Ouzodrink med limoncello

ouzodrink, græsk, drink, ouzo, limoncello, danskvandJeg har ikke kun leget med ouzo i småkager – jeg har selvfølgelig også fundet plads til en ouzodrink i anledning af månedens græske benspænd.

Denne ouzodrink blev serveret sidste weekend for de samme gæster, der blev udsat for langtidsgrillede revelsben med tomatglaze. Jeg måtte eksperimentere lidt først, for ouzo er en kraftig sag, som let overdøver de andre smagselementer i en drink.

Ouzodrink med limoncello
1 drink

4 cl limoncello
1 cl ouzo
ca. 1 dl danskvand
isterninger

Rør limoncello og ouzo sammen i et lille glas. Fyld godt med isterninger i og hæld danskvand over – ca. 1 dl. Smag dig frem. Pynten din ouzodrink med et sugerør og lidt friske blade fra enten citronverbena, citronmelisse eller mynte. Servér med det samme.

Note: Frisk, delikat ouzodrink, hvor ouzoen er ret tydelig, selvom limoncelloen volumemæssigt fylder meget mere. En dejlig og forholdsvis afdæmpet drink, der passer godt til varme sommeraftener.

ouzodrink, græsk, drink, ouzo, limoncello, danskvand

Peberfrugtdip

peberfrugtdip, peberfrugt, snackpeber, chipdip, dip, dressing, creme fraiche, chili, hvidvinseddikeDa vi havde gæster sidste weekend (dem, der blev udsat for langtidsgrillede revelsben), startede vi med lidt chips og øl på terrassen. Jeg eksperimenterede med at lave en peberfrugtdip til chipsene, og den blev ganske god, så nu får du også opskriften på den.

Peberfrugtdip

1½ rød peberfrugt eller 3 snackpebre
2 dl creme fraiche, 18%
½ tsk peber
1 tsk rørsukker
1 tsk chiliflager
2 spsk hvidvinseddike
salt

Læg peberfrugter/snackpebre på en bagepapirbeklædt bageplade og sæt dem i ovnen ved 240 grader. Bag dem, indtil skindet er helt sort. Tag peberfrugterne ud af ovnen og lad dem køle lidt af, inden du forsigtigt piller skindet af dem. Smid skindet og stilkene ud og blend resten af peberfrugterne sammen med creme fraiche, peber, rørsukker, chiliflager og hvidvinseddike. Smag din peberfrugtdip til med salt og lad den trække i køleskabet i minimum en time – og gerne mere.

Note: God, sødmefuld og tilpas chilistærk peberfrugtdip, der fungerer godt sammen med salte chips. Hvis du lader din peberfrugtdip trække til dagen efter, bliver den selvfølgelig stærkere.

Saganaki – græsk rejeret med tomater og feta

saganaki, rejeret, græsk, skaldyr, tomater, rødløg, hvidløg, chili, ouzo, persille, feta, rejerJeg synes ikke, jeg kan have et græsk mad-benspænd uden også at prøve mindst én fiskeret, for grækerne spiser mange fisk og skaldyr. Desværre er en del af de græske retter svære at genskabe, eftersom mange af dem er baserede på fisk, der kan være svære – og ligefrem umulige – at få fat på herhjemme. Min græske ven kunne dog anbefale et par retter, som godt kan laves her i Danmark – blandt andet en græsk rejeret ved navn saganaki.

Da jeg læste en række opskrifter på saganaki, fandt jeg i øvrigt ud af, at betegnelsen bruges på flere retter, der er tilberedt i et lerfad. Den version, som jeg har lavet, er baseret på kæmperejer. Normalt undgår jeg at købe store rejer, da de fleste af de kæmperejer, der sælges herhjemme, kan stamme fra dambrug med et uhensigtsmæssigt forbrug af kemikalier og andet skidt. Jeg var dog så heldig at falde over nogle kæmperejer i Føtex, som var ASC-mærkede. Jeg mener, rejerne blev solgt under supermarkedets eget mærke, Vores, og da jeg undersøgte sagen nærmere, kunne jeg se, at Føtex, Netto og Bilka slet ikke sælger miljøbelastende varmtvandsrejer længere – fedt!

Nå, tilbage til den rejeret, jeg lavede. Jeg hentede inspiration hos Souvlaki for the Soul, men lavede en række ændringer – blandt andet i form af flere rejer, tomater og hvidløg. Saganaki serveres ofte som forret eller appetizer sammen med brød, men jeg øgede mængden og serverede den i stedet som hovedret sammen med en smule kogte ris.

Saganaki – græsk rejeret
2 personer som hovedret, 4-5 personer som forret

300 g kæmperejer – husk at de skal være ASC-mærkede
½ dl olivenolie
1 rødløg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
1 frisk rød chili, mediumstærk
½ dl ouzo
3 store tomater, finthakkede
2 spsk bredbladet persille, hakket
salt og peber
100 g feta

Hæl olivenolien på en stor pande og svits løg, hvidløg og chili i olien ved mediumvarme. Pil skallen af rejerne men lad halen blive siddende og husk at fjerne den tynde, sorte tarm i hver reje. Smid rejerne på panden og steg dem et par minutter, så de tager farve på hver side. Hæld ouzoen over din rejeret og tilsæt derefter tomater, persille, salt og peber. Normalt tilsætter jeg først salt og peber til sidst, men i denne ret er det en god idé at tilsætte saltet på dette tidspunkt, så det får tomaterne til at ’splatte’ mere ud.

Lad retten simre i ti minutters tid under låg. Hæld din rejeret over i et ildfast lerfad (eller glasfad – det skal ikke skille os ad) og smuldr fetaen ud over retten. Stil fadet i ovnen ved 180-200 grader, indtil fetaen smelter.

Servér din græske rejeret sammen med kogte ris eller frisk hvidt brød.

Note: Dette er en dejlig frisk, sødmefuld og tilpas krydret rejeret, der har et lille touch af ouzo og en god sødme fra tomaterne. Chilien giver styrke til retten, mens persillen tilføjer friskhed og fetaen fedme. Alt i alt en herlig græsk rejeret, du trygt kan kaste dig over. Det er i øvrigt en rimelig hurtig ret at lave – den tager omkring 30-40 minutter at lave, så den egner sig fint til en hverdagsaften.

saganaki, rejeret, græsk, skaldyr, tomater, rødløg, hvidløg, chili, ouzo, persille, feta, rejer

Moussaka med auberginer

moussaka, græsk, lasagne, lammekød, olivenolie, aubergine, løg, kanel, muskatnød, ost, parmesan, mælk, hvedemel, tomater, hvidløgI dag får I opskriften på en rigtig græsk klassiker – nemlig moussaka. Ligesom den italienske lasagne kan moussaka laves på mange forskellige måder. Jeg har blandt andet set versioner med kartofler, squash og/eller oksekød, men når nu jeg har græsk tema i denne måned, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte holde mig til en traditionel græsk moussaka. Jeg kiggede derfor på Wikipedia og tog udgangspunkt i de råvarer, de beskriver under den græske moussaka. Bechamelsaucen, jeg har brugt i min udgave, kommer fra min opskrift på deluxe lasagne.

Moussaka med auberginer
4 personer

2½ auberginer – ca. 650-700 g
500 g hakket lammekød
2 løg, hakkede,
olie til stegning
2 fed hvidløg, finthakkede
1 dåse tomater
1 tsk kanel
1 tsk peber
salt

Ostesauce:
1½ spsk smør
1½ spsk hvedemel
3 dl mælk
muskatnød
4 spsk fintrevet mellemstærk ost – jeg brugte parmesan
salt og peber

Skær auberginer i skiver, der er ca. 1 cm tykke. Drys salt på auberginerne og lad dem trække en halv times tid, inden du tørrer auberginerne rene for salt og saft med et stykke køkkenrulle. Steg dem gyldne på hver side i en god sjat olivenolie. Hvis du gerne vil have en mere fedtfattig udgave, kan du evt. zappe auberginerne i mikroovnen i stedet for at stege dem i olie.

Svits løg, hvidløg, kanel og peber i lidt olie, indtil løgene er møre. De må ikke tage farve. Tilsæt lammekødet og brun det godt, inden du tilsætter tomater. Læg låg på gryden og lad det simre videre i 20 minutter. Smag til med salt.

Smelt smørret i en lille gryde og pisk melet i. Brug et lille handy piskeris og sørg for, at temperaturen er på middelvarme. Bland fløde og vand sammen i en skål og tilsæt en smule til melblandingen. Pisk grundigt, tilsæt mere væde og fortsæt således, indtil al væden er pisket ind i saucen. Varm saucen langsomt op, indtil det bobler. Tilsæt osten og pisk den ind i saucen og smag så til med muskatnød, salt og peber.

Nu er det tid til at lægge din moussaka sammen. Tag et mediumstort ildfast fad og smør et tyndt lag ostesauce ud over bunden. Læg et lag med aubergineskiver, derefter et lag med kødsauce og så et lag ostesauce. Fortsæt sådan, indtil du slutter af med et lag auberginer, der toppes med et lag ostesauce. Du kan evt. drysse lidt fintrevet parmesan ud over din moussaka til sidst, men det er ikke strengt nødvendigt.

Bag den i ovnen ved 190 grader i en halv time.

Lad din moussaka hvile i 20-30 minutter, inden du serverer den. Så kan den nå at samle sig, så den er lidt lettere at skære i.

Note: Jeg var spændt på, hvordan denne moussaka ville smage, når der var kanel i, for det er jeg ikke vant til i hovedretter, men det fungerede overraskende godt. Det er en dejlig fyldig ret, der er tilpas mild til, at de fleste bør kunne spise den. Og så er moussaka – ligesom lasagne – mindst lige så god (hvis ikke bedre) på andendagen.

 

El Viejo Mexico

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFor et par uger siden skulle gemalen og jeg i Grønnegårdsteatret. Det har også kun taget mig pinligt mange år ENDELIG at se en forestilling der, men i år lykkedes det endelig. Inden forestillingen skulle vi naturligvis have en hurtig omgang aftensmad, og her faldt vi over El Viejo Mexico, som lå få minutters gang derfra. El Viejo Mexico er efter sigende Danmarks ældste mexicanske restaurant, og da jeg som bekendt elsker mexicansk mad, var det ret fristende. Jeg havde dog ikke voldsomt høje forventninger inden, for hvis restauranten var den første, der kom til landet, var der en vis sandsynlighed for, at maden så var (lidt for) tilpasset de danske smagsløg. Men mere om dette senere i anmeldelsen.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEl Viejo Mexico kan byde på en række drinks, og det kunne jeg ikke stå for i sommervarmen, så jeg bestilte en Frozen Margarita med jordbær – en herlig sødmefuld og knaldrød sommerdrink. Mmm!

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDerefter kom forretterne. Gemalen og jeg havde bestilt to, som vi delte. Den første var poppers, dvs. panerede jalapenõs fyldt med cheddarost og gratineret med majstortillas. Ved siden af var salsa og creme fraiche.

Jeg frygtede lidt de fyldte jalapenõs, men de viste sig slet ikke at være så stærke som forventet. Tværtimod var jeg ret overrasket over, hvor mild retten var. Det var i øvrigt en forholdsvis stor portion, når der også var så mange chips til, men en glimrende ret.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Den anden forret gik under navnet ‘mexicansk rejecocktail’, og den bestod af en friteret majstortilla, der var fyldt med rejer, mangosalsa, avocado, salatblade og chili-lime dressing. En smuk servering, selvom den grønne pynt var lige lovlig voldsom. Jeg ville nok i det hele taget have skruet lidt ned for de grønne elementer i retten og lade rejer, mango og dressing stå mere alene, for det kunne de sagtens bære.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseHerefter blev vi præsenteret for en tvangssalat! Se, det er et koncept, jeg godt kan lide – at få en ekstra portion salat, når man er på restaurant, for jeg synes ofte, at restauranterne er lige lovlig nærige med grøntsagerne. Men her kom der en salat på bordet som mellemret, selvom vi ikke havde bestilt det, og selvom det måske ikke var verdens mest komplicerede salat, så satte jeg stor pris på det.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer kom også lidt forskelligt dippenade på bordet.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEfter salaten kom vores to hovedretter, som vi også delte. Den første hovedret var vegetariske enchiladas – dvs. gratinerede majstortillas fyldt med artiskokker, skalotteløg, tomater, jalapenõs og frisk koriander i en flødesauce, serveres med mexicansk ris og enchiladasauce. En god og mættende ret med masser af fylde. Igen savnede jeg lidt mere bid i retten – den var ret mild, især i forhold til at det skulle være mexicansk mad, men den smagte fint.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden ret var en klassiker – nemlig pollo picante. Den bestod af krydrede kyllingebryster, der blev serveret med majstortillas, mangosalsa toppet med cheddarost, hjemmelavet salsa og guacamole samt creme fraiche. Igen en ret stor portion. Lige da jeg smagte kyllingen, var jeg lidt skuffet over, at den heller ikke virkede særlig stærkt krydret, men det viste sig dog, at krydderierne stille og roligt byggede op, så efter nogle mundfulde begyndte jeg at kunne mærke chilien.

Maden hos El Viejo Mexico er glimrende, portionerne er store, og du får i det hele taget meget for pengene. Når det så er sagt, så var maden desværre også lige lovlig tilpasset de sarte danske ganer – maden var alt for mild til, at jeg kunne se det som mexicansk mad. Jeg tror dog heller ikke nødvendigvis, at El Viejo Mexico havde overlevet, hvis restauranten havde serveret hardcore mexicansk mad fra første dag, men jeg synes, det er ærgerligt, at stedet ikke har skruet op for intensiteten i maden gennem årene – eller i det mindste spørger gæsterne om hvilken styrke, maden skal have.

Jeg er ikke specielt god til stærk mad (aka mad der brænder af chili), men jeg kan godt lide mad med masser af smag, og jeg synes, der skal være langt mere chili i mexicansk mad, end der var her.

Servicen hos El Viejo Mexico var god – smilende, venlig og høflig – og vi følte os vel modtaget.

Alt i alt ender El Viejo Mexico på fire stjerner. Glimrende mad, masser af grønt, gratis postevand og god betjening – men lidt for meget tex-mex og for lidt mexicansk mad.