Kulinarisk Sydfyn 2013 i glimt

Øko, økologisk, Økologisk Landsforening, Kulinarisk Sydfyn 2013, madmarked, fødevaremarked, delikatesserSvendborg dannede atter rammen for et fantastisk fødevaremarked, da Kulinarisk Sydfyn 2013 løb af stablen denne weekend. Jeg var – sammen med en håndfuld andre madbloggere – inviteret til arrangementet, der snildt kan kaldes fødevaremarkedernes svar på Roskilde Festival.

Om lørdagen var jeg dommer til Nordisk Ostefestival – mere om dette en af de kommende dage – og ellers brugte jeg meget af tiden på at gå rundt blandt boderne, hvor alskens delikatesser blev fremvist og falbudt.

madfotografering, madblogger, madfotos, Kulinarisk Sydfyn 2013, madmarked, fødevaremarked, vanilje-soft iceJeg fulgtes med Morten Grydeske, Klidmoster, Signes Mad, Annes Køkken og LaCucinaNada, og undervejs blev der snakket og diskuteret, og kameraerne stod nærmest ikke stille et øjeblik.

Der var som sagt mange spændende produkter – både gamle kendinge og nye interessante bekendtskaber – så jeg vil ikke begynde at remse dem alle op her. En del af dem vil nok snige sig ind i indlæggene de kommende måneder, når jeg tager hul på alle de ting, jeg fik købt på markedet. Et par producenter bliver jeg dog nødt til at fremhæve:

GrEco, marmelade, appelsinmarmelade, Kulinarisk Sydfyn 2013, madmarked, fødevaremarked, delikatesserGrEco solgte ikke blot den bedste appelsinmarmelade, jeg nogensinde har smagt – producenten var også superdedikeret og fortalte passioneret om produktionsmetoder og alle de lækre ting, man kunne bruge produkterne til. Her bliver der rigtig kælet for råvarerne, og en række af marmeladerne er såmænd også økologiske. Det er meget sjældent, jeg køber marmelade, da jeg foretrækker at lave det selv, men her måtte jeg simpelthen tilbage for at købe et par glas med hjem. Absolut en producent, der er værd at holde øje med.

Cold Hand Winery, frugtvin, dansk vin, Kulinarisk Sydfyn 2013, madmarked, fødevaremarked, delikatesserCold Hand Winery, som jeg mødte første gang, da jeg var til Kulinarisk Sydfyn sidste år. Jeg kan godt forstå, at de har fået kultstatus i gourmetkredse, for de har tæskelækre produkter, og de er ikke bange for at udvikle nye sjove udgaver af frugtvine og sirupper. Produkterne er ikke billige – men de er pengene værd.

Jeg har samlet et galleri med masser af billeder fra fødevaremarkedet herunder.

Evaluering af LCHF

spist op

Ja, ris var der ikke mange af i denne måned…

Benspændet i juni måned var at leve efter LCHF-principperne i 24 dage, og nu hvor denne periode er ovre, vil jeg dele mine erfaringer med jer. Vær opmærksom på, at det er mine erfaringer og dermed ikke den endegyldige sandhed for, hvordan LCHF påvirker lige præcis din krop og dit humør. Menneskers sind og kroppe er forskellige, og da jeg kun har fulgt principperne i 3½ uge, så kan jeg ikke sige noget om langtidsvirkningerne. Jeg har både hørt meget positive og meget negative erfaringer med denne livsstil, hvilket også viser, at folk reagerer forskelligt ved at følge disse principper.

Normalt humør og velbefindende
Jeg har ikke kunnet mærke den store forskel – humørmæssigt – ved at følge LCHF-principperne. Jeg har ikke en gang været sur over at skulle undvære sukker 🙂 Jeg syntes dog, at jeg fik lidt kraftigere hjertebanken på fjerdedagen, og da jeg aldrig har det til daglig, blev jeg lidt urolig. Derefter skar jeg lidt ned på fedtet. Om fedt og hjertebanken havde noget med hinanden at gøre, er jeg ikke 100% sikker på, men jeg oplevede i hvert fald kun dette denne ene gang.

Mindre appetit
Jeg har ikke været nær så sulten, mens jeg har fulgt LCHF-principperne og har derfor spist mindre portioner. Især om morgenen, hvor jeg normalt spiser en fedtfattig udgave af tykmælk eller yoghurt toppet med frisk frugt, har jeg kunnet mærke en forskel. Godt nok holdt jeg mig til 2%-udgaven af græsk yoghurt, men det var stadig federe end det, jeg spiste normalt, og derfor var jeg også mæt i længere tid. Det er derfor en af de ting, jeg vil tage med mig, for her kunne jeg klart mærke en positiv forskel i forhold til mine normale morgenmåltider.

Jeg havde også brug for færre mellemmåltider og var mæt i længere tid. Midtvejs i perioden havde jeg et par dage, hvor jeg ikke kunne undgå brød og sukker på grund af sociale arrangementer, og her kunne jeg med det samme mærke, at jeg blev mere sulten.

Fedtforbrænding eller ej
En af de mest grænseoverskridende ting ved at spise efter LCHF-principperne er faktisk at spise mere fedt. Det strider så meget imod, hvad jeg normalt er blevet opdraget til, at det var langt sværere end forventet. Samtidig brød jeg mig heller ikke om at spise så meget fedt, ligesom min krop heller ikke havde lyst til det, så jeg er ret sikker på, at jeg ofte ikke fik spist så meget fedt, som jeg ‘burde’. Umiddelbart burde det ikke være et problem, eftersom jeg har en lav forbrænding i forvejen, så jeg har ikke nødvendigvis brug for lige så meget fedt som andre, men jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke opnåede decideret fedtforbrænding – ketose.

Lavere vægt
En del kaster sig over LCHF for at tabe sig, og sandt at sige håbede jeg da også på at kunne smide et par kilo undervejs. Kiloene raslede ikke ligefrem af – det havde ærlig talt også skræmt mig – men der er røget et par kilo. Det skyldes først og fremmest at jeg har holdt meget øje med, hvad jeg spiste i denne periode, og at stort set alt overflødigt (mellemmåltider, slik m.m.) blev skåret væk, men selvfølgelig betyder det også noget, når indtaget af hurtige kulhydrater bliver kraftigt reduceret, og at portionerne er lidt mindre.

Manglende sukkertrang
Det var overraskende let at skære sukkeret bort. Godt nok spiser jeg ikke særlig meget slik i forvejen, men det overraskede mig egentlig, at jeg ikke savnede det mere. Bagefter har jeg fundet ud af, at sådan en hurtig sukkerafvænning også gør én mere kræsen, for da jeg spiste en lille Bounty efter afslutningen, smagte den grimt! Mine smagsløg har efterhånden sagt farvel til det meste chokolade, der kan købes i supermarkederne. Det kan godt være, det er en anelse snobbet, men jeg synes nu, at det er meget praktisk. Så spiser jeg kun chokolade, når jeg køber god kvalitet, og så husker jeg også at nyde det ekstra meget.

Knapt så varieret kost
En af ulemperne ved at følge LCHF-principperne er, at du ekskluderer en hel del råvarer fra din kost. Du risikerer, at du ikke husker at variere din kost lige så meget (og dermed får alle de næringsstoffer, som du bør), ligesom du let kan komme til at fokusere for meget på alle de ting, du ikke må spise. Det udfordrer til gengæld din kreativitet – hvilket jeg elsker – men der er også lige lovlig mange ting, som du pludselig ikke kan spise. Det fører mig til:

Sværere at spise efter sæsonen
Jeg foretrækker at spise efter sæsonen – i hvert fald i store træk. Det er sundere, billigere, smager bedre og er godt for miljøet. Det er dog en udfordring, hvis du følger LCHF-principperne, for hvad gør du så i den lange vinterperiode, hvor det stort set kun er kål og rodfrugter, som du kan få i frisk udgave? Det var helt overlagt, at jeg lagde LCHF-benspændet i juni måned, hvor supermarkederne for alvor begynder at bugne med friske danske grøntsager. Det betyder dog ikke, at sommeren er en perfekt tid at følge LCHF-principperne. Det er faktisk på kanten af tortur at måtte undvære de lækre nye danske kartofler, de saftige frugter og de kølige drinks på terrassen, så de tre ting vender altså tilbage i min kost i juli måned.

At være den besværlige gæst
Det er på mange måder en stor ulempe at følge LCHF-principperne, så snart du ikke spiser hjemme. I den første uge var der tre aftener, hvor vi spiste hos venner, og her var de søde nok til at tage hensyn til vores kost-eksperiment, selvom flere af dem uden tvivl syntes, at det var lidt underligt og ikke mindst udfordrende. Kulhydrater fylder rigtig meget i dansk madlavning, så når du pludselig beder folk om at lave mad, der udelukker brød, kartofler, pasta og ris, så gør du det ikke let for dem.

Gemalen og jeg kan godt lide at spise på restauranter eller cafeer, men det har vi helt undgået i denne periode, for restaurantmad tager sjældent hensyn til LCHF-principperne, og vi orkede ikke rigtig at møde op på en restaurant og risikere, at køkkenet ikke ville tage særlige hensyn til vores kost-eksperiment.

Kedelige drikkevarer
Vand, vand og masser af vand. Det bliver lidt kedeligt i længden. Jeg har altid været god til at drikke masser af vand, men ind imellem vil jeg altså gerne have et glas et-eller-andet-der-smager-af-noget, og her er det ret træls at følge LCHF-principperne. Jeg kunne principielt set tage et glas grøntsagsjuice, men det tiltalte mig ikke rigtig – jeg foretrækker at tygge grøntsager og ikke at drikke dem. Danskvand bliver også kedeligt i længden. Det endte med at jeg begyndte at drikke mere light cola, og det var ikke særlig konstruktivt! Udfordringen med mere spændende drikkevarer nåede jeg desværre ikke at knække.

Konklusion: Jeg kan sagtens se fordele i at skære ned på kulhydraterne. Det er i forvejen noget, vi har gjort de sidste par år, men det er noget, jeg gerne vil fortsætte med. Ikke lige i juli måned, for der skal vi skeje lidt ud, men fra august vil jeg være endnu mere selektiv mht. hvornår kulhydraterne inkluderes i madlavningen.

Jeg vil også skære ned på (unødigt) indtag af sukker. Ingen grund til at spise noget af ren vane – det skal kun være som (velfortjent) fornøjelse, hvor det nydes i fulde drag og ikke fordi jeg er træt, eller trist eller keder mig – eller hvad der nu kan være af dårlige grunde til at æde sukker.

Jeg kommer ikke til at følge LCHF-principperne strikst. Der er for meget, der ekskluderes, hvilket jeg også oplevede, da jeg prøvede at være veganer. Men jeg oplevede dog også, at der var flere ting, som min krop reagerede positivt på, og de ting vil jeg tage med mig.

LCHF-morgenmad

morgenmad, bacon og æg, røræg, lchfUnder LCHF-benspændet har jeg først og fremmest spist græsk yoghurt med forskellige slags toppings, men der har også været plads til andre slags LCHF-morgenmad. En søndag forkælede jeg således gemalen (og mig selv) med stegt bacon, røræg, stegte portobello-svampe og små fine tomater. Jeg er normalt ikke så meget til den slags morgenmad, men det var nu rart med lidt variation.

morgenmad, kernebrød, lchf, ost, ostemad, marmelade, rabarbermarmeladeDet LCHF-venlige kernebrød blev selvfølgelig også brugt som LCHF-morgenmad flere dage, og da ost er en af de ting, du gerne må spise en del af, hvis du følger LCHF-principperne, så skulle jeg selvfølgelig have en mad med blåskimmelost og den stevia-sødede rabarbermarmelade.

chiagrød, grød, chiafrø, morgenmad, lchf, sukkerfriChiagrød er en af klassikerne inden for LCHF-morgenmad, men jeg må indrømme, at det var lidt for sødt og fedt til mig. Du tager 2½ spsk chiafrø, som du rører med en smule vaniljekorn og 1½ dl kokosmælk, og så lader du det trække natten over. Derefter drysser du lidt friske bær – eller jordbær kogt med en smule stevia – oven på.

morgenmad, græsk yoghurt, blåbær, lchf, sukkerfriMen ellers spiste jeg som sagt en del græsk yoghurt med friske bær…

morgenmad, græsk yoghurt, jordbær, lchf, sukkerfri, kokosflager… eventuelt kombineret med ristede kokosflager….

morgenmad, granola, lchf, græsk yoghurt, sukkerfri, nødder, nøddetopping… eller med den gode granola, som gemalen lavede.

Ostedommer til Kulinarisk Sydfyn

ost, oste, ostesmagning, smagning, marked, fødevaremarked, delikatesser, Kulinarisk Sydfyn, madmarked, dommer, ostedommerI weekenden skal jeg noget rigtig spændende. Som jeg for nylig afslørede på Piskerisets Facebookside så skal jeg være ostedommer til Nordisk Ostefestival, der afholdes på Kulinarisk Sydfyn denne weekend. Jeg er meget beæret over at være blevet spurgt, og jeg glæder mig utrolig meget. Hvem vil ikke gerne være med til at smage og bedømme 60-70 fantastiske oste fra hele Norden, når man er så glad for ost som jeg?

Derfor har jeg også spist en del forskellige oste den sidste måneds tid, hvilket har passet godt til LCHF-benspændet. Det er jo vigtigt at toptune smagsløgene op til sådan en opgave. Jeg har det dog lidt hårdt med, at man bliver anbefalet at spytte ud undervejs i smagningen (sådan lidt a la vinsmagninger). Én ting er at spytte god ost ud, men det går altså også imod min Stop Spild af Mad-holdning… nå, efter den 50. ost kan det godt være, jeg skifter mening 😉

Jeg er på festivalen både lørdag og søndag, så det er ikke meget, jeg får blogget disse dage. Til gengæld kan du følge med på bloggens Facebookside, som jeg regner med at opdatere løbende i weekenden, eller du kan kigge på med på Twitter, hvor jeg også vil pippe lidt undervejs. Hashtagget til arrangementet er #kulisydfyn2013

Ses vi på arrangementet? Du kan måske finde frem til mig – jeg regner med at have mit lille piskeris-halssmykke på 😉

Hjemmelavede flæskesvær

hjemmelavede flæskesvær, flæsk, svinekød, svinehud, svin, snack, svinebolsjer, flæskechips, saltHjemmelavede flæskesvær er utrolig lette at lave, og så passer de fint som snack, hvis du lever efter LCHF-principperne. Du kan naturligvis også spise dem, selvom du ikke følger bestemte kostråd.

Vi købte for nylig en halv gris fra Per’s Griseri, og den delte vi med svigerforældrene. Da vi hentede kødet, viste det sig, at vi også fik svinehuden med, så pludselig stod vi med adskillelige kilo svinehud, og hvad er så mere oplagt end at prøve hjemmelavede flæskesvær? Der kom derfor hjemmelavede flæskesvær på bordet inden aftensmaden, da vi fejrede Sct. Hans med grillet kamsteg og jordbær med mascarponecreme.

Jeg har tidligere blogget om, hvordan du laver flæskesvær, men herunder er en mere udførlig guide:

flæskesvær, flæsk, svinekød, svinehud, svin, snack, svinebolsjer, flæskechipsDu starter med at tage et stykke fersk svinehud. Hvis du ikke lige har mod på at købe halve eller kvarte grise, så bør du også kunne få din slagter til at bestille det hjem til dig.

flæskesvær, flæsk, svinekød, svinehud, svin, snack, svinebolsjer, flæskechipsHuden skæres i strimler. Sørg for at fedtlaget er 1-1½ cm tyk.

flæskesvær, flæsk, svinekød, svinehud, svin, snack, svinebolsjer, flæskechipsHæld strimlerne i en gryde og kog dem i ca. 20 minutter. På det tidspunkt har de et mere gennemsigtigt skær.

flæskesvær, flæsk, svinekød, svinehud, svin, snack, svinebolsjer, flæskechipsHæld vandet fra gryden og læg flæskestrimlerne på en bageplade med bagepapir. Dup flæskestrimlerne tørre. Hvis du opdager, at en eller flere flæskestrimler har et for tykt fedtlag, er det let at skære det overskydende af. Vend strimlerne i groft salt.

Steg flæskestrimlerne i ovnen ved 220 grader i 20-25 minutter. Sørg for at vende dem flere gange undervejs samt hæld fedtet fra. Når sværene er sprøde, skal de tages ud og afkøle på fedtsugende papir. Drys evt. sværene med krydderier, mens de køler af.

Note: Hjemmelavede flæskesvær er en hyggelig og mættende snack. Prøv gerne at lave en kæk dressing eller dyppelse til – for eksempel på rygeost, der kan bryde den fede smag fra sværene.

hjemmelavede flæskesvær, flæsk, svinekød, svinehud, svin, snack, svinebolsjer, flæskechips