Nu er USA heldigvis andet og mere end fastfood – for eksempel har New York en del interessante vegetar- og veganerrestauranter (se blot vinderen af burgerbattlen). Da jeg undersøgte, hvor vi skulle spise på vores tur, tjekkede jeg blandt andet anmeldelser på Tripadvisor, og her var Candle 79 blandt de mest roste restauranter. Candle 79 er en økologisk, vegetarisk restaurant, hvor en del af retterne tilmed også er veganske, og efter et kig på menukortet besluttede vi os for at reservere bord der.

Selve restauranten er ret afslappet og hyggeligt indrettet – på ingen måde prætentiøst eller overstylet. Vi pjattede lidt med tjeneren, inden vi bestilte en drink, som vi kunne nippe til, inden vi fik forretterne serveret.

Drinksudvalget hos Candle 79 var ret interessant og varieret, så det var svært at vælge. Jeg endte med at tage en ‘Rhubarbarama’, som indeholdt hvid rom, hibiscus-likør, limesaft, ginger-agave, rabarberpuré og svensk tonic. Læg mærke til ærteskuddet, der er brugt som pynt – fin detalje efter min mening. Drinken var ok, men jeg savnede lidt sødme – den var meget lidt sød, og det var lidt synd, når nu det havde klædt rabarberen.

Gemalen og jeg valgte at dele forretter og hovedretter. Vi blev dog noget overraskede, da vi fik forretterne serveret, for portionerne var større, end vi havde forventet (jaja, jeg ved godt, at amerikanerne har ry for at servere ret store portioner, men det havde vi ikke oplevet indtil da). Den ene forret er ovenstående avokado-agurkesalat med ingefær, palmehjerter, svampe og jalapeno-dressing. En frisk og anderledes salat, hvor de forskellige elementer passede godt sammen. Salaten havde dog lidt svære vilkår, for den blev serveret samtidig med denne:

En guacamole timbale, der bestod af avokado, sorte bønner med chipotle, karamelliserede løg, tomater, agurk, salsa og ranchero sauce, der var toppet med nogle ret sjove plantain-chips (aka grønne madbananer), som dog slet ikke smagte på samme måde som almindelige bananer.

Denne ret var SÅ lækker! Hvis den ikke kan overbevise en hardcore kødæder om, at vegetarmad kan være rasende fantastisk, ja så ved jeg snart ikke… avokadocremen, de sorte bønner med den dybe, røgede smag samt de sprøde chips var så godt skruet sammen, at vi burde have bestilt dobbelt op af den – selvom portionen var stor, kunne jeg sagtens have spist mere af denne, for det var det rene guf!

Efter de ret store hovedretter blev vi ret lettede, da det viste sig, at hovedretterne havde en mere normal størrelse. Dem delte vi i øvrigt også. Den første ret var denne squash pappardelle med artiskokker, friske ærter, rød peber, broccoli, salat, cashewnødder, pinjekerner, basilikum og cashewnøddesauce. God, sprød og frisk salat, der struttede af vitaminer. Den kunne jeg godt finde på at hente noget inspiration fra på et tidspunkt.

Den anden hovedret var disse kæmpe-raviolier med spinat, som lå på en bund af ratatouille. Jeg mener, at fyldet var en form for nøddecreme, men jeg er ikke sikker. Under alle omstændigheder var det igen en ret, som faldt i vores smag. Pastaen var heldigvis ikke så tung, som den så ud, og ratatouillen havde en fin sødme, uden at det dog blev decideret sødt og vammelt.

Her burde vi egentlig have stoppet, men da vi aldrig har spist på så god en vegetar-restaurant som Candle 79 før, så løb nysgerrigheden af med os, og vi bestilte en dessert hver. Jeg fik rabarberdessert med vaniljeis, creme og grenola til, og smagsmæssigt fejlede den ikke noget – der var bare alt for megen grenola til. Mætheden slog efterhånden også igennem, og jeg overlod resten af desserten til gemalen, da han var færdig med sin egen.

Candle 79 var en meget positiv overraskelse. Den hyggelige restaurant beviste i den grad, at man sagtens kan lave fantastiske, velsmagende og nuancerede retter uden nødvendigvis at bruge kød endsige animalske råvarer i det hele taget. Alle retter var velkomponerede og smagte skønt, og servicen var også i orden. Jeg har kraftigt overvejet at give stedet seks stjerner, men jeg må desværre indrømme, at så skal alt også være 110% i orden, og der var altså et par detaljer, der trækker ned. Først og fremmest desserten var grenolaen fyldte alt for meget, men til dels også drinken der godt kunne have brugt lidt sødme.

Jeg ender med at give Candle 79 fem stjerner med en stor pil op. Det er et sted, som jeg håber, at jeg får mulighed for at besøge igen, for det er en restaurant, hvor man virkelig lan mærke, at de sætter råvarer og smagsoplevelser højt.

Inden vi tog til New York, bookede jeg bord på en række restauranter, så vi var sikre på at få plads hos en række af de spisesteder, vi gerne ville prøve. Her faldt valget blandt andet påden et-stjernede Michelin-restaurant Aureole, hvis stil beskrives om : “… Progressive American cuisine”. Sådan noget kan jeg ikke stå for, så det skulle prøves!

Der er utrolig mange gode restauranter i New York, der tilbyder retter fra hele verden, og byen kan da også byde på rigtig mange Michelinstjernede restauranter. At en restaurant har en eller flere Michelinstjerner er ikke nødvendigvis en skudsikker garanti for, at maden så også er god – men næsten. Jeg har i hvert fald aldrig været skuffet de gange, jeg har spist på Michelinrestauranter, så da jeg så Aureole på en liste over Michelinstjernede restauranter i New York, var den et sikkert valg.

Gemalen og jeg fortsatte stilen med at bestille drinks til at starte med, og jeg overraskede mig selv ved at bestille en med gin i! Jeg har ellers et lidt anstrengt forhold til gin, men denne her – med det spøjse navn A Word in Edgewise – bestod af gin, Maraschino-likør, grøn Chartreuse, agurk, limejuice og sirup, og det lød altså ret spændende.

Som ventet var drinken også dejlig frisk, men også noget mere afdæmpet end den, vi fik hos Boulud Sud. Meget passende da den første ret også var i den milde ende af skalaen.

Til forret valgte jeg denne indbydende pastaret, hvor pastaen var farvet sort med blæksprutteblæk på den ene side, hvilket gjorde retten meget smuk og udtryksfuld. Pastaen var vendt i Peekytoe krabbe, citronsaft, friske ærteskud og chiliflager. Og ja, det var lige så lækkert, som det lyder! Jeg var meget tilfreds med denne servering, som var perfekt afstemt og en fryd for både øjnene og ganen.

Det var svært at vælge imellem de mange spændende retter hos Aureole, men jeg kunne altså ikke komme udenom denne ret, da jeg så den – en supermør mørbrad fra Angus-kvæg, der blev serveret sammen med morkler, grønne asparges og røgede kartofler. Det er muligt, at serveringen ikke ser så stor ud, men den var lige tilpas – især fordi forretten også havde en pæn størrelse.

Kødet var så saftigt og mørt, at du kunne skære den over med en skarp bemærkning (eller ske, hvis det skulle være), og de røgede kartofler var ret kække som tilbehør. Måske er det noget, jeg bør lave i løbet af denne måned? Under alle omstændigheder en ret, der havde det hele – godt, velsmagende kød, sprøde grøntsager, lidt mættende tilbehør, der havde fået et twist, samt en glimrende sauce til at binde alle delene sammen med.

Jeg nød et glas rødvin til denne ret, men jeg fik desværre ikke noteret hvilken. Det var dog – selvfølgelig – en lidt tungere, amerikansk vin.

Jeg synes ikke helt, at billedet yder desserten retfærdighed, men jeg havde lidt problemer med at få indstillet kameraet korrekt i det smådunkle lokale. Desserten hører ellers til en af de smukkeste, jeg har fået, og jeg er virkelig glad for, at vi også valgte dessert denne dag – vi var ellers rimelig mætte efter de to første retter, men vi ikke dy os – heldigvis!

Min dessert bestod af hindbær-lychée-mousse, der blev serveret sammen med granatæble-gelé, yuzu og champagnesorbet. Så elegant og fint – og smagen levede fuldt op til den visuelle side. Den sprøde, røde sukkerskal knasede herligt, når jeg prikkede til den for at få fat i den fløjsbløde mousse, og igen forstod restauranten at få både sødme, syrlighed og sprødhed til at fungere med de bløde og friske elementer. Perfekt!

Aureole har flere gode tilbud – blandt andet en teatermenu, hvor du kan få en treretters menu til 55 $ og en treretters frokostmenu til 36 $ – men vi valgte at kaste os over a la carte-kortet denne gang, og jeg tror, at vi gav ca. 70-75 $ per person (dertil drikkevarer og drikkepenge).

Jeg havde regnet med at få god mad på Aureole – det var jo en Michelinrestaurant – men jeg blev alligevel meget positiv overrasket over de smukke anretninger, gode detaljer og velafstemte smage. Det skal naturligvis belønnes, så jeg hiver de sjældne seks stjerner ud af ærmet til denne fantastiske restaurantoplevelse. Aureole er helt sikkert et sted, jeg gerne anbefaler.