Wokret med rejer, kål og kokosmælk

wokret, rejer, porrer, spidskål, hvidkål, kål, kokosmælk, ingefær, løg, grøn karry, citronerHvis du vil lave billig mad, kan du med fordel finde wokken frem, og det var da også en af mine foretrukne måder at lave mad på, da jeg var studerende. Til ære for månedens benspænd (og fordi jeg holder meget af asiatisk mad) har jeg selvfølgelig også lavet en wokret i denne måned.

Skal du lave wokmad så billigt som muligt, bør du helt undgå kød – især fisk som desværre er ret dyrt herhjemme. Jeg synes dog, at der skal være plads til fisk og skaldyr, selv hvis man har et lille madbudget, så jeg har brugt grønlandske rejer, som man kan få til en fornuftig pris i supermarkederne. Undgå tigerrejer og lignende rejer fra Asien – mange af de rejer, der bliver opdrættet her, kommer fra tvivlsomme producenter. Foretrækker du at bruge kylling, kan du evt. erstatte rejerne med et eller to kyllingebryster, når du alligevel parterer en kylling for at bruge den til 10 måltider mad.

Wokret med rejer, kål og kokosmælk
2 personer

200 g rejer – gerne grønlandske
rapsolie
3 tsk grøn karrypasta
1 spsk frisk ingefær, skåret i små tern
1 løg, skåret i både
200 g fintsnittet hvidkål eller spidskål
1 porre, skåret i tynde skiver
½ dåse kokosmælk
salt og peber
citronsaft
evt. fiskesauce

Hæld lidt rapsolie i en wok sammen karrypastaen og lad det svitse i 20-30 sekunder, inden du tilsætter rejer, ingefær og løg. Rør det godt rundt og lad det svitse et par minutter ved middelhøj varme, inden du tilsætter kål og porrer. Lad det stege i nogle minutter, indtil grøntsagerne begynder at blive lidt bløde og tilsæt så kokosmælken. Lad det simre, indtil grøntsagerne er møre og smag til med salt, peber og citronsaft – evt. også lidt fiskesauce hvis du har det.

Note: Karryen og ingefæren var med til at give en rigtig god og krydret varme til retten. Foretrækker du milde retter, bør du skære karrymængden ned til en tredjedel.

Kernerugbrød med solsikkekerner

rugbrød, solsikkebrød, brød, hvedemel, gær, hvidtøl, knækkede hvedekerner, rugmel, solsikkekerner, maltmel, brødDet er ikke så længe siden, jeg bagte et af disse rugbrød, men derefter glemte jeg at pusle om surdejen, så den led desværre en stille død. Jeg måtte derfor ty til et af de hurtige rugbrød lavet på gær, da jeg atter havde lyst til at bage rugbrød. Jeg valgte dog at lave en række mindre ændringer, og det kom der denne saftige kernebasse ud af.

Rugbrød med solsikkekerner
1 stk.

2 dl knækkede hvedekerner
5 dl creme fraiche 9% eller 18%
2 dl hvidtøl eller anden mørk, sød øl
25 g gær
100 g solsikkekerner
2 tsk salt
15 g maltmel
200 g rugmel
225 g hvedemel

Pynt: solsikkekerner

Læg de knækkede hvedekerner i blød i vand mindst et halvt døgn før, at du vil bage brødet.

Hæld creme fraiche og hvidtøl i en skål og rør gæren ud i det. Rør hvedekernerne og solsikkekernerne i og tilsæt derefter maltmel, rugmel og salt. Rør godt rundt, inden du tilsætter hvedemelet. Hæld den fugtige dej i en oliesmurt bageform. Drys eventuelt brødet med solsikkekerner, inden du bager rugbrødet ved 175 grader i 1½-2 timer. Stik i det med en tynd træpind for at tjekke, hvornår det er gennembagt. Når dejen ikke længere hænger ved pinden, og brødet føles fast, når man trykker let på det, er det færdigt. Tag brødet ud af ovnen og lad det køle lidt af, inden brødet vippes ud af brødformen. Lad det køle helt af, inden du skærer det i skiver.

rugbrød, solsikkebrød, brød, hvedemel, gær, hvidtøl, knækkede hvedekerner, rugmel, solsikkekerner, maltmel, brød

Vegetar-frikadeller og hvidløgs-kålsalat

vegetar-frikadeller, vegetar, røde bønner, bønne-frikadeller, æg, hvidløg, løg, kålsalat, spidskål, hvidkål, kål, hvidløgscreme, hvidløgs-kålsalat, hvidløg, citroner

Har du et stramt madbudget, så er det en god idé at skære ned på kødet – for eksempel ved at indføre en eller flere kødløse dage i ugen. Heldigvis kan man lave mange spændende og varierede vegetarretter.

Jeg lavede disse vegetar-frikadeller på røde bønner her til aften. Der er til 3-4 personer (afhængig af hvor meget tilbehør, man spiser). Jeg serverede en enkel kålsalat til.

vegetar-frikadeller, vegetar, røde bønner, bønne-frikadeller, æg, hvidløg, løgVegetar-frikadeller / bønne-frikadeller
10 stk.

200 g røde bønner, ukogte
1 løg
3 fed hvidløg
rapsolie
2 æg
salt og peber

Læg bønnerne i blød dagen før. Husk at bruge masser af vand – bønnerne suger en hel del. På selve dagen hælder du vandet fra og koger bønnerne i ca. 45 minutter. Imens skærer du løget og hvidløgene i mindre stykker og svitser dem kort i olie. Når bønnerne er kogt færdig, hælder du vandet fra og hælder i stedet løg, hvidløg og æg i gryden sammen med bønnerne. Blend dem med en stavblender – bønnemassen behøver ikke at være helt ensartet, da det er godt, hvis vegetar-frikadellerne får lidt struktur. Smag bønnemassen til med salt og peber og form den derefter til frikadeller. Steg dem i olie på en pande.

OBS – eftersom jeg lavede en kålsalat til med en hel del hvidløg i, så holdt jeg lidt igen med krydringen af vegetarfrikadellerne. Du kan dog sagtens krydre dem mere og evt. også bruge paprika og/eller chili i – det vil passe godt til de røde bønner.

Hvidløgs-kålsalat
2 personer

2 store håndfulde fintsnittet spidskål eller hvidkål
200 g creme fraiche 9% eller 18%
5-6 fed hvidløg
citronsaft
salt

Hæld den fintsnittede kål i en skål og kram den godt med fingrene. Rør resten af ingredienserne sammen – husk at smage til med salt og citronsaft – og vend den derefter i kålen.

Abrikostærte samt blommetærte med mandelflager

abrikostærte, tærte, dessert, kage, abrikoser, hvedemel, mandler, mandelmel, æg, smør, fløde, rørsukker, æggeblommer, vaniljesukker, vaniljeI dag var vi til min svigermors fødselsdag, og jeg havde medbragt to tærter – en med abrikoser og kandiserede violer og en blommetærte med mandelflager. Jeg brugte den søde tærtebund, jeg tidligere har brugt i blandt andet blomme-blåbærtærten med mascarpone, og så kombinerede jeg den med en kagecreme, som jeg havde fundet inspiration til i en opskrift, jeg fandt i et supermarked for adskillelige år siden. Jeg valgte dog at simplificere kagecremen, så den passede bedre til resten af ingredienserne.

Abrikostærte
ca. 8 personer

Tærtebund:
200 g hvedemel
50 g blendede mandler eller mandelmel
100 g koldt smør
1 spsk rørsukker
1-1½ æg

Kagecreme:
2½ dl fløde
5 æggeblommer
5 spsk rørsukker
½-1 spsk vaniljesukker
1 spsk majsstivelse

Derudover:
1 dåse abrikoser
3 spsk abrikosmarmelade
kandiserede violer

Hæld ingredienserne til dejen i en skål og ælt det til en jævn dej. Stil den i køleskabet en halv times tid. Drys dernæst hvedemel på køkkenbordet og rul dejen ud. Pres forsigtigt dejen ned i et ca. 26 cm bredt tærtefad. Prik tærtebunden med en gaffel og bag tærtebunden ved 190 grader i ca. 25 minutter.

Mens tærtebunden bager, hælder du ingredienserne til kagecremen i en gryde og pisker det grundigt sammen. Varm langsomt gryden op og rør i kagecremen. Når konsistensen bliver mere fast, tager du kagecremen af komfuret og lader den afkøle.

Når tærtebunden er bagt og afkølet, smører du den med abrikosmarmelade. Derefter fordeler du den afkølede creme ud over bunden. Hæld væden fra abrikoserne og fordel dem ovenpå tærten og pynt den evt. med kandiserede violer.

Kan serveres, som den er – eller evt. med lidt creme fraiche eller vaniljeflødeskum.

blommetærte, blommer, Amaretto, tærte, dessert, kage, hvedemel, mandler, mandelmel, æg, smør, fløde, rørsukker, æggeblommer, vaniljesukker, vaniljeBlommetærten blev lavet efter næsten samme principper som abrikostærten.

Blommetærte med mandelflager
7-8 personer

Tærtebund:
– se opskrift under abrikostærte

Kagecreme:
– se opskrift under abrikostærte, men tilsæt 1 spsk Amaretto til sidst

Derudover:
ca. 350 g blommer (disse var fra froost)
3-4 spsk rørsukker
mandelflager

Når du har bagt og afkølet tærtebunden, fordeler du den afkølede creme ud over den. Rør blommerne sammen med sukkeret og lad det stå lidt. Bruger du friske blommer, kan du evt. skære dem i mindre stykker og koge dem i kort tid sammen med sukkeret, inden du fordeler det ud over tærten. Pynt med mandelflager.

Vinsmagning: Derfor skal du bruge de rigtige glas

vinsmagning, glassmagningTidligere på måneden var gemalen og jeg til vinsmagning i vinklubben, og den smagning foregik lidt anderledes end sædvanlig. Første halvdel af vinsmagningen var nemlig en glassmagning – dvs. en smagning af vine i forskellige rød- og hvidvinsglas – og det var lidt af en øjenåbner.

Det kan lyde en anelse snobbet at sige, at glassets form har betydning for vinens smag. Kan det virkelig gøre nogen særlig forskel? Ja, det kan det skam – en ret stor forskel tilmed.

vinsmagning, glassmagningVi blev bænket ved borde, hvor der allerede var stillet seks glas frem til os – vinklubbens sædvanlige smageglas (længst til venstre), fire specialglas (fra venstre mod højre var det et Sauvignon Blanc-glas, et Montrachet/Chardonnay-glas, et Pinot Noir-glas samt et Cabernet-glas) samt et almindeligt vandglas. Alle glassene var fra Riedel, som er et af de glasfirmaer, der går mest op i at skabe vinglas, der passer til den enkelte druesort. Tjek deres vinglas-guide og bliv klogere på, hvilke glas man bør vælge til de forskellige vine.

Aftenens foredragsholder kom fra H. J. Hansen Vin, og den første vin, vi skulle smage, var Seresin Sauvignon Blanc 2011 fra New Zealand. Den fik vi først lov til at smage i det rigtige glas – dvs. Sauvignon Blanc-glasset, og her smagte vinen stram og frisk med et snert af stikkelsbær. Derefter blev vi bedt om at hælde vinen over i Chardonnay-glasset og smage igen. Nu havde vinen mistet de friske toner og var i stedet blevet ret flad i smagen – som når en hvidvin har stået for længe åben. Til sidst skulle vi hælde vinen over i vandglasset, hvilket fik den til helt at miste duften. Det blev til en kedelig vin, som smagte som det billigste, man kan få i supermarkedet.

Næste vin i glassmagningen var Deidesheimer Kieselberg Riesling 2012 fra Pfalz. Den hældte vi i det første glas, dvs. det almindelige smageglas, og her var der en tydelig fadsmag samt en tung og nærmest smøragtig smag, der fik mig til at tænke på dessertvine. Vi hældte den derefter i Chardonnay-glasset, hvilket fik vinen til at åbne sig op og blive langt mere balanceret. Smagen blev pludselig blød og afdæmpet – en rigtig behagelig vin. Til sidst skulle vinen over i Cabernet-glasset, hvilket gjorde den flad, sød – og en anelse pruttet! (ja undskyld, men… det gjorde den altså). Meget, meget spøjs oplevelse.

Tredje og sidst vin, der fik en tur i ‘glas-manegen’ var Beaune Greves Premier Cru 2011 fra Frankrig. Den blev først serveret i Pinot Noir-glasset, hvor pinot-duften rigtig kom frem. Vinen var mild og behagelig med et strejf af yoghurt. Næste glas, den skulle i, var Cabernet-glasset, og her var det som om, at smagen ‘væltede – vinen blev tungere og mere sprittet i smagen. Alkoholen kom virkelig frem i vinen. Derefter blev vinen hældt i det sædvanlige smageglas, og pludselig forvandlede vinen sig nærmest til saftevand – den blev flad, kedelig og mistede vinens kendetegn.

Jeg må sige, at det var en ganske overbevisende demonstration af, hvad vinglas kan betyde for oplevelsen. Det var en utrolig spændende oplevelse – men også lidt bekymrende, for fremover vil jeg ikke kunne drikke en vin uden at tænke over, om den nu også bliver serveret i det rette glas!

Vi købte to sæt vinglas med hjem, så vi fremover kan eksperimentere videre med at servere rød- og hvidvin i de rigtige typer vinglas, men jeg kan godt se, at det hurtigt kan blive en dyr (og pladskrævende) interesse, hvis man vælger at købe 8 glas af alle de vintyper, man drikker. Så det gør vi ikke lige foreløbig – der skal jo også være råd til at hælde noget i glassene 🙂