2012 i madoplevelser

piskerisI aften springer champagnepropperne landet over, og 2012 rundes af med et brag. For mit vedkommende har det været et relativt roligt år fyldt med masser af gode madoplevelser.

Jeg fortsatte med benspændskonceptet, og igen i år førte det til mange sjove, velsmagende og spøjse retter. Jeg bruger benspændene til at udfordre mig selv, til at lære mere om forskellige madkulturer, råvarer eller fremstillingsmetoder og til at stille skarpt på mine egne fordomme om, hvad der smager godt. Her var flere øjenåbnere, hvor især veganer-benspændet, indmads-benspændet og det nys overståede vildtkøds-benspænd har påvirket mig og mit syn på mad.

forretSommerferien blev brugt i Frankrig. Der går nok et par år, før vi skal derned igen, så ferien stod i gastronomiens tegn, og vi fik da også besøgt en række gode restauranter i Nice og omegn, blandt andet det hyggelige sted Lou Pistou. Har du planer om at tage til Vence-området, så gør dig selv en tjeneste og spis hos Les Bacchanales – fantastisk mad til yderst rimelige priser. Vi har været i Frankrig flere gange gennem de seneste ti år, men har aldrig benyttet muligheden for at besøge en vingård, så det skulle vi selvfølgelig også nå. Her var vi forbi to vingårde, og jeg har allerede besluttet mig for, at det er ikke sidste gang, jeg tager på vingårdsbesøg i løbet af en ferie.

safran-krydretVi holdt vores femårs-bryllupsdag i London, og turen bestod af lige dele kulturelle og gastronomiske oplevelser. Jeg ville virkelig gerne besøge The Fat Duck, men det er stort set umuligt at få bord der, så vi valgte i stedet den næstbedste løsning og tog på Dinner for at få lidt Heston-magi. Det var også fremragende, men jeg må indrømme, at den franske Pied à Terre lige var en tand bedre. Det er så også en tostjernet Michelin-restaurant, men de har en lille teatermenu, som du kan bestille, hvis du vil slippe med ca. 400 kr.

London er en smeltedigel af madkulturer fra hele verden, og der er derfor noget for enhver smag. Vi havde besluttet os for at finde en god indisk restaurant, og vi var ret tilfredse med måltidet på Punjab, som flere bekendte havde anbefalet. Jeg kunne dog ikke nære mig og fik også lokket gemalen med på en kinesisk restaurant, for i Chinatown kan du få lidt af hvert, så vi smagte blandt andet andetunger og miniblæksprutter. God mad kan fås i mange prisklasser, og det var Borough Market et godt eksempel på. Her spiste vi frokost – vegetarisk tilmed – og der var et hav af små producenter af alskens lækkerier. Bestemt et besøg værd hvis du kommer til London.

svinebrystOg ellers har 2012 budt på gode måltider i gode venners lag – ind imellem på restaurant, da vi ynder at spise sammen med andre madører. Vi var for eksempel på Pluto tidligere på måneden sammen med Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og selvsamme par var også med, da vi besøgte Nimb Brasserie i starten af året. I marts nåede vi også forbi Aarhus – en by fuld af gode restauranter og hyggelige jyder – for jeg havde givet gemalen et gavekort til en middag på Frederikshøj. Det kan godt være, at der er mange gode restauranter i København, men Aarhus har nu også mange gastronomiske perler, så vi sørgede straks for at lokke Klidmoster + kæreste med på Restaurant ET, og stedet viste sig at være lige så godt, som rygterne sagde.

dessertVi spiste dog også ‘alene’, og der var mange gode oplevelser i forskellige prisklasser – lige fra mad med lokale/nordiske råvarer hos Restaurant Relæ og Manfreds og Vin, gourmetburger hos Haché, en god deal hos Restaurant Grønnegade, brunch på Nationalmuseet og grød sammen med LaCucinaNada Grødbar.

grillede østers2012 bød også på vinsmagninger og såmænd også en enkelt whiskysmagning, ligesom jeg også var til lakridsfestival i København, til skaldyrsfestival på Mors og til Kulinarisk Sydfyn i Svendborg. Jo, jeg kom faktisk en del omkring i årets løb, og det håber jeg vil fortsætte i 2013.

Og apropos 2013… hvad vil det byde på? Tja, det er svært at spå om fremtiden, men personligt håber jeg på, at der også til næste år vil være mange gode og spændende oplevelser på programmet sammen med venner, familie og andre madbloggere.

Hav et rigtig godt nytår og pas godt på hinanden derude.

Restaurant Relæ

Restaurant Relæ, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseLige før jul lokkede jeg gemalen med på Restaurant Relæ. Jeg har længe ønsket at spise på denne restaurant, og sidste år besluttede jeg, at jeg skulle nå forbi stedet i løbet af 2012, så det var på et hængende hår, at vi nåede det.

Restaurant Relæ er temmelig uprætentiøst indrettet med slidte vægge og borde, som mest mindede mig om skoleborde fra 1980’erne. Bestikket var gemt af vejen i en lille skuffe ved hver siddeplads, og over højttalerne kørte en cd med Nirvana. Så var stilen lagt! Det er næsten provokerende simpelt indrettet, og derfor var der også en del, der blev ret overraskede tidligere på året, da stedet fik en Michelin-stjerne. Kunne franskmændene virkelig finde på at uddele en af de eftertragtede stjerner til et sted, der er så laid-back?

I løbet af de seneste år har en række af gourmetrestauranterne indført saftmenuer som alternativ til vinmenuerne, hvilket er en dejlig afveksling for dem, der ikke drikker alkohol – eller os, som ikke nødvendigvis har lyst til at drikke 4 glas vin på en hverdagsaften. Jeg nuppede et styk saftmenu til dagens menu, mens gemalen tog et glas rødvin.

Den første ret var blæksprutte, musling og søsalat – en lille og elegant ret, som var frisk, indbydende og havde et strejf af mild havbrise over sig. Jeg fik et glas söl til. Söl er islandsk tang, som restauranten havde lavet en saft på, og jeg må indrømme, at jeg lige plirrede en gang med øjnene, da det blev serveret, for tangsaft har jeg godt nok aldrig prøvet! Jeg er i forvejen ikke så gode venner med tang, og efter et par slurke lod jeg glasset stå, for smagen kunne jeg ikke rigtig forlige mig med. Den var meget mild, men der var stadig så meget hav over smagen, at jeg ikke havde lyst til at drikke det. Saften passede dog fint til skaldyrsretten, men som sagt – tang er ikke lige mig.

Restaurant Relæ, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse Efter den lidt sære oplevelse gik vi videre til næste ret, som bestod af jordskokkepuré med stegte jordskokketern, ristet quinoa, tørret yoghurt og ristet kaffe. En meget spøjs kombination, som ikke desto mindre blæste benene væk under os! Pureen var ultracremet og meget lækker, men samtidig havde retten også lidt bid i form af de ristede jordskokker og quinoaen. Den bitre kaffe gav et fint modspil til de søde jordskokker, og vi sad med salige smil og spiste portionen. Et kort øjeblik overvejede jeg at slikke tallerkenen ren, men indså derefter at så laid-back var restauranten nok ikke… 🙂

Til denne ret fik jeg et glas yoghurtvalle med yoghurt – en frisk og rimelig syrlig drik, som gik fint til maden. Denne drik overraskede mig også, men den faldt mere i min smag, og jeg kunne ikke stå for ideen med at bruge yoghurtvalle i en saftmenu – det var et interessant valg.

Restaurant Relæ, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer kom for alvor kød på bordet, da hovedretten blev serveret. Smørmørt oksekød med flager af gulerod (grillet tror jeg) og langtidstilberedte gulerødder, der var så søde og møre, at de næsten havde samme smag og konsistens som kødet. I bunden var der lidt sölsaft, men det kunne vi dog dårligt smage. Det var en rigtig pleaser-ret – jeg kan ikke forestille mig en person, der ikke ville kunne lide denne servering (med mindre personen er vegetar eller veganer), for det var så lækkert – masser af smag og kraft og så veltilberedt, at vi kunne have indtaget det med et sugerør!

Jeg fik en mild, lettere syrlig rabarbersaft til, og den var udmærket. Måske lidt pudsigt at kombinere denne servering med rabarber – havde egentlig forventet noget, der var mere relateret til årstiden – men det smagte som sagt fint.

osteservering, Restaurant Relæ, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg plejer ikke at bestille ost, når jeg er på restaurant, og derfor får jeg det kun, hvis det i forvejen er inkluderet i den menu, vi vælger. Alligevel endte vi med også at prøve osteserveringen hos Restaurant Relæ, for da tjeneren spurgte, om vi var interesseret i dette, og jeg overlod valget til gemalen, så takkede han søreme ja! Det havde jeg ikke ventet, for han er ikke den store ostespiser, men det viste sig, at han havde taget et meget klogt valg, for det var en ret spændende servering.

Osteretten bestod af Kornly, der var høvlet i ultratynde flager og lignede træspåner, der var drysset gavmildt over radicchioblade, som jeg mener var syltet. I hvert fald var de tilberedt, så det meste af salatens bitterhed var forsvundet og i stedet komplimenterede osten fortrinligt. Det er uden tvivl den smukkeste osteservering, jeg har fået, og jeg var helt forgabt i den. Billedet yder den slet ikke retfærdighed.

dessert, Restaurant Relæ, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet søde punktum var denne lille elegante servering, som bestod af fåremælksyoghurt med tørrede, sukkersyltede rødbeder og solbær. Rødbederne havde fået en helt anden konsistens og smag, end hvad jeg er vant til, og de mindede faktisk mere om tørret frugt end om rødbeder – både mht. struktur og den søde smag. Gemalen brød sig ikke om dem (han kan heller ikke lide rødbeder normalt), så jeg fik halvdelen af hans dessert – og den guffede jeg lystigt i mig. Den fyldige og lettere syrlige yoghurt kombineret med de søde, røde bær og rodfrugter gik rent igennem til mig.

Sammen med desserten fik jeg et glas kirsebærsaft – lige ud af landevejen. Igen var saften til den syrlige side, uden dog at kamme over, og den søde, røde smag passede perfekt til den søde servering.

Jeg havde rimelig høje forventninger til Restaurant Relæ, og de blev ikke alene indfriet – det lykkedes også køkkenet at rive benene væk under os flere gange med serveringer, der var både velsmagende nytænkende, smukke og betagende. Jeg elsker, når restauranter kan overraske med nye smagsindtryk, og den visuelle del havde de også helt styr på.

4-retters menuen hos Restaurant Relæ koster 375 kr, osteserveringen 85 kr og saftmenuen på fire glas skal du give 150 kr for. Det er et stykke over, hvad de fleste kan finde på at give for et restaurantbesøg på en hverdag (inkl. os selv), men det er billigt i forhold til kvaliteten, og der er mig bekendt ikke noget andet sted i Danmark, hvor du kan få Michelin-belønnet mad til under 400 kr. for en menu.

Det er stort set kun den famøse sölsaft, der trækker ned i oplevelsen hos Restaurant Relæ – ellers var det en aften med masser af spændende og lækre retter. Safterne var generelt til den syrlige side, så det skal du være opmærksom på, hvis du har lyst til at prøve dette (i hvert fald med den menu, restauranten kører pt. – jeg ved selvfølgelig ikke, om de vælger sødere safter om sommeren). Fem solide og funklende stjerner herfra til Restaurant Relæ med en lille forsigtig pil op – og masser af street respekt!

Løgtærte med ost

løgtærte, tærte, madtærte, hvedemel, svedjerug, smør, løg, hvidvin, timian, ostI dag var vi til årets sidste julefrokost, hvor vi medbragte denne enkle løgtærte, som blev brugt som tilbehør til kødretterne. Inspirationen kommer fra Arla, hvor jeg på et tidspunkt faldt over en løgtærte med ost, men jeg valgte at lave en anden bund – inspireret af artiskoktærten – og ændrede også på fyldet.

Løgtærte med ost
1 tærte

Dej:
100 g hvedemel
100 g svedjerug
100 g iskoldt smør
1 æg
lidt salt

Fyld:
400 g løg, skåret i tern
smør
1-1½ dl hvidvin
1 tsk tørret timian
salt og peber
4 dl friskrevet mild ost – for eksempel gouda eller emmenthaler

Bland de to meltyper samt saltet i en skål og smuldr smørret ud i det. Ælt det sammen med ægget, indtil du har samlet det til en fast dejkugle. Dæk den til med film og læg den i køleskabet en halv time.

Steg løgene i smør på en pande – de må ikke få farve – og tilsæt hvidvin. Lad det simre i fem til ti minutter ved lav varme. Smag til med krydderierne.

Rul dejen ud på et meldækket bord og læg den i et ildfast tærtefad på 26-28 cm i diameter. Hæld de stegte lød i fadet og fordel osten over den. Bag din løgtærte ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Note: Denne løgtærte er en enkel madtærte, som egner sig fint som tilbehør til kød eller en god salat. Denne udgave er ret mild, så her kan alle være med, men du kan sagtens variere tærten og for eksempel bruge en stærkere ost, hvis du gerne vil have en kraftigere smag.

Stegte skovduer med perlebyg

skovduer, stegt due, stegt skovdue, skovdue, due, vildt, rødvin, grøntsagsbouillon, bouillon, laurbærblade, perlebyg, champignons, svampe, rødløg, honningLige før jul fandt jeg et par skovduer i Irmas kølemontre, så de to fugle kom straks med  hjem og indgik i aftensmaden. Der er et eller andet ved vildtkød, som bare kalder på de nordiske råvarer, så jeg endte med at duerne med tilbehør bestående af perlebyg, rødløg, champignons og honning.

Stegte skovduer med perlebyg, rødløg og honning

2 personer

2 skovduer, rensede
smør
1½ dl rødvin
1½-2 dl kraftig grøntsagsbouillon
2 laurbærblade
salt og peber

Perlebygstilbehør:
3-4 dl perlebyg
150 g champignons skåret i skiver
1 stort rødløg, skåret i tynde både
honning
salt, peber og timian

Halvér dine skovduer og brun dem i smør i en gryde. Tilsæt rødvin og lad det koge halvt ind. Vend duerne i det og tilsæt så bouillon og laurbærblade. Læg låg på og lad det simre i ca. 45-60 minutter.

Kog imens perlebyggen. Når de er møre (men stadig har lidt bid), hælder du vandet fra. Steg svampe og løg på en pande i en god klat smør og lidt timian. Vend det i perlebyggen og smag til med salt, peber og honning. Servér det sammen med skovduerne og pynt evt. retten med en lille krydderurtekvist (sådan for at bryde de brune/dunkle farver).

Note: Denne udgave af skovduer er en lidt anderledes måde at få due på, men ikke desto mindre en god kombination, da tilbehøret klæder fuglen rigtig godt. Perlebyggen en dejlig afveksling fra kartofler, ris og pasta, som ofte bruges som tilbehør her i Danmark.

Juledrink: Cranberry kisses

juledrink, cranberry kisses, tranebærsaft, whisky, Ballantine's Christmas Reserve, appelsin-kaffelikør, kaffelikør, appelsinlikør, tonicvandDen dramatiske juleaften indeholdt også andet end mad – der var også plads til lidt julekonfekt, og så var der såmænd også tid til en lille juledrink, mens vi ventede på, at juleanden blev klar.

Da jeg var til whiskysmagning, fik jeg – udover en Ballantine’s Christmas Reserve – også en række ingredienser til drinks, heriblandt en økologisk tranebærsaft tilsat solbær. Det gav en ekstra kraftig bærsaft, som var oplagt at kombinere med julewhiskyen til en god juledrink. Saften viste sig at være en anelse kraftigere end forventet, så jeg endte med at bruge lidt hjemmelavet appelsin-kaffelikør til at gøre drinken en smule sødere. Har du ikke dette på lager, så kan du evt. bruge smage drinken til med sirup og Cointreau.

Cranberry kisses
5 personer

12 cl økologisk tranebærjuice med solbær
6 cl Ballantine’s Christmas Reserve
4 cl appelsin-kaffelikør
masser af isterninger
ca. 10-15 cl tonicvand

Hæld tranebærsaft, whisky og likør i en shaker, fyld den helt med isterninger og ryst det grundigt sammen. Fordel det i fem høje champagneglas og fyld 2-3 cl tonicvand i hvert glas. Smid evt. en isterning i til sidst og servér med det samme.

Note: En juledrink, der er hurtig og enkel at lave, men som rummer mange smagsnuancer og finurlige detaljer. Appelsinen er med til at give lidt sødme til den ellers så kraftige – nærmest tørre – drink, der har et meget julet udtryk på grund af tranebærsaften. Whiskyen bidrager til julesmagen med gode, krydrede detaljer, og alt i alt er det en ganske god drink at starte aftenen med. Det er ikke sidste gang, at jeg laver denne her!