Da jeg havde fødselsdag i sidste uge, lokkede jeg gemalen med på at spise frokost på Almanak. Vi har ind imellem brugt fødselsdage og bryllupsdage som en god undskyldning for at prøve flere af de dyre restauranter i København, men i år havde jeg lyst til noget helt andet og nede på jorden. Jeg havde nemlig set, at Almanak serverer smørrebrød til frokost, og da flere i min omgangskreds havde anbefalet det, blev det der, vi tog hen på dagen.
Almanak er i øvrigt en del af The Standard, der også huser Studio (hvor gemalen og jeg spiste på min fødselsdag forrige år) og Verandah. Vi endte desværre med at få et af de få borde, der var oplyst at kunstigt lys, så jeg beklager det letgullige lys, der er på de følgende billeder.
Jeg havde ikke lyst til alkohol på det tidspunkt af dagen, så jeg snuppede et glas hyldeblomstsaft, og så gik vi ellers i gang med at kigge på menukortet.
Udvalget af smørrebrød hos Almanak var ikke voldsomt stort, men alligevel var det svært at vælge, for det lød alt sammen ret indbydende. Jeg endte med at tage et stykke med kogt torsk toppet med citronmayonnaise, tynde skiver af blomkål samt stenbiderrogn. En ret spændende kombination, der fungerede ganske godt. Torsk kan ellers godt være ret anonym i smagen, men dette var en fin sammensætning, hvor de enkelte elementer fik lov til at smage igennem uden at overdøve de andre. Meget fint.
Mit andet stykke smørrebrød bestod af krabbesalat, tynde skriver af knoldselleri, der enten var friterede eller dampede/kogte samt karse. Igen en interessant kombination, der også fungerede glimrende sammen – især med det småbitre touch fra karsen. Til gengæld manglede krabbesalaten syre – den blev lidt for fed og for tung. Krabbesalat er svært at lave, da krabbekød har en ret sød smag, og her var det desværre ikke lykkedes restauranten at få balanceret smagen.
Servicen hos Almanak var lige lovlig lemfældig. Nu må jeg være ærlig og sige, at jeg sjældent forventer superb betjening på københavnske restauranter, men dog som minimum at man føler sig velkommen. Her stod vi pænt og ventede ved indgangen, hvor kvinden ved modtagelsesbordet betjente en anden kunde. Da det åbenbart ville tage et stykke tid, spurgte hun os efter et par minutter, om ikke vi kunne gå videre til bardisken i restauranten. Her stod vi og flagrede lidt, inden det lykkedes os at få kontakt til en tjener, som lidt kort fra hovedet spurgte, om ikke der var betjening ved døren. Da vi forklarede, at vi skam var blevet sendt videre derfra, så han lettere opgivende ud og gik i gang med at finde et bord. Samme tjener virkede også noget kort fra hovedet, da vi skulle bestille, og vi sad derfor lidt og undrede os bagefter, eftersom restauranten langt fra var fyldt op og ikke umiddelbart virkede særlig hektisk.
Jeg synes, Almanak har et lille men spændende udvalg af smørrebrød. Jeg fik også lov til at smage gemalens, hvor især hans tatarmad var ganske god. Min anden mad med krabbesalat trak dog ned i den samlede oplevelse, ligesom den lidt distancerede service også gjorde. Alt i alt ender jeg på fire stjerner til Almanak – en glimrende oplevelse med flere gode træk men også nogle ting, der gjorde, at jeg fik helt den wauw-følelse, jeg havde håbet på.