, så vi gik en tur i nabolaget og blev så lukket ind en halv time senere. Tjeneren reagerede ikke rigtig på det, da gemalen diskret bragte misæren op, da vi var blevet lukket ind, så jeg ved ikke rigtig, om de tog det til sig.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi ankom til et smukt indrettet rum. Jeg tog ikke så mange billeder af indretningen, da der allerede sad flere gæster i restauranten, men herover kan du se borddækningen. Den store tallerken var dog kun til pynt – den blev fjernet, så snart vi havde bestilt.

L’Aromate har to menuer – en fire retters menu og en fem retters menu til hhv. 65 euro og 90 euro. Vi to den første, da vi ikke var glubende sultne, og det viste sig at være en god idé.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceRestauranten tilbød ikke en vinmenu, så vi valgte i stedet en flaske provencalsk rødvin, som vi delte. Den var i øvrigt overraskende god af en Provence-rødvin at være.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDer kom lidt lækkert lunt kuvertbrød på bordet, og så var det tid til første ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceEn smuk anretning i et cocktailglas – den bestod af en creme med koriander, ingefærgelé samt fennikelskum. En meget spændende og flot anrettet forret, som legede med sanserne. Serveringen var forholdsvis mild, men der var en god dybde i geléen uden at den dog blev for dominerende. Meget fin og delikat ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNæste ret bestod af to elementer. Det bærende element var denne lille skål, hvor bunden var dækket af foie gras. Her var der stukket små sprøde croutoner i samt lidt krydderier, og så blev foie grasen overhældt med en varm og cremet sauce. Vi var lidt i tvivl om, hvad den var lavet på, men den smagte virkelig godt sammen med den fede andeservering. En fuldfed og lækker servering, som havde en god balance og ikke blev for voldsom.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDen smukke grønne ret blev serveret med dette nysselige og fnuglette kuvertbrød – eller skal jeg hellere kalde det en croissant? Den fine ‘brødblomst’ var nemlig lavet på croissantdej og smagte derfor også skønt. Vi følte nærmest, at vi var gået direkte over til desserten!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSå kom vi til hovedretten, og her smilede vi begge, da vi så den, for en festligere måde at anrette kartoffelmos har jeg ikke set før! Hovedretten bestod af en bøf krydret med peber og knuste nødder og serveret med klatter af kartoffelmos, der var pyntet med ultratynde chips lavet på kartoffelstivelse. Jeg har med vilje ikke kaldt bøffen for en peberbøf, for denne ret var mange klasser fra det, man normalt kender som en peberbøf i Danmark. Hold da helt fest hvor var det godt tilberedt. Jeg er ikke i tvivl om, at kødet var godt fra start, men det var perfekt krydret og perfekt stegt. Kombineret med den lækre cremede kartoffelmos og de nydelige sprøde kartoffelchips var det lige, så englene spillede på harpe. Mmmmm!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi var sådan set rimelig mætte på dette tidspunkt. Portionerne var ikke vanvittigt store, men de var heller ikke så små, som vi havde forestillet os, og samtidig var flere af retterne ret smørtunge. Det blev så ikke bedre af, at desserten var ca. dobbelt så stor, som man kunne forvente på en dansk restaurant (ovenstående billede viser desserten på en stor middagstallerken!). Desserten bestod af en mascarponeis, der var samlet som en iskage mellem to mørke kagelag og derefter toppet med varme æblebåde og en karamelplade. Ved serveringen blev desserten overhældt med en varm karamelcreme, og så var det bare om at gå i gang!

Én ting var størrelsen på desserten – en anden ting var, at det også smagsmæssigt var en forholdsvis tung dessert på en varm sommerdag. Jeg må indrømme, at jeg blev nødt til at kapitulere til sidst – jeg kunne ikke spise op, selvom det smagte skønt. En sød og fed dessert, som bestemt smagte dejligt. Eneste anke ville være, at der gerne måtte have været et frisk/let syrligt pift til retten for at give lidt modspil til karamellen, men som udgangspunkt en rigtig dejlig dessert.

Tjeneren spurgte os løbende, hvad vi syntes om maden, og vi havde kun lovord at sige om de enkelte retter. Efter desserten nævnte vi, at portionen var lidt for stor, hvilket overraskede hende meget. Men bortset fra, at hun ikke virkede specielt lydhør de to gange, hvor vi nævnte noget, de kunne gøre bedre, så var servicen udmærket.

L’Aromate var bestemt en lige så god spiseoplevelse, som vi havde håbet på. Maden var ikke lige så ‘nipset’, som jeg havde forventet, men den var mindst lige så gennemtænkt og velkomponeret, som jeg forestillede mig inden. Det var lidt synd, at der ikke var mulighed for at få en vinmenu til maden – især nu hvor vi boede i gåafstand og ikke skulle tænke på hverken bil eller offentlige transportmidler – men maden var så fantastisk, at den ikke behøvede at ‘konkurrere’ med drikkevarerne.

Det eneste, der trækker ned i oplevelsen, er dels den fjollede fejl med, at restauranten havde reserveret et bord til os en halv time før, at de åbnede, samt at desserten var alt for stor (det er så et luksusproblem, men… :)).

Jeg ender på fem stjerner til L’Aromate og en varm anbefaling, hvis du kommer på de kanter.